The Project Gutenberg EBook of Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske
Farvande i Aarene 1861 & 1862, by Jacob Holm

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.net


Title: Korvetten Heimdals Togt til de vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862

Author: Jacob Holm

Release Date: October 19, 2010 [EBook #34103]

Language: Danish

Character set encoding: ISO-8859-1

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KORVETTEN HEIMDALS TOGT TIL ***




Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
public domain material made available by Google Books.





benlyse trykfejl er rettet, men forfatterens stavning er i vrigt
bevaret. Denne bog er oprindelig trykt med frakturskrift; i
nedenstende tekst er _ brugt til at angive antikvaskrift, symbolet ~
er brugt til at angive  s p a t i e r e t  tekst, og # til fed tekst.
En indholdsfortegnelse kan findes sidst i bogen.




 Korvetten Heimdals Togt

          til

 de vestindiske Farvande

  i Aarene 1861 & 1862.


           Af

        J. Holm,

  Lieutenant i Setaten.


  Med sex Lithografier.


 Kjbenhavn.

 Fr. Wldikes Forlagsboghandel.

 1863.




Reisevrker.


Livingstones Reise i Syd-Africa,

paa Dansk ved #M. Th. Wldike#. To Bind med Portrait, Kort,
Lithographier og Trsnit. hft. 6 Rd. ib. 7 Rd.


_Dr._ Barths Reiser i Nord- og Mellem-Afrika,

paa Dansk ved #J. Michaelsen#. To Bind med Portrait, Kort,
Lithographier og Trsnit. hft. 7 Rd. 36 Sk. Eleg. ib. 9 Rd. 4 Sk.


Erindringer fra et Togt med Fregatten "Sjlland"

til Brasilien og Vestindien i Aarene 1860-61 ved _cand. med & chir._
#Friis#, Fregattens Skibslge. hft. 48 Sk.


Fox-Expeditionen

i Aaret 1860 over Frerne, Island og Grnland af #Th. Zeilau#,
Premierlieutn. i Inf., med Lithographier og Kort. hft. 2 Rd.


Den sidste Franklin-Expedition

med "~Fox~" Cpt. M'Clintock, ved #Carl Petersen#, Tolk ved
Expeditionen. Med Portrait, Kort, Lithographier og Trsnit. hft. 3
Rd.


Paa Stepperne,

#Reiseskildringer fra Canada og de forenede Stater# af #J. Caird#,
oversat af #M. W.# med Kort. hft. 72 Sk.


Sinai og Golgatha.

#Reiser i sterlandene# af #F. A. Strauss#, oversat af ~A.
Olivarius~. Med Lithographier og Kort. hft. 2 Rd. 48 Sk.


En Fodvandring i fire Verdensdele

af #W. C. Samuelsen#. Med Portrait. hft. 1 Rd. 24 Sk.




[Illustration: Klart Skib.]




 Korvetten Heimdals Togt

 til

 de vestindiske Farvande

 i Aarene 1861 & 1862.


 Af

 J. Holm,

 Lieutenant i Setaten.


 Med sex Lithografier.


 Kjbenhavn.

 Fr. Wldikes Forlagsboghandel.

 1863.


 G. S. Wibes Bogtrykkeri.




Forord.

Naar man henvender sig med flgende Beretning til Publikum, da er det
nrmest for at imdekomme den Interesse for Marinen, der lever i
Nationen og har et gyldigt Krav paa at blive tilfredsstillet.

Det er nu 16 Aar siden, at Korvetten Galathea vendte tilbage fra sin
Jordomseiling; ingen dansk Orlogsmand har senere foretaget et
lignende Togt, ihvorvel der i nvnte Tidsrum har vret nogle enkelte,
for vore Forhold, lange Expeditioner.

Om disse har der imidlertid Intet vret forelagt Offentligheden.
Denne har ikke kunnet danne sig et klart Begreb om Nytten af at vise
Flaget -- Tegnet paa Nationens Selvstndighed; den har ikke kunnet
indsee det Gavnlige i, at en Orlogsbestning i lngere Tid holdes
under Kommando.

De Rapporter, der fra Tid til anden indrykkes i Pressen, minde
forbigaaende om et saadant udsendt Skibs Tilvrelse; men de forlades
med Dgnet, der har skabt dem. Den snevrere Kreds, der ved
Bekjendtskab er knyttet til Skibsbestningen, tilfredsstilles, naar
et beroligende "Alt vel" er fiet til Slutningen af Rapporten.

For dem, der nske nrmere Oplysninger, vil maaskee et samlet Billede
af et saadant Togt vre velkomment, da det vil afgive en Maalestok
for de Forventninger og Fordringer, der knyttes til en udsendt
Orlogsmand.

Idet Forfatteren saaledes, fra et vist Synspunkt, fler sig
berettiget til at byde Publikum en Beskrivelse af Korvetten Heimdals
Togt, maa han anmrke, at han har sgt at give denne en saa
sammentrngt og letfattelig Form som mulig. Kjendsgjerninger,
Begivenheder og Indtryk gaae Side om Side; de frste bre det
officielle Stempel, og han haaber, at de sidste, for Heelhedens
Skyld, maa mde Velvillie hos Lseren.

Foruden den srlige Skildring af Heimdals Togt, har Forfatteren flt
sig kaldet til at give en Fremstilling af et almindeligt Orlogstogt.
I Supplementet "Ombord" har han sgt at give en Skizze af det Liv,
der nutildags rrer sig i en dansk Orlogsmand.

Kjbenhavn, i December 1862.

Forfatteren.




Udreise og Ankomst til erne.


Under Kommando af Orlogskaptain Grove afgik Korvetten fra Kjbenhavns
Red d. 30te Juni, anlb efter Ordre Plymouth for at fylde Kul og
afgik den 10de Juli herfra direkte til Vestindien. Overreisen var
begunstiget af srdeles godt Veir, men Passaten var noget flau,
hvorfor Korvetten, skjndt en god Seiler, kun opnaaede en
Middelreise, d. e. 4 Uger fra Kanalen. Vel er Heimdal en Dampkorvet;
men det Hieste, den kan rumme, er Kul for 7 Gange 24 Timer, og
Kulkjlderen er derfor en Sparebsse, som man ikke tyer til, frend
det er hist ndvendigt. Paa en Reise som denne behvedes det heller
ikke, og Damp blev saa lidt som muligt benyttet. Passaten, som man
trffer omtrent p Madeiras Brede, blser jo bestandig mod Vest, og
man har kun at gjre sig saa bred som mulig med Seil, naar man har
opnaaet at fange den.

Efter de forskjellige Aarstider trffer man Passaten snart paa
nordligere, snart p sydligere Breder, men nsten altid der, hvor den
verdensbermte Amerikaner, Lieutenant Maury, har sat dens Grndse.
Denne af sin Virksomhed for den transatlantiske Fart saa hit
fortjente Mand har med utrttelig Flid udarbeidet Reiserouter over
Atlanterhavet, som den Sfarende i nsten alle Tilflde staaer sig
ved at flge. Ved at benytte nogle og tyve Tusinde Skibsjournaler har
han opnaaet det smukke Resultat, til enhver Tid paa Aaret at kunne
angive de fremherskende Vind- og Veirforhold paa forskjellige Steder,
hvorefter han har udarbeidet Router for de korteste Reiser. Endogsaa
Skibsfrere, der have udbedt sig hans Raad, har han forudsagt den
Vei, de under visse Eventualiteter burde tage, og da hans Spaadomme
altid ere gaaede i Opfyldelse, har han beseiret mangfoldige Fordomme
og givet Navigationen en videnskabelig Karakteer, der mere og mere
lgges til Grund for Seiladsen i den nyere Tid. I de senere Aar har
ethvert dansk Orlogsskib, der gaaer over Atlanterhavet, frt en
meteorologisk Journal, som er bleven tilstillet Lieutenant Maury, og
en saadan blev ogsaa paa dette Togt frt af en af Korvettens
Officerer.

Angaaende Overreisen er der ikke videre at bemrke. En Sreise, der
er eensformig i sig selv, vilde blive det endnu mere for Lseren, og
Beskrivelsen af en tiltagende Hede vilde maaskee fra dennes Side mde
en tiltagende Kulde, hvilket vi for enhver Priis ville undgaae.
Imidlertid er Heden i Troperne ingen Spg for de dertil uvante
Europere, og i en Orlogsmand, hvor saamange Mennesker ere
sammenpakkede i et indskrnket Rum, forvandler en Sygdom sig let til
en Epidemi. Vort Skib, der havde Fredsbestning (156 Mand;
Krigsbestningen er omtrent 20 Mand mere), var ivrigt srdeles vel
apteret og hjemmefra godt forsynet med Midler til Sundhedspleien. Men
ogsaa ombord blev der gjort Alt for at fremme Hygieinen, og der kan
gjres meget, naar Skibschefen stadigt har sit ie henvendt paa dette
vigtige Punkt.

Den 8de August fik vi en St. Bartelemy i Sigte, og Dagen efter vare
vi udenfor Christianssted, der ligger paa Nordsiden af St. Croix og
hvor Gouverneuren boer. Da vi ikke kunde lbe ind i Havnen, sendte
Chefen sine Depecher iland til Gouvernementet, Fortet saluteredes, og
vi gik strax til Frederikssted, hvor vi ankom samme Eftermiddag.
Herfra tog Chefen over Land til Christianssted for at melde sig hos
Gouverneur Birch, hvem han var underlagt med Hensyn til Tjenesten ved
de danske er. En glimrende Diner, som Gouverneuren nogle Dage senere
gav i Gouvernementshuset for Korvettens Officerer, indviede vor
Ankomst til det danske Vestindien.

Dagen efter, den 12te August, kom Korvetten for frste Gang til
Ankers i St. Thomas' Havn, hvor Chefen satte sig i Forbindelse med
Vicegouverneur Berg og de vrige Autoriteter. I Havnen var der ingen
fremmede Orlogsmnd eller Kapere, hvorimod der var indlben
Efterretning om, at en Snees Skibe vare tagne i Sen af Sydstaternes
Kapere og brndte af disse, da det ikke tillodes dem at slge deres
Priser i nogen Havn. Da Forholdene i St. Thomas vare rolige, gjorde
Korvetten d. 19de August et lille Kryds til St. Jan, og i Slutningen
af samme Maaned nogle Krydstoure mellem erne.

Den 5te September gik de nordlige Staters Krigsdampskib Powhattan til
Ankers i St. Thomas' Havn for at forsyne sig med Kul. Det var et af
de Skibe, som vare udsendte for at erobre Sydstaternes armerede
Dampskib Sumter, der, som man veed, heldig undslap sine overlegne
Fjender og endelig sluttede sin Rolle i Vestindien ved at undgaae det
ved Martinique stationerede "Iraquois'" Forflgelse. Sumter var de
nordlige Staters flyvende Hollnder og imod den nrede de en
Forbittrelse, som jo ikke blev formindsket ved den ofte gjentagne,
men altid frugteslse Jagt efter den. Vi fik ikke Sumter at see, da
den vel vogtede sig for at komme til St. Thomas, hvor dens Fjender
bestandig laae paa Luur.

Med Gouverneuren og Vicegouverneuren gik vi den 6te September til St.
Jan, ved hvilken Leilighed det undersgtes, hvorvidt en lille 
(Loango), der ligger tt ved St. Jan, hrer til den engelske 
Tortola (hvad dennes Bestyrelse havde paastaaet) eller under den
danske Regjering. Efter hvad vi senere have erfaret, oplystes det, at
en Loango hrer os til, og den danske Krone har saaledes i 1861 havt
en Tilvxt -- men den er rigtignok ikke meget betydelig, da hele ens
Befolkning kun bestaaer af nogle faa Negerfamilier.

Forholdene ved St. Thomas vare bestandig rolige, derimod var der fra
en anden Kant indlbet Efterretninger om Kaperier af Sydstaternes
Skibe, idet nemlig den danske Generalkonsul Strup i Caracas havde
indberettet, at Sumter blandt andet havde taget 2 Skibe, der vare
bestemte til Porto Cabellos Havn. Da Generalkonsulen i samme
Skrivelse udtalte, at det vilde vre meget gavnligt for de danske
Interesser der i Landet, om et dansk Krigsskib for en kort Tid kunde
anlbe Republiken Venezuelas Havne, og da dette stemmede med den
Tjeneste, der ogsaa hjemmefra eventuelt var forbeholdt Korvetten,
besluttedes det, at denne skulde gjre en kort Udflugt til de omtalte
Steder.




Togt til La Guayra og Porto Cabello.

Besg i Caracas.

(9de September -- 29de September.)


Den 9de September afgik Korvetten fra vore er og satte Kurs efter La
Guayras Red. Veiret var ikke lovende og adskillige Omstndigheder,
navnlig en tung og trykkende Atmosfre, lode endogsaa formode, at en
Orkan var i Anmarsch. Det var anden Gang paa Togtet, at en saadan,
gjennem sine Profeter Atmosfren og Barometret, havde meldt sig. Den
frste Allarm i Leiren skete ved vor Ankomst til St. Thomas den 12te
August; den tredie og sidste ved vor Tilbagekomst til denne Havn
efter det her nvnte Togt. Heldigviis blev det ved Symptomerne; dog
fik vi at vide, at der hvergang vi havde iagttaget disse, havde vret
Orkan lngere nordpaa. For dem af vore Lsere, der maatte nske at
gjre nrmere Bekjendtskab med disse det tropiske Klimas
Fredsforstyrrere, kunne vi henvise til de engelske Forfattere Reid og
Piddington, der have bragt dem i System og indeholde fuldstndige
Beskrivelser saavel af Tegnene paa deres Komme, som af de Maader,
hvorpaa man skal sge at undgaae dem. Et nyt Kjendetegn paa Orkaners
Komme er desuden opdaget af en Mand, der i en Menneskealder har
iagttaget Klimatforholdene i St. Thomas, og da det skal vre et
ufeilbarligt Tegn paa en ankommende Orkan, ville vi ikke undlade at
omtale det her. Det forklares saaledes:

Orkanen gaaer i Hvirvler fra Atlanterhavet over Antillerne til
Florida Golfen. Disse Hvirvler indeholde igjen utallige smaa
Hvirvler, der rkke langt udenfor den egentlige Orkans Kredslb og
have den Virkning paa Vandoverfladen, at Draaber af denne lsrives og
hoppe ret op af Sen. Dette Fnomen, der kan vise sig mange Timer fr
Vinden, skal afgive den paalideligste Bebudelse af Orkanen. Som
almindelig Hovedregel gjlder det i vore vestindiske Farvande at sge
sydefter; thi jo mere man nrmer sig Sydamerikas Nordkyst, der saa at
sige aldrig hjemsges af Orkaner, desto sjldnere vil man overraskes
af disse. Bermudas erne ligge i deres vrste Strg, og Udtrykket
"Bermudas Punsch", der er et Ordsprog mellem Sfolk, indeholder en
Hentydning hertil. Af vore er er St. Thomas den, der har vret meest
hjemsgt. Den sidste Orkan fandt Sted den 2den August 1837 og var
over al Beskrivelse voldsom. Nogle og tredive Skibe forliste totalt i
den ellers sikkre Havn, der var saa opfyldt med Vrag og sunkne Skibe,
at det engelske Postdampskib, som ankom faa Dage efter, havde ondt
ved at finde et Sted, hvor det kunde kaste Anker. De Skibe, der ikke
kappede Masterne, kntrede paa deres Ankerplads, et Fort ved Havnen
blste ned i kortere Tid, end det kunde skydes ned med Kanoner, og
flere hundrede Huse delagdes i Byen, hvor desuden adskillige Folk
ihjelsloges; i Havnen druknede hundrede Mennesker.

Efter 5 Dages Seilads kom vi den 14de September tilankers ved La
Guayra, hvorfra Chefen, med nogle af Officererne, nste Dag tog op
til Caracas for at stte sig i Forbindelse med den derboende danske
Generalkonsul, Legationsraad Strup.

Caracas, Hovedstaden i Republiken Venezuela, ligger kun nogle faa
Mile fra La Guayra; men Veien gaaer over de hie Bjerge, der hve sig
langs med Kysten, og ved hvis Fod Byen La Guayra ligger. I de senere
Aar er der anlagt en Kjrevei, hvilken vi, da vi vare Flere,
besluttede os til at benytte. Fulde af Forhaabning om den Nydelse, vi
gik imde, stege vi ind i den noget skrbelige _careta_ og rullede ud
af Byen. Efter c. 10 Minuters Forlb begyndte allerede Opkjrselen ad
Bjergveien, og vi vare snart enige om, at hvad vi flte og saae,
overgik vore dristigste Forventninger. Medens vi gradeviis viklede os
ud af den tropiske Atmosfre, udfoldede dens glimrende Rigdom og
Farvepragt sig under os. Den smalle Slette, der med sine
Sukkermarker, Kaffeplantager, Huse og Haver paa den nordlige Side
begrndsedes af de mgtige skovbegroede Bjergskrnter, og paa den
sydlige af den hvide Skumfryndse, som det carabiske Havs Brnding
dannede om dens Fod, var et hist tiltalende Syn, som Veien i sine
lunefulde Snoninger snart aabnede, snart lukkede for vort Blik. Men
netop Veien selv, hen ad hvilken vi fore med den Fart, som tre Heste,
opmuntrede af spanske Eder og Pidskeslag, kunde give os, havde vi paa
Grund af disse henrivende Udsigter ikke skjnket nogen synderlig
Opmrksomhed, fr der indtraf et lille Tilflde, der i et Nu gjorde
vore Sandser sobre. Den ene Hest blev indviklet i Seletiet og faldt;
men Kudsken stoppede behndig: som et Lyn var han nede af Bukken, og
vi kom naturligviis i en Fart ud af Vognen. Det hndte sig, at et
Kjreti, hvori der var to spanske Herrer, kom bagefter, og deres
Kudsk kom til. Under utallige Eder, blandede med Paakaldelser af
Madonna, blev Hesten reist og da Chefens Ordonnants, en Topsgast fra
Fore Mers, fik ie paa et Stykke Toug, begyndte han dermed at knobe
det iturevne Seleti sammen, saa at vi efter nogle Minuters Forlb
kunde stige ind og igjen rulle afsted.

Under dette korte Ophold, der fortrinligt egnede sig til Eftertanke,
kom vi under Veir med, at man ingen Illusioner kan gjre sig om sin
Skjbne, hvis man er saa uheldig at vlte paa denne Vei. Den er saa
at sige skrllet af Bjergsiden, som man har tilvenstre, naar man
kjrer op, og da den er saa smal, at to Vogne ikke uden Forsigtighed
kunne passere hinanden, har man hele Tiden tt tilhire de gabende
Afgrunde, der vel ere smukke og bevoxede med Skov, men hvis Bund iet
ikke kan udspeide. Vi hrte ogsaa senere, at forholdsviis Faa benytte
Vogne, der have afstedkommet flere Ulykker, og vi ville anbefale
Enhver, som gjr denne Reise, at bruge Muler, hvilket er ulige
sikkrere og ligesaa behageligt. Forresten ville vi varmt anprise
selve Veien, der er fuld af Skjnheder og maa foretrkkes til
Nedstigningen. Den gamle, betydeligt steilere, Ridevei kan da
benyttes til Opgangen.

Noget efter at det omtalte lille Uheld var skeet, kom vi til en
_posada_ eller et Vrtshuus, hvis hele Udseende rigtignok langtfra
svarede til den Forestilling, det velklingende fremmede Navn maatte
opvkke. Alt var forfaldent og svinsk. Vi fik imidlertid Begreb om
spansk Hflighed (ikke den proverbielle) ved den Artighed, de to
spanske Herrer, vi reiste i Flge med, udviste imod os. De bde os
det Bedste, Huset formaaede, og vare utrttelige i at vise os
Opmrksomhed. Senere gjorde vi dem et Besg i Caracas, hvor de
opholdt sig paa en Gjennemreise til Valencia.

Den anden _posada_, som vi bedede ved, ligger paa en saa yndig Plet,
at dens Navn meget passende kan vre _Eldorado_; saavidt vi erindre,
hedder den ogsaa saaledes. Det er i Sandhed en paradisisk Have. Foran
Huset, hvis Ryg ligger op imod Klippen og hvis Indgang vender mod
Havet (eller rettere Luften), ligger en lille Flade, omtrent saa stor
som det Halve af Kongens Nytorv, og paa dette lille Rum er der en
Rigdom af forskjelligartet Vegetation, som man vistnok lnge skal
lede om Magen til. Ved Siden af Pilen, Poplen og det hjemlige
Hyldetr blomstrede Orangetret, Kochenilleplanten, Gummi-, Guayava-
og Mangotret. Paa Klippen bagved paraderede kmpemssige Kaktus, og
de for Troperne karakteristiske Bananer udfoldede deres brede Blade
midt imellem en Vxt af Tobaks-, Kaffe- og Bomuldsplanter. Som en
Ramme om det Hele stode de mgtige Bjerge med deres mrke Afgrunde,
dybe Klfter og afvexlende belyste og beskyggede Toppe. Vi fle
destovrre, at Beskrivelsen kun er mat imod det Indtryk, som
Beskuelsen af denne Naturskjnhed efterlod hos os, og at
Pennetegningen er hist ufuldstndig. Men selv om vi havde Penselen
og de friskeste Farver til vor Raadighed, kunde vi dog ikke male
Solen, den lette Bjergluft, den elastiske Stemning til at nyde, den
dybe Ro til at samle -- Sligt maa sees og fles.

Fra dette Sted kjrte vi endnu et __ totusind Fod opad, lig Guder i
Skyerne og saa begyndte Nedkjrselen til Caracas, der ligger i en
yndig Dal omtrent 3000 Fod over Havet.

Det var alligevel ikke uden en srgmodig Flelse, at vi bevgede
os gjennem disse Naturens Skjnheder, thi i skjrende Modstning
til dem stode Landets indvortes Uroligheder og hist uheldige
Regjeringsforfatning. Faa Dage fr vi vare ankomne, var der indtraadt
en dobbelt Forvikling i denne, idet nemlig et Parti, stttet navnlig
af Militairet, havde indkaldt den gamle General Paz, der hist
uvillig og modstrbende overtog Pladsen som Republikens Diktator og
derved atter kastedes ind i sit Fdrelands ulykkelige Borgerkrige.
Med Undtagelse af La Guayra og Hovedstaden Caracas var det vrige
Land endnu i den forrige Regjerings Hnder, og General Paz's
Forposter stode ikke mere end en Miils Vei sndenfor Caracas. Det
andet Parti betegnedes ved alle de Lovlsheder, der flge af
irregulair Krigsfrelse; Rverier og Brandskatninger hrte til Dagens
Orden, og Regjeringen i Caracas hindredes ved Pengemangel fra at
skabe en disciplineret Armee og gaae angrebsviis tilvrks. Til
Hovedstaden vare flere Flygtninge fra Landet ankomne, udplyndrede og
bervede Alt hvad de eiede; al Handel og Plantagedrift var saagodtsom
standset, kort: Tilstanden var hist srgelig.

Det Pas, som var os medgivet fra Kommandanten i La Guayra, blev
viseret ved Forposterne sndenfor Byen, og efterhaanden som vi nu
nrmede os Caracas, saae vi Spor af Krigen og Tegn paa Indbyggernes
Dovenskab og urolige Karakteer. Udyrkede Jorder og halvt eller heelt
sammenstyrtede Huse glede forbi os. Paa nogle faldefrdige Mure
lstes: _Eviva Paz, abayo Tovar!_ smurt op med plumpe Bogstaver, og
denne Inskription, der oftere gjentoges, hyppigt anbragt paa de
kurieuseste Steder, godtgjorde da idetmindste, at intet nyt Parti var
kommet til Magten, medens vi foretoge Reisen fra La Guayra. Disse
Ryttere i fantastiske Uniformer, hvoraf vi saae nogle sprnge os
forbi, var altsaa Paz's Officerer og disse Fodgngere af alle Slags,
der nu bleve hyppigere, hans midlertidige Undersaatter. Byen, som
anmeldte sig ved en yderst slet Brolgning, var altsaa Caracas. Vi
rullede ind i den i Mrkningen efter c. 6 Timers Kjrsel.

Generalkonsul Strup, der af den danske Vicekonsul i La Guayra, Hr.
Roosen, ved Telegraf var underrettet om vor Ankomst, modtog os med
stor Hjertelighed. Chefen tog efter Indbydelse Bolig i hans eget
Huus, og til Officererne havde han srget for Vrelser i det bedste
Hotel i Byen. En Timestid efter vare vi Alle forsamlede ved
Middagsbordet hos vor dle Vrt og hans elskvrdige Familie.

Det vilde vre aldeles umuligt at omtale vort Ophold i Caracas uden
tillige at nvne Hr. Strups Huus, der paa en saadan Maade aabnede
sig for os, at vi aldrig traadte over dets Drtrskel uden at fle os
hjemme. Hver Dag var det Udgangspunktet for en eller anden Udflugt i
Omegnen, hver Aften havde vi der Leilighed til at vre sammen med
Familiens elskvrdige Omgangsvenner og til at nyde godt af den ikke
uinteressante Blanding af dansk Gjstfrihed og spansk Hflighed, som
saaledes bdes os.

Den bevgelse og det Rre, der var i Byen paa Grund af de forstyrrede
Forhold, var meget tiltalende for os, som jo vare i den sregne
Stilling, at vi med Interesse kunde flge Blgebevgelsen paa
Overfladen, uden at behve at analysere de uhyggelige Krfter i
Dybet, hvorfra den udgik. For os var det en reen Nydelse at spadsere
igjennem den temmelig anseelige By og betragte dens lave Huse,
tilgittrede Vinduer, Boutiker, Bygninger og Torve. Paa alle Pladser
exercerede Rekruter; Officerer og Ordonnantser gallopperede igjennem
Gaderne, hvor Drivere, Muler og Karrer krydsede hverandre. Saa kunde
man komme til en Gade, hvor ligesom alt Liv syntes uddd; men Solen
skinnede dog mildt over den, og dens drmmende Udsigt til de fjerne
Bjerge talede meer end nogetsomhelst Andet til Fantasien.

Medens vi benyttede Leiligheden til at forherlige vort private Liv,
blev den officielle Side af Besget naturligviis ikke forsmt.
Ledsaget af Generalkonsulen aflagde Chefen med Adjutant Visiter hos
de fremmede accrediterede Gesandter, hos Udenrigsministeren og
endelig hos Diktatoren selv.

Bland Andet, der paahvilede Korvetten paa nrvrende Togt, skulde
den nemlig minde den venezuelanske Regjering om nogle Espera
Fordringer, som Kjbmndene i St. Thomas fra tidligere Tider havde
paa denne. Afdragene paa dette Laan, der skulde dkkes ved
Toldindtger, vare imidlertid paa Grund af den forstyrrede Regjering
udeblevne; men ieblikket var ikke heldigt til at faae dem betalte.
Udenrigsministeren anerkjendte vel Fordringerne, men saae sig ikke
istand til at opfylde dem, da Krigen, der havde varet i 3 Aar,
aldeles havde udtmt Landets Hjlpekilder. Han lovede imidlertid at
gjre Fordringerne Fyldest, saasnart det var ham muligt, og dette
Lfte har han ogsaa senere indfriet.

Dagen efter besgte vi General Paz. Vi ledsagedes paa dette Besg af
Hr. Strup og en dansk Lge Dr. Frydensberg, som kjender Generalen og
endog har havt Leilighed til at vise ham ikke uvsentlige Tjenester.
Han fortalte os, at da Paz ved den forrige Revolution var styrtet og
fngslet, frygtede man endogsaa for, at Modpartiet vilde lade ham
skyde, og dette bevgede da nogle af hans Tilhngere, med _Dr._
Frydensberg i Spidsen, til at aabne en Subskription for at skaffe
Generalen Midler til at fragte et Skib, der kunde tage ham ombord.
Planen saavelsom Flugten lykkedes, og en Time efter at Paz var
afseilet, kom der Ordre til at lukke La Guayras Havn. Siden den Tid
er vor danske Lge gode Venner med den gamle General, og denne kunde
hverken have faaet en bedre Ven eller Lge. Hvor hans joviale Ansigt
viser sig, bliver der snart Solskin, og naar han paa sin adstadige
Mule rider gjennem Gaderne i Caracas, krydse mange venlige iekast
hans Vei, og han hilser muntert til Hire og Venstre. Den brave
Doktor maa ofte tage sine Patienters gode Villie i Gjerningens Sted
og nies med Venlighed istedetfor Betaling, hvad han gjr med megen
Gratie. Da han desuden ved Krigens Udbrud, under en rasende Gadekamp
i Caracas, med stor Ro gik omkring og forbandt baade Venner og
Fjender, er det intet Under, at han er afholdt af Venezuelanerne,
medens de Danske, der see ham derovre, gldes over hans trofaste
Ihukommelse af sit Moderland, hvis kraftige Humor og gamle Sange
klinge dobbelt liflige, naar de hres saalangt fra Hjemmet.

Generalens Bolig (d. v. s. Hovedqvarteret -- thi Generalen eier
hverken Huus eller Penge) laa i en Udkant af Byen. Alt var her paa
Krigsfod; Skildvagter vare stillede ud; Ordonnantser kom og gik, og
et Par Kompagnier laae i Gaarden og sov med Gevret ved Siden. Vi
modtoges af en Adjutant, der frte os ind i et strkt oplyst Vrelse,
hvor en livlig Konversationsmumlen mellem en Mngde Herrer og Damer
hilsede vor Indtrdelse. Vi befandt os ved et improviseret Hof, som
kun var nogle faa Dage gammelt, og det var ikke uinteressant at lade
inene lbe hen over de forskjellige Grupper, som vi, staaende midt i
Salen, betragtede.

Pludselig blev der stille og Alle reiste sig, da General Paz traadte
ind. Vi bleve forestillede og meget hfligt modtagne, og da vi efter
Indbydelse havde taget Plads og Komplimenterne udvexledes mellem
Chefen og Prsidenten, begyndte igjen den dmpede og livlige
Konversation mellem Salens brogede Klynger. Saameget syntes at vre
vist, at det neppe var Politik, der afhandledes mellem de unge
Officerer og de pyntelige Damer, hvis Vifter, Lber og ine vare i en
uophrlig Bevgelse, som paa det Bestemteste modsagde enhver
Forestilling om Alvor eller Kjedsomhed.

General Paz dannede en betydelig Modstning til sine unge
Omgivelser. Han er hit oppe i de Halvfjerds og saae den Aften meget
anstrngt ud. Han var yderst tarveligt paakldt; men man bemrkede
det neppe paa Grund af den Vrdighed og Anstand, der var udbredt over
hans Vsen og det dle Ansigt, der oplivedes af Samtalen. De mange
forskjellige Skjbner, denne Mand havde fristet, det stormfulde Liv,
han havde gjennemgaaet -- og den Storm, han endnu i sit Livs Aften
var kaldet til at gaae imde -- Alt dette gjorde ham til en
interessant Personlighed, som man ikke uden rbdighed kunde
betragte. For hans Uegennyttighed er hans Fattigdom det bedste
Beviis. Naar Tanken falder paa den berygtede mexikanske General Santa
Anna, der fortiden lever i St. Thomas -- hvortil han har trukket sig
tilbage med Millioner af sit Lands Penge -- bliver Modstningen klar,
og man beundrer den Mand, der alene ledet af Fdrelandskjrlighed
trodser Savn og Farer som i sine unge Dage.

For 27 Aar siden havde vor Chef vret ombord i en dansk Orlogsbrig,
der frte den davrende, af Paz indsatte Prsident Vargas fra St.
Thomas til Venezuela. Denne Omstndighed, dette Minde fra tidligere
Tider, oplivede den gamle General og han udtalte sig meget
erkjendtligt om de Tjenester, den danske Regjering dengang havde ydet
Republiken.

Efterat Audiensen havde varet et Kvarteers Tid, toge vi Afsked med
Prsidenten, der venlig rakte os Haanden, og vi bleve af hans
Adjutanter frte omkring i den smukke Have, som vi rigtignok kun ved
Maanens Skin kunde betragte; imidlertid undgik et i Buxbom anbragt
kmpemssigt _Eviva Paz_ ikke vor Opmrksomhed, og den uvisse
drmmende Belysning bidrog sit til at forhie det romantiske Indtryk,
som vi modtoge af dette Besg. Interessen for En af Adjutanterne
forhiedes derved, at vi erfarede, at han var en Sn af Paz og i
lngere Tid havde deelt Faderens Landflygtighed i Nordamerika.

Den sidste Dag vi vare i Caracas, havde Generalkonsulen foranstaltet
en diplomatisk Diner i sit Huus, hvortil den venezuelanske Udenrigs-
og Indenrigsminister samt de fremmede Generalkonsuler vare indbudne.
Denne Fest sluttede paa en vrdig Maade vort officielle Besg i
Caracas, og det var os en stor Tilfredsstillelse her at finde
Bekrftelse paa vor tidligere Overbeviisning, at den danske
Regjerings Reprsentant nyder dyb Agtelse saavel hos Republiken
Venezuela som hos de europiske Gesandter.

Imedens vi vare i Caracas, havde den hollandske Vicekonsul i
Barcelona anmodet om, at Korvetten maatte komme dertil, da de
dervrende Europeres Stilling var meget trykket paa Grund af de
vexlende Partiers Magtsprog. Da imidlertid vor Generalkonsul nskede
Korvettens Nrvrelse ved Porto Cabello, og dette tillige stemmede
med Chefens Instruxioner, besluttede han sig til at anlbe den nvnte
Havn (et Valg som senere vist sig at vre meget heldigt), og den
hollandske Vicekonsuls Begjring toges derfor ikke tilflge, saameget
mere som den hollandske Generalkonsul i Caracas ikke havde
understttet Vicekonsulens Anmodning.

Den 19de September om Morgenen sagde vi -- ikke uden en dyb
Taknemmelighedsflelse for det Skjnne, vi havde seet, og det Gode,
vi havde nydt -- Farvel til Caracas, over hvis yndige Dale de ttte
Morgenskyer barmhjertig snkede deres Slr, forat vi ikke formeget
skulde fle Skilsmissens Smerte. Hr. Strup og en Herre af hans
Familie ledsagede os tilhest, medens vi paa Muler tilbagelagde Reisen
over Bjergene.

Var Opstigningen himmelsk, kunde man nok kalde Nedfarten til La
Guayra, hvor vi gradeviis gik Sol, Hede og Stv imde, for
diabolisk; men vi vare rige i Erindringen om de uforglemmelige Dage,
vi havde tilbragt i Caracas, og det Psychiske havde Raad til at
honorere den lille Vexel, der blev trukken paa det Fysiske. Paa denne
Vei, der forresten var smuk paa sin Maade, og hvor vi blandt Andet
passerede adskillige Steendynger, hvis Kors betegnede, at et Mord her
var forefaldet, vare vi inde i en _posada_, der er beskreven af den
bermte Reisende Humboldt -- men den var Intet imod vort fromtalte
Eldorado paa Kjreveien.

Vi kom til La Guayra samme Dags Eftermiddag, og efter at have
saluteret Generalkonsul Strup med 9 Skud og hjertelig takket ham for
hans magelse Gjstfrihed, lettede vi og stode om Natten ned imod
Porto Cabello.

Det gldede os at erfare, at den danske Vicekonsul i La Guayra, Hr.
Roosen, under vor Fravrelse havde viist sig yderst gjstfri mod vore
Kammerater. De havde havt eventyrlige Ridetoure i Bjergene og havde
endogsaa skimtet det forjttede Land, hvorfra vi vendte tilbage.

Den 20de September gik Korvetten til Ankers ved Porto Cabello, der
ligger en Snees Miil vestenfor La Guayra og har en god, om end ikke
stor, Havn. Karakteristisk for alle de af Spanierne anlagte Byer ere
de store Forter, som beherske dem. De ere vel anlagte saaledes, at de
beskytte Byen imod Ssiden og bestryge Havneindlbet, der nsten
altid gaaer tt forbi deres Mure; men paa samme Tid ere de saaledes
beliggende, at deres Kanoner med Lethed kunne bringes til at spille
paa ethvert Punkt i Byen. Spanierne ere ikke bekjendte for deres
blide Maade at regjere paa, og man begriber let, hvorledes
Indbyggerne maae have flt det dobbelte Tryk af Prsteregjeringen i
Byen, og af Fortet udenfor denne, og at de have afkastet Aaget,
saasnart de flte sig strke nok dertil.

Den samme Vigtighed som disse Fstningsvrker havde for Spanierne,
beholdt de naturligviis, da de bestode i uforandret Form under de
efterflgende Partikampe; og Fortet Libertador (44 Kanoner), der taus
og truende kneiser ligeoverfor den aabne By Porto Cabello, med
hvilken det kun ved en udskydende lille Landstrimmel er forbundet,
seer udtrykkelig ud som en isoleret Magt, som en Stat i Staten. Vi
havde ogsaa under Indseilingen bemrket, at de fleste af
Skydeskaarene ud imod Sen vare tomme, og da vi, ved at komme lngere
ind i Havnen, saae den ene Kanon efter den anden strkke sin sorte
Hals ind imod Byen, formodede vi nok, at Alt ikke var saa ganske
rigtigt. Om Sammenhngen hermed bleve vi snart oplyste af Konsul
Strup (en Broder til Generalkonsulen i Caracas), der kom ombord,
saasnart vi vare tilankers.

Kommandanten paa Fortet Libertador, som bekldte denne Post under den
forrige Regjering, havde nemlig ngtet at anerkjende Paz og truede
med at skyde Byen ned, naar den ikke inden en af ham bestemt Frist
opfyldte visse Fordringer. Imod et Bombardement var Byen aldeles
vrgels, og da den ogsaa, for at forsvare sig til Landsiden imod
Marodeurer, havde maattet opkaste Barrikader i Enden af Gaderne, var
dens Stilling yderst piinlig.

Allerede den 15de havde de forenede Konsuler havt et Mde for at
overveie, hvad der kunde foretages for at sikkre de mange i Staden
vrende Fremmedes Liv og Eiendom, og man havde henvendt sig til
forskjellige fremmede Autoriteter for at faae en Orlogsmand til
Stedet, men ingen havde til Dato indfundet sig. Vor Ankomst var
derfor yderst heldig og opvakte levende Glde. Selv i Tilflde af et
Bombardement var nu de fredelige Borgeres Liv og for endeel deres
Eiendele sikkrede, idet de kunde sge og vilde have fundet
Beskyttelse ombord i Korvetten. Ved at flygte ind i Landet vilde de
kun vre faldne i Hnderne paa de Rverbander, af hvilke de endog
kunde vente et Angreb i selve Byen -- at sge ombord i et Orlogsskib
var derfor deres eneste Udvei.

Det havde vret Korvettens Bestemmelse at afgaae den nste Dag, den
21de; men under disse Forhold blev Afreisen udsat nogle Dage,
saameget mere som alle de fremmede Magters Konsuler, med den danske i
Spidsen, indgave et skriftligt Andragende til vor Chef om at forlnge
Opholdet nogle Dage, indtil Svar kunde indlbe fra Caracas paa de
Betingelser for Overgivelse, som Kommandanten af Libertador havde
indsendt dertil.

Betingelserne vare flgende:

 1. Pas for dem af Bestningen, der nskede at forlade
 Landet, eller:

 2. Frihed til at forblive i Landet.

 3. Fritagelse fra Militairtjeneste for dem, der havde
 udtjent.

 4. Betaling af Garnisonens tilgodehavende Ln.

 5. En Aflser af mindst samme Rang som Kommandanten.

Saasnart disse Betingelser, som man fandt rimelige og sikkert ventede
vilde blive gunstigt optagne, vare afgaaede til Caracas, forsvandt
den trykkede og mismodige Stemning i Byen. Forbindelsen aabnedes
igjen med Landet, der, saalnge Fortet havde domineret, ikke havde
villet erklre sig. At Posterne forbleve udstillede for at hindre et
eller andet dristigt _coup de main_ af dem, der rvede for egen
Regning, forgede kun den almindelige Sikkerhed og formindskede ikke
det gode Forhold, der begyndte at udvikle sig mellem Byen og
Omegnen.

Ved Ankomsten til en fremmed Fstning sender man altid en Officeer
iland for at melde, at man agter at salutere, dersom Saluten kan
ventes besvaret med samme Antal Skud. Den Histkommanderende boede i
Byen og raadede ikke over Fortet; der blev derfor sendt en
Parlamentair fra Premier-Kommandanten til Officeren i Fstningen for
at erfare om han, uagtet det fjendtlige Forhold der bestod mellem
denne og Byen, vilde besvare den Salut, der gaves for Flaget. Efter
nogle Timers Betnkning indlb bekrftende Svar, og Korvetten
saluterede da Flaget med 21 Skud, der besvaredes fra Fortet med samme
Antal. Premier-Kommandanten i Byen kom derefter ombord og modtog
Salut af 9 Skud, hvilket gldede ham saameget, at han, saa ssyg han
var (endskjndt det var blikstille), med foldede Hnder vedblev at
gjentage: _benedice, benedice!_ medens Fartiet roede ham til Land.

Vort forlngede Ophold gav Anledning til, at Korvettens Officerer
modtoge megen Hflighed og Gjstfrihed af de paa Stedet vrende
Europere, som kappedes i at vise Reprsentanterne for det Flag, der
havde beskyttet dem, al mulig Velvillie og Erkjendtlighed.

Blandt de Europere, der boede i Porto Cabello, var der endeel
Tydske, som vi gjerne her vise den Retfrdighed, de paa Grund af
Danmarks Strid med deres Nation ikke nyde af alle vore Landsmnd. I
Europa boe vi formeget Dr om Dr med dem til at anerkjende deres
gode Egenskaber, og gjennem Pressen lre vi som oftest kun deres
Skyggesider at kjende -- i Amerika er det anderledes. Der hilse vi
dem som Beslgtede, og det er vist, at hvor vi paa vore Reiser have
truffet dem -- og vi have hyppig vret i Berring med dem -- have vi
altid havt Grund til at glde os over de smukke Sider af deres
Nationalkarakteer, hvoraf Hjertelighed og Gemytlighed ikke ere de
mindst fremtrdende.

Naturen i Omegnen af Porto Cabello er overordentlig skjn, og vi fik
navnlig paa en meget smuk Ridetour, som vi i Selskab med nogle af de
ovennvnte Herrer foretoge os, et Begreb om det mgtige Fastlands
Skove. Paa vore prgtige spanske Heste sprngte vi ud af Byen, som vi
netop paa Grund af disse prgtige Heste (dem vi vare ivrigt
beskjftigede med at studere) ikke skjnkede synderlig Opmrksomhed.
Ved Forposterne havde vi dog samlet os saameget, at vi kunde give en
vrdig Hilsen -- men saa gik det, som det kunde, ud ad den deilige
Landevei. Vi forlode snart denne og fulgte en lille Sti, der bugtede
sig imellem Sukker- og Kaffeplantager og frte os under stadigt
vexlende Trgrupper og Buskadser ind i den store kjlige Skov.

Her kunde man med Sandhed sige, at man ikke kunde see Skoven for bare
Trer; thi Vegetationens Rigdom var saa stor, Afvexlingerne saa
pludselige og uventede, at det uvante ie ikke kunde lsrive sig fra
Enkelthederne, der paa det Heles Bekostning fremtraadte saa strkt og
glimrende.

Naar man for frste Gang befinder sig midt i den yppige tropiske
Natur, da bliver man ligesom fortryllet over al den Skjnhed og
Pragt, som iet neppe er tilstrkkeligt til at omfatte -- man seer og
beundrer, og faaer ingen Tid til Reflexion; men naar man skal til i
Erindringen at opsamle de Indtryk, som man har modtaget, kan man
undertiden blive noget flau ved at bemrke, hvorlidt det man har
seet, hefter i Tanken, hvorlidt Flelsen er tiltalt. Endskjndt det
neppe er rigtigt, ledes man til at gjre Sammenligninger, og tnke
paa "de dybe Dale med de Nattergale og de andre Fugle smaa, som
tale", man offrer gjerne Pappegiers og Kolibriers pragtfulde Fjer
for en eneste Tone af en Sangfugl, og den pralende Blomst saae man
gjerne forvandlet til en beskeden, men duftende. Endogsaa Trers og
Planters febrilske Liv i Syden synes at tabe ved Sammenligningen med
det friske Liv, hvormed det nordiske Foraar bryder frem og fylder Alt
med Haab og Forjttelse.

Vi gjorde Holdt inde i Skoven ved et net lille Huus, et Slags
Gjstgiversted, der beboedes af en tydsk Familie. Dets Navn var St.
Estephe eller St. Estevan, og det laae i en Aabning i Skoven med en
venlig Udsigt til Bjergene. Der var noget ret Eiendommeligt ved denne
lille Menage og dens sorglse Tilvrelse. Manden var Jger,
Vrtshuusholder, Insektsamler og Slangetmmer. Fjerene af de brogede
Fugle, han skjd, forvandlede sig under hans Kones flittige og
smagfulde Haand til de skjnne Blomster, der ere saa efterspurgte i
Europa, og vi forsmte naturligviis ikke Leiligheden til at forsyne
os med disse kostelige -- og kostbare -- Produkter. Medens vi besaae
endeel sjeldne Naturgjenstande og Manden gjorde Kunster med nogle
Slanger, ved hvilken Forestilling hans Brn medvirkede, havde Konen
dkket Bordet, og vi nde under den svale Veranda et tarveligt lille
Maaltid. Forfriskede stege vi atter til Hest og -- "vee Dig, Johan,
naar Mads er bleven mt" -- det gik ud over Hestene, da vi rede
tilbage.

Fra Caracas var imidlertid endnu den 23de intet Svar indlbet, og
Chefen besluttede sig til at vente til den 25de, hvilket var den
yderste Termin, til hvilken han, iflge Gouverneurens Ordre, kunde
forlnge sit Ophold. Men Forholdene vare allerede saa beroligende, at
Konsulerne vare fuldkommen tilfredse hermed.

Den 25de vare adskillige af vore Venner fra Porto Cabello ombord,
deriblandt de fremmede Konsuler, der saluteredes med 7 Skud, og samme
Aften vare alle Officererne indbudne til en Dands, der fandt Sted i
en Villa udenfor Byen. Vi kjrte derud og tilbragte en meget
behagelig Aften. Stedets Have var ved kouleurte Lamper forvandlet til
et Tivoli _en miniature_, til hvilket Drene stode aabne fra den
strkt oplyste Balsal, og vi kunde saaledes allerede i Frastand
skimte nogle af de lyse og gratieuse Skikkelser, som vi kort efter
under Prsentationen havde Leilighed til at beundre i Nrheden. Men
vi fik ikke megen Tid til "indledende Bemrkninger" -- Musiken klang,
og dens brusende Toner indviklede de danske Uniformer i den spanske
Kontredands, hvoraf de igjen udviklede sig med mere eller mindre
Bermmelse.

Ude paa Verandaen (det neutrale Gebeet, hvorhen de mere Satte og
Adstadige allerede ved Ballets Begyndelse havde trukket sig tilbage)
florerede imidlertid Passiaren og Cigaren; _brandy and water_ ndes
med stille Alvor og Champagnen med sine brusende Perler under Spg og
Snak af de Ungdommelige og Enthousiasterne, der desuden udmrkede sig
ved Venskabsforsikkringer og Viften med Lommetrklder og ved paa det
frste musikalske Signal igjen at styrte ind i de Dandsendes Rkker.
Udenfor, hit over det Hele, straalede den tropiske Maane klart,
Naturen afgav et mrkvrdigt Chor af Frer, der ligesom med
Kastagnetter akkompagnerede Dandsen, og det var ikke alene glindsende
Insekter, der lyste i Buskene, men brune Indianer-Ansigter med
glimrende sorte ine kiggede frem imellem disse, og lokkedes nrmere
og nrmere af den livlige Balmusiks Toner.

[Illustration: En Forpost af Venezuelanske Soldater.]

Timerne svandt som Minuter, og en Efterklang af det livlige
Selskab ledsagede os, da vi tilfods med endeel af vore Venner begave
os paa Hjemveien til Byen. Maanen bredte sit magiske Skjr over Alt
-- selv over Forposterne, der ved vore Ledsageres Stikord aabnede sig
for os -- og dette var en viselig Indretning; thi Republikens
Soldater egne sig virkelig ikke til at sees i Solens strke Lys, selv
om de kunne taale dens Varme. Baade de Soldater vi saae her og i
Caracas, vare yderst mangelfuldt paakldte. Trier vare sjeldne
Luxusgjenstande, Sko var der ikke Tale om, Skjorter og Beenklder
vare kun tilstede i defekte Exemplarer. Vi ville imidlertid haabe, at
de "dog vare glade og forniede" -- idetmindste antydede Republikens
Farver, der prangede enten som Kokarder paa Huerne, som Bind om
Armene eller som Skjrf, at deres Tro var stor, og dette er jo det
Vigtigste.

Ved Havnen toge vi Afsked med vore Vrter, og kort efter at vi vare
komne ombord, lettede vi.

Den 25de Kl. 1 om Morgenen forlode vi Porto Cabello, og idet vi
ankrede ved Frederikssted den 29de, sluttede vi denne lille Tour.

Fortet Libertador overgav sig, som vi senere erfarede, 3 Dage efter
vor Afreise til General Paz.




Ved de danske er.

(29de September -- 2den November.)


Idet vi vende tilbage til vor Hovedstation, de danske er, ville vi
kortelig berre de Tjenestepligter, som motiverede Korvettens
Tilstedevrelse ved disse.

I det Hele taget skulde vi beskytte den danske Handel og Skibsfart og
afvrge ethvert Brud paa vor Neutralitet. Med Hensyn hertil maatte vi
altsaa skjnke det danske Gebet srlig Opmrksomhed, og hovedsagelig
vre tilstede der, hvor det var tnkeligt, at dette kunde krnkes. Af
vore danske er var derfor St. Thomas den, hvor vi fornemmelig burde
opholde os, og dette blev da ogsaa Tilfldet; men da Farvandet mellem
erne tillige havde Krav paa vor Opmrksomhed -- idet vi srlig der
skulde beskytte den danske Skibsfart -- foretoges der hyppige
Overfarter til St. Croix. Dette var ogsaa for endeel begrundet i den
Omstndighed, at Gouverneuren, hvem Chefen var underlagt og af den
Grund oftere maatte konferere med, boede der. Efter at have berrt
disse lokale Forhold, ville vi ikke trtte Lseren med at berette,
hvorofte vi gik fra eller til St. Thomas, St. Croix eller St. Jan,
men kun betegne vort Ophold i det Hele under Benvnelsen: "ved de
danske er".

Hvad der navnlig kunde forventes at ville gjre Brud paa vor
Neutralitet, var Kaperiet, og det var derfor ikke tilladt nogen Kaper
at have stadigt Ophold paa dansk Territorium, der (iflge Kanc.
Circulaire af 18de August 1810) strkker sig een dansk Miil fra den
faste Kyst af Kongens Lande. Heller ikke var det tilladt Kapere at
anlbe danske Havne (uden i Ndstilflde), og endnu mindre at bringe
Priser ind eller at slge dem i disse.

Det flger af sig selv, at en mulig Kamp mellem Nord- og Sydstaternes
Skibe heller ikke kunde vre tilladt indenfor de danske Enemrker, og
det var derfor uundvrligt for Gouvernementet at have til sin
Disposition en Orlogsmand, der kunde reprsentere det exekutive
Spoliti og hurtigt bevge sig fra det ene Sted til det andet.

Men selv i Fredstid er efter vor Mening en dansk Orlogsmands
Nrvrelse ndvendig ved vore vestindiske Besiddelser, for at den
derfra kan sendes hen, hvor de danske Interesser blive truede eller
krnkede. Havde en saadan vret i Farvandet, dengang Republiken St.
Domingo beslaglagde og solgte to danske Skibe, vilde den, ved en
hurtig og kraftig Protest, have kunnet forhindre en slig
Fremgangsmaade, der dog drog Udsendelsen af et Skib efter sig, og gav
Anledning til lange diplomatiske Forhandlinger og overordentlige
sorte Gesandters Sendelse til Kjbenhavn. Men vi vide jo vel, at man
er kommen til det Resultat, at et fast Stationsskib er for kostbart,
og mod denne Grund lader der sig -- fra et vist Synspunkt -- Intet
indvende.

Hs. Majestt Kongens Fdselsdag feirede vi i St. Thomas' Havn. Om
Middagen var der stor "Lever" i Gouvernementshuset, hvor alle Byens
Autoriteter, de fremmede Konsuler og de fleste Kjbmnd indfandt sig.
Chefen og de Officerer, der kunde vre fra Skibet, vare ligeledes
tilstede. Da Vicegouverneur Berg udbragte Kongens Skaal, lsnedes
der 27 Skud fra Fortet og samme Antal fra Korvetten, som behngt med
Flag gjorde Honneurs i Havnen. Alle Skibene i denne flagede ogsaa, og
fra to amerikanske Skibe, hvis Kaptainer vare Danske, vaiede det
danske Flag paa Toppen. Det ene af dem, et lille Flod-Dampskib, der
havde havt en eventyrlig Reise fra New-York, saluterede endogsaa,
skjndt det kun havde een Kanon, med 27 Skud. Dagen efter var der
stort Bal hos Gouverneuren paa St. Croix, og den 9de October gav
Vicegouverneuren paa St. Thomas et pragtfuldt Bal i samme Anledning.

At man dandser saameget i den tropiske Varme, vil maaskee undre vore
Landsmnd herhjemme, hvor man kun seer Baller ved Vintertid, og med
disse gjerne forbinder Begrebet om en meget varm, og derfor til en
kold Aarstid skikket, Fornielse. Men Dandsen passer bedre til det
vestindiske Klima, end man skulde troe; thi deels er dette -- om end
varmt -- ingenlunde trykkende, og Luften er endog langt renere i en
vestindisk Balsal end herhjemme. Den idelige Gjennemtrk (mod hvilken
alle Lys ere beskyttede ved _shades_), fjerner Stvet og forfrisker
Luften, og det milde Klima gjr den anderledes uskadelig end den
Trk, hvormed man herhjemme i Kulden sger at rense en Balsals hede
Atmosfre. Dandsen er derfor en ligesaa naturlig Fornielse i
Vestindien som herhjemme; den er meget yndet derude, og, paa Grund af
at offentlige Forlystelser savnes, meget almindelig.

Den 27de October om Morgenen saae vi for frste Gang Sydstaternes
Flag vaie fra en lille Skonnert i St. Thomas' Havn. Mellem
Nordamerikanerne i denne By vakte dette en stor Sensation, da man
mistnkte den for at vre en Kaper. Det viste sig dog, at dette ikke
var Tilfldet, idet den Officeer, der fra Korvetten sendtes ombord,
ikke fandt Spor af Bevbning; men mistnkeligt var Skibet alligevel,
da det havde en Bestning af 8 Lodser fra Savanna og sikkert ikke var
bestemt til Fragtfart. Det oplystes ogsaa, at dets Reise var en
Spekulation af vedkommende Lodser, der paa Grund af Blokaden vare
uden Erhverv. De vare lykkeligt slupne forbi de nordamerikanske
Krydsere og agtede naturligviis igjen at bryde Blokaden med den
Ladning, de indtoge i St. Thomas. Den bestod af Apotheker- og
Manufakturvarer, hvorpaa der var stor Mangel i de sydlige Stater.

At det omineuse Sydflag faa Timer efter forsvandt fra Skonnertens
Top, og at det engelske heisedes i Stedet, gjorde ikke noget
gunstigere Indtryk paa Nordamerikanerne, da det skete paa den Maade,
at den engelske Konsul, ved at udstede Interimspapirer, sanktionerede
Salget af Skibet til en af dets Bestning, der havde engelsk
Borgerret. Nationalhadet mellem Amerika og England, der altid ulmer,
gav sig her Luft imod den engelske Konsul, der skarpt dadledes, fordi
han tillod Englands Flag at dkke et saa mistnkeligt Skib.

Der var dengang intet amerikansk Orlogsskib i Havnen; men under dette
vort Ophold havde til forskjellige Tider Powhattan, Iraquois og San
Jacinto (senere uhyggelig bermt ved Trent-Affairen) vret inde i St.
Thomas' Havn for at fylde Kul.




Tour til St. Kitts (St. Christophe).

(2den November -- 9de November).


Denne lille Tour blev nrmest foranlediget ved Gouvernementets nske
om at gjre sig niere bekjendt med Forholdene ved Indfrselen af
fremmede Arbeidere (Kinesere, Kulier) paa de vestindiske er. Klager
over Mangel paa Arbeidskraft have i de senere Aar vret hyppige, og
Gouverneuren besluttede derfor at sende en Kommission af to Plantere
og en Jurist til den nrliggende  St. Kitts, hvor en slig
Indvandring har funden Sted, for at indhente Oplysninger
desangaaende.

Med Kommissionen, bestaaende af De Herrer Prokurator Stakemann og
Planterne M. Dam og Knight, dampede vi den 2den November op imod
Vinden til den 30 Miil til Luvart liggende lille , hvor vi ankom den
nste Dags Morgen og ankrede paa Basseterre Red.

Vi bleve her modtagne med den strste Forekommenhed af Gouverneuren
Sir Benjamin Pine, der strax tilbd Chefen sit Huus, i hvilket denne
boede under vort korte Ophold. Imedens Kommissionen gik paa
Undersgelser, gik Officererne paa Bal eller foretoge Spadseretoure
og Udflugter paa den deilige lille , der er en af de skjnneste i
Vestindien. Vi havde ogsaa den Fornielse at see Sir Benjamin
tilligemed Lady Pine og nogle andre Herrer og Damer, der havde viist
os Gjstfrihed, ombord hos os en Formiddag. Korvetten havde pyntet
sig paa det Bedste, og viste sit Galanteri mod Damerne ved om
Morgenen at varpe lngere ind paa Reden, hvor der var smulere Vande
og mindre Udsigt til Sen og -- Ssygen. Selskabet bevrtedes i
Kahyten, og Bestningen gav derefter ogsaa sin Skjrv til
Underholdningen ved at synge Nationalsange, dandse Reel og gjre
Behndighedskunster for Gjsterne, der optog dette srdeles godt og
morede sig fortrffeligt.

Det er en af vore Folks elskvrdige Sider, at de ved saadanne
Leiligheder tage Deel i deres Overordnedes Glder, og villig gjre
Alt hvad de kunne for at forhie disse. Det gjr ogsaa et godt
Indtryk paa Fremmede at vre Vidne til Sligt, der tilkjendegiver et
velvilligt Forhold mellem Officerer og Mandskab; og da Sir Benjamin
med et Par hjertelige Ord takkede Folkene, fik han tre velmeente
Hurraer, der sikkert gldede ham ligesaameget som den Salut paa 15
Skud, han tidligere iflge sin Embedsstilling havde modtaget.

En Yttring af Sir Benjamin, der var en videnskabelig dannet Mand og i
Besiddelse af den klassiske Dannelse, som Englnderne lgge saa stor
Vgt paa, kunne vi ikke ngte os den Fornielse at optage her. Under
en Samtale med vor Chef om Forholdene herhjemme, bemrkede han, at vi
i Danmark havde en stor Mand i Madvig, hvis latinske Grammatik han
hilig roste, idet han tilfiede, at den brugtes nsten overalt i
England.

Da Kommissionen den 8de havde endt sine Undersgelser, der havde
vret tilfredsstillende, idet man havde indhentet Oplysninger
angaaende Indfrselen af ostindiske Arbeidere og tillige gjort
adskillige Erfaringer angaaende Sukkerrrets Dyrkning, var vort Hverv
ved en forbi og vi maatte afsted.

Vi havde haabet, senere ved Leilighed at kunne gjre et kort Trip
hertil, hvor vi havde mdt saamegen Venlighed, men der var stedse Et
eller Andet, der forhindrede dette. Midt i Mai Maaned nste Aar fik
Korvetten endogsaa en skriftlig Indbydelse fra Sir Pine, og gjennem
det engelske Orlogsdampskib Cadmus, stationeret derude, fik vi engang
en Hilsen og en Indbydelse, der var snurrig nok. Den Officeer, som
fra dette Skib komplimenterede os, fortalte med det Englnderne
eiendommelige Humor, at Gouverneuren nskede vor Nrvrelse ved
adskillige Baller, og at det vilde vre ham kjrt, om vi vilde fre
ham over til Anguila, hvor en Mand skulde hnges. Da Cadmus skulde
hjem, kunde Gouverneuren ikke benytte den til denne "alvorlige Deel
af Festen", og vi maatte paa Grund af Omstndighederne give Afkald
saavel paa Baller som paa Hngning.

Den 9de gik vi under Seil fra St. Kitts og vare ved Hjlp af den
friske stpassat til Ankers ved Frederikssted den 10de om Middagen.




Ved de danske er.

(10de November -- 29 December).


Den 12te November bragte det engelske Paketdampskib Trent, kommende
fra Havana, Efterretningen om den hensynslse Maade, hvorpaa det var
blevet anholdt og visiteret af det nordamerikanske Dampskib San
Jacinto, der med Magt havde bortfrt de to Herrer Mason og Slidell,
som skulde afgaae til Europa med La Plata. Hele denne Sag er bekjendt
nok, og hvormeget den offentlige Mening i Nordamerika end har sgt at
give den Medhold, hersker der blandt alle andre Nationer kun een
Mening om det Uberettigede i San Jacinto's Optrden. Fra en Kilde,
som vi maae antage for trovrdig, have vi hrt nogle Enkeltheder ved
Udfrelsen, der kompromittere vedkommende Individer temmelig strkt.
Man fortalte os nemlig, at da en amerikansk Sofficeer, der sgte om
Gesandternes Papirer, vilde trnge ind i et Lukaf og blev afviist af
en Dame (Datteren af en af de Fngslede) -- trak han sin Sabel og
lod sine Folk flde Gevr, for paa denne ridderlige Maade at
tiltvinge sig Adgang. Det fortaltes imidlertid ogsaa, at den engelske
Kaptain, der befandt sig i Nrheden, blev saa indigneret, at han med
sin Kikkert bearbeidede det tappre Kompagni, hvis Anfrer ved en vel
anbragt refigen fra den unge Dames Haand blev vakt til Besindelse om
sin lave Adfrd.

Historien klinger utrolig; men sammenligner man den med den berygtede
amerikanske General Butlers senere Optrden mod vrgelse Kvinder,
vil man ikke finde den utnkelig.

I St. Thomas opvakte denne Begivenhed naturligviis stor Sensation, og
da et Orlogsdampskib om Aftenen d. 13de viste sig i Sen udenfor
Havnen, vilde den engelske Kaptain paa La Plata, der var seilklar til
Europa, ikke gaae ud, da han jo i det Tilflde, at det var en
Amerikaner, havde Grund til at befrygte en lignende Behandling,
ligeoverfor hvilken han, som Ansvarhavende for Post og Passagerer,
var vrgels. Den engelske Konsul kom ombord for igjennem os at
erfare noget om bemeldte Skib. Det kom ind, da det var mrkt, og vi
sendte som sdvanlig en Officeer ombord. Da det oplystes, at Skibet
var en hollandsk Orlogsdamper (Vesuvius) gik La Plata samme Aften til
Europa.

Den 14de kom en fransk Dampbaad, le Milan, og 2 spanske Fregatter ind
i Havnen for at proviantere og fylde Kul. De vare bestemte til Mexico
og havde Landtropper ombord. Senere hen under vort Ophold kom flere
saadanne Sendinger, som man ikke kunde betragte uden en vis
Melankoli, naar man tnkte paa det hist usunde Klima, de gik imde;
men denne Tanke lod heldigviis ikke til at trykke de franske
Soldater, som under deres korte Ophold vare lutter Liv og Lystighed.
Skifteviis kom Afdelinger af dem iland, og paa en lille Exerceerplads
udenfor Byen opfrte de til stor Fornielse for Publikum allehaande
Lege og toge i den korte Frist paa allehaande Maader Opreisning for
den Mangel paa Motion, som deres Liv ombord medfrte. Det var kjkke
og smukke Folk, alle Zouaver; ved blot at see dem faaer man den
Overbeviisning, at alle Franskmnd ere fdte Soldater. Haab om
Krigerre og Bermmelse, og Mod til at underkaste sig Alt derfor, kan
man lse paa ethvert Ansigt.

Den 1ste December kom den norske Korvet Nornen, Kaptain Schmidt, ind
til St. Thomas. Korvetten var, ligesom Heimdal, udsendt i Anledning
af de amerikanske Uroligheder, og dens Chef havde Ordre til at
konferere med Heimdals angaaende Forholdene i Vestindien. Det flger
af sig selv, at vi benyttede Nornens 10 Dages Ophold til at omgaaes
med vore nordiske Brdre, der ogsaa gjstfrit modtoges af Byen St.
Thomas. Korvetten afseilede den 11te December til New-York, hvorfra
den retournerede i Februar og efter Heimdal foretog Touren til
Havana.

Denne Reise havde allerede i lngere Tid vret stillet i Udsigt for
Heimdal; men det var naturligviis betinget af Forholdene i vore egne
vestindiske Farvande, hvorvidt Korvetten kunde undvres i de 6 Uger,
som man maatte gjre Regning paa at Touren vilde medtage.

Hvad der mest kunde ventes at ville give nogen Bevgelse ved vore
er, var Muligheden af en Krig mellem England og Nordamerika i
Anledning af Trent-Affairen; men da Krigen ialtfald ikke vilde
udbryde fr vor Tilbagekomst, var dette ingen Hindring for den
omtalte Tour, der havde til Hensigt at vise Flaget ved Havana og Ny
Granadas Havne. Man havde med Villie ladet Tidspunktet for
Korvettens Afgang rykke hen i December, da Sundhedsforholdene ved
Havana i den hede Tid vare meget slette. Guul Feber, som ikke i det
indevrende Aar fandtes paa nogen af erne, rasede strkt der, og
jvnligt indlb der Efterretninger om Sygdom og Ddsfald paa Skibene
i Havnen.

Ved at vente til midt i December opnaaede vi ogsaa at faae et mere
bestemt Formaal, idet der nemlig indkom en Skrivelse til
Gouvernementet fra den danske Vicekonsul i St. Marta (Republiken Ny
Granada), i hvilken han beklagede sig over Tilstanden i denne
Republik, hvor Forholdene vare af samme Natur som i Venezuela. Han
selv var endog blevet brandskattet og tre Gange fngslet, uden Hensyn
til hans Stilling som Konsul, og han yttrede derfor det levende
nske, at Korvetten Heimdal maatte komme til St. Marta for at
haandhve hans Rettigheder og fordre Opreisning for den Krnkelse,
der var tilfiet den danske Nation, igjennem ham, dens Reprsentant.

Denne Omstndighed foranledigede Gouverneuren til at give os Ordre
til i Slutningen af December at afgaae til St. Marta, muligviis
anlbe den nrliggende By Cartagena, og endelig gaae til Havana for
derfra at tiltrde Reisen til St. Croix saa betids, at vi kunde vre
der i Begyndelsen af Februar 1862.

Som man af det Flgende vil erfare, blev denne Plan paa Grund af
tilstdende Omstndigheder noget forandret.

Efterat have tilbragt Juledagene i St. Thomas, gik vi til
Frederikssted, hvorfra vi den 29de December afgik til St. Marta.




Togt til St. Marta, Kingston (Jamaica), Rum Key og Havana.

(29de December 1861 -- 6te Februar 1862).


Hvad der meget letter Seiladsen i de vestindiske Farvande, er den
Omstndighed, at alle erne ligge i Passatens Strg, og man kan
saaledes benytte den friske stenvind baade til at komme Nord og Syd
i. Skal man tillige vestefter, da har man en god rum Vind og kan
under heldige Omstndigheder lbe fra St. Croix ned til Sydamerikas
Nordkyst paa tre, fire Dage. I Regelen er Passaten ONO., om Vinteren
nordligere, om Sommeren sydligere. Disse Chancer kan man da benytte
efter sin Leilighed.

Vi fik en god, stiv nordstlig Passat, saaledes at vi lb en 10 __
11 Miils Fart, og da Luften var fugtig og kjlig, kom vi i en
nogenlunde ordentlig Vinterstemning. De varme Juledage i St. Thomas
havde spillet Fantasien slemme Puds, og naar Tanken i hine Dage --
paa hvilke Savnet af Hjemmet fles meest -- sgte at fremstille sig
Grantrer, sneebelagte Gader, det lune Indvendige og det kolde
Udvendige, da saae iet just det Modsatte.

Paa Sen gaaer det bedre. Der er Horizonten vid og Fantasien ubunden;
der frer man altid noget af Hjemmet med sig, og ingen fremmed
Omgivelse forstyrrer det Indtryk, som en flles Hitid fjernt fra
Danmark frer med sig. Vi feirede Nyaarsaften paa det karabiske Hav.
Om Morgenen havde vi iagttaget en ikke ubetydelig Solformrkelse, og
Kl. 12 Midnat udvexlede vi paa 14 34' N. B. og 69 16' V. L. for
Greenwich vore Nyaarsnsker; men de Forsigtigere, der vilde sende et
saadant nske hjem pr. Tanketelegraf, besrgede dette samme
Eftermiddag Kl. 6 T. 33 M.; thi da var det netop Midnat i Kjbenhavn,
hvis Tidsforskjel med det nvnte Sted er 5 T. 27 M.

Allerede den 2den Januar om Aftenen fik vi Nordkysten af Sydamerika
at see; men idet vi satte Dampen op for at lbe ind, beskadigedes den
ene Glider i Maskinen, og vi maatte dreie til og holde Sen om Natten
for at eftersee denne Skade.

Nste Morgen den 3die havde vi Maskinen i Orden saaledes, at vi kunde
benytte den anden Glider, og stode da ind.

De hie sneebedkkede Bjerge, der ligge henved 30 Miil inde i Landet,
ledede os til St. Marta, og ved at flge Pynterne af Kysten kom vi
samme Dag ind i den gode, men meget lille Havn, efter frst udenfor
denne at have passeret en befstet Klippe (Morro), der saae ret
eiendommelig ud.

Saasnart vi vare komne til Ankers, toges der fat paa det Korvetten
overdragne Hverv. Det oplystes ved en Samtale med Konsulen, Hr. _de_
Mier, at den ham overgaaede Ulempe var skeet under den foregaaende
Regjering. Krav paa de Penge, denne havde afpresset ham, nskede han
ikke forceret under den nye Regjering, som han frivillig havde laant
betydelige Summer, og derfor paataltes kun den Deel af Sagen, der
angik Konsulens Belggelse med Arrest. Til den Ende havde Chefen en
mundtlig Konferents med Provindsgeneralen Herrera, hvem han desuden
officielt tilsendte en Skrivelse, der betegnede det ham som
Reprsentant for den danske Regjering overdragne Hverv, samt fordrede
fyldestgjrende Opreisning for den Medfart, der var overgaaet den
danske Konsul.

General Herrera beklagede meget de stedfundne Begivenheder, men
fralagde sig med det Samme al Deeltagelse i disse, der vare skete
under den foregaaende Regjering og for hvilke han derfor ikke kunde
bre noget Ansvar. Som Svar paa Chefens officielle Skrivelse afgav
han en skriftlig Erklring i denne Aand, hvori han tillige tilsagde
alle Danske i Almindelighed og den danske Konsul i Srdeleshed
Retfrdighed og hflig Behandling af Republiken Ny Granadas
Regjering.

Efterat den danske Regjering paa denne Maade fyldestgjrende var
tilfredsstillet, aflagde Generalen med Stab et Besg ombord i
Korvetten og modtog den Salut, der efter hans Rang tilkom ham.

Disse Forhandlinger vare alt tilendebragte den 5te, og vi vare glade
ved at slippe bort fra dette hede og ikke meget interessante
Opholdssted.

I St. Martas Havn ligger man ligesom i en Gryde. Byen selv er ussel
og forfalden og kun bekjendt deraf, at Frihedshelten Bolivar
udaandede indenfor dens Mure. Paa Grund af dens indelukkede
Beliggenhed, der forhindrer Sbrisens velgjrende Luftning, er den
meget kvalm, og i de Par Dage, vi laae der, stegte Solen os dygtig
igjennem hver Formiddag, medens vi saae Skyerne snke sig mere og
mere i de umaadelige Bjergklfter, hvor de tillavede en Brygning af
Torden og Lynild, der prcis Kl. 4 hver Eftermiddag i en Syndflod af
Regn skyllede ned over os. Alt maatte da lukkes til, og Temperaturen
under Dkket blev nsten utaalelig; men Folkene vidste at afvinde
Regnen dens gode Side ved at mde paa Dkket med alle de Pse og
Ballier, de kunde faae fat i, for at opsamle Himlens Vand til en
luxurieus Vaskning af Skjorter og Buxer.

Da der ikke forelaae nogen vsentlig Grund til at anlbe den anden
granadinske Havn Cartagena, og da der i Kingston paa Jamaica var
Maskinvrksteder, hvor vi kunde faae den beskadigede Glider
repareret, foretrak vi at anlbe denne sidste Havn, saameget mere
som den ikke laa synderlig ude af vor Vei til Havana. Kursen sattes
da den 5te efter Kingston, hvor vi ankom den 8de om Morgenen og strax
begyndte at udbedre Skaden paa vor Maskine.

Jamaica med sine "blaa Bjerge" er et deiligt Syn og Indseilingen ved
Port Royal (det engelske Orlogsvrft) overordentlig smuk. Byen
Kingston ligger 3/4 Miil derfra og vi ankrede der, efter i Port Royal
-- hvor vi bleve underrettede om Prinds Alberts Dd -- at have
udvexlet Visiter med det engelske Vagtskib. Vi havde Flaget paa halv
Stang, idet vi passerede Havnebatterierne og Vagtskibet, hvor det
engelske Flag i Anledning af Prindsens Dd vaiede paa denne Maade. Da
vi vare ankomne til Kingston, gjorde vor Chef sin Opvartning hos den
engelske General-Gouverneur, der boer i Spanishtown, hvortil en
Jernbane frer fra Kingston.

Man faaer et velgjrende Indtryk ved at besge en engelsk Koloni i
Tropeegnene og fler sig tilfredsstillet ved at see, hvorledes det
sunde engelske Liv arbeider sig ind i alle disses stagnerende
Forhold. Til den engelske Nations Storhed hrer dens strke Tro paa
sine egne Institutioner, og en sjelden Energi i Karakteren til at
fastholde den nationale Individualitet, Skikke og Sdvaner langt fra
Moderlandet. Paa Klimaet og den farvede Befolkning nr fler man sig
i en engelsk Koloni, som om man var paa et Stykke af Gammel-Englands
Grund. Reenlighed, Ro og Orden udmrker de engelske Byer fremfor de
andre i Tropeegnene, og i Kingston, hvor vi laae et Par Dage, gjorde
vi den samme Erfaring. Den evige, aldrig trtte _policeman_ saae vi
ogsaa her, vel undertiden i et sort Exemplar, men med et roligt og
paapassende Vsen. At Byen har en betydelig Handel og at den ved en
levende Skibsfart staaer i Forbindelse med England, virker jo ogsaa
Sit til, at baade Personer og Ting ere engelske i Form og i Udtryk.

Om Formiddagen den 10de vare vi netop frdige med Maskinen og paa
Nippet til at afgaae til Havana, da der indlb Efterretning om, at
det engelske Linieskib Conqueror (99 Kanoner, 1000 Mand) var strandet
paa Rum-Key, en lille  stenfor Bahama Bankerne og beliggende paa
23 40' N. Br. og 74 55' Lngde vest for Greenwich. Da Chefen for
Orlogsvrftet i Port Royal, til hvem der fra det strandede Skib var
indkommen Begjring om Hjlp, kun havde een Kanonbaad paa Stationen,
og da denne strax blev afsendt med Brd, tog vor Chef Anledning til
at tilbyde Heimdals Assistance, et Tilbud, der blev modtaget med stor
Taknemlighed og saameget mere paaskjnnet som man vidste, at
Korvetten havde Ordre til direkte at anlbe Havana; Rum-Key laae c.
400 eng. Miil fra Kingston og naar vi gik udenfor Instruxionerne, var
det tvivlsomt, om ikke Havana-Touren maatte aldeles opgives, for at
vi kunde vre tilbage til vore er paa den befalede Tid.

Chefens Beslutning, desuagtet at gaae til Conquerors Assistance, blev
ogsaa ombord i Heimdal modtaget med almindelig Glde, og da vi samme
Eftermiddag ved Orlogsvrftet indtoge endeel Provisioner til det
strandede Skibs Bestning og fyldte vore egne Kulkasser, gik Arbeidet
saa flinkt fra Haanden, at vi vare klar paa nogle faa Timer. Kl. 7
forlode vi Havnen, og netop som vi vare i Havnemundingen, kom et
Farti fra Vagtskibet og fortalte, at man i det ieblik havde
modtaget en ny Efterretning fra Conqueror, der atter indeholdt en
Begjring om Provisioner.

Hvormeget vi end havde skyndt os, var det dog blevet mrkt, inden vi
fik kastet los fra Bulvrket og vi kom til at gjre den Erfaring, at
Farvandet til og fra Kingston ikke egner sig vel til Natseilads. De
svre Bier, der ere udlagte til Linieskibsfortininger, kunne ikke
sees, fr man er lige paa dem, og vi fik ogsaa Skruen uklar af en af
dem. Det var ikke raadeligt at lade Skruen gaae rundt, men efter
nogen Manoeuvre med Stagseilene klaredes den, og Kursen gik mellem
Skjr og langsmed Land, i en ubehagelig Nrhed af begge. Alt lb
imidlertid vel af. Anduvningsfyret passeredes uden videre Begivenhed,
og vi forcerede da Alt hvad vi kunde med Damp og Seil, hvilke Sidste
kun tildeels kunde bruges, da Kursen gik op imod Passaten.

Underveis iagttoge vi ved hyppige Observationer en strk Strm, som
satte ind fra Atlanterhavet mod Bahamabankerne, og vi formodede
derfor, at denne Strm ikke var bleven tilbrlig paaagtet af
Conqueror. Det bekrftede sig ogsaa senere, at dette Skib havde troet
sig fuldkommen klar af Landet, idet det efter Bestikket om Aftenen
skulde gaae 16 eng. Miil udenom den samme , hvorpaa det tidligt om
Morgenen, medens det endnu var mrkt, strandede.

Efter 3 Etmaals uafbrudte Dampen fik vi om Morgenen Vraget i Sigte.
Det var et srgeligt Syn. Det stolte Skib laae med sine bare Master
og sit allerede kjlbrudte Skrog en lille Fjerdingvei fra Land paa et
Koralrev, som Atlanterhavet vltede sine Brndinger over. Det var
uden Redning fortabt. Heldigviis var hele Bestningen reddet, og da
vi kom lngere ind, saae vi iland en Leir af Telte, som den havde
lavet af de bjergede Seil. En Mngde af Takkelagen og Inventariet var
allerede i Land, og vi saae Fartier i livlig Kommunikation med
Vraget, beskjftigede med at bjerge det vrige, der kunde reddes.
Dagen fr vi kom, vare Kanonerne udtagne og bragte ombord i det
engelske Dampskib Bulldog og samme Morgen, som vi kom, arriverede 1
Dampskib og 2 Kanonbaade fra den engelske Bahamastation Nassau. Af
hvad vi saaledes saae og erfarede, sluttede vi snart, at vi ikke
vilde vre til nogen reel Nytte; thi Skibet var der ikke Tale om at
redde, og til at tage dets Bestning ombord vare de 3 Dampskibe
tilstrkkelige.

Vi stode imidlertid ind mod en og ankrede udfor Leiren i 6 Favne
Vand; men da vi dreve for Ankeret, lettede vi igjen og havde, under
Veiledning af en maadelig Lods fra en, en vanskelig Indseiling til
en lille Havn (Nelsons H.), hvor vi endelig ankrede.

Chefen gik strax iland og blev meget hjerteligt modtagen af Kaptain
Sotheby, Conquerors Chef, der takkede for den ham tilbudte Hjlp og
sendte Fartier ombord til Korvetten for at hente den Proviant, vi
havde med fra Kingston. Medens Fartierne bleve stuvede, havde vi
inviteret den engelske Kadet, der var sendt med dem, til at drikke en
Kop Kaffe i vor Messe, og han gav os en kortfattet Beretning om
Katastrofen, som han endte med den pudsige Yttring: _well, J'am in
for it; she struck on my watch!_ Vi kunde ikke bare os for at lee
over den alvorlige Tone, hvormed disse Ord bleve fremfrte af den
fjortenaarige _midshipman_, som flte Ansvaret ved Forliset af et
Linieskib paa 100 Kanoner, og hvis Fantasi var opfyldt af skrkkelige
Forestillinger om den frste Krigsret. Imidlertid trstede vi ham saa
godt vi kunde, og det glder os at kunne berette, at vi fandt ham i
bedste Velgaaende gjre Tjeneste paa den Flaade, der iaar gjstede
Kjbenhavn. Han havde den re, tilligemed sin Chef, at blive
_honorably acquitted_, hvorimod den vagthavende Officeer blev
_admonished_ og Masteren _reprimanded_ ved Krigsrettens
Kjendelse.

Vor Chef tilbragte Dagen hos Kaptain Sotheby, der viste ham megen
Opmrksomhed og om Aftenen, da han tog Afsked, lod ham ledsage med
Fakler til hans Farti, medens Linieskibets Musikkorps spillede:
"Danmark, deiligst Vang og Vnge".

Da der ikke var mere for os at gjre, vare vi allerede nste Dag paa
Veien til Havana, hvorhen vi toge Conquerors Postsk med os. Havde
denne lille Afstikker end ikke havt nogen reel Nytte, saa havde vi
idetmindste foretaget den med god Villie, og som Beviis paa, at denne
blev paaskjnnet, modtog Korvetten senere den engelske kommanderende
Admiral Milne's og den engelske Udenrigsministers Tak for den Iver,
den ved denne Leilighed havde udviist.

Frend vi ganske overlade Conqueror til dens srgelige Skjbne, kunde
det maaskee interessere Lseren at erfare nogle Enkeltheder om denne
Begivenhed.

Hele Bestningen sendtes til Bermuda til Forhr og Krigsret, og denne
kom til det Resultat, at Skibet var forlist, fordi der ikke var gjort
tilstrkkelig Regning paa Afdrift og for lidt paa Strm -- fordi den
Vagthavende ikke havde havt Natkikkert ved Haanden -- og fordi
Vendingen i sidste ieblik var slet. Desuagtet blev Udfaldet af
Dommen, som ovenfor meldt, meget mild; et andet Skib ved Navn
Waterloo omdbtes til Conqueror, og hele Bestningen kommanderedes
derombord. Imidlertid fandt Admiralitetet, at Retten havde vret vel
lemfldig, og udstedte et Cirkulaire, hvori det undrede sig over
Udfaldet og gjorde Marinens Officerer opmrksomme paa, at en Chef
ikke kunde dkke sig ved Overstyrmandens (Masterens) Ansvar.
Cirkulairet gav igjen Anledning til en Debat i Overhuset, hvor man
beklagede sig over Admiralitetets Anmasselse: at underkjende en
Krigsretsdom og kaste en Skygge paa den frikjendte Linieskibschef.
Debatten endte med, at Lord Palmerston "fandt det meget smukt, at
Folk forsvarede Kapt. Sothebys Ret saa ivrigt, men han paalagde dem
at interessere sig -- idetmindste lige saa meget -- for Hendes
Majestts Skibe, som for Kapt. Sotheby". (Latter og Ende paa
Debatten).

Ved Hjlp af Passaten, der nu var med os, kom vi, efter at have
forladt Rum-Key den 15de, hurtigt ned til stpynten af Cuba, Kap
Maisi. Her fik vi et engelsk Linieskib, Donegal, i Sigte, og vi
seilede tre Dage sammen med det langs Sydkysten af den omtrent 136
Miil lange  Cuba. Ved Hjlp af Marryats Signalsystem -- der
forstaaes af alle Nationers Skibe -- signalerede vi til det, at vi
skulde til Havana, og det gav os en lignende Underretning. Det er
morsomt at seile sammen med et andet Skib -- Notabene, naar man kan
seile det agterud, og denne Tilfredsstillelse havde vi. Endskjndt
Donegal var bekjendt for at vre en god Seiler, kom den dog c. 18
Timer efter os ind til Havana, hvor vi ankom den 21de Januar.

Naar man i kortere eller lngere Tid har gjstet de smaa Byer i
Troperne, er det en sregen europisk Flelse, hvormed man seer en By
som Havana udfolde sine mgtige Omrids for iet. I Forhold til Byen
staae Fstningsvrkerne ved Havneindlbet og Havnen selv, der vrimler
af alle Nationers Skibe. Den mexikanske Krig hidfrte, medens vi vare
der, baade engelske, franske og spanske Orlogsmnd, der anlb Havana
paa Reisen til Vera Cruz, og foruden at afgive Salut for det spanske
Flag, deeltoge vi i Srgesalut for Prinds Albert og Gldessalut over
Prindsen af Asturiens Fdselsdag. Det var en evig Komplimentering og
Retourneren af Visiter. Hs. kgl. Hihed Prinds Alfred, _midshipman_
ombord i det engelske Linieskib George, der kom fra Mexico og skulde
hjem, blev her underrettet om sin Faders Dd. Skjndt den unge Prinds
ikke modtog Besg, lod han dog vor Chef vide, at han nskede at tale
med ham, og sendte gjennem ham en Hilsen til Gouverneuren for vore
er, ledsaget af en Tak for den Modtagelse, der var bleven ham
tildeel paa disse.

Vi benyttede vort Ophold i Havana til at gjennemstreife den store By
paa kryds og tvrs. _Fabrica de tabacos de la vuelta abajo_ var et
meget yndet Feltraab, og vi kom under Veir med det ret interessante
Fnomen, at Huse, hvis Adresser vi havde fra diverse Cigarkasser,
aldeles ikke existerede. Hvad der derimod existerede, var Snavs i
Gaderne i den gamle By, hvorimod den nye (Forstderne) var rummelig
og reenlig. Pragtfulde Kafeer og Bygninger gldede iet, men meest
tiltalende af Alt var en stor Plads, hvor den elegante Verden efter
Solnedgang bevgede sig -- tilvogns, tilhest, tilfods -- i alle
mulige Retninger. Her fik man ved den overordentlige Luxus i
Toiletter og Ekvipager ret Begreb om den umaadelige Rigdom. Det var
ogsaa interessant at iagttage den skarpe Demarkationslinie, som her
existerer mellem Hvide og Farvede. "Indgang for Kouleurte" var malet
paa Theatre og andre offentlige Steder, hvor man kunde see denne
Samfundsklasse samlet paa eet Sted og ved Skillerum udelukket fra det
vrige Publicum.

Som en Mrkelighed kan man anfre, at de fornemme Familier i den
kolde Aarstid (som det var under vort Ophold) for en stor Deel tage
paa Landet, medens de derimod begive sig til Byen paa den varme Tid
af Aaret, i hvilken den gule Feber grasserer strkest. Vi have ikke
faaet dette Fnomen tilfredsstillende forklaret.

Det maa noteres som en anden Mrkelighed, at denne By, der tller
200,000 Indvaanere og besges af et overordentlig Antal Skibe, ikke
har noget Observatorium, der ved dagligt Signal angiver Tiden, saa at
Skibene kunne verificere deres Kronometre. Det Frste en engelske
Bestyrelse vilde gjre, vilde vre at anlgge et saadant. For at faae
Rettelsen bestemt paa vore Ure, henvendte vi os til Havnekaptainen,
der boede i et stort Palais og modtog os srdeles hfligt; ved en
Adjutant lod han os ledsage til en Urmager, hos hvem vi fik en Tid
opgivet, der vel senere viste sig at vre rigtig, men som vi dengang
dog kun stolede paa, fordi den stemmede med den af os selv beregnede.
Enhver betydelig Sstad br srge for at skaffe en officiel Garanti i
saa vigtig en Sag som Kronometres Regulering; for en Orlogsmand, der
altid har tre af disse, er det mindre ndvendigt, da de kontrolere
hinanden indbyrdes; for en Koffardimand, der undertiden kun har eet
Sur, er Sagen af betydelig Vigtighed.

Efter et behageligt Ophold, under hvilket Skibet var blevet forsynet
med Kul og for endeel provianteret, forlode vi den 27de Januar Havana
og stode Nord i. Gjennem Florida Golfen gik vi direkte til St. Croix,
hvorhen vi efter en srdeles heldig Reise ankom den 6te Februar, og
denne Tour havde saaledes i det Hele medtaget 5 Uger.




Ved de danske er.

(6te Februar -- 24de April.)


Under Heimdals Fravrelse paa ovennvnte Tour havde den engelske
Korvet Cadmus luret i St. Thomas' Havn paa et Skib, der af den
engelske Konsul i Havana var angivet at vre udrustet til
Slavehandel. Da dette Skib forlod Havnen, blev det forfulgt og taget
af Cadmus udenfor det danske Territorium, og bragt til en engelsk 
for at kondemneres. Bestningen blev imidlertid frigiven, da der
ikke fandtes tilstrkkelige Beviser for, at den vilde tage Slaver i
Fragt. Vel fandtes der Tr nok til at bygge et Mellemdk og
Demijohn'er til Vand i Mngde, samt et Kaart over Afrikas Kyst med
Negerudfrselsstederne understregede, men en Jury frikjendte, som
sagt, Bestningen, hvorimod Skibet skulde dmmes ved en anden Domstol
og antoges at ville blive kondemneret til Fordeel for Opbringeren.

Imellem England, Frankrig og Danmark existerer der en Traktat, iflge
hvilken deres Krigsskibe ere bemyndigede til at visitere mistnkelige
Skibe af disse Nationer. Heimdal var forsynet med en slig Fuldmagt,
men fik ikke Leilighed til at benytte den.

I ovennvnte Tidsrum forefaldt der ellers ikke noget af Interesse ved
erne. En stor Deel amerikanske Skibe, hvori Sydstaterne havde Part,
havde efterhaanden samlet sig i St. Thomas' Havn, hvor de lagde op og
afmnstrede deres Mandskab, haabende paa bedre Tider. Et Rygte, der
kort efter vor Ankomst jagede Korvetten fra St. Croix til St. Thomas,
og som ld paa, at en i denne Havn liggende nordamerikansk Orlogsmand
ved armerede Fartier vilde opbringe indkommende sydlige Staters
Skibe een Miil udenfor Havnen, viste sig at vre ugrundet. De
nordamerikanske Orlogsmnd forlode tvertimod efterhaanden Havnen, da
Sumter i Europa havde udspilt den eventyrlige Rolle, den begyndte i
de vestindiske Farvande, og da der desuden indlb Efterretning om, at
Sydstaternes andet armerede Skib Nashville havde overgivet sig.

Den 17de Marts feirede Vicegouverneur Berg sit Embedsjubilum, men
var allerede dengang strkt angreben af den Sygdom, som den 16de
April endte hans Liv. Korvetten overfrte i denne Anledning
Gouverneur Birch til Begravelsen, ved hvilken den ydede de
foreskrevne militaire resbeviisninger.

Da der paa denne Tid ikke var noget, der gjorde Opholdet ved vore er
ndvendigt, erholdt Chefen Gouverneurens Tilladelse til at afgaae paa
et 14 Dages Togt til Martinique og Trinidad, dels for at ve
Bestningen, dels for at vise Flaget ved disse er.




Togt til Martinique og Trinidad.

(24de April -- 9de Mai.)


Efter 2 Dages Seilads fik vi den 26de Martinique i Sigte og passerede
om Eftermiddagen St. Pierre, der ligger paa den nordvestlige Side af
en og er den strste By paa denne. Den har imidlertid ingen Havn, og
navnlig i Orkantiden kunne Skibe aldeles ikke ligge her. Fort de
France eller Fort Royal, der ligger i en Bugt nogle Miil sydligere,
har derimod en taalelig Havn, og det var efter denne at vi satte vor
Kurs. Indseilingen i Havnen, som gik for sig i Mrke, var ret
eiendommelig, idet vi frst fik Lodsen ombord, da vi, saa at sige,
kun vare et Par Alen fra Ankerpladsen. Samme Lods vilde paadutte os,
at der for kort Tid siden havde vret en dansk Orlogsmand inde i
Havnen, hvori vi jo med Sikkerhed kunde modsige ham, og det oplystes
da ogsaa, at det havde vret en Hollnder, som han, der deelte sine
Landsmnds (isr den simple Klasses) Uvidenhed i Geografi, hvde
antaget for en Dansk.

For en vis Deel af det hervrende Publikum syntes der saaledes at
vre Anledning til at "vise Flaget", hvilket vi gjorde nste Morgen,
da Byen til Gjengjld viste sig for os. Den svarede just ikke ganske
til de Forestillinger som vi havde gjort os om den ved at see dens
Lys Aftenen i Forveien; navnlig viste den sig at vre meget mindre
end antaget, dog var den venligt beliggende, og de hie Bjerge i
Baggrunden (saavidt vides de hieste paa Antillerne) forgede mgtigt
Panoramaets Skjnhed. Vegetationen omkring Byen var, paa Grund af den
rigelige Vandmngde fra Bjergene, usdvanlig frisk, og i Byen saae
man en Overfldighed af smukke Haver. Det lader sig ikke ngte, at
Franskmndenes Smag og Nethed er fremtrdende i Alt, hvad der mder
iet. Nede ved Havnen var der en stor fiirkantet Plads, omgiven af
prgtige Mango Alleer. Midt paa denne Plaine var der opreist et
Monument over Napoleon den 1stes Gemalinde, Josephine, der som
bekjendt var en Kreolinde og fdt paa Martinique, og hele Anlget
afgav en smuk, meget besgt Spadsereplads. Vistnok maatte vi
tilskrive Sndagen endeel af den almindelige Reenlighed og Nethed,
vi mdte, men man flte dog, at den artige, velopdragne Tone ikke
heller om Hverdagene var nogen fremmed Gjst paa Stedet. Hvad vi
derimod srligt maatte takke Sndagen for, var en ikke ilde udfrt
Koncert, som Garnisonens Musikcorps, der talte omtrent 60
Instrumenter, gav om Aftenen, og hvis Vellyd forhiede det Indtryk,
som den tropiske Aften, den brogede Vrimmel og den glade Stemning
meddeelte Sandserne. Musiken var virkelig smuk, og sammenlignet med
den, vi af vore 2 Hornblsere ombord opvartedes med, som en kvgende
Manna i rkenen.

Vi kunne ikke tilbageholde en Beklagelse over, at Korvetten, der
ellers i alle Retninger var god at vre i, savnede et Musikkorps. Et
saadant medgives vel kun strre Skibe, men Togtets Beskaffenhed burde
i saa Henseende ogsaa have et Ord at sige. At have lidt Musik til sin
Disposition ombord, er behageligt ved mange Leiligheder; det giver
Besgende Fornielse og danner et billigt Supplement til den
Hflighed, man saa gjerne vil vise mod Fremmede paa de forskjellige
Steder, hvor man kommer hen -- Steder, som man nsten aldrig forlader
uden en Taknemligheds Gjld for modtagen Artighed og Gjstfrihed. Men
Musiken er ikke alene en Behagelighed; den virker oplivende paa
Mandskabet, hvad enten dette gaaer rundt i Spillet, eller med en
Dands om Aftenen ender Dagens Tjeneste; den virker gjennem Humeuret
paa Sundheden og har i det Hele taget en dannende Indflydelse; derfor
burde den ikke savnes paa et Skib, der er udsendt paa et Togt af en
saadan Natur som Korvetten Heimdals.

Efter et Par Dages Ophold, hvilket nogle af Officererne benyttede til
at tage op til St. Pierre, hvor der er en sjelden smuk botanisk Have,
forlode vi den 29de Fort Royal og satte Kursen Vesten om St. Lucie,
St. Vincent og Granada til Trinidad.

Den 1ste Mai om Morgenen fik vi Landet at see, om Formiddagen
passerede vi igjennem _bocca di navio_ (Skibslbet) ind paa Paria
Golfen og ankrede ved Port Spain (Spanishtown, Port d'Espagne) om
Middagen.

Saavel Anduvningen af Trinidad som Indseilingen dertil er baade
interessant og smuk. I Almindelighed lber der langs med Nordkysten
af en, som ved et Par smaa er med meer eller mindre brede Passager
er skilt fra Fastlandets Nordstpynt, en meget strk Strm vestefter,
og denne frembringer, ved at mdes med Strmmen, der stter ud fra
Paria Golfen, utallige Hvirvler og Skumstriber. Ved tillige at gaae
imod Blgebevgelsen, der ogsaa, paa Grund af den staaende stlige
Vind, er i vestlig Retning, tilveiebringer den sidstnvnte Strm en
betydelig Dnning i Havfladen. Endskjndt Veiret var smukt og ganske
stille, rullede vi, da vi kom ind i dette Belte, som om vi toge
Overhalinger i en Storm; men da vi gik med fuld Kraft, vare vi snart
indenfor Virkningerne af Oceanbevgelsen og inde i det smalle Indlb,
hvor vi mdtes af den haarde udgaaende Strm, der bd os ikke at
avancere for rask, men see os om og nrved betragte de skovgroede
Klippeblokke, hvoraf erne dannes, hvilket vi da heller ikke undlode.

Det er temmelig almindeligt antaget, at Trinidad engang har vret
landfast med Amerika, og ved en Jordrevolution er skilt derfra; og
der er meget der taler for denne Formodning. De hie Bjerge, som
omgive hele Nordkysten af Sydamerika, sporer man i Formation og
Skikkelse over paa Trinidad, og naar man kommer ind paa Paria Golfen,
der imod Trinidadsiden er af meget ringe Dybde, opstaaer let den
Tanke, at idetmindste en Deel af den fr har vret tr. Allerede en
Miil fra Port Spain har man 5 __ 6 Favne Vand, og begynder at spore
Mudderet, hvoraf det er opfyldt. Vi ankrede  Miil fra Byen paa lidt
over 3 Favne, og nogenlunde dybtgaaende Skibe kunne ikke komme
nrmere. Fra Byen, hvis Baggrund dannes af Bjergenes Affald, strkker
sig Syd efter en stor Slette, som med betydelige Skove gaaer ned til
Paria Golfen; det er denne Slette, paa hvilken de strste og fleste
Plantager ere anlagte. Man har begyndt ved Foden af Bjergene og
arbeider sig nu ud imod Golfen, idet Skoven, ved at fldes eller
brndes, forvandles til Agerjord. Der staaer imidlertid meget tilbage
at indvinde paa denne Maade, og i den anden Retning lgge de store
Bjerge betydelige Hindringer iveien for Kommunikationen. Kun omtrent
1/10 af en er opdyrket.

Port Spain er en smukt anlagt, rummelig og reenlig By, der udmrker
sig ved brede og luftige Gader (nogle af dem ere endog en Fjerdingvei
lange), gode Boutiker og flere i stor Stiil opfrte, offentlige
Bygninger, blandt hvilke een er bleven til paa en ret mrkelig Maade.
Da nemlig Prinds Alfred med Linieskibet St. Georg i 1861 besgte
endeel af de vestindiske er, havde man Haab om, at han ogsaa vilde
besge Trinidad, og der blev opfrt en kolossal Bygning til hans
Modtagelse, da Gouvernementshuset ikke var stort nok til en saadan
_fte_, som man agtede at give. Men Prindsen skuffede Forventningen,
og Huset, der kun egner sig til Ballokale, staaer endnu ubenyttet.
Det skal have kostet henved 100,000 Rdl.

Et Springvand i Midten af en stor Allee, der fra Havnen gaaer tvrs
igjennem Byen, og en srdeles elegant Iisboutik fortjene ogsaa at
nvnes som Befordrere af Behagelighed og Komfort.

En Kjretour, som den danske Konsul foranstaltede for Chefen og nogle
af Officererne, var meget interessant, da den, foruden at fre os
igjennem det rige Landskab, tillod os at besee flere Plantager. Den
strste Frugtbarhed, Yppighed og Afvexling omgav os, idet vi rullede
ud ad Veien, navnlig vare store Trer i meget smukke fritstaaende
Grupper tilstede, og yderst tilhire dannede den mrke Skov en dyb --
man kunde nsten sige tungsindig -- Modstning til sin Fjende, den
lyse Sukkermark, der i Aarenes Lb bekriger den, og tilsidst vil
vinde en fuldkommen Seir ved aldeles at fortrnge den. En rigelig
Vandmngde findes paa Sletten, der endog paa mange Steder ved
Draining maa forvare sig imod en altfor stor Overflod af det ellers i
Tropeegnene saa velkomne Element.

Blandt de Plantager vi besaae, var Orange Grove den strste og
tillige den, hvis sindrige og smukke Indretning mest opvakte vor
Beundring. Den var anlagt efter en storartet Maalestok. Tyve til
tredive Mennesker vare beskjftigede med at fde den tunge Valse med
Sukkerrr; saasnart En havde aflsset sin Dragt paa den brede Rende,
der frte ned til Valsen, gik han strax tilbage for at hente en ny
Dragt. Der var saamegen Plads, at 3 __ 4 Mand kunde komme til paa
engang, og en ustandset Kommen og Gaaen fandt Sted mellem Valsehuset
og Pladsen udenfor, til hvilken store Karrer jvnlig ankom fra
Marken, belssede med Rr. Disse vare afskaarne i omtrent 1 Alens
Lngde og bleve lagte saaledes paa Renden, at de fra Ende til anden
bleve trukne igjennem Valsen. For at jvne dem og styre dem ind under
denne stod der to Mnd, een paa hver Side, bevbnede med store, tunge
Knive, hvormed de jvnligt huggede ls, idet de i det Hele taget
srgede for en ligelig Ansamling til Valsen. Den udpressede Saft
lededes igjennem Render til det nrliggende Kogehuus, og til at
bortfre de knuste Rr var der anbragt en sindrig Mekanisme, idet
nemlig en Seildugsrem af Valsens Brede, var udspndt om to Ruller
(den ene tt under Valsen og den anden oppe). Disse, der vare satte
i Forbindelse med Dampmaskinen, holdt den verste Flade af Seilduget
(der modtog de udpressede Rr) i en bestandig Bevgelse opad og
afladede saaledes uophrligt disse paa Loftet, hvor de bleve pakkede
paa Vogne, der ved en paa Sttter anlagt Sporvei frtes over Gaarden
til Loftet af det Huus, der skulde tjene dem til Opbevaring. Ned i
dette Huus bleve de da vltede og pakkede, for at trres og senere
bruges til Brndsel. Kogehuset og et storartet Apparat til
Romdestillationen, hvilke vi ogsaa besaae, vare ligeledes vel
konstruerede og i fuld Virksomhed. Det Sukker, der produceredes, var
dog langtfra saa smukt som St. Croix Sukker, hvilket laae i den
Omstndighed, at det ikke kunde betale sig at fabrikere et Produkt,
der, idet det blev finere, ogsaa vilde blive dyrere. Hvad der navnlig
stter Planterne en bestemt Grndse, er, efter deres eget Sigende, en
Forhielse i den engelske Told paa Sukker af en vis Kvalitet, og de
tvinges saaledes til at levere et middelmaadigt Produkt, paa hvilket
de imidlertid ikke savne Afstning. Denne Plantage tilvirkede aarligt
circa 900 Fade Sukker, et Antal, der, hvor lav en Beregning man end
anstter, dog reprsenterer en kjn lille Kapital. Efter Sigende skal
der paa Trinidad vre et Par enkelte Plantager, der producere 12 __
1400 Fade om Aaret.

Vaaningshuset, som vi kjrte forbi, havde en fortryllende Beliggenhed
og var omgivet af en stor indhegnet Plaine med smukke Trgrupper,
der ikke ubehageligt mindede om en engelsk Park; ligeledes var den
lille By for Arbeiderne ved Plantagen anlagt med sregen Orden og
Nethed.

Hvad der imidlertid paa denne lille Udflugt gldede iet, var ikke
alene Naturen, til hvilken man fornemlig fler sig henviist i
Tropeegnene; men det var ogsaa Menneskene. I den af Kulier nsten
udelukkende bestaende Arbeiderbefolkning finder man en Race, der
staaer langt over Negerracen. Kulierne besidde vel ikke saamegen raa
Kraft som Negrene, de ere spinklere af Legemsbygning og en Kuli kan
ikke paa en Arbeidsdag prstere det Samme som en af Afrikas Snner;
men de ere ingenlunde svage. Lgger man til deres mindre Styrke deres
Nisomhed og Arbeidsiver, da bliver Totalsummen ikke ufordeelagtig,
og det bedste Beviis paa deres Anvendelighed er det store Antal af
dem paa erne i Vestindien, isr de engelske. Paa Trinidad ere de i
Srdeleshed fremherskende -- man seer dem overalt; navnlig p Orange
Grove saae vi kun een Neger, alle de andre vare Kulier. Fruentimmerne
saae vi ikke meget til; de anvendes i Regelen i Marken og udmrke
sig fremfor Negerinderne ved det sdelige Liv, de fre.
gteskabsovertrdelser straffes efter Sigende strngt af Mndene, der
alene herved betegne det hiere Trin, de indtage ligeoverfor Negeren,
hvis mere dyriske Natur, forvrret under Slaveriets Tryk, har slvet
Blufrdighedsflelsen.

Sammenligner man en Kuli og en Neger, hvad det Ydre angaaer, da maa
Sympathien tale for den Frste. Kulien har et livligt, ofte delt
Ansigt og en spinkel, men slank og senestrk Skabning; i sin Gang og
i sit Vsen lgger han Selvflelse og Gratie for Dagen. Hans sorte,
glindsende Haar falder enten i Lokker over Skuldrene eller ogsaa er
det tilbagestrget og bundet i Nakken; Hovedtiet bestaaer i et let
broget Trklde, dog gaae de ofte uden Hovedbedkning. Et Stykke Ti
snoet om Lnderne er deres eneste Dragt, naar de arbeide; men altid
bre de Arm- og Ankelringe, og undertiden bre de om Halsen en Kjde
eller et Baand med en Mynt eller Medaillon hngende paa Brystet. Paa
disse Prydelser stte de meget Priis, og de anskaffe sig dem af et
saa delt Metal, som de kunne faae Raad til. Deres Levemaade er, som
alle Hinduers, overmaade tarvelig og bestaaer nsten udelukkende af
Riis; de skulle ligeledes vre meget druelige.

Man kan maaskee finde det utilbrligt at anstille en Sammenligning
mellem Kulien og Negeren, idet man vil anfre, at den sidste under
det demoraliserende Slaverisystem er sunken ned til sin nuvrende
lave aandelige Tilstand. Herom er heller ingen Tvivl; men det maa dog
erindres, at Negeren er Slave i sit eget Fdeland, og at det netop er
den Omstndighed, der har bragt ham i fremmed Trldom. I selve
Negerens sandselige Natur ligger Spiren til hans Undergang i aandelig
Henseende, og den pludselige, uforberedte Frigivelse har i
Almindelighed vret et Onde istedetfor et Gode, saavel for ham som
for hans Herrer. Vi sige i Almindelighed; thi der gives jo adskillige
Undtagelser, som vise, hvorledes det mere dyriske Instinkt hos Slaven
har fordlet sig til Skarpsindighed og Intelligens hos den Frie; men
de filantropiske Ideer, som man for Negerens Vedkommende bringer med
sig fra Europa, faae dog et slemt Std, naar man i lngere Tid
betragter Racen i Vestindien.

Dmmer man efter, hvad man seer, da skjnne vi ikke rettere, end at
Kulien i sin primitive Tilstand staaer langt over Negeren, hvis ofte
fremtrdende idiotiske Prg vkker Mistvivl om Muligheden af denne
Races Evne til at fordles alene ved aandelige Midler. Blandingen
med det hvide Blod maa vel snarere tnkes at kunne bidrage hertil.
Med Kulierne synes det Omvendte at vre Tilfldet, idet man nemlig i
deres intellektuelle Evner seer den solidere Grundvold, hvorpaa den
fremskridende Kulturtilstand kunde bygges.

Efter at have indtaget en lille Frokost hos en med Konsulen bekjendt
engelsk Familie, der kom os imde med stor Hjertelighed, kjrte vi
til vor Udflugts yderste Maal, en deilig Dal ved Navn Eldorado,
hvor vi besgte en ret interessant Institution, et Asyl for
forldrelse Kulibrn. Igjennem den vel anlagte Bygning frtes vi af
Forstanderinden, en ldre engelsk Dame, som med stor Forekommenhed
fremviste de forskjellige Lokaliteter, der udmrkede sig ved
Reenlighed, god Orden og praktisk Indretning. Anstalten bestaaer ved
frivillige Bidrag af de paa Trinidad boende Europere og har til
Formaal indtil det 14de Aar at opdrage Brnene i den kristelige
Religion, idet den tillige udvikler deres Anlg for praktisk
Virksomhed i det borgerlige Liv og saavidt muligt skaffer dem
Ansttelse, naar de skulle ud i Verden. Stiftelsen tller omtrent 60
Brn i alle Aldere fra 2 til 14 Aar. Da vi kom, vare de ude i Haven
og Marken; men en Klokke forsamlede dem i Skolevrelset, hvor Prsten
fra den nrliggende By gjorde En og Anden nogle faa Sprgsmaal,
hvorpaa han begyndte en Psalme, som Brnene istemmede.

Ihvorvel der ved denne religieuse Forestilling paa Kommando (der
falder saa ganske i den engelske Smag) var Noget, der ikke tiltalte
os, var der dog noget Rrende i at see disse smaa mrkladne
Skabninger og hre deres spde Stemmer hve sig med Tillid til de
Faderlses Fader. Alt lod ogsaa formode, at den kristelige Flelse,
der sges vakt hos Brnene, understttes af en omhyggelig Pleie og
en sund Opdragelse; de smaa Kulier, der vare tarveligt, men net
kldte, lode til at befinde sig vel i deres Fristed, som vi forlode
med de bedste nsker for deres fremtidige Vel. Dog maatte vi
forinden, efter Stedets Skik, skrive vore Navne i en Bog, hvori alle
Besg indfres.

Det var imidlertid blevet Eftermiddag; vi maatte derfor lade os nie
med, hvad vi havde seet, og kjre tilbage til Port Spain. Der er
ingen Ting fuldkommen i denne Verden, og vi maatte betale Dagens
Glde ved under hele Kjrselen, der varede et Par Timer, at blive
indbalsamerede i umaadelige Stvskyer, der nu, da vi havde Vinden
med os, stadig indhyllede os. Det var et Douchebad af Stv: Haar og
Bakkenbarter bleve graa i et ieblik, ikke at tale om Klderne.
Heden var ogsaa meget stor, og Sveden, som den fremlokkede, var
just ikke skikket til at formindske Ubehageligheden ved den
overvldende Trhed. En alvorlig Brsten, Banken og Vasken, da vi
kom ombord i Korvetten, gjorde imidlertid Ende paa denne stvede
Poenitentsetilstand, og Indtrykket af den smukke Dag frte vi os
ubeskaaret til Indtgt.

Efter c. 5 Dages Ophold, under hvilket Hfligheder vare udvexlede med
Autoriteterne og Artighed fra forskjellige Sider viist Skibets
Officerer, forlod Korvetten Port Spain den 6te Mai. Et Besg til den
bekjendte Beg S, der ligger paa Trinidad ved den sydlige Side af
Paria Golfen, tillod Tiden ikke, hvorimod flere af Officererne
benyttede Leiligheden til at skaffe sig udstoppede Fugle, navnlig
Kolibrier, der forefandtes paa en i et rigt Udvalg og i meget
skjnne Exemplarer.

Korvetten ankrede, efter 3 Dages Seilads, den 9de ved Fredrikssted.




Ved de danske er.

(9de Mai -- 1ste Juni).


I Begyndelsen af April Maaned forlod det sidste nordamerikanske
Orlogsdampskib, Quaker-City, St. Thomas' Havn for at gaae hjem, og
fra den Tid viste der sig ingen Orlogsmand af den nvnte Nation i
vore vestindiske Farvande. De Efterretninger, som man i Vestindien
modtog fra Krigens Skueplads, bleve ogsaa mere og mere fredelige. Alt
tydede saaledes paa, at Korvetten, der den 1ste Mai havde vret 10
Maaneder hjemmefra, ikke lngere var ndvendig derude, eftersom
Forholdene ved den Tid stillede sig, og man begyndte derfor at tnke
paa Hjemreise. Ministeriet havde af de i den senere Tid indlbne
Rapporter taget Anledning til at bemyndige Chefen til at forlade
Stationen, naar Gouvernementet fandt det passende, og da Gouverneuren
-- efter foregaaende Konference med Chefen -- under 24de Mai gav den
Erklring, at han for sit Vedkommende ikke ansaae Korvettens
Nrvrelse for ndvendig, berammedes Hjemseilingen at skulle finde
Sted strax efter den europiske Posts Ankomst den 1ste Juni.

Saasnart denne Bestemmelse var taget, begyndte Klargjringen til
Hjemreisen med den hyggelige Flelse, der altid knytter sig til
Tanken om at gjensee Fdrelandet, som man i lngere Tid har vret
borte fra. Men idet man kastede et Tilbageblik netop paa denne Tid,
fremstillede sig ogsaa for Tanken de mange Hjem, som elskvrdige
Familiers Gjstfrihed havde aabnet for os, og de venskabelige Baand,
vi lsnede ved at sige Farvel til vore er; det var derfor heller
ikke uden en oprigtig Flelse af Taknemlighed, vi toge Afsked med de
vakkre Folk, vi under vort Ophold havde lrt at kjende, og komme
disse Linier dem for ie, haabe vi, at de ville modtage den venlige
Hilsen, som Heimdal paa denne Maade sender dem.

Medens Korvetten var i fuld Aktivitet med at lade Kul, Proviant o. s.
v., samlede Gouverneuren, et Par Dage fr Afreisen, Chefen og
Officererne hos sig til en Afskedsfest, der vel var af en officiel
Form, men havde den hjertelige Karakteer, som en lngere Samvirken og
et Samliv tilbragt i god Forstaaelse leder til. Det var os
behageligt, af Gouverneuren at hre Korvettens Tjeneste anerkjendt,
medens vi her gjre os en Fornielse af at anerkjende de liberale
Hensyn, han tog til dens vrige Mission, hvorved Tjenesten ogsaa
vandt baade i Nytte og i Behagelighed.

Endelig var da Alt klar; Besg vare aflagte, Hilsener til Danmark
protokollerede, Regninger betalte, Kul, Vand og Proviant ombord,
Posten ankommen, Ankeret lettet, Saluten givet, Kursen sat -- og den
1ste Juni sank frst St. Croix og dernst St. Thomas under den
sydlige Horizont, og Atlanterhavet stod os aabent.




Hjemreise. Oversigt.


Endnu i Sigte af St. Thomas havde vi slukket Fyrene og taget Skruen
op; thi Vinden var frisk og saadan, at vi med fulde Seil kunde lbe
Nord efter. Men nu opdagede vi, at vi frte nogle vestindiske
Snyltegjster med os, som vi hellere vilde have efterladt --
Korvetten, der paa hele Touren havde seilet meget godt, gik tungt
igjennem Vandet, og det kunde ikke vre Andet end et tykt Lag af
Muslinger og Langhalse paa Skibets Bund, der vanskeliggjorde vor
Fremgang. Det viste sig ogsaa, efterat Korvetten var aftaklet og
halet ind i Dokken herhjemme, at dette i hi Grad var Tilfldet. Et
tykt Lag, en Slags Koraldannelse, tt indvvet med Skaller, Sgrs og
Langhalse, var udbredt over Skibets Bund fra For til Agter og gik
betydeligt op ad Siderne; Agter gik det hiest op, For havde derimod
Vandtrykket imod Bougen skyllet Noget bort.

Naar man skal hjem, vil man gjerne saa hurtigt som muligt afsted. Var
der ikke sparet paa Seil under det vrige Togt, blev der endnu mindre
paa Hjemreisen; men alt hvad vi "satte Bovenbramseil til" (som det
hedder i Visen) hjalp det dog ikke -- Farten vilde ikke over de 9 --
og det var frst efter nogle Dages Forlb, da det Vrste af vort
uvelkomne Appendix var skyllet bort, at vi begyndte at gjre noget
mere Vei.

Naar man gaaer ud til Vestindien, gaaer man fra Kanalen Syd i omtrent
til Madeira, for at fange stpassaten, der da jvnt blser En ud til
Vestindien; men netop denne Vind forhindrer fra at gaae samme Vei
tilbage, og naar man forlader Vestindien, benytter man derfor
stpassaten til at strkke Nord efter langs med Golfstrmmen.
stpassaten ophrer omtrent ved Bermuda, og man skal nu fange
Vestpassaten, der blser fra New-York over mod Kanalen. Om Vinteren
faaer man gjerne denne Passat med stiv Luft og fra vor herhjemme
velbekjendte Kompasstreg NV.; om Sommeren derimod med en jvn frisk
Vind, der spiller paa begge Sider af SV. Netop paa det Sted, hvor
Maury har lagt Nordgrndsen for stpassaten, mistede vi denne og fik
Stille, hvorfor vi satte Dampen op, gik i 24 Timer, fik Vestpassaten,
slukkede Fyrene og seilede saa igjen med den vestlige Vind, som vi
paa een Dag nr holdt lige til Kanalen. Dampen er en herlig
Indretning og, benyttet paa en hensigtsmssig Maade, en Besparelse
istedetfor det Modsatte. Ihvorvel man vil beskylde Dampen for at vre
en Reprsentant for en af Tidsaandens meest prosaiske Retninger,
forsikkre vi, at det snarere er med en poetisk Flelse, man ombord
betragter dens koncentrerede, sorte Skikkelse -- Kullene -- der i sig
gjemme den umaadelige Kraft, som kan forstrke eller modarbeide
Vinden og bringe Skibet igjennem Vandet, naar dette ved en dorsk
Dnning, og Vinden ved slapt nedhngende Seil, afgive deres
Falliterklring. Der er intet mere drbende ombord, end at ligge i et
langvarigt Stille og rulle magtesls i en dd S, medens Seilene
slaae ud og ind mod Reisningen, Solen brnder og en overbord kastet
Flaskeprop kan holdes hele Timer i Sigte. "Ingen Skibsmagt" er det
Udtryk, hvormed Skibsjournalen, denne officielle Referendar, betegner
denne Stemning. I gamle Dage havde man kun den filosofiske Trst, at
"Stille er halv god Vind", at stte imod denne trykkende Tilstand;
stod den paa i lngere Tid, kunde man komme paa Ranon med Vand og
Proviant, hvad der ikke er saa poetisk, som man skulde troe; nu
derimod bringer det Liv i Gemytterne, naar Skruen gaaer rundt og
Skibet dandser afsted for at opsge Vinden -- det er dog nok saa
poetisk.

Som sagt, vi fik Vestpassaten og seilede vor Kurs den ene Dag som den
anden, medens den daglige Tjeneste gik sin vante Gang og Korvetten
mere og mere nrmede sig Hjemmet. Men inden dette drager os altfor
strkt ved at vise sine bekjendte Kyster, og medens vi ere paa vor
eensformige Sreise, ville vi kaste Blikket tilbage til det, vi
forlode, idet vi ville sge at give en samlet Oversigt over vort
Ophold "ved de danske er".

[Illustration: Udsigt over St. Thomas fra Hiderne nord for Byen.]

       *       *       *       *       *

At levere en Beskrivelse over vore er i Vestindien er ikke vor Sag.
De ere beskrevne af Adskillige. John Knox har i 1852 udgivet _A
historical account of St. Thomas, with notices of St. Croix and St.
Johns_; Lieutenant Mariboe har i "Erindringer fra en Sreise" 1860
leveret en kort Skizze, og endelig er der i indevrende Aar udkommet
tre Pjecer (af Hr. Arnesen, Hr. Elberling og _Spectator_) om erne,
deres Forhold, Bestyrelse og Anliggender, i hvilke man kan finde de
detaillerede Fremstillinger, som det ikke er disse Liniers Opgave at
dvle ved. Hvad vi nrmest agte at gjengive, er Korvettens Liv ved
erne og det Indtryk, som disse have efterladt hos os -- vor
Beretning er kun en Skjrv til den Gave, hvormed ovennvnte
Forfattere have beriget Publikum.

Ved St. Thomas opholdt Korvetten sig meest, og laae da til Ankers
indenfor et lille Steenrev (Prinds Robert), der ligger lige i det mod
Syd vendende Havneindlb, indenfor hvilket det rummelige Havnebassin,
omgivet af hie Bakker, udvider sig. Kaster man Blikket ind i Havnen,
seer man Byen hve sig malerisk paa sine tre Hie, idet den staaer i
Forbindelse med Vandet ved en Mngde Broer, der ere Ladesteder for
Kjbmndene, hvis Skilte prange over dem med store Bogstaver.
Tilhire i Havnen (den stlige Side) ligge de oplagte Skibe, store
Amerikanere og Andre, der ville vre ude af Veien. Midt i Havnen,
bekvemt for at komme og gaae, ligge gjerne Orlogsmndene, og
tilvenstre (den vestlige Side) de store engelske Damppaketter tt
ovre ved en bakket lille Halv, der kun ved en smal Strimmel er
forbunden med Byen, og hvor deres Kulpladse, Broer og Magaziner
saaledes ere udelukkede fra Andre, og for dem selv lige ved Haanden.
Seer man ud af Havnen (sydefter), har man i det Fjerne St. Croix, og
tilhire paa en hi Bakke ved Indlbet Telegraphen paa Cowells
Batteri, fra hvilket ethvert Skib, der nrmer sig Havnen, signaleres.
Er det da den Tid, man kan vente Paketten fra Europa, holder man
skarpt Udkig efter Kuglen paa Toppen, der bebuder Ankomsten, og det
varer da ikke lnge, inden den stolte Brevdrager bier ind i Havnen,
hvor en Mngde Baade vente dens Ankomst, ikke at tale om de
Dampskibe, der gaae paa Bilinierne (Havana, Sydamerika og
Luvartserne). Med Dampen oppe, hale de hen paa Siden af deres store
Kammerat fra Moderlandet, som losser Baller og Brevskke lystigt ud
til dem, der ikke saasnart have faaet Ladningen ind og Passagererne
ombord, fr de hilse med et Kanonskud og gaae deres forskjellige
Veie. Man behver blot at see saadan en Scene eengang, for at faae et
Begreb om det Liv og den Velstand, som den, gjentaget hver 14de Dag,
maa fre med sig til St. Thomas. Og dog afgiver Paketforbindelsen kun
en lav Procent af de Penge, der tjenes i St. Thomas, hvor
Handelsskibe, som oftest af betydelig Strrelse, komme og gaae
bestandigt. Postforbindelsen er vel af Vigtighed og Interesse for
Byen; men vi troe, at man har Uret i at antage, at St. Thomas vil
falde, hvis Paketstationen blev forlagt til Antigua -- et
Skrmmebillede, der i de senere Aar har foraarsaget mangt et
aandeligt Mareridt, men paa hvis Virkelighed der nu neppe er
Anledning til at troe. Medens vi vare derude, indgav Agenten for
_the Royal-Mail-Steam - Packet - Company_ Hr. Cameron (der, i
Parenthes vre det sagt, for sine ved flere Leiligheder ydede
Tjenester mod den danske Regjering, under vort Ophold udnvntes til
Ridder af Dannebroge) tilligemed Hr. Rotmann (engelsk Ingenieur) et
Andragende om at maatte anlgge en Flydedok, paa hvilket der under
29de April 1862 meddeeltes Koncession, og dette tyder ikke paa nogen
Fraflytning, som man desuden vil betnke sig meget paa fra
Kompagniets Side, idet man her har Alt, Dampskibene vedkommende, i
saa god en Orden som man kan nske sig.

For hele den store Fart fra Kap Horn og Kap gode Haab, samt
Brasilien, til Europa og Nordamerika, er det en betydelig Fordeel,
der ogsaa kommer St. Thomas tilgode, at Havarister af alle Strrelser
kunne finde Hjlp i St. Thomas' Havn, istedetfor at lbe til Havana,
der ligger henved 300 Miil i L af den. Allerede nu er Havarister en
af St. Thomas' strste Indtgtskilder, uagtet Skibe, der stikke over
11 Fod, ikke kunne repareres paa Bedingen, saa at man tr antage, at
disses Antal vil stige betydeligt, naar der er en stor og bekvem Dok.
Fra Korvettens Side anbefaledes ogsaa Forslaget, der endvidere
indeholder den Bestemmelse, at "danske Orlogsmnd til enhver Tid
skulle have Fortrinet fremfor andre Skibe til at komme i Dokken",
samt at denne skal vre 300 (eng.) Fod lang, 100 Fod bred og
forholdsviis dyb -- Dimensioner, der ere meer end tilstrkkelige for
hvilketsomhelst af vore Skibe.

Idet saaledes den projekterede Dok i sin Tid vil udfylde et Savn, som
lnge har vret flt af de Skibe, der besge Havnen, vil denne under
alle Eventualiteter ved sin udmrkede Beliggenhed og sin naturlige
Sikkerhed vedblive at bevare sin Vigtighed for den vestindiske
Skibsfart -- uafhngigt af, om den er Station for den europiske
Post eller ei. Da Indlbet til Havnen ligger i Nord og Syd, er den
stlige Passat bestandig en Sidevind for Skibene, der nemt kunne
komme ind og gaae ud. Et Beviis herpaa er, at en lille Bugseerbaad,
den eneste, der existerer, sjlden eller aldrig bruges og aldeles
ikke kan betale sig. I Havnen selv er der fortrffelig Plads, og
ingen S med nogensomhelst Vind. Det er aldeles ubefiet, at man
kalder den usund, hvilket den ikke har viist sig at vre uden under
Epidemier -- der bringes fra de befngte Steder netop ved
Postforbindelsen. Der kan dog maaskee for Englnderne vre nogen
Grund til at antage Havnen for mindre sund, idet Postdampskibene
ligge i den mindst sunde Deel af denne, tt under den tidligere
omtalte Halv, der danner den vestlige Side af Havnen, og man har som
en Grund hertil tnkt sig de store Kuloplag, der i den strke Varme
antages at udvikle usunde Gasarter. I den senere Tid har man tnkt
sig, at en anden Grund kunde bidrage hertil, den nemlig, at den
smalle Landtunge, der forbinder Halven med den egentlige , paa en
uheldig Maade stopper af for en stadig Forfriskning af Vandmassen.
Under Korvettens Ophold havde man sin Opmrksomhed henvendt paa dette
Sprgsmaal, og man kom til det Resultat, at denne Deel af Havnen
("Orkanhullet", saaledes kaldet, fordi Skibene fortie der under
slige Tilflde) vilde vinde ved en Gjennemskring af hiin Landtunge,
idet den herved bevirkede Gjennemstrmning af Vandet deels vilde
holde dette Parti fri for Mudder, og deels, ved stadigt at bortfre
det bedrvede Vand, vilde fremkalde en forbedret Atmosfre. Fra
Korvettens Side anbefaledes denne Gjennemskring, som sikkert snart
vil finde Sted, hvis den ikke alt er begyndt. Korvetten foretog
ligeledes nogle Opmaalinger udenfor Havnen, hvor en ny, 17 Fods Grund
opdagedes, om hvilken Bekjendtgjrelse udgik fra Gouvernementet.

Det er en broget Scene, der mder En, naar man trder i Land i St.
Thomas. Masser af alle Slags Fartier beleire Broen, hvor der er
stort Koncilium Sladerastikum af Negere, Matroser, Negerinder og Brn
i alle Aldere. Hvis Flaget paa det inderste Fort, der ligger
ligeoverfor, ikke vaiede, skulde man ikke troe, at det var en dansk
By man var kommen til -- mdte man imidlertid en Politibetjent af den
gamle velbekjendte Skikkelse, var man dog overbeviist derom paa
ieblikket. Men det er ogsaa kun for et ieblik, man herved kan
bringes ind i Illusionen; thi gaaer man op ad Gaden, mder man den
mrke Spanier, den livlige Franskmand, den alvorlige Engelskmand, den
driftige Tydsker og den travle Amerikaner -- af Danske seer man kun
Faa. Men skjndt Nationaliteten ikke er strkt reprsenteret, er
Flelsen for Danmark ved flere Leiligheder fremtrdende, og den har i
Vestindien bevaret sig paa en mrkelig Maade, isr naar man seer hen
til de mange forskjellige Elementer, hvoraf Befolkningen bestaaer.

Af offentlige Forlystelser findes ingen i St. Thomas. Af og til komme
nogle Beridere og Taskenspillere tilreisende, undertiden endog
Sangere; men der er intet fast Theater, ihvorvel Byen synes at vre
rig nok til at understtte et saadant. Det eneste offentlige
Forsamlingssted er en net lille Have (Kongens Have) nede ved Havnen,
hvor Garnisonen spiller et Par Gange om Ugen; for Herrer er
Iisboutiken, der ligger ved Begyndelsen af Byens lange Gade, et ret
behageligt Samlingssted. At sidde der om Aftenen med en brndende
Cigar og en _sherry-cobler_ (en Blanding af raspet Iis, _sherry_,
Sukker og Lemon, som man nyder gjennem et Straa) og betragte de
Forbigaaende, er en momentan Tidsfordriv, som isr i Begyndelsen har
megen Tillokkelse. Senere hen, naar Bekjendtskaber ere gjorte,
foretrkker man en Familiekreds eller det velindrettede Athenum,
hvor der er et rigt Udvalg af aandelig Fde. At nyde Iis er man i
Begyndelsen tilbielig til i Varmen; men man bemrker snart, at den
derved ieblikkelig tilveiebragte Kjling meget mere lader En fle
den efterflgende Hede, og man indskrnker Brugen af Iis saa meget
som muligt. Til at bevare Provisionerne er Isen imidlertid
fortrffelig. Af disse ankommer der alle Slags: Kjd, Smr, slagtet
Fjerkr, sters, Frugt o. s. v. med Iisskibene fra Amerika og
udslges fra Iisboutiken, der har Monopol paa denne Handel imod at
skulle forpligte sig til altid at have et bestemt Kvantum Iis i
Beholdning. I et Klima, hvor adskillige Ting ikke kunne holde sig
Dagen over, er dette en meget god Indretning; selv om Varerne ere
lidt dyrere end sdvanligt, indvindes dette ved, at man ikke behver
at bortkaste bedrvede Provisioner. Hovedgrunden til at Iishandelen
er et Monopol, er dog vistnok den, at Isen er et vigtigt Middel ved
Behandling af Febere.

Aftenselskabeligheden i Vestindien har ikke den samme Form som
herhjemme -- hvad Theen og Smrrebrdet angaaer. Den sidste Artikel
seer man ikke, uden naar en eller anden Familie beslutter, for en
Afvexlings Skyld og af Opmrksomhed mod de danske Gjster, for en
enkelt Aften at leve paa Dansk. Man spiser til Middag Kl. 6, naar
Solen er gaaet ned, og nyder derfor Intet til Aften. Dette medfrer
den Behagelighed, at man kan gjre Besg om Aftenen uden at falde til
Uleilighed. I ethvert Huus, der eengang har aabnet sin Dr for En, er
man om Aftenen velkommen til en Passiar og en Cigar, der altid nydes
i Damernes Nrvrelse, da den strke Gjennemtrk i Vrelserne gjr,
at Rgen ikke generer. Hertil fies da gjerne et Glas Viin og Vand,
Cognac og Vand, eller et Glas l, og man kan da bortfjerne sig med
den rolige Bevidsthed, at man ikke er kommet for Madens Skyld.

Ved St. Thomas forstaaer man Byen, skjndt det kun er en, der brer
dette Navn; men de enkelte Plantager ere af ringe Betydning -- Byen
har Handelen og Livet for sig selv. Plantagerne have efterhaanden
opgivet Sukkerdyrkningen, og lgge istedetfor Vind paa Kreaturer, paa
hvilke de have Afstning til Byen og Skibene. At St. Thomas er en
Frihavn, forger jo Omstningerne, og Kjbmndene, der ere lavt
beskattede, gjre gode Forretninger. Var man Statistiker, vilde man
vist faae at see, at det er en ganske kjn Sum, der hvert Aar
forsvinder i de mange Fremmedes Lommer, og det er da ikke saa
underligt, at disse ere loyale og tilfredse med _status quo_.
Forvrigt beskjftige disse Folk jo en Mngde Arbeidere, og der er
altid nok at tjene for Negrene -- men netop derfor sge disse det
mindst mulige Arbeide for den hieste Betaling, og den Bevidsthed, at
de altid kunne faae et _job_, naar det kniber, gjr dem dovne og
lidet elskvrdige. Deres meest yndede Bestilling i St. Thomas er at
drive omkring med en Baad i Havnen, anlbe alle Skibe, og ved Salget
af Konkylier, Frugt, Peber-Edike, Cigarer o. s. v. snyde alle
Nysankomne, og hvem der forresten vil lade sig trkke op af dem.
Flere af Kjbmndene have "Gigger" (lange Fartier), hvormed de sende
deres Agenter eller selv gaae ombord i de indkommende Skibe, og her
er da Beskjftigelse for 6 __ 8 Negre paa et saadant Farti. I Byen
trffer man disse drivende omkring; Nogle tigge, Andre rre deres
Herrers Heste, Andre igjen ride deres egne -- men Alle kultivere de
paa bedste Maade det _otium_, som er _pulvinar diaboli_. En
vindskibelig Haandvrkerklasse seer man saare lidt til; Alt
indforskrives direkte, saasom: frdige Klder, Skoe, Pynt,
Huusholdningsgjenstande, o. s. v. Gaaer en Lampe itu, da kaster man
den bort og kjber en ny -- Reparationsarbeide er altfor kostbart.
Negerinderne leve for det meste af at vaske og slge Frugt paa
Gaderne, og en stor Mngde af dem dele Mndenes lse Anskuelser,
Levemaade og Ulyst til stadig Beskjftigelse.

Vi saae et slaaende Beviis paa Dovenskaben hos St. Thomas'
Negerbefolkning, naar vi halte hen til Kuloplagene (hvad der
forekommende tilbdes os af det engelske Selskabs Agent) for at fylde
Kul. Dette Arbeide udfrtes af Fruentimmer -- ikke fra St. Thomas --
men fra de omliggende Smaaer, navnlig Tortola, og disse Kvinder
udmrkede sig ligesaameget ved Flid, som Stedets ved Dovenskab.
Iflge Negerindernes Vane at bre Alt paa Hovedet, bare de paa denne
Maade Kullene i Kurve paa en 60 Pd., og vare, paa en kort Hviletid
nr, i Arbeide fra om Morgenen til Solnedgang; men saa havde de ogsaa
tjent en Dollar (11 Mk. 4 Sk.). Man har et Exempel paa, at En af dem
ved dette Arbeide sammensparede saameget, at hun kjbte sin Broder
fri. Han var Slave paa en af de spanske er.

Ere Negrene paa St. Thomas undertiden mindre oplagte til Arbeide, ere
de dog altid srdeles vel oplagte til Fornielse; i at dandse ere de
navnlig utrttelige. I Juletiden slaae de sig rigtig ls, og
"Negerballerne" ere da i fuld Gang. Vi ere saa heldige at kunne byde
Lseren et Billede af et saadant Bal. Salen er belyst af to Praase;
men paa den svage Belysning bder den overgivne Lystighed. Man troe
ikke, at Toiletterne ere simple -- tvrtimod: den sorte Skabning
omsluttes af de meest blndende hvide Stoffer; paa Baand og
Kniplinger er der ingen Mangel. Der gives baade blaserede
Personligheder og lystige Springfyre blandt Herrerne, for hvis
Vedkommende den hvide Frakke er i ligesaa stor Mode, som den sorte
Kjole hos Europerne. Musiken -- en Tromme og en Klokke -- er noget
tarvelig; men Trommeslageren sger at multiplicere sig ved at tage
Hlene tilhjlp, og han har et rigeligt Akkompagnement i Latter og
Snak og i Dandsens vilde Tummel. Hver af de Dandsende vlger desuden
sin egen Takt, hvilket frembringer et Kaos, som det er komisk nok at
overvre.

[Illustration: Couleurt Bal i Juletiden paa St. Thomas.]

Til vore Negres Roes maa man anfre, at de, der anvendes som Tyender
i Familier, ofte ere vel ansete af deres Herskaber, og vi have selv
seet adskillige agtvrdige Personligheder i denne Stilling, som,
hvormeget der end anbetroes dem, aldrig skuffe den dem viste Tillid,
og desuden hnge med oprigtig Hengivenhed ved den Familie, til hvis
Tjeneste de eengang have offret sig. I Legemsstyrke og Behndighed
staaer Negeren hit. Medens vi laae i Havnen, opdagede vi engang, at
noget af Kobberet var istykker, og da dette, paa Grund af den Lethed,
hvormed Tret i Tropeegnene angribes af Orm, snarest muligt maatte
repareres, gjorde vi os Umage for, at dette kunde skee. Da der
imidlertid ingen Dok var, maatte vi tage vor Tilflugt til to sorte
Dykkere, som det engelske Kompagni velvillig overlod os til dette
Arbeide, og det var forbausende at see dem udfre dette uden
nogetsomhelst Apparat. Frst gjorde de en lille Vending ned under
Kjlen og omkring under Skibets Bund, og kom da op og begjrede
Plader, Sm (hvilke de puttede i Munden) og Hammer, hvormed de strax
begyndte at tage fat, idet de af og til kom op for at trkke Luft. De
kunde banke to Sm ind ad Gangen og fuldfrte Arbeidet paa nogle faa
Timer. Vandet er meget klart i Tropeegnene, og vi kunde fra Dkket
see, hvorledes de fgtede med Benene for at holde sig nede, medens
Haanden med Hammeren var i livlig Bevgelse; naar de saa kom op, var
det pudsigt at see Vandet trille i Draaber af deres sorte Uldhaar,
der et ieblik efter var ganske trt. For Haierne, hvoraf Havnen
vrimler, lode de ikke til at nre nogen Frygt, og der synes nsten at
vre Anledning til, at give Matroserne Ret i deres Paastand, at
Haierne "ikke holde af sort Kjd". Som Exempel paa, hvormange Haier
der ere i Havnen, hrte vi anfre, at naar dde Kreaturer, Heste o.
s. v. -- der ikke maa snkes inde i Havnen -- ved en Baad med et Toug
bugseres ud for at snkes paa Dybden, er Strstedelen af disse
Kadavere spist af Haierne, inden de naae deres Bestemmelse.

Ombord gik Tjenesten sin sdvanlige Gang. Den udenbords Tjeneste have
vi tidligere antydet; vi ville kun bemrke, at een speciel Green af
den indvedes i St. Thomas, hvis Exerceerplads for Garnisonen ogsaa
benyttedes til velser for Heimdals Landgangskompagni. Det var en
stor Fest for Negre med Tilbehr, naar Kompagniet, med 50 forgyldte
"Heimdal" paa Huerne, ligesaa mange blaa Skjorter og det dobbelte
Antal hvide Buxebeen, prcederet af to velklingende Horn, og i en
ttsluttet Kolonne om Eftermiddagen marscherede igjennem Byen og
deployerede paa Flleden. Endogsaa Byens Herrer og Damer berede
velserne med deres Nrvrelse, og det var da ikke underligt, at
disse gik godt. Naar der gaves Hviil og Gevrerne stode i Pyramider,
forsvandt Kompagniet som en Nysen for at indtage en elsket, lnge
savnet Snaps -- men neppe var Appellen blst ud, fr de igjen stode
paa Pletten og gik gjennem Stv og Sved for ikke at gjre Heimdal
tilskamme. Skiveskydning med Gevrer foretoges paa en de Strand
under et af Batterierne ved Havneindlbet. Seilads med Fartierne
fandt ofte Sted i Vestindien, der paa Grund af sin jvne Vind egner
sig vel hertil; med denne velse forbandtes undertiden Lystseilads
med Herre- og Dame-Passagerer, ligesom ogsaa Korvetten, der hyppig
gik over mellem erne, nsten altid tog een eller flere Bekjendte med
ombord.

Baade i St. Thomas og paa Vestenden havde vi den Glde at udvexle
Besg med danske Koffardikaptainer -- en Omstndighed, hvorved vi ere
komne til den Erkjendelse, at Fordommene mellem Koffardi- og
Orlogsmarinen tilhre en svunden Tid, som det nuvrende Dannelsestrin
for bestandigt har banlyst. I Lbet af et Aar have vi afvexlende
vret sammen med forskjellige Frere af danske Koffardiskibe, hvilke
vi have gjort os en Fornielse af at vise al den Opmrksomhed, der
stod i vor Magt, og af hvilke vi have modtaget en saa rlig
Venlighed, at den er noteret blandt vort Opholds behageligste Minder.
Vi betnke os derfor ikke paa at raade Enhver, der endnu vil paapege
en Misstemning, til at sge denne hos sig selv. Imellem de to Mariner
findes den nu ikke lnger.

Man har i Almindelighed dadlet de offentlige Kontorers Beliggenhed,
Indretning o. s. v., og vi ville i den Henseende lade Enhver forsvare
sin Klage. Kun een af dem fastholde vi som vor egen, idet vi i
Anstndighedens Navn anlgge Sag imod Havnekontoret. Det er den
frste offentlige Bygning, man hilser paa, naar man kommer, den
sidste, man passerer, naar man gaaer; der er kun een Ting, der kan
forsvare dens Ydre nu -- det nemlig: at man ikke bemrker den. Det er
umuligt at tnke sig, at det usle Trskuur med sin inkognito
Tilvrelse er Havnekaptainens Kontor i St. Thomas, paa hvis Havn man
blot behver at kaste et Blik for at troe paa Umuligheden deraf. Og
dog er det saaledes til strste Forundring for Alle, til liden re
for Byen.

Men vi ville ikke opholde os ved denne Enkelthed, nu da vi forlade
St. Thomas og kaste et Blik over dens maleriske Beliggenhed, medens
Korvetten glider langsomt ud af Havnen og vender Bougen imod det
fjerne blaalige St. Croix. Lys- og Skyggevexlingen paa de klftede
Bakker, der danne Baggrunden til de tre med ttliggende Bygninger
besaaede Hie, Baade og Fartier i Havnen, Skibe med Seilene los,
udfoldende alle Nationers Farver, Dampskibe og Paketter sgende ud og
ind -- Alt dette er en saadan Forening af Skjnhed, Liv og Velstand,
at Total-Indtrykket staaer for Beskueren som et Syn, han aldrig vil
glemme.

St. Croix, "Vestindiens Have" begynder at lfte sig ud af det blaa
Hav, men bliver borte i en ansttende Byge, der kaster en Skygge over
den Vagthavendes Ansigt og bringer ham til at bjerge Seil. Rigtig!
der er den -- frst med Vind og saa med Regn -- en sende Vandflod
over det ufrugtbare Dk. Paa St. Croix staaer Planteren og sukker --
for sit Sukker, der ikke kan trives uden mange saadanne Skyller. Hans
Ansigt er lutter Solskin, naar det spandeviis styrter ned over hans
forbrndte, trstige Ager. Det klarer op igjen, og vi nrme os Landet
mere og mere; det strkker sig ud paa Lngden, det reiser sig i
Hiden og udvikler gradeviis sine Skjnheder. De lysegrnne
Sukkermarker, de gamle Vindmller, de nye kneisende Dampskorstene og
de hvide Vaaningshuse komme frem, det Ene efter det Andet, og tegne
sig skarpere og bestemtere imod de mrke Mango- og Orangelunde, der
denne Rammen. Nordsiden, mod hvis vestlige Pynt vi stvne, er den
smukkeste paa en, og de Dale, der snke sig imellem de to hieste
Punkter, Mount Eagle og Mount Pleasant, henrivende deilige. Henimod
Vestpynten stemmer Kysten sig op imod Sen i en bruunlig
Klippeformation; men det er kun Fodstykket, ovenpaa udbrede de
dyrkede Agre sig; man passerer det klippede Hams Bluff -- der gjerne
sender et Pust ud af sine Tragter -- og Frederikssted, med
Vestfarerne tilankers, kommer frem med sin lave Forstrand, hvorpaa
Byen ligger, med Hider paa sin stlige Side, medens det skyder en
lang _Sandy point_ mod Syd. Man dreier nrmere ind og passerer
Butlers Bay, Sprat-hole, Prosperity med deres Negerbyer og viftende
Palmer, og holder ind efter det lave Fort, der ligger ved Nordenden
af Byen.

"Tyve Favne og ingen Bund," synger Lodhiveren ud; og "ingen Bund"
lyder i nogen Tid, medens man stadigt nrmer sig. Endelig er der da
Bund; "16 Favne," "13 Favne," "10 Favne," flge hurtigt ovenpaa
hinanden; "8 Favne" og "lad falde Anker!" lyder kort efter, og man
ligger da svaiet for den stlige Vind i L af Landet, en halv
Fjerdingvei fra Frederikssted eller, som det altid derude kaldes:
Vestenden. I Orkantiden, hvor Stormen raser i alle Kompasstreger, kan
man ikke ligge paa denne Red, der kun afgiver L imod den staaende
stlige Passat; man maa da itide forlade den og sge rum S.

Klimaet paa St. Croix ansees for det bedste i Vestindien, og det kan
ikke ngtes, at det er endeel kjligere at ligge til Ankers paa
Vestenden, end i St. Thomas, i hvis indelukkede Havn Sbrisen er mere
ustadig og ikke saa jvnt velgjrende, som paa det frstnvnte Sted.
Paa den varme og kolde Aarstid i Vestindien er der en ikke ubetydelig
Forskjel; Thermometret varierer i den sidstnvnte (December, Januar
og Februar), mellem 18 og 22 Reaumur; i den varme Tid, hvis hedeste
Maaneder ere Juli, August og September, kommer det ikke under 22, og
sjldent, for St. Croix's Vedkommende, hiere end 27; dog maa herved
bemrkes, at de nvnte Tal gjlde for det ved Solseil beskyttede
verste Dk ombord. I Land er der vel noget varmere om Dagen; men der
tage Europerne deres Revanche om Natten i deres luftige, med
Gjennemtrk forsynede, Sovevrelser, hvis Senge ere omgivne af
Muskitnet, hvorimod man ombord, nede i Lukaferne, lider under en
Temperatur, som undertiden er utaalelig nok. Europere fle en stor
Behagelighed ved den kolde Aarstids 4, 5 Graders Dalen, medens
derimod Kreolerne og isr Negrene, fryse i denne Tid, da Koldfebre
ere herskende imellem dem.

Ombord i Korvetten var Sundhedstilstanden udmrket, ikke et eneste
Tilflde af Feber indtraf; kun et Par Mand indlagdes for kirurgiske
Tilflde paa Hospitalet, og Korvetten havde sin fulde Bestning med
tilbage. I Garnisonen derude hersker nsten altid nogen Sygelighed,
hvortil Grunden vel tildeels kan vre en uordentlig Levemaade blandt
de Menige, der ikke kunne kontroleres som Folkene ombord, tildeels
ogsaa Kasernens usunde Beliggenhed ved en Lagun; men en anden
Grund maa vistnok sges i Soldaternes, for dette Klima lidet
hensigtsmssige, Paakldning, der ganske er den samme som herhjemme.
Et let uldent Stof -- saaledes som vi have seet de spanske Soldater i
Havana bre -- burde sikkert anvendes. Den tunge Vaabenfrakke, som
Manden kaster af sig for at lade den friske Trk gjennemsuse en
dyngvaad, paa Kroppen klistret, Linnedskjorte, kan ikke vre at
anbefale, og man skulde synes, at de, der jvnlig i Varmen fle de
velgjrende Virkninger af Ulden, maatte gjre deres Yderste for at
denne uundvrlige Regulator indfrtes som en befalet Ting i den
vestindiske Hrstyrke.

Paa St. Croix trde Byerne i Baggrunden -- Landet er Hovedsagen,
Sukkerdyrkningen Livssprgsmaalet. Af de ovennvnte, i Aar udkomne
Piecer vil man kunne erfare, hvorledes det staaer sig med samme
Dyrkning, hvis Statistik ikke er meget gldelig at betragte. For dem,
der imidlertid nske en lselig Oversigt over Aarsag og Virkning,
ville vi give en kortelig Skizze.

I 1848 gjorde Negrene Opstand. Davrende Gouverneur Scholten
proklamerede, idet han gav efter for denne, Friheden, der
anerkjendtes af Regjeringen hjemme. Den Erstatning, som denne
skjnkede Planterne for dette voldsomme Brud paa deres Hovedkapital,
var saa ringe, at de strax gik et betydeligt Skridt tilbage, og i den
Aaret efter udkomne "Arbeidslov" gik det igjen ud over Planterne, der
maatte afstaae en heel Dag (Lrdagen) til Negrene og desuden overbyde
hinanden for, ved forskjellige fristende Tilbud, at lokke Arbeidere
til sig. Bestrbelser i denne Retning kronedes dog ikke altid med
Held; Negeren flte, at han var _free man_ og sgte til Byerne,
hvor han bedre kunde pleie sin Magelighed, og hvor hans faa Krav paa
en uheldig Maade stttede hans exalterede Begreber om Friheden. Ved
at holde et skarpt Udkig med Lsgngere og stte en temmelig hi
Priis paa Pas sgte man at forhindre denne Flygten fra Plantagen og
en; men under alt dette tabte Planteren, og Mangel paa Arbeidskraft
er den Klage, der endnu den Dag i Dag lyder fra St. Croix. Fier man
nu til disse Omstndigheder daarlige Hste, en udpiint Jordbund og en
Udfrselstold, der (efter Hr. Arnesens Opgivende) er betydelig,
indseer man nok, at Planterne ikke ere heldigt stillede. Under vort
Ophold var der strk Tale om at indfre fremmede Arbeidere, isr fra
Ostindien; dette har man nu forelbig opgivet, idet man, som
bekjendt, har afsluttet en Traktat med den nordamerikanske Regjering
om at faae tilfrt Negere fra opbragte Slaveskibe, der da skulle have
samme Vilkaar, som de vrige Arbeidere.

Men om end Planternes Stilling for ieblikket er trykkende nok, saa
mrker den Besgende dog Intet dertil. Man modtager Indbydelser til
et komme, naar man vil, blive, saalnge man lyster, og gaa, naar man
behager -- Alt med en Gjstfrihed, som er exempells. Korvettens
Bestning mdte den strste Forekommenhed, som vilde vre benyttet i
strre Udstrkning, naar ikke Tjenesten hovedsagelig havde anviist os
St. Thomas som Station. Men endskjndt vi kun i kortere Tidsrum laae
paa Vestenden, havde vi mange deilige Toure til Plantager inde i
Landet, og vi gjre ret gjerne en saadan Tour om igjen, hvis Lseren
vil vre saa god at ledsage os, hvortil vi opfordre med den
Bemrkning, et Hvo der ikke har besgt en Plantage paa St. Croix, er
gaaet glip af det meest Tillokkende ved Udflugten til vore er.

Man har naturligviis lovet at komme en heel Dag, fra Morgen til
Aften, og saa Mange som muligt. Dette giver nu ombord alt et Par Dage
i Forveien Anledning til en Deel Tale, Bytten Vagt, Tagen Vagt og
delmodige Yttringer af en eller anden opoffrende Personlighed.
Endelig oprinder den store Morgen med en travl Virksomhed blandt
Oppasserne, en hurtig Paakldning af deres Herrer, og Udvexling af
Sprgsmaal og Svar, Latter og Snak. Med en Kop Kaffe i Vrangstruben
og Farvel til den Vagthavende, som med en tjenstlig Mine flger til
Falderebet, gaaer man i Fartiet, der stter af og vender mod
Land. Morgenen er frisk, Korvetten seer godt ud -- man finder
Spulingen poetisk. Heste og Vogne holde ved Broen; Den, som vilde op
paa den "Sorte", kommer paa den "Rde", Den, der vilde ride, kommer
til at kjre, og Den, der skal kjre, har ingen Pidsk -- det er
Altsammen det Samme -- man farer ud ad den fortrinlige Vei, hvis
Palmeallee paa ingen Maade er skyggefuld; men er Kronen lille, ere
Ndderne desto strre, og det er snurrigt nok at see dem hnge
deroppe i Toppen.

[Illustration: Landeveisparti fra St. Croix.]

Det gaaer lystigt ud ad Byen; men vi maa holde tilvenstre, ellers
kjre vi lige paa den Karre, forspndt med to Oxer og med en grinende
Neger til Kudsk, der kommer imod os. Strandveiens Reglement gjlder
ikke her; at flge det, vilde kun fre til et Sammenstd, der vilde
falde ud til afgjort Fordeel for ham med Oxerne. Der komme flere
Kjretier i Rkke. To, fire, sex kraftige Muler for hvert; de ere
lange og belssede med Sukkerfade, der skulle til Vestenden,
fortoldes, ombord, hjem, atter fortoldes, slges, udtmmes og endelig
afgive deres sidste Sdme til Gedehamse og Gadedrenge. De have endnu
et bevget Liv for sig, og hvormeget Arbeide har det ikke kostet at
faae dem i den Skikkelse, hvori de trde ud i Verden, fra den
primitive Tilstand, hvori de staae og kneise for os rundt om paa
Markerne? Sprg Planteren derom; han vil fortlle Dig, at det ikke er
gjort med at stikke de unge Planter ned i Jorden. Han vil oplyse Dig
om, hvorledes denne maa gjennemarbeides og behandles; han vil
fortlle Dig om Arbeiderne med deres _privileges_ og kontante Lrdags
Udbetalinger; han vil minde Dig om Anlgs- og Drivtskapitaler, om
hvad der gaaer til Karrer og Seleti, til Muler og Heste, og endelig
om, at han med alle sine Anstrngelser -- endda er afhngig af Regn
og frugtbare Tider fra Himlen. Det vil sige, Alt dette vil han
aabenbare for Dig, naar Du, med Din Arm i hans, spadserer over
Markerne, gjennem Mllen og Kogehuset, og kommer med det ene
Sprgsmaal efter det andet. Han vil heller ikke, undlade at vise Dig,
hvorledes han har frt et Vandlb fra en Hide, der ligger en
Fjerdingvei borte; med Stokken vil han betegne, hvor langt hans
Jorder strkke, hvormeget der endnu er uopdyrket, og han vil berette
Dig, hvormeget han har drevet Plantagen op, siden han fik den -- han
skjuler Intet og viser Dig som Rosinen i Plseenden den deilige
Fuldblodshoppe, som ved sidste Vddelb vandt Pokalen.

Alt dette og meer til viser han Dig -- men ikke nu. Nu staaer han med
sit joviale Ansigt udenfor Dren paa Vaaningshuset og svinger med
Hatten til Velkomst, hvad der bevger os til at give Hesten et Rap
for at komme op ad den lille Bakke. _Lick him, Massa! Lick him
hard!_ skriger Negerdrengen, der hnger bag paa Vognen og fler sin
kudskelige Vrdighed prostitueret ved vor mere fredelige Maneer. Naa,
op komme vi, og der er Manden: "Velkommen, Velkommen." Vi stige ud,
stige af, trde ind og befinde os snart i en Gyngestol i den svale
Stue, med en brndende Cigar, efter at have nydt den staaende
Forfriskning, Cognac og Vand, der strax er os tilbudt.

Passiaren fortsttes ved det solide Frokostbord, hvortil en gammel
Guava Rom stter et strkt Punktum, idet den tillige gyder Mod i de
uvante Rytteres Hjerter; thi Hestene staae for Dren og vente blot
paa at bestiges. _All right_ siger Planteren, mnstrer Kavalkaden
med et Blik og viser Veien ved at ride foran. Men det er ikke
Landeveien, vi sge; nu gaaer det ad Markveie, op og ned, snart
hurtigt med en lille _race_, snart besindigt, Skridt for Skridt, for
at nyde Omgivelserne og af vor Vrt at erfare deres Navne. Mount
Eagle ligger for os; der skulle vi op; Stien bliver smallere og
smallere, steilere og steilere, og vi maae bie os ned til Hestens
Hals, medens vi med Armen vrge vort Ansigt mod de sammenfiltrede
Kviste, som lukke sig efter vor Formand og svippe tilbage imod os.
Endelig ere vi deroppe, Mennesker og Heste, paa St. Croix's hieste
Top, omtrent 1000 Fod over Havet. Hvor St. Thomas trder tydeligt
frem mod Nord, foruden hele Rkken af de efter Queen Elisabeth
opkaldte Virgin Islands: St. Jan, Tortola og Virgin Gorda tilhire --
Crab Island og Portorico tilvenstre. Mod st see vi Christianssted
med Havnen, der dannes af Koralrev; deres lumske Ryg ligger fra dette
Standpunkt klar for os, som ethvert lille Rev, der ved en hvidlig
Stribe betegner sin Tilvrelse; mod Vest skimte vi nogle Plantager,
og neden under dem den mrke Klippe. Buskene skjule endeel af St.
Croix; men paa Nedfarten over mod Mount Pleasant aabner sig en
henrivende Udsigt gjennem en i Nord og Syd. Bakker og Dale, Marker
og Plantager smelte sammen i en venlig Harmoni, og vi holde i nogen
Tid stille for ret at nyde det herlige Syn -- saa gaaer det muntert
videre, under vor utrttelige Vrts Anfrsel. Tid efter anden vender
han sig om og holder for at samle de spredte Skarer, hvoraf Nogle ere
halv skjulte af en Sti igjennem en Sukkermark, og Andre komme i rask
Trav, bombarderede med umodne Guava af nogle krigeriske Gemytter; En
sees endogsaa at skyde en Gjenvei ned ad en steil Skraaning og
fuldfrer, til Vrtens store Beroligelse, dette Ridt uden Uheld for
sig selv eller Hesten. _En avant!_ Der er et Apelsintr; op i
Stigbilerne og grib en, hvem der kan! bryd Dig ikke om den grnne
Farve, Frugten er udmrket. Ja, den smager fortrffeligt. Prrr! Vi
staae af ved en Plantage, blive venligt modtagne af en Mand, vi
aldrig have kjendt, faae en Cigar, passiare lidt, drikke et Glas
Cognac og Vand, stige tilhest og sige Farvel til samme Mand, som vi
maaskee aldrig faae at see siden. Det er en Mr. ..., ja nu have vi
glemt Navnet; men det venlige Ophold under hans Tag -- det vre sig
nok saa kort -- glemme vi ikke.

Ridetouren har varet lnge; men Humeuret daler ikke med Solen, der
sender sine sidste Straaler hen over Marken, da vi stige af Hestene
og begive os ind i Huset, hvor det sorte Tyende er ivrigt
beskjftiget med at servere os en vestindisk _dinner_. Det er
imidlertid rygtedes omkring paa de andre Plantager, at Korvettens
Officerer ere i Nabolaget, og der komme de galopperende, den Ene
efter den Anden, Plantere og Forvaltere; selv efterat vi have sat os
ved Bordet, ankommer der flere Gjster. Plads finde de Alle og paa
Spise- og Drikkevarer er der ingen Mangel. Kniven har raset blandt
Beder og Fjerkr, og der er Overdaadighed af _shoulder of mutton_ og
_turkey_, Skildpaddesuppe, Skinke o. s. v. Mange Retter blive kun let
berrte -- med den gamle Madeira forholder det sig derimod
anderledes, den cirkulerer flittig, og jo ldre den er, desto
ungdommeligere ere dens Virkninger. Stemningen for Taler er strk.
_More rain!_ som Vrten udbringer, tmmes under dundrende Jubel,
som beviser de gode nskers Oprigtighed, og saadan gaaer det
efterhaanden med alle de udbragte Skaaler. Men vee den uforsigtige
Yngling, hvis Hjertelighed overvinder Forsigtigheden, og som lader
sig bedaare af samme gamle Madeiras funklende Smiil -- den
ondskabsfulde kjlige Aftenluft udenfor vil snart vise sig som hans
erklrede Fjende.

Maaltidet er endt. Der spilles, synges, dandses; Notabene ikke med
Damer, som ikke findes, da vor Vrt er en _jolly bachelor_; vi
bevge os mellem Mandfolk og anerkjende gjerne Savnet af Damernes
fordlende Indflydelse. Vi benytte endvidere denne Leilighed til en
Apologi for, at vi have undladt at omtale Vestindiens Damer -- dette
Kapitel trnger ikke til nogen Kommentar af vor profane Pen, og vi
foretrkke derfor stiltiende at mindes den Elskvrdighed, der fra
denne Kant er bleven os til Deel. _Hony soit qui mal y pense!_ Der
rges Cigarer -- undertiden uden Ild i -- Alle ere i _high spirits_,
og Vrtens Ansigt reflekterer Gjsternes Glde. Men der skal kjres
eller rides et Par Miil, og man bryder endelig op. Det er ikke enhver
Hat, der kommer paa sit rette Hoved, saalidt som enhver Rytter kommer
paa sin rette Hest, endskjndt han troer at vre der og derfor
anvender en paa Udveien opfunden Methode i Ridekunsten. Men denne
Maneer, der saa vel bekom "den Sorte", giver "den Rde" Forargelse,
og Bums, der ligger Rytteren. Medlidende Aander sprge, om han ikke
foretrkker at kjre -- men nu vil han netop ride og forbauser ogsaa
kort efter Selskabet ved som en Piil at fare hen ad den maanelyse
Vei. Efter ham rulle Vogne og springe Heste; Palmerne see ud til at
flyve i den modsatte Retning. Heldigviis finder man ham ikke langt
borte i en fredelig Pasgang, og Bevgelserne antage en roligere
Karakteer, indtil En eller Anden igjen giver Signalet til en lille
_race_.

Vi ere i Fredrikssted, hvis tomme og rolige Gader gjenlyde af vort
oprmte Selskabs Liv, der nede ved Fortet hender i Afskedshilsener.
En Lanterne paa Fortet besvares med en lignende ombord; snart efter
kommer Fartiet ind for at hente os. Reaktionen med sin Ro og sin
Trthed flger ovenpaa Dagens potenserede Nydelse. Brndingen
skvulper monotont imod Stenene paa Stranden; Fartiet stter af;
Klokken slaaer Tolv i Byen; Soldaten paa Broen sender et
langtrukkent: "Skildvagt, giv Agt!" ud efter as; Aarerne slaae deres
eensformige Takt i Vandet, og snart ere vi ombord i Korvetten.

En saadan Dag kan man tre lnge paa ombord; dens muntre Minder ere
vel af en flygtig Natur; men de bindes dag fast i Erindringen ved den
hjertelige Gjstfrihed, der udbreder sin Duft over dem alle.
Naturskjnhederne knytte sig endnu strkere til Hukommelsen ved den
venlige Maade, hvorpaa den prsenteres; og den Liberalitet, hvormed
St. Croix's Planter gjr _honneurs_, baade i Marken og Huset, vkker
ieblikkets glade Stemning og bevarer Nydelsen i et taknemligt Minde.

Vi ville slutte med dette gode Indtryk, uden dog at fornrme St. Jan,
hvor vi vare et Par Gange, mdte den samme Gjstfrihed og nde en
Natur, der ved at vre mindre kultiveret vandt i Romantik. De mange
smaa Klippeer, der danne Lbene ud til de forskjellige Bugter, kalde
Fantasien tilbage til den Tid, da dristige Srvere her havde deres
Smuthuller, hvorfra altid en eller anden Udvei stod dem aaben. Det
passede nsten i Stemningen, at Korvetten her manoeuvrerede med
Fartierne, der, bevbnede med Karonnade og Houbitser, udsendtes for
efter en flles Plan at bombardere en af hine naturlige Skiver med
Kugler og Kardsker. Landgangskompagniet benyttede ogsaa her den
kjlige Morgenstund til at foretage sine velser og Skiveskydning,
medens private Landgngere tilfods og tilhest nde de henrivende
Udsigter, som hvert ieblik frembde sig. Ankerpladsen var luftig og
kjlig, og Indtrykket af vore enkelte flygtige Ophold her var i det
Hele smukt og behageligt.

[Illustration: Annely Plantage (St. Croix, Nordside).]

Men Skibe komme kun sjeldent her; til St. Croix gaae Vestfarerne
efter deres Ladning, og skjndt Matrosen veed, hvad der vanker af
Arbeide, drages han dog derud -- han seer i Tanken dens blaalige
Skikkelse hve sig i den lette varme Luft og synger, naar han gaaer
rundt i Spillet:

_Hurrah, my boys, Hurrah for Sante Croix!_

       *       *       *       *       *

Vi ere i Vestpassaten; Vestindien med sin Hede ligger bag os, og hver
Dag fle vi Nrmelsen af vore hjemlige Zoners Temperatur. Vinden er
god; men en tt Taage -- undertiden saa tyk, at vi ikke kunne see en
Skibslngde fra os -- indhyller os og forlader os ikke i c. 14 Dage.
Vi passere Azorerne og spise de sidste Ananas, vi have ombord --
Taagen er der bestandig, snart stvende, snart faldende i store
Draaber; men altid tyk og med en tiltagende raakold Atmosfre. Paa
Thermometret agte vi nie. Skulde en pludselig Dalen indtrde, da kan
man slutte, at et af de mange lsrevne Iisfjelde fra Grnland er
under Opseiling. Et engelsk Postdampskib var en Nat lige ved et
saadant, og havde akkurat Tid til at dreie for at gaae klar af det.
Disse Iisfjelde kan man vistnok stte i Forbindelse med de
forskjellige Punkter, der under Navn af _Vigier_ ere betegnede paa
Kaartet over Atlanterhavet. Forskjellige Sfarende have fra Tid til
anden angivet saadanne som smaa er; de have naturligviis ikke
forsmt at opgive deres Brede og Lngde til vedkommende hydrografiske
Bureauer, der da have afsat dem paa Kaartene, hvor man kan finde dem
under forskjellige Benvnelser, dog ofte med et Sprgsmaalstegn ved.
Dette Tegn ansee vi for meget berettiget; thi ihvorvel vi ikke
ligefrem ville bengte saadanne Smaaers Tilvrelse, taler dog meget
derimod, -- blandt Andet, at adskillige Skibe have sat Kursen lige
paa dem og dog ikke bemrket dem. Det er langt rimeligere at antage
dem for Iisfjelde, der jo kunne komme langt Syd paa, inden de
oplses. Mange Skibe hrer man aldrig noget til, og den Formodning,
at de have stdt paa en _Vigie_, hrer man nvne som en Grund til
deres Forsvinden. I saa Tilflde kan _Vigien_ godt vre et Iisbjerg;
et Skib, som med strk Fart stder paa et saadant, er i Almindelighed
total forlist med det Samme.

Omtrent halvandet hundrede Miil fra England saae vi en Morgen et Vrag
ligge og rulle i Sen. Denne var temmelig hi, saa det fandtes ikke
forsvarligt at stte Farti i Vandet; men vi lb klos dertil,
affyrede et Kanonskud og gik rundt om det i en Times Tid. Intet
levende Vsen var ombord i Skibet, der fld paa en Tmmerlast;
Fartierne vare borte; vi kunde see, at de vare firede af, og
Bestningen har sikkert i disse forladt Skibet. Det var iensynligt
paaseilet. Sprydet var klippet af lige ved Bougen, Stor- og
Fokkemasten borte; kun endeel af Mesanmasten med et pjaltet Seil var
tilbage. Vi havde ikke Kul nok til at tage det paa Slb, og med
Seilene lod det sig ikke gjre, -- havde det vret et halvt hundrede
Miil fra Kanalen, havde det vret en anden Sag -- nu maatte vi
overlade det til sin Skjbne og flge vor Kurs.

Efter en heldig Reise ankrede Korvetten den 26de Juni ved Spithead
(Portsmouth), som den forlod den 29de; den 2den Juli hilsede vi ved
Skagen den danske Kyst og ankrede Dagen efter ved Kjbenhavn, hvor
vi, efter lidt over et Aars Fravrelse, strge Kommandoen den 12te
Juli.




Ombord.


Livet ombord i en dansk Orlogsmand er noget anderledes nu end fr;
Civilisationens Luftning har ogsaa naaet derhen og foraarsaget, at
man ved mildere Midler strber at nrme sig til Maalet. Hvor der
fr indvirkedes ved Frygt, sges nu Lysten vkket, idet baade
Bestyrelsen og de Befalende lade Individets Velbefindende vre sig
magtpaaliggende.

Naar flere Hundrede Mennesker, hvert for sig, skulle arbeide til et
og samme Maal, er det ndvendigt, at de maae ledes af een Villie, og
Regjeringsformen ombord konstituerer sig derfor af sig selv som
monarkisk; i gamle Dage var den despotisk og herpaa kunde man anfre
mange Exempler. Vi ville nvne eet. Et Skib kom hjem fra en Reise,
paa hvilken alle Folkene havde modtaget en strre eller mindre Dosis
Tamp. Kun een Mand havde vret saa heldig at naae den sidste Dag
ombord med uantastet Ryg; men han gldede sig for tidligt; thi da han
netop hiin Dag spadserede veltilfreds ned ad Fokkevantet, blev han
attraperet af Nstkommanderende og under Paaskud af, at han havde
glemt at knobe en Seising, eller en lignende Bagatel, dmt til at
have sin Ryg forbrudt. Da han havde udstaaet sin Straf, kaldte
Nstkommanderende ham hen og tiltalte ham saaledes: "Hr, Hans, da
Du nu har faaet Din Lussing, vil jeg blot sige Dig, at jeg ikke har
Noget imod Dig forresten. Du er en flink Karl og Du skal faae en god
Anbefaling -- men Du skal nu ikke kunne rose Dig af, at Du er den
eneste Mand i Skibet, der ikke har faaet Tamp!" At det ikke engang
var Chefen selv, men Nstkommanderende, der her optraadte, betegner
endnu mere det despotiske Standpunkt, hvorpaa de Befalende stode, og
hvor lidet de Underordnede vare sikkrede mod Vilkaarlighed. Den
Omstndighed, at Prygl bleve uddeelte med saa stor Liberalitet,
bidrog forresten til, at Folkene ikke ndsede dem; thi Svien var
Intet for en haardfr Matros, og resflelsen saae sig ikke i mindste
Maade berrt ved en Lussing, som ansaaes for et ndvendigt Onde, der
ligesaa godt kunde tilfalde den Ene som den Anden.

Den Misbrug af Magt, hvori en Chef i gamle Dage kunde gjre sig
skyldig, kan nu ikke finde Sted, da et Reglement for Anvendelsen af
Disciplinarstraffe trffer bestemte Grndser for Forseelser og deres
tilsvarende Straffe, og stter den korporlige Revselse saa langt i
Baggrunden, at den ikke bliver at anvende uden i sidste Instans.
Siden 1848 er det en Sjeldenhed at see en Mand faae Tamp ombord i
vore Skibe, og dette er aldrig skeet uden den meest bydende
Ndvendighed.

Vi ville blive i Billedet og betragte Orlogsskibet som et Kongerige.
Chefen har den udvende Magt -- og som Modvgt: det strste Ansvar.
Den lovgivende Magt indeholdes i Krigsartiklerne og den dmmende
tilhrer Krigsretten.

Noget af det Frste, der foretages ombord,[1] er derfor at oplse
Krigsartiklerne, og navnlig hvad der af disse indeholder almindelige
Leveregler og Vedtgter for Livet ombord. Dette skeer for hele
Mandskabet under Chefens og Officerernes Tilstedevrelse. Naar
Oplsningen (hvoraf visse Dele senere gjentages) er endt, tager
Chefen Mandskabet i Eed paa, at det med Troskab og Lydighed vil tjene
under det danske Flag.

 [1] I de engelske Krigsskibe, der skulle seile, er, saavidt vi
 vide, den frste officielle Handling den, at Chefen oplser sin
 Bestalling (_commission_) for det forsamlede Mandskab og saaledes
 strax fremstiller sig for dette som den, der har den frste Ret til
 at befale. I vore Skibe finder dette ikke Sted, muligviis paa Grund
 af vore mindre Forhold; dog skjnnes det ikke rettere, end at dette
 kunde vre passende og -- for at benytte et engelsk Udtryk -- _in
 due form_.

Ligesom Krigsartiklerne indeholde Lovens Aand, saaledes indeholde de
i 1849 udkomne "Instruxioner og Reglementer" dens Bogstav, idet de
give Regler for de daglige velser i det Hele taget, forme den
daglige Tjeneste, og saaledes lede Organisationen af Orlogstjenesten
i Ugernes og Maanedernes Lb.

Disse Instruxioner savnedes i forrige Dage, da det var overladt
Chefen paa egen Haand at indve sit Mandskab, hvoraf fulgte en stor
Ueensartethed i de forskjellige Skibes Organisation. Manglerne ved
denne Fremgangsmaade have dog ikke vret saa meget at spore i vor
krigeriske Periode; thi deels vare Skibene dengang samlede i
Eskadrer, og hver Skibschef var ndt til at udfre Tjenesten
saaledes, som Eskadrechefen befalede, hvorved der allerede kom nogen
Eenhed i Tjenesten, og deels udvikles og uddannes denne under
krigeriske Forhold langt hurtigere end i Fredstid. I den
halvhundredaarige Fred efter 1801 har derimod Mangelen af et bestemt
System vret haardt flt. Der havdes saa faa Skibe, at der ikke var
Tale om at udsende Eskadrer, og medens de andre Mariner i den Tid med
raske Skridt udviklede sig og bragte passende Reglementer og
Bestemmelser for Dagen, hvilke de praktisk forsgte, vare vore
enkelte udsendte Skibe overladte til den Organisation, som deres Chef
var istand til at give dem. Bestningen i hine Skibe bestod for det
Meste ogsaa af faste Folk, navnlig hvad Kanonerne angik; de kunde
Exercitsen, hvorfor skulde de saa ves? Herved fremkom der hist
underlige Resultater -- det hndte sig blandt Andet, at en
Orlogsmand, der gik til Vestindien, ikke en eneste Gang paa Reisen
derud havde havt Kanonerne los og exerceret med dem; flere kom hjem
og havde havt saa liden Vaabenvelse, at man nemt kunde tlle
Gangene, om man havde vidst dem. Men der var Ingen, som spurgte
derom. Vel var Chefen ansvarlig for Skibet og den specielle Tjeneste,
det var beordret til at udfre, men bragte han dette velbeholdent
hjem, var der Ingen, der brd sig om, hvorledes han havde udfyldt den
daglige Tjeneste; han fik Ordre til at aftakle Skibet, og dermed var
Sagen afgjort. Nu er der derimod indtraadt en betydelig Forandring i
disse Forhold, idet 1) Instruxionerne paabyde bestemte velser til
bestemte Tider; 2) velserne selv skulle skee paa reglementmssig
Maade og 3) Flaadeinspekteuren ved Hjemkomsten efterseer, om de
befalede velser have fundet Sted paa anordnet Maade.

Medens Chefen vel endnu som fr har den verste Magt til at befale i
Alt, hvad Togtet angaaer, saaledes har han nu -- hvad han ikke havde
fr -- en Anviisning til at udfre den daglige Tjeneste, som han vel
kan modificere efter Forholdene, men som han dog er forpligtet til at
flge. At gjre dette paa en skjnsom Maade, er ikke den mindste Deel
af en Skibschefs Opgave, og den forgede Opmrksomhed, som han, hvis
han vil lse den, maa skjnke det daglige Liv ombord, medfrer en
heldbringende Virkning saavel for Organisationen som for
Individernes Velbefindende.

Der er jo altid nogen Fordom mod det Nye, og der var det ogsaa mod
Flaadeinspekteurens Embede. Man fandt det upassende, at en Chef paa
en Maade skulde underkastes en Examen, og ydmygende for ham, at han
skulde dokumentere sin Virksomhed; men tage vi ikke feil, er man
kommen bort fra denne Anskuelse nu, da en mere oplyst Aand har gjort
sig gjldende. Det er en tilfredsstillende Tanke for de Underordnede,
at de Befalende ogsaa ere Tjenesten underkastede, og at de ved at
lyde dem lyde et Princip og ikke en Person. For Chefen er det ingen
Ydmygelse men en Triumf, ved sin Hjemkomst at forevise et velholdt
Skib, en vel tilbragt Tjenestetid og et kraftigt, sundt og
disciplineret Mandskab.

Tre Aar efterat Instruxionerne vare udkomne, blev et tidsvarende
Reglement for Artilleri-velserne prvet, og i 1854 blev det med de
Forandringer, Erfaringen havde viist gavnlige, approberet. I 1853 var
det frste reglementerede Exerceerskib ude, og det har hvert flgende
Aar vret udrustet. I Gjennemsnit indvedes hvert Aar circa 200 Mand,
og man havde saaledes efter 8 Aars Forlb i 1861 -- 1600
Koffardimatroser, der vare fortrolige med Artilleriet. Det nvnte Aar
fandt, paa Grund af de politiske Omstndigheder, den store Udrustning
Sted, og hvorvel endeel af de Folk, der vare indvede som Konstabler,
vare fravrende, mdte der dog et saa stort Antal, at man heelt
igjennem havde hver Kanon besat med 2 __ 3 exercerede Folk -- et
Resultat, der alene skyldes den bestemte og planmssige Maade, som i
de foregaaende faa Aar var anvendt.

Artilleri-velserne ombord i alle vore Skibe ledes efter samme
Mnster som paa Exerceerskibet, ihvorvel det er en Selvflge, at de,
isr paa et kort Togt, ikke kunne naae samme Fuldkommenhed som i det
Skib, der srligt er helliget deres Fremskridt. Og dog seer man som
oftest nutildags, selv efter en kort Tour, Folkene saa vel indvede,
at man forbauses; det kommer deraf, at der er Tid til Alting, naar
Alt har sin bestemte Tid.

Vi have nu i korte Trk berrt den udvende og lovgivende Magt
ombord; den dmmende ville vi ogsaa lselig omtale. Den reprsenteres
af Krigsretten. I gamle Dage kunde Chefen uden Krigsforhr og Dom
diktere Folkene indtil 3 Gange 27 Slag Tamp; nu kan han kun, naar de
ere nedsatte i "Strafferoden", tildele dem denne Straf, hvis de under
denne Nedsttelse gjre sig skyldig i en ny Disciplinarforseelse, og
da med ikke over 27 Slag. Til enhver Tid kan han imidlertid nedstte
enten et Krigsforhr eller en Krigsret, der i det sidste Tilflde
afgiver Dom efter Skrigsartikelbrevet. Men da dette i sin forldede
Skikkelse indeholder Straffe, der ikke mere blive exekverede, er der
tillagt Chefen Myndighed til at formilde Dommen (f. Ex.: 3 Gange 27
Slag Kat formildes til 27 Slag Tamp osv.) Enhver nedsat Krigsret skal
indeholde Kammerater af den Paagjldendes Klasse, og Medlemmerne af
Retten maae som Dommere aflgge den befalede Eed.

Det er en Selvflge, at ethvert Forhold, der kan krve en hurtig
Beslutning, gjr Fordring paa en hurtig Retspleie og ligeledes paa en
hurtig Udvelse af Magten. Regjeringsformen bliver derfor ombord
uindskrnket monarkisk, naar man undtager Domme paa ren og Livet,
hvilke Chefen ikke kan exekvere. Ellers maa han selv tage Beslutning
om Alt. Han kan vel, naar alvorlige Omstndigheder ere forhaanden,
sammenkalde et Krigsraad; men at flge dettes Mening udelukker ham
ingenlunde fra Ansvar, saa at vi ikke kunne indsee Nytten af denne
Indretning, uden hvor Chefen absolut ikke veed, hvad han skal gjre.

Nstkommanderende er Premierministeren ombord. Ham paaligger det, at
besrge Tjenesten udfrt i alle dens Details. Som den, der desuden
skal remplacere Chefen ved tilstdende Omstndigheder (af hvilken
Grund han ogsaa underrettes om alle Ordrer, Togtet vedkommende),
staaer han nrmere ved denne og et Trin over de vrige Officerer.
Disse have hver Tilsyn med en Afdeling af Folkene, og desforuden har
hver Officeer sit forskjellige Departement af Tjenesten at besrge.
Den mest ansvarsfulde Deel af denne er for Officerernes Vedkommende
Vagttjenesten. Chefen kan naturligviis ikke altid vre tilstede, og
endskjndt han ved Melding Dag og Nat skal underrettes om, hvad
Vigtigt der maatte passere, maa den vagthavende Officeer ofte selv
beslutte og udfre den Manoeuvre, som Skibets Sikkerhed ikke taaler
at udstte. Det er dette Ansvar, der skal modne den unge Officeer til
selv engang at blive Skibschef, det er Kvintessentsen af al hans
vrige Tjeneste. Kun stadig velse kan give ham Erfaring og Tillid
til sig selv, saaledes at han med Frimodighed kan bre dette Ansvar.
Det kan derfor ikke noksom anbefales, at han saa ofte som mulig
bliver udkommanderet.

Det fortjener Landets Paaskjnnelse, at saa mange Officerer sge at
raade Bod paa den mangelfulde velse, som et indskrnket Budget
anviser dem, ved at gaae i Koffardifart og fremmed Orlogstjeneste.
Nogle Aar i Koffardifart er en god Skole, hvad Uddannelse i det
praktiske Smandskab angaaer -- at vre for lnge i denne Fart maa
derimod ansees for uheldigt for Sofficeren, naar han ikke er i den
Alder, at han er _au fait_ med Organisationen og Tjenesten til
Orlogs, og saa at sige er gjennemtrngt deraf. Den som theoretisk har
lrt "Sfaart at forstaae", kan til Koffardis godt lre "Skib at
fre"; men heller ikke mere. Af en Sofficeer fordres der nu, at han
skal vre: Smand, Artillerist og Landofficeer. I gamle Dage havde
man vel, paa Grund af at endeel af Folkene ved Entring vare bevbnede
med Flinter, et Slags Exercits med dette Vaaben; men det er frst i
de senere Aar, at man er begyndt med at danne et "Landgangskompagni"
ombord i Skibene. Det kommanderedes, naar det gik iland, af een eller
flere Officerer, og deraf fulgte da, at disse maatte lre saavel
Kolonneexercitsen som den spredte Fgtning. Der er nu et fuldstndigt
Reglement for denne Tjeneste, og den indves i alle vore Skibe.

Sideordnede med Officererne ombord ere Maskinmesteren, Lgerne og
Proviantforvalteren (der forestaaer Folkenes Bespiisning); undertiden
er der ogsaa Prst ombord; hvor dette ikke er Tilfldet, oplser
Skibssekretairen Bnnen ved Gudstjenesten.

De sidste Befalingsmnd ere Underofficererne, blandt hvilke
Baadsmanden (for Takkelagens Vedkommende) og Kanoneren (som har
Ansvar for Artilleriets Details) ere de ldste. De andre have hver en
Deel af Folkene under deres specielle Tilsyn paa Vagten, ved
Exercits, Mnstring, daglig Tjeneste, osv. En af Underofficererne,
"Skibssergeanten", forretter Polititjenesten ombord. Han paaseer
Orden og Ro nede i Skibet, har Opsyn med Arrestanter, visiterer for
Slukning af Ild og Lys, osv. Underofficerernes Tjeneste er i det Hele
taget anstrngende, da de under Manoeuvrerne maae vre meget
paafrde. De ere kaldede til at anvise Folkene den Plads, som de
forskjellige Kommandoer antyde; de skulle animere dem til Arbeide, og
deres Stilling er desforuden vigtig som Mellemledet mellem Officerer
og Mandskab.

Man kan nok sige, at deres Tjeneste nutildags er svrere end fr; thi
for det Frste medfrer den med stor Iver drevne Exercits for dem som
Lrere nu et betydeligt strre Arbeide, og for det Andet er det dem
nu, i Analogi med Straffelovgivningen, paa ingen Maade tilladt at
lgge Haand paa en Mand. Selv om han er studs imod dem og ngter at
adlyde, maae de ikke tage sig selv tilrette, men skulle afgive
Melding herom til deres Foresatte. Dette vide Folkene ret vel, og da
der blandt disse altid findes Nogle, som ved tvetydige, om ikke
ligefrem fornrmelige, Miner og Lader ville incitere Underofficeren
til at forlbe sig, maa denne vogte meget nie paa sig selv -- hvad
der vel er at anbefale; men ikke altid ganske let. Til vore
Underofficerers Roes maa man sige, at de i Regelen lse deres
vanskelige Opgave godt. Vi have i et Skib, der strg Kommandoen,
seet hver enkelt Mand, idet han gik fraborde, takke Skibets
Underofficerer, hie som lave, for deres Forhold paa Togtet, og dog
vare disse Underofficerer af den Slags, der ikke gav en Tddel efter
af det, Tjenesten fordrede.

Vi komme nu til Folkene. Vore Orlogsmnds Befolkning er i Regelen
elskvrdigere end nogen anden Nations, let at regjere og ikke
vanskelig at tilfredsstille. Det er ikke alene naar Faren truer, at
de mde -- og saa komme de med Munterhed og Begeistring -- ved
Flaget; men i fredelige Tider finde de sig ogsaa med Taalmodighed i,
at Kongen kalder dem fra deres mere indbringende Sysler, og
endskjndt meget i Orlogsmanden er dem uvant og fremmed, finde de sig
snart tilrette og tage med god Villie fat paa deres Gjerning.

Saasnart de komme ombord, modtager hver Mand en "Skytseddel", der
angiver hans Lbenummer i Skibet og anviser ham hans Plads med
Hensyn til Kanoner, Seil, Haandvaaben osv.; til sit Ti faaer han en
malet Seildugsrandsel (fiirkantet, omtrent en Alen lang og en Fod
dyb). En Tinkande til l og Thee, en Blikdaase til Smr og en
"Skaffebakke" (beregnet paa 4 Mand) udgjre de Spiserekvisiter, som
leveres ham af Kongen, og med den Kistebnk, hvori han gjemmer disse,
afsluttes den Plads, der tilstaaes ham til Mad og Klder. Angaaende
de sidste, da indeholder hans Kontrabog (hvori hans Gage og
Tilgodehavende fres _ jour_) en niagtig Bestemmelse over hvad han
skal have (forsaavidt Pladsen tillader det, maa han have mere -- ikke
mindre) og der tildeles ham extra som Paakldningspenge den hist
latterlige Sum -- 3 Rdl. engang for alle. Det vil sige, hvis Togtet
varer over et Aar, da faaer han igjen 3 Rdl., men Enhver, der veed,
hvad et Par Buxer koster, kan udregne, hvorvidt han kommer med denne
Sum, som der synes at vre al optnkelig Grund for Regjeringen til at
forhie. Det var en anden Sag, dersom Gagen var saa betydelig, at man
kunde forudstte, at Udgiften til de ndvendige Kldningsstykker
kunde afholdes deraf; men dette er ikke Tilfldet. Vel er den
forbedret i de senere Aar og en Ugift kan paa en lngere Tour --
Notabene naar et mildt ie censorerer hans Paakldning -- gjre sig
lidt tilgode, naar han _NB. NB._ er meget sparsommelig; for en gift
Mand, og ovenikjbet paa en kort Tour, stiller Sagen sig derimod
ganske anderledes. Saa meget er vist, at fremmede Nationers
Orlogsmatroser ere langt bedre kldte end vore, og da dette er den
eneste Retning, hvori disse staae tilbage, kunde man unde dem, at der
skete deres Udvortes en retfrdig Fyldest.

Naar vi nvne vore Folk, da menes hermed de Indrullerede, hvoraf det
langt overveiende Antal bestaaer, idet de faste Korpser nrmest ere
bestemte til at rekrutere Underofficeersklasserne. Om det er af denne
Grund, at de faste Folk ere blevne forsynede med en Vaabenfrakke (de
faste Underofficerer bre en saadan) vides ikke. Men at denne Frakke,
med tilsvarende Kaskjet, er meget upopulair blandt Marinens Officerer
og seer meget besynderlig ud ombord -- det er vist. Trien, Matrosens
Srkjende, seer man overalt i fremmede Mariner, og det er ogsaa en
Selvflge, at den, og ikke Frakken, anvendes ombord i daglig
Tjeneste. Men til Parade br enhver Mand vre reglementsmssig
paakldt, og det er der afstikkende, at see de faste Folk mde i
Frakke og Kaskjet, medens de Indrullerede mde i Trie og Hue.

Idet vi her afslutte disse indledende Bemrkninger om Menneskene i
den lille svmmende Stat, ville vi gaae over til at betragte de
Indretninger og Forholdsregler, der tjene til at betrygge den.

Hvad Artilleriet angaaer, da er Alt med Hensyn dertil saaledes
indrettet, at Skibet i Lbet af c. 5 M. kan vre klart til Slag;
Kanonerne ere altid i Sen ladte med Skarpt, saa at man strax ved en
Overrumpling kan give Ild. For at forebygge en saadan, befale
Instruxionerne, at der skal gjres klart Skib, naar man nrmer sig en
ukjendt Orlogsmand.

Klart Skib har i Grunden Udseende af uklart Skib; thi Alt kommer ud
af de daglige Folder. Naar Hornsignalet lyder dertil, forlader Enhver
sit Arbeide og begiver sig paa den Post, der er anviist ham.
Kanonerne surres los, Lugerne lukkes i, Krudtkammeret lukkes op,
Kugler langes op fra Rummet og fyldes i Krandse paa Dkket, Porte,
Skodder og lst Trvrk langes ned; Gevrer deles ud, Huggerter og
Pistoler langes om, Topsgasterne gaae tilveirs; der er en Kjren
omkring med Spriter og Rumsteren med Ballier, der fyldes med Vand
(for at slukke opstaaet Ild), der er Kollision mellem 5, 6
Haandlangere fra Kanonerne, der alle ville have Krudt paa engang, --
en Vidsker, der trkkes ud af sin Htte, spnder Been for et Par
Mand, Gevrbunker og Haandspriter hnge som Lodder og dingle imod
hinanden i Ender fra Merset; men kun et ieblik, saa havne de deroppe
-- pludselig staaer hver Mand rolig paa sin Post, det bliver stille,
saa stille, at man kan hre den sagte Raslen af en Line agter og en
ubestemt Lyd ved Stormasten. Det er Flaget, der heises under
Gaffelen, og Stolen, der gjres istand til at nedfire de Saarede --
Skibet er klart til Slag.

Ligesaa vigtigt som det er for en Orlogsmand at vre hurtigt klar til
at slaae, ligesaa vigtigt er det, at den i strst mulige Hast er
parat til at bekmpe en anden Fjende: Ilden. Ved frste iekast
skulde man troe, at Ilden ikke har meget at betyde, hvor der er
saameget Vand ved Haanden; men ved at lade Blikket lbe over alle de
brndbare Stoffer, hvoraf Skibet er sammensat -- ikke at tale om
Krudtet, hvoraf det indeslutter en saa betydelig Masse -- indseer man
den store Fare, som en Ildebrand ombord vil medfre. Alt er derfor
ogsaa indrettet paa at imdegaae denne Fjende saa kraftig som mulig.
Der er et bestemt Signal for Brand (Ringen med Skibsklokken, ledsaget
af Baadsmandspiberne), hvorefter hver Mand har en bestemt Plads. En
eller flere Officerer med Folk ere ansatte ved Fartierne, for at
beskytte dem mod Ilden og forhindre, at de benyttes ulovligt eller
forulykke ved at man planlst styrter sig i dem. Ved Krudtkammeret er
der ligeledes Officerer og Folk for i paakommende Tilflde at styrte
Krudtet overbord (som oftest kan man, ved dertil anbragte Rr, stte
Krudtkammeret under Vand); ved Brndeviinskjlderen holdes ligeledes
Vagt, ligesaameget for at vrge den mod Folkene som mod Ilden. Naar
der er Fare paafrde, er der altid Nogle, der tye derhen; Exemplet er
smitsomt i saadanne Tilflde, og lykkes det Folkene at opbryde denne
Dr, ere alle Anstrngelser for Redning frugteslse. Alle Skibets
Spriter og Pse til Vandlangning fordeles med tilhrende Mandskab
paa de forskjellige Steder.

Naar Alt saaledes er fordeelt, kommer det endda an paa den strst
mulige Rolighed og Koldblodighed fra Officerernes, og navnlig
Chefens, Side. Enhvers ie vogter paa ham ved slig en Leilighed, en
usikker Mine kan forraade Alt; et roligt Ansigt, et Par Ord med
sikker Stemme omskabe Frygt til Tillid, og Forvirring til rolig og
vedholdende Anstrngelse. En engelsk Chef reddede engang sit Skib i
et sligt ieblik ved et komisk Indfald. Midt om Natten kom den
vagthavende Officeer ned og meldte ham, at der var Ild i Skibet.
Chefen kastede i en Hast en Slobrok om sig, gik op paa Dkket og
befalede at gjre Brandallarm. Folkene kom op; men de bleve i den
Grad fortumlede af Frygt, Mrke og Uvished, at Forvirringen i et Nu
var almindelig. Da befalede Chefen med hi Rst, at enhver Mand,
under den strngeste Straf, strax -- skulde stte sig ned og ikke
rre sig af Stedet. Denne Ordre, der var let at paasee udfrt,
frelste Skibet. Medens hele Bestningen sad "taus og paa Luur", gik
Chefen til det antndte Sted; Officererne mdte efterhaanden med
paalidelige Folk, som de havde samlet, og da disse vare i Gang med
Arbeidet, lslodes Resten, der nu havde faaet Tid til at fatte sig,
og Ilden var efter en kort Tids Forlb slukket.

I vor Marine har der, saavidt vi vide, ikke i Mands Minde vret
Ild af nogen Betydenhed paa de tilsesvrende Skibe, og Grunden
hertil kan maaskee sges i den Forsigtighed, hvormed man ombord
omgaaes Ild og Lys. Det er saaledes aldeles forbudet at fre
Frictionssvovlstikker med ombord, og det brndende Lys indesluttes
altid i en Lanterne. Kl. 10 om Aftenen visiteres og meldes Chefen for
Slukning i hele Skibet, og om Natten ronderes der, navnlig i de
strre Skibe, for at det kan paasees, at intet ulovligt Lys er
tilstede. Selvantndelige Stoffer ere ogsaa en Gjenstand for
Opmrksomhed; i Dampskibene har man i Kullene et saadant Stof; dog er
det meget sjeldent, at de antnde sig selv, isr naar de komme trre
ombord og man srger for, at frisk Luft jvnlig kan bestryge dem.

Naar Vandet, i enkelte Tilflde destovrre, viser sig ufuldkomment
til at slukke Ilden ombord, har det en anden meget gavnlig Egenskab,
nemlig den at kvle Svineriet. Dertil er det en konstant og stadig
anvendt Faktor. Svineri er i ingen Stat saalidet taalt som i en
Orlogsmand, hvor Sundhedspleien paa det Strngeste byder, at holde
saavel Mennesker som Ting rene. Dermed begynder ogsaa hver Dag
ombord. Paa Dagvagten (4-8 om Morgenen) foretages den store Renselse,
der lgger Grunden til Skibets Properhed for hele Dagen. Derfor er
denne Vagt ogsaa tildeelt Nstkommanderende, eller hvis han, som paa
strre Skibe, ikke gjr Vagt selv, dog henlagt under hans Tilsyn og
Inspektion.

Fra Morgenstunden af er der en Pompen af Vand og en ved Pse udbredt
Styrten af Vand over Dkkene, som desuden, ved Skruppen med Sand og
jvnlig Skuren, efter Trringen erholde den Hvidhed, der er en
Nstkommanderendes Glde og en Orlogsmands Stolthed. Alle
Krinkelkroge gjres med det Samme rene, selv Svinene faae deres
Overhaling og trives godt derved. Efterat Alt er overskyllet med
Vand, trres dette lige saa omhyggelig bort, og med denne Operation,
der kaldes "Spuling", er man klar til Kl. 8. Fra 8-9 flger
Opklaring og Pudsning af Kanoner, Metal o. s. v. De Officerer, der
have respektive Tilsyn, melde for disse til Nstkommanderende, saasom
for de forskjellige Reisninger, Fartier, Batterier, o. s. v. Kl. 9
er Skibet i Orden, Folkene vadskede og omkldte, og disse, saavelsom
Officererne, have nydt deres Frokost.

Det er imidlertid ikke for Intet, at man foretager denne
gjennemgaaende Reengjring, og i en Orlogsmand vil man snart fle, at
man ikke kan "spytte paa Gulvet, hvor man vil, og lade Cigarerne
brnde". Dkkets Properhed forbyder det Frste, og der mangler i den
Henseende ikke Spyttebakker, saavel for Officerer som Mandskab. I
gamle Dage var denne Luxusartikel ikke kjendt, da var man henviist
til Sen, men da man ikke altid vilde gjre sig den Uleilighed at
benytte dette Middel, gik det ud over Rapperterne. Men herved
fornrmedes Kanonererne, der betegnede disse med det refulde Navn
"Systemer", og man har et Exempel paa, at en Kanoneer engang
beklagede sig til Chefen, fordi "Nstkommanderende gik og spyttede i
Systemerne".

Hvad det andet Punkt, Tobaksrgningen, angaaer, da er denne, deels af
Forsigtighed og deels af Etikette, indskrnket ombord. Der maa kun
rges Tobak "paa verste Dk, fremmen for Stormasten og med Htte paa
Piben", som det hedder i Krigsartiklerne. Agten for Stormasten er
"Skandsen"; den betragtes som den helligste Deel af Skibet og
betrdes af Folkene kun ved Gudstjeneste, naar Chefen vil tale til
dem, eller naar Skibets Manoeuvrer fordre deres Nrvrelse der. Hvad
Tobaksrgning angaaer, ere de Franske meget liberale, hvorimod den
hos de Engelske er indskrnket i endnu hiere Grad, end hos os. Det
vakte derfor engang paa et engelsk Skib megen Skandale, at Chefen
kom op ad Agtertrappen med en tndt Cigar, da det var strngt
forbudet alle Andre at rge Cigar paa Skandsen. Den vagthavende
Officeer betnkte sig et ieblik, gik derpaa med en rolig Holdning
hen til Chefen, og sagde, idet han rbdigt frte Haanden til Huen:

"Det er ikke tilladt at rge paa Skandsen, Sir!"

Chefen: "Hm!" (Forbauselse, barsk Mine, krnket Vrdighed).

"Det er Chefens Ordre!"

Chefen: "Hm!" (et iebliks Betnkning, Haanden til Huen, Cigaren
overbord og ned ad Trappen).

Denne lille Historie trnger ikke til nogen Kommentar.

Fra Kl. 9-11 foretages Exercits, hvis Veiret tillader det; enten ves
Kanonbestningerne, eller ogsaa de til Haandvaabnene bestemte Folk,
alt efter Omstndighederne og Chefens Ordre. Det Mandskab, der ikke
er ved Exercitsen, udfrer Skibsarbeide, d. v. s. Reparation af Seil
og Toug, o. s. v. Tiden fra 11-2 gaaer med Maaltider og Hviletid for
Folkene, og fra 2-5 igjen velser af samme Natur, som om Formiddagen.
Naar Klokken er 6, mnstres der ved Kanonerne, Surringer eftersees,
og naar dette er frdigt, skaffe Folkene til Aften og komme Kl. 7
paa Dkket, forat der kan luftes ud nede indtil Kl. 8, da Kierne
gives ned og Frivagten gaaer tilkis; saa komme Nattevagterne fra
8--12 (Frstevagt) og fra 12-4 (Hundevagt), og den daglige Tjeneste
begynder igjen med Spuling, for at fortsttes i det samme Kredslb.

Vi have nvnt Reenlighed som en Befordrer af Mandskabets Sundhed, og
der er derfor ikke nogen Mand i Skibet, uden at et vaagent ie hviler
paa ham i den Henseende. Om Natten ligge Folkene tt sammenstuvede;
hver Mand har vel sin Hngekie, der giver ham Frihed til at strkke
sig; men paa Breden har han ingen overfldig Plads, isr til Ankers,
hvor kun 1/4 af Mandskabet er paa Dkket. Under Seil er det bedre;
thi da gaaer Halvdelen af Mandskabet Vagt om Vagt. Det kan alligevel
ikke undgaaes, at Folkene komme i nr Berring, hvorfor det er en
ligefrem Ndvendighed, at Ureenlighed, Uti, Fnat, o. s. v. paa det
Strngeste banlyses. Inden Skibet gaaer tilses, visiterer Lgen
Bestningen; de af denne, der have en smitsom eller langvarig Sygdom,
sendes paa Hospitalet og Andre kommanderes i deres Sted ombord. De,
der her senere blive trufne befngte med en eller anden Ureenlighed,
skilles strax fra det vrige Mandskab; saavel deres Klder, som deres
Person underkastes et saa strngt Tilsyn, at de snart befries fra
deres Onde. Man paaseer, at ingen Mand lgger sig i Kien med Klder
paa, og ere disse vaade, drages der Omsorg for, at de trres. Til at
vadske Linned og Uldti ere to Dage af Ugen ansatte, og Kierne
vadskes idetmindste een Gang om Maaneden. I Varmen er man isr
omhyggelig for at udlufte Kieti og Klder, saasnart der er
Leilighed; Kistebnkene tages imellem paa Dkket og afsbes,
tilligemed Folkenes Randsler, og der gjres da reent i alle Kroge paa
Banjerne, hvor man lader det vre sig magtpaaliggende at bringe
saamegen Luft og Gjennemtrk tilstede som muligt[2].

 [2] De, der interessere sig for Hygieinen ombord, ville i _Dr._
 Hornemanns fortrffelige Afhandlinger derom, i Tidsskrift for
 Svsen 1859 og 1860, finde interessante Oplysninger og
 Anviisninger.

En anden Sundhedsbefordrer er Motionen. De velser, der forefalde i
Sen med at gjre Seil los og beslaae Rebning, o. s. v., give endeel
af denne, der jo, hvad Spadseren angaaer, er indskrnket ombord. Men
her trder Exercitsen vsenlig til Hjlp. En Times Arbeide med
Kanonerne, der hales ud og ind, er en ypperlig Bevgelse, og at
Mandskabet saa jvnt holdes i Aande er i hi Grad velgjrende for det
Fysiske, der ikke faaer Tid til at falde sammen. Det bevgelige Dk,
hvorpaa velsen finder Sted, bringer ogsaa en Afvexling ind, der
spnder Opmrksomheden, idet Paapassenheden udvikles. Siden vi tale
om Exercitsen, ville vi med det Samme omtale den Deel deraf, der
falder under Landexercitsen. Landgangskompagniet (der omtrent er det
Samme som 2det Entreskifte) lrer den staaende Exercits ombord, naar
Leiligheden er dertil. Stille Veir er naturligviis bekvemmest for al
Vaabenvelse; men selv om der er endeel Bevgelse, kan man see et
Geled staae og gjre Gevrgrebene, medens det bier sig frem og
tilbage for at indtage den lodrette Stilling under Slingringen. Man
skulde troe, at disse velser falde Matroser vanskelige; men det er
ingenlunde Tilfldet. Principet i den nye Exercits, der fordrer en
bestemt Holdning og ved Tempo afmaalte Bevgelser, skulde synes at
komme i Strid med den aldeles ubundne Frihed, hvormed enhver Mand
arbeider tilveirs, naar han, hngende paa en Raa i en Storm, bruger
sine Krfter og sin Konduite ganske efter egen Melodi. Men det er
ikke saa. Vi have seet, hvorledes det samme Mandskab, der med stor
Punktlighed og Appel exercerede paa Tempo, i samme ieblik, det
kaldes tilveirs for at rebe, aflgger alt Tempovsen og udfrer
Arbeidet med al den Raskhed og Frihed, der er ndvendig, for at dette
skal gaae godt. Den nyere Exercits er heller ikke indfrt for at
kvle det friere Element hos Matrosen. Den er kun strng, niagtig,
indtil den er lrt, og ved denne Niagtighed opnaaes, at en Mand ved
Kanonen veed, hvad han i ethvert Tilflde har at gjre. Kan han det,
da indtrder den frie Skydning, som naturligviis i Bataille finder
Sted, og har man indvet den frste Deel af Exercitsen godt, kommer
det Gode af den frem i det alvorlige ieblik.

Landexercitsen har sine gode Sider. Ved at gjre Gevrgrebene
bestemt, lrer Manden at blive fortrolig med sit Vaaben. Er man
tilankers, kommer Kompagniet jvnlig i Land, og Folkene lre da for
det Frste at manoeuvrere med deres Vaaben i Fartierne, at komme
hurtigt i disse og op af dem, hvad der er vigtigt, naar Fartierne
skulle armeres til en eller anden Expedition; for det Andet er den
Motion, som de faae i Land, ved Marsch, Kjdeformering, o. s. v.,
meget gavnlig, og naar den bliver dreven paa en passende Maade, morer
den Folkene i hi Grad. Vi have virkelig seet dem udfre denne
Tjeneste med megen god Villie og forbausende godt. Af disse Grunde
br denne velse meget anbefales; hvorvidt den derimod vil vre
tilstrkkelig til at lade Matroser operere sammen med Landtropper,
kunne vi ikke dmme om; men at et vel organiseret Landgangskompagni,
fra et eller flere Skibe, under mange Omstndigheder vil kunne gjre
god Nytte, derom tvivle vi ikke. Den omtalte velse har ogsaa meget
forbedret Skarpskydningen med Gevrer. Vore Pistoler ombord ere
derimod meget maadelige, og man maa haabe, at Revolvere, der nu haves
i alle Mariner (endog i den norske), snarest muligt blive indfrte
hos os.

Kosten er ikke det uvigtigste Element til Sundhedens Bevarelse, og vi
skulle derfor give en skizzeret Udsigt over dens Form og Anvendelse
til Orlogs.

Chefen holder sit eget Bord, overeensstemmende med Krigsartiklerne,
der befale dette og "forvente, at han jvnlig indbyder Officererne"
dertil; denne Forventning er ledsaget af Taffelpenge.

Officererne ere i en flles Messe, der bestyres af en af dem selv
valgt Messeforstander, som hver de dem tilstaaede Messepenge og
gjennem privat antagne Betjente (Kok og Hovmester) srger for
Bespiisningen. Det er Nstkommanderendes Pligt, som den ldste i
Messen, at vaage over, at en god og smmelig Tone finder Sted i
denne.

Mandskabets Bespiisning skeer efter en Spise-Taxt, der er opslaaet
paa et Sted i Skibet, hvor den kan lses af Alle; paa den findes
anfrt, hvad der tilkommer enhver Mand af forskjellige Provisioner.
Paa den engelske Flaade erholder Mandskabet hver Uge det, der
tilkommer dem, og dermed kunne de da gjre sig saa lystige, som
Disciplinen forvrigt tillader. Dette Princip flges ikke hos os,
hvor det Forndne til Maaltiderne hver Dag udveies og udleveres;
herved forebygges adskillige Misbrug (navnlig med Hensyn til
Spirituosa), og i det Hele taget er Sundheden og Tilfredsheden langt
bedre tjent hermed. Om Morgenen gives der Thee, om Formiddagen Kl. 11
l eller Viin; haves dette ikke, da Grog. Kl. 12 skaffe Folkene til
Middag. Formaden bestaaer af sd Suppe, Grd, rter og fersk Suppe,
som, naar man ligger ved Land, gives idetmindste 2 Gange om Ugen; til
Brug i Sen haves preserveret Suppe, der gjerne gives hver Sndag.
Eftermaden varierer mellem fersk og salt Kjd, Flesk og Klipfisk; til
Gemyse gives Kartofler og Grnt paa Suppen, og der medgives desuden
presset Kaal, trret Grnkaal, Petersille, Lg, o. s. v., altsammen
af det Bedste, der kan faaes. Med Hensyn til dette Reglement har
Chefen frie Hnder. Eftersom han, for Sundhedens Skyld og efter
Togtets Natur, finder det hensigtsmssigt, kan han variere med
Bespiisningen, og han kan, naar han finder det passende, lade udgive
Extra-Maaltider, Punsch og Extra-Brndeviin. Den sidste Artikel er i
de senere Aar, efter Mandskabets eget Valg, udgaaet som reglementeret
og Theen er traadt i dens Sted; Chefen bestemmer nu, naar den skal
gives extra, hvad der jvnligt finder Sted i haardt Veir, efter
anstrngende Arbeide, o. s. v. Paa Brd gives der ingen Ranon;
Brdfadet staaer aabent og enhver Mand kan tage saameget, han lyster;
og hvad Drikkevandet angaaer, er dette ogsaa tilgngeligt for Alle.
Det er nu altid paa Jernkasser og holder sig fortrinligt paa disse.
Selv paa lngere Reiser vil man ikke komme til at mangle Vand; thi
deels har man paa de nyere Skibe Dampen som et Hjlpemiddel til at
forkorte Reisen, og deels staaer i Forbindelse med Maskinen et
Destillations-Apparat, hvis producerede ferske Vand meget godt kan
benyttes, naar man passer betids at fylde de tomme Kasser og give den
atmosfriske Luft Leilighed til at indvirke derpaa.

Det er Proviantforvalteren, der forestaaer Folkenes Bespiisning; men
som Garanti for disse foregaaer der ingen Proviantering, uden at
idetmindste 1 Officeer, 1 Underofficeer og 1 Mand af Bestningen er
tilstede derved. Ombord uddeles der intet Maaltid, uden at den
vagthavende Officeer iforveien har smagt paa Maden.

Skjndt der saaledes er gjort Alt for at paasee, at der ikke gives
Andet end sund, kraftig Kost, skjndt der ombord gjres Alt for at
bevare den, skjndt der ved Land Intet spares for at forskaffe den --
gaaer der dog neppe nogen dansk Orlogsmand ud, uden at der paa Togtet
hres en eller anden, mere eller mindre betydende, Klage derover. Saa
underligt, som det kan synes, er den vigtigste Grund hertil Folkenes
gode Behandling. I forrige Tider, da Tampen dandsede lystigt, nd man
mugne Beskiter, harsk Smr, sveden Grd og bedrvet Flesk med stor
Appetit; Vandet raadnede paa de ikke altid rene Trtnder, og paa
lange Sreiser gjordes det ofte ndvendigt at formindske Ranonen,
for at Provianten kunde strkke til de mange Mennesker; nu derimod
ere Provisionerne af bedste Slags; der studeres paa at forge dem med
saadanne, som antages at kunne vre Folkene gavnlige eller
behagelige, der vaages med ngstelig Omhu over, at Spisetiden ikke
forstyrres -- og dog er det ikke godt nok. Paa Behandlingen kan der
umuligt klages; men Noget skal der klages paa, og saa maa det da gaae
ud over Kosten.

Vi ville ikke herved betegne, at der ikke br klages, naar Kosten,
trods al Forsigtighed, er bleven bedrvet; sligt skeer nemt, isr i
et tropisk Klima. Klager, naar de fremfres paa en smmelig Maade,
ere berettigede; og ere de grundede, tages de altid tilflge; men vi
have ogsaa seet Klager fremfres over Proviant, hvis Slethed har
vret af en saa mikroskopisk Natur, at det for de Bedmmende ikke har
vret muligt at opdage den. Saadanne Klager burde ikke alene afvises,
men straffes, og en mere niagtig Undersgelse, end der nu i
Almindelighed skeer i slige Sager, vilde i Regelen lede til en Kilde,
hvoraf de ofte udgaae. Visse ildesindede og daarlige Subjekter,
hvoraf man fordetmeste har enkelte Stykker ombord, ville som oftest
findes at staae bag ved, og man gjr en god Gjerning ved at trde dem
under inene; thi ikke alene haandhves herved Disciplinen, men den
ordentlige Mand hves. Naar de falske Toner omhyggelig dmpes, kommer
den gode Tone til sin Ret.

Der er os fortalt en Historie om en dansk Skibschef, der engang paa
en godmodig, men trffende Maade revsede endeel saadanne Klagere.
Efter at han selv, ved at smage paa Maden, havde forvisset sig om
dens Kvalitet, lod han disse, der vare mdte i temmeligt Antal,
stille op agter og dernst pibe alle Mand op. Da Folkene vare
samlede, talte han omtrent saaledes: "Der er frt en Klage over Maden
herombord; men Maden er god; jeg har selv smagt den. Naar den derfor
ikke smager Somme, saa maa det snarere ligge i Mangel paa en god
Appetit -- men den skal jeg skaffe dem." Folkene pebes forefter; men
de klagende Syndere maatte paa staaende Fod entre tre Gange op og ned
ad Storreisningen, og denne Manoeuvre foretoges i adskillige Dage,
tre Gange hver Dag, til megen Moro for den vrige Bestning. Der var
stor Jubel paa Banjerne, naar et langt varslende Std i Piben
efterfulgtes af det tjenstlige Brl: "Appetit-Kompagniet paa Dkket!"
Over Kosten klagedes der aldrig siden.

En passende Frihed bidrager naturligviis meget til et godt Humeur og
Tilfredshed blandt Mandskabet. Skibet er jo, fra et vist Standpunkt,
et stort Fngsel, hvori Fangenskabet, paa Grund af Disciplinens
ndvendige Baand (man lsne disse nok saameget) altid maa fles.
Intet er derfor naturligere, end at Enhver, naar Skibet kommer til
Land, nsker at slippe lidt ud af Buret, og selv Nydelsen, som en
"Landlov" paa Grund af det Nye og Seevrdige afgiver, forhies ved
den Flelse af privat Frihed, som Landgangen medfrer. I de fremmede
Mariner, navnlig den nordamerikanske, lader man Folkene faae Landlov
paa en lidet hensigtsmssig Maade, idet man, efterat have holdt dem i
halve Aar ad Gangen ombord, slipper dem ls i et Par Dage, og derved
aldeles priisgiver dem for alle Lidenskaber, som de ikke undlade paa
det Eftertrykkeligste at tilfredsstille, til Skade for deres Helbred
og til liden re for det Skib og den Nation, som de reprsentere.
Man gaaer ud fra det hist urigtige Princip, at de ikke have noget
med Skibet at bestille, naar de ere i Land, og finder det ikke
ydmygende, at man, naar Fristen er udlben, ved en Afdeling af
Underofficerer og Marinere maa lede dem op i alle Slags Kipper og som
bagbundet Kvg fre dem ombord. Hele denne Methode viser betegnende,
hvorliden sand Omhu man i hine Orlogsmnd har for Mandskabet og hvor
lidt Uleilighed man gjr sig med at tnke paa dets Vel.

Paa vore Orlogsmnd gaaer man nutildags ud fra et ganske andet
Princip. Fra det ieblik, en Mand kommer ombord, sger man ved et
Slags Formynderskab at indskrnke den Letsindighed og dselhed, som
er Matrosens Srkjende, og ihvorvel dette staaer noget i Strid med
den nyere Tids frie Principer, kan det ikke alene forsvares, men maa
strkt anbefales, da det paa det Nieste staaer i Forbindelse med
Individets Vel, og flgelig med Tjenestens Gavn. De kontante Penge,
som Manden medfrer, gjemmes for ham af vedkommende Officeer, hos
hvem han kan faae dem, naar han vil bruge dem, og herved sikkrer
Manden, der ikke har noget eget Gjemme (undtagen sin Randsel) sig for
at tabe Pengene, ligesom ogsaa Leiligheden til Tyveri mellem
Mandskabet forebygges. En Mand kan ikke komme hjem fra et Togt uden
at have en Styver i Afregning, thi en Bestemmelse paabyder, at han
skal have een, eller efter Togtets Varighed flere Maaneders Gage
tilgode. Vil han ombord oekonomisere, da gives der ham ogsaa
Leilighed dertil; thi hvis han for Exempel giver Afkald paa en enkelt
Proviantslags (f. Ex. sin halve Ranon Viin eller Sligt), da anfres
dette i hans Kontrabog og erstattes ham i Penge ved Hjemkomsten. Og
endelig, gaaer han iland, da srger man for, at han ikke bliver der,
til han har delagt, hvad han har, og kommer ngen ombord: man
begrndser den Tid, han er iland ad Gangen, men giver ham, saa ofte
Omstndighederne tillade det, Lov dertil. Den jvnlige Landlov kan
med Rette kaldes en passende Frihed; thi Manden opfrer sig passende
i Land, hvor Opholdet er afpasset efter hans Formuesomstndigheder,
og han trumfer ikke med exalteret Frihed, hvis Uholdbarhed den nste
Dags ngterne Reaktion dybt vil lade ham fle. Det er en Fornielse
at see vore Folk komme ombord efter Landlov, glade og oprmte, og
findes der -- hvad der jo ikke kan undgaaes, isr i den unge Roms
Land -- ogsaa En og Anden, der med temmelig stive Skridt, et mere end
oprmt Vsen og en noget usikker Betoning i Stemmen afgiver sit
Nummer til Skibssergeanten, da hrer han aldrig et ondt Ord derfor.
De af Folkene derimod, som lgge an paa at drikke sig fulde, gaae
ikke fri for Tiltale. I vore, ved Ordentlighed og druelighed i hi
Grad udmrkede, Skibsbestninger, signalere de Uordentlige snart sig
selv, og deres Navne komme til at figurere i Straffeprotokollen under
Rubriken: "Ngtet Landlov", "sat i Bien", "sat i Straffebakken" osv.

Overeensstemmende med det ovenomtalte Princip, gives der ogsaa ombord
Folkene en passende Frihed, saa ofte som skee kan. Der holdes
saaledes strngt over, at deres Spisetid ikke bliver forstyrret, og
Tiden fra 12-2 i Middagsstunden tilhrer i Regelen Mandskabet. I
Tropeegnene falder denne Bestemmelse sammen med Sundhedshensyn, der
byde Ro og Stilhed paa denne varme Tid af Dagen. Vi have ogsaa seet
en videre strakt Frihed, navnlig (isr i Begyndelsen) en formindsket
Exerceertid, med Held anvendt i de hede Klimater; deraf har fulgt, at
naar det var ndvendigt for Tjenesten at lade Folkene arbeide i
Solskin, have de, stttet af en tilbrlig Hvile, meget godt udholdt
Arbeidet. De have udfrt det tilfredsstillende og intet Spor af
Sygdom er kommet derefter.

Efter Kl. 6 om Aftenen finder ogsaa Frihed Sted til Kl. 8, da der
pibes til Kierne, og man har det bedste Beviis paa, at Tjenesten
ikke er overanstrngende, ved at see Folkene om Aftenen dandse,
synge, lege og more sig af Hjertens Lyst. Der er medgivet Bibliothek
ombord og mange af Folkene, ja de allerfleste, finde megen Nydelse i
Lsning. Sndagen, der begynder med Parade og Gudstjeneste, er efter
denne fri, og det er da ikke noget usdvanligt Syn, at smaa Grupper
lytte til en eller anden velvillig Forelser. En Udvidelse og
systematisk Ordning af Marinens Skibsbibliotheker er derfor meget at
anbefale.

Til at eftersee deres Ti have Folkene Tid 2 Gange ugentlig, Onsdag
og Lrdag, fra Kl. 2-5, og i denne Tid finder der ingen velse Sted.

Lrdag Eftermiddag har i de fleste ren en god Klang. Den er jo
Arbeidets Ophr, og jo ordentligere dette har vret udfrt, desto
gladere er den Stemning, med hvilken man betragter Ugens Afslutning.
Ogsaa ombord er der meer eller mindre Stemning for denne Aften, og
naar vi ville fre Lseren midt ind i det Liv, der foregaaer mellem
de Personer, hvis Livsbetingelser og Former vi have skizzeret, kunne
vi ligesaa godt vlge denne Dag; altsaa:

Det er Lrdag Eftermiddag. En frisk og god Vind fylder Seilene; Solen
er behagelig varm; Sen behagelig rolig, og Skibet tilkjendegiver sin
Tilfredshed ved at vugge sig besindigt fra den ene Side til den anden
og lade Tmmerne knage saa piano som muligt. Ikke en Seiler er at see
paa den klare Horizont, hvorfra Landet allerede for flere Dage siden
er forsvundet, og hvor det frst om Uger vil vise sig. Det er derfor
ikke saa underligt, at den vagthavende Officeer spadserer op og ned
ad Skandsen i Samtale med Chefen, der er oprmt over den gode
Leilighed, hvis Resultat bliver endnu anskueligere, idet Styrmanden,
der nylig har logget, melder, at Farten er 10 Miil i Vagten.
Styrmanden er en brav Mand, men han har den Svaghed at stte sin egen
re og Vrdighed paa det nieste i Forbindelse med den Fart, Skibet
gjr. Ved 3 Miils Fart seer han rgerlig omkring sig og giver Loggen
et velmeent Spark; 5 Miil gaaer an; ved 8 Miil stiger hans
Opmrksomhed; 9 Miil -- Hnderne i Lommen og han seer Enhver dristig
i Ansigtet; 10 Miil en omhyggelig Behandling af Loglinen og et
begjrligt Blik efter meer Vind. Ved 11 og 12 Miil smitter han den
vagthavende Officeer, hans Tone mod denne er tillidsfuld, mod
Uvedkommende overmodig. Han er som en Mand af den gamle Koffardiskole
heller ikke fri for nogen Overtro, men veed ypperligt at forudsige,
hvad Veir man faaer, og seer en Seiler fr nogen Anden ombord.

Som sagt, vi lbe 10, og han er i et saa straalende Humeur, at han
maa meddele sig lidt til Roergngeren, hvis Navn ligesaa godt kan
vre Sren som noget andet. Al re vre Dig, Sren, som Du staaer der
ved Rattet med dit aabne rlige Ansigt, hvis ie er fstet paa
Kompasset, men hvis re er aabent for Styrmandens Gisninger og
nedladende Bemrkninger, der fremkalde et tvetydigt Smiil om din
skjggede Mund, som viser dine sunde Tnder. Drei kun Rattet en
Knage, for at Du med Sandhed kan overlevere _SSV._ til din Aflser,
der kommer derhenne paa den l Side af Skandsen, og gak saa hen og
hviil Dig paa dine Laurbr. Du kan gjre det med en god Samvittighed,
thi Du kommer med det samme Ansigt igjen, selv om Veiret er aldrig
saa galt, og Du staaer da ligesaa rolig og trolig paa Din Post, naar
Regnen vlter ned over Dig og de svre Ser hvert ieblik kaste Dig
Skibet ud af Kursen. Saa veed Du at liste og lempe Dig imellem dem,
og fler en stolt Tilfredshed, naar de stiende, men uskadelige fare
forbi.

Det er Lrdag Eftermiddag. Nstkommanderende staaer henne ved
Skorstenen, rger en Cigar og glder sig over det lange hvide Dk,
som har faaet en Skuring for at vre rigtig smukt til Sndagen.
Dkket er hans stadige Glde, men ogsaa hans stadige Bekymring, isr
i et Dampskib, hvor Kulfylding og sorte Maskinbeen ere fremherskende
Elementer, der ikke som Olieklatter lade sig fjerne ved Pibeleer, men
kun ved kraftige og gjennemgribende Foranstaltninger.

Gaae vi forefter, da finde vi Vagtmandskabet, som sidde med deres
Randsler paa Dkket, hist og her, snart enkeltviis, snart samlede,
Nogle ivrigt syende, Andre gemytlig passiarende i deres forskjellige
Dialekter. Og af dem er der alle Slags ombord, hvor endogsaa de
"blandede Distrikter" ere reprsenterede, som man kan erfare ved at
kaste iet hen til en lille Klynge af velvoxne, kraftige Folk, der
have opslaaet deres Paulun henne ved Bedingen, hvor de med rolig
Stolthed mnstre deres Randslers ordentlige, nsten velhavende
Indhold. De tale Tydsk; men forarges ikke, ellers saa velvillige
Tilskuer, over disse Holstenere. Der er ingen ordentligere Folk
ombord; i deres rolige Hjerner gjre ingen skumle Planer, hverken mod
Staten hjemme eller den lille Stat, hvoraf de ere veltjenende
Undersaatter, der maaskee meer end deres Medtjenende skjnne paa den
gode Behandling, deres vrdige og duelige Opfrsel berettiger dem
til. Men herved ville vi dog ikke forkleine den skikkelige Jyde,
hvoraf et Exemplar findes ttved, beskjftiget med at lappe et Par
Buxer, hvis oprindelige Farve paa ingen Maade staaer i Samklang med
de Smaastykkers, der Tid efter anden ere anbragte paa dem -- nu lader
han sit Arbeide hvile og roder omkring i Randslen. Hvad er det for et
lille Bind, han holder i den ene Haand, medens han med den anden
mekanisk skyder Huen paa Skraa og kler sig betnksomt i Nakken; det
er ingen Livs-Idyl, men den trre Prosa, i Form af hans Kontrabog,
som den oekonomiske Jyde studerer -- der er et lille svedent Smiil
paa hans Ansigt, idet han lukker Bogen sammen og stopper en stumpet
Pibe med _Petum Optimum_, hvoraf han endnu hjemmefra har en
Beholdning. Fyenboen, hans Sidemand, rger derimod Cigar, og det
poliske Udtryk i hans ine, der gjennemlbe et Brev fra Kjresten,
forhies endmere ved den heldende Stilling, hans Hoved, for at gaae
fri af Cigarrgen, har antaget.

Men vi maa gaae videre, om ikke for Andet saa for at see lidt nrmere
paa den Mand, som sidder der, ikke langt fra Svinestien, hvis Parfume
generer vore Lugteorganer. Ham generer det ikke, tvertimod det er
hjemligt for ham, thi det minder ham om Skovshoved; og det er ikke
usandsynligt, at han tnker paa sin store "Sparebsse" derhjemme, der
maaskee i samme ieblik soler sig velbehagelig paa Strandveien;
maaskee minder det lille Kjdnet, som han arbeider paa, ham om det
strre Net, hvorved han hjemme tjener sit Brd, og det er ikke
umuligt, at hans Tanker "fare saa vide" i den modsatte Retning af
den, hvori han med 9 Miils Fart stryger over Sen. Ombord er han
imidlertid en Typus paa Elskvrdighed, barnlig i sin Glde og
nisom i sin Vren; undertiden er han til nogen Forargelse for
Underofficeren, der lrer ham Gevrexercitsen, da Pegefingeren
gjerne vil forlade Buxesmmen og Ryggen indtage den Stilling, som en
lang velse i at trkke paa en Aare har givet den; men han gjr sig
saa megen Umage, at det er umuligt at blive vred paa ham, da han
forvrigt er flink ombord og paa et Farti jo i sit Element.

Manden paa Udkig er en Bornholmer. Om disse har man den gamle
Tradition, at man ikke maa have flere af dem ombord, end der er
Master i Skibet, og dette grunder sig paa en af Krigsartiklernes
barbariske Straffe. Det hedder: "Trkker Nogen Kniv, da skal den
slaaes gjennem hans Haand til Masten og han selv rive den ud" --
Bornholmernes Hidsighed og Trttekjrhed udsatte dem i gamle Dage
for hiin Straf. Nutildags ere hverken Straffene eller de saa
slemme, skjndt man ikke kan fritage dem for en Slags snakkende
Paastaaelighed, der kommer ovennvnte Feil temmelig nr. De ere
imidlertid nogle af de meest uforfrdede Sfolk i Verden, og ere tidt
i mange Aar borte fra Hjemmet i fremmed Fart. Heller ikke vare de i
gamle Dage bekjendte for megen Flsomhed, men for en temmelig strk
Nrighed, hvorpaa flgende lille Anekdote afgiver et Beviis.

En bornholmsk Skipper sidder i Kahyten og rger sin Pibe, da han
hrer et Pladsk i Vandet og en Sti paa Dkket.

"Hvad var det?"

"Kaptain, det var Kokken, der gik overbord!" (Kaptainen stikker
Hovedet ud af Dren.)

"I Jesu Navn, han maa berge sig selv; Storbaaden kan ikke vage -- Gud
vre ham naadig!" (Trkker sig tilbage og rger videre -- et Ophold,
nok et Pladsk.)

"Hvad var det?"

"Kaptain, Kaptain -- Grisen gik overbord!" (Kaptainen styrter op paa
Dkket.)

"Ih for en Ulykke -- luf til Vinden, Din Slubbert, rap jer med
Storbaaden og berg det uskyldige Dyr i Jesu Navn, at det ikke skal
synke for vore ine."

Nrige ere Bornholmerne endnu, eller de have idetmindste megen
Kjbmandsaand; kun er det nu ikke Andres, men deres eget Liv de ere
uflsomme for. I deres smaa Baade vove de sig langt ud til
forbiseilende Skibe for at slge g og Hns, og det er da ikke saa
underligt, at de ere noget dyre med dem, naar deres Liv undertiden er
Indsatsen.

Lader os gaae ned under Dkket. Der trffe vi Baadsmand, Kanoneer,
Seilmager og Tmmermand, og Alle skrive de deres Regnskabsbger
til Dato; det er jo Sndag imorgen, og saa skulle disse tilligemed
alle vrige Protokoller, attesterede af Officererne, forelgges
Chefen. Det er hverken Baadsmandens eller hans Kollegers
Yndlingsbeskjftigelse, vi der trffe dem ifrd med; han er en "rask"
Mand og frdes helst paa Dkket; men nu har han Frivagt, og der er
for ieblikket ikke Brug for hans Pibe og Stemme. Naar det gjlder,
komme de frem, og han er ikke den Mand, der sparer paa dem.

Hernede paa Banjerne efterseer Frivagten sit Ti; men de have Borde
og Bnke til deres Disposition, hvad der meget konvenerer "Digteren"
-- thi vi have ogsaa en Reprsentant for denne dle Kunst ombord.
Han er en fredsommelig Mand, og nyder, paa Grund af nogle
Leilighedsdigte, endeel Agtelse blandt Mandskabet. Med et tankefuldt
Blik og et Par barkede Nver, hvoraf den ene holder en Mellemting af
en Pen og en Pensel (da det er en Staalpen, surret til et
Penselskaft), finde vi ham biet over et Stykke Koncept, der alt har
modtaget flgende to Strofer:

  "Du stolte rn,
  Som frer mig saa langt bort fra min Kone og mine smaabitte Brn --

og nu venter paa videre Mrker af Aandens Flugt. Henne ved Kabyssen
om Bagbord staaer Skibskokken ifrd med at koge Folkenes Thee; om
Styrbord staaer Mesterkokken, der er en dannet Mand og ved flere
Leiligheder siger til Oppasseren Peter: "Fy, Peter, jeg kan ikke
begribe, hvorledes Du kan bekvemme Dig til at tage et saadant Ord i
Din Mund som 'Fanden gale mig' -- Du som er saa udannet, at Du kalder
en _Omelette aux Confitures_ for Finkenet Overture!" For ieblikket
trffe vi samme Mand i en dybsindig Betragtning, med den ene Haand
velvillig hvilende paa et Svinehoved, i hvis brustne Blik han sger
at udgrunde en eller anden dyb Hemmelighed, og med den anden flade
Haand distrait hvilende paa Hoften. "Vel har jeg", siger han til
Hovmesteren, der med en sprgende Mine betragter ham, "adskillige
Gange forvandlet -- om jeg saa maa sige -- en tam And til en Vildand;
men at forvandle et tamt Sviin til et Vildsviin -- det ligger udenfor
min egentlige Praxis!"

Men hvad er det for en Latter, der lyder derhenne? En Klynge har
samlet sig om et enkelt Individ, der lader til at have sagt noget
Morsomt, det seer man paa den flotte og selvbevidste Maneer -- han er
_maitre de plaisir_ ombord. Hvad Landsmand er han forresten? Lser,
han er en Kjbenhavner og Stedfortrder ovenikjbet. Han er et
vittigt Hoved, og han er ligesom Pahlen i Adam Homo et miskjendt
Geni. Men ikke nu; nu er han i sin Glorie; han er et Orakel blandt
Folkene, blandt hvilke han fremtrder med et Forraad af Sange,
hvoriblandt adskillige gemene, og danner sig hurtigt en Cirkel af
Beundrere; hans Nytte til at stte Liv i Folkene kan ikke bengtes,
skjndt det indsees, at han, hvis Togtet varer lnge nok, vil
kulminere og styrte fra sin populaire Hide. Det Tidspunkt
indtrffer, da hans staaende Fraser ere opbrugte, hans gemene Viser
forslidte, hans Kredit forspildt; da er det han tager fat paa en
anden Maade -- ved Spirituosa sger han at erstatte Mangel paa
Spiritualitet; han taler til enkelte svage Hoveder om slet Kost,
faaer dem opsatte paa at klage, drikker sig fuld iland, skjlder ud,
kommer i Bien, i Straffebakken og ender maaskee med en Lussing.

Man kan ikke omgaaes varsomt nok med visse Stedfortrdere, isr de
Folk, der gaae ud af Tjenesten og som man troer sig kvit, indtil man
en skjn Dag seer dem ombord i ovennvnte Egenskab. Vi kjende flere
Exempler herpaa; de begynde godt nok, men holde aldrig ud, hvortil
Grunden er, at ikke Faa af dem ere af den Kaliber, som vi ovenfor
have omtalt. Vi ville ikke kaste en Skygge paa Stedfortrdere eller
Kjbenhavnere i det Hele; men vist er det, at han som sidder der --
han ender sikkert i Bien. _Sic transit gloria mundi!_

Fyrbderne maa ogsaa gjerne underkastes en omhyggelig Revision, inden
de komme ombord -- i Mangel deraf en strng Kontrol ombord. Til denne
Bestilling faaes ofte slette Subjekter.[3]

 [3] Paa kortere Togter er det undertiden vanskeligt nok at udpege
 Sletheden. Paa lngere Togter angiver den sig selv. Men enten
 Touren er kort eller lang, udgjre de slette Elementer kun en meget
 lav Procent af Bestningerne i vore Skibe.

Det er Aften. Der er Liv forude paa Bakken. Der er Koncert, Sang og
Dands. Primo- og Sekund-Violin trakteres taalelig vel, og
understttes paa det Smagfuldeste af en Ladestokke-Triangel, en tom
Blikdaase som Tromme og en Barneflite, hvorpaa en stor skjgget Mand
spiller med uforligneligt Alvor; man dandser Valse og Sextoure og
"Hvorfor skulde jeg ikke gifte mig" akkompagnerer en lystig Reel, som
lokker Officererne til at vre Tilskuere; Melodien slaaer om til
_Yankee doodle_ og Dandserne ere utrttelige; de meest Adstadige
smittes, og selv den forknytte Oppasser, der i sin Fortvivlelse og
Ssyge vilde i Land ved Skagen og nu er et Pragtexemplar af Fedme,
faaer sig en Svingom, men bliver flau, da hans Lieutenant siger: "det
var Ret, Jens!"

Omsider ender Dandsen og Sangen toner. Adskillige af de faste Folk
have hjemme en Sangforening, og er man saa heldig at have nogle
Stemmer ombord, hvad nsten altid er Tilfldet, er dette en stor
Nydelse; man hrer nu ikke lutter Matrossange, men smukke
fiirstemmige fdrelandske Viser, der foruden at anslaae den veemodige
Stemning, som Hjemmets Toner medfre, vkke den styrkende Flelse om
Fdrelandet, som vi Alle tjene, som vi fre med os ombord og som vi
skulle bevare uplettet, hvor vi komme i Verden.

Klokken er 10; Tonerne ere hendde, Officererne ere med en: "god
Vagt!" til den Vagthavende gaaede tilkis, Chefen har faaet Melding
om, at Ild og Lys er slukket, har givet sine Ordrer for Natten og er
gaaet ned; der er stille i Skibet, og man hrer kun Sens Skvulpen,
Udkiggenes eensformige "Alt vel" og nogle af Vagtfolkenes afmaalte
Skridt forude. Foroven skinne Stjernerne; men Nathuuslanternen
oplyser Kompasset; den grnne Lanterne om Styrbord og den rde om
Bagbord sende deres varslende Straaler ud i Rummet -- Skibet er
overladt til den Vagthavende, og denne igjen til sine egne Tanker.

       *       *       *       *       *

Der er for Tiden megen Uklarhed paa det nautiske Gebeet. Skibenes
Form og Skytsets Styrke sge at overbyde hinanden i et stedse
stigende Forhold, hvis Slutningsled det neppe er givet vor Tid at
see. Monitor's og Merrimac's Kamp har endelig stillet Sagen paa
Spidsen, og Marinerne drmme nu kun om Jern og Pandser, som man ikke
kan faae svrt nok og om Kanoner, der muligviis antage de
Dimensioner, at man maa betjene dem med Damp.

Men hvad der ikke er forandret i sit Vsen, det er Sen og Vinden, og
Erfaringen har i afvigte Aar viist, at de stte visse Grndser for
den gigantiske og kolossale Skibsbygning, som ikke ustraffet tr
overskrides, eller idetmindste, at Tekniken endnu maa forme sig under
Elementernes Villie, som den saa stolt bekmper, men endnu ikke har
overvundet. Ved hvert nyt Forsg modtages der en Mindelse derom. Paa
Verdens strste Passageerskib _Great Eastern_ knak Roret, da det
forrige Aar gik over Atlanterhavet, og den mgtige Masse laae i
adskillige Timer som en Boldt for Sen; det engelske Pantserskib
_Warrior_ (der forresten ogsaa har Seil) var paa sin sidste Prve i
Spanske Sen, paa Grund af sin store Jernvgt, over al Maade voldsomt
i sine Bevgelser. Alle Luger maatte lukkes tt til for at holde
Vandet ude, og Temperaturen blev derved under Dkket saadan, at
Folkene vare nrved at kvles. Over det nye Stof er man endnu ikke
Herre, hvor ivrigt der end arbeides derpaa. Hvor meget man end gjr
sig Umage for at overfre det nye Princip paa sgaaende Skibe, mder
man, som sagt, denne Modstand af Sen og Vinden, som der, foruden
mekaniske Midler, maa Kjendskab og Erfaring til at stride imod. Den
Tanke, at man i Fremtiden kun skulde behve Maskinfolk og
Artillerister, er derfor ogsaa kun berettiget, hvor Talen er om
flydende Batterier, der skulle bevge sig i smult Vande, og der maa
da alligevel altid nogle Skyndige til at fre disse. Skulle de ligge
fortiede, gaae de jo over til at betragtes som Fstninger. Hvad
ikke-sdygtige Folk have kunnet udrette paa disse, have vi seet i
vore Blokskibes heltemodige Kamp 1801.

Vi ville ikke her nrmere gaae ind paa de forskjellige Fremtoninger
af den nyere maritime Krigsfrelse, der desuden ligger i en
Overgang, som tilhrer Experimentet, men er temmelig uholdbar for
Betragtninger, der skulle lede til bestemte Resultater, og vi have
kun berrt dem for at antyde, at det Nye i alt Fald man bygges paa
Basis af det Gamle. Naar Skibet er i Sen, maa det -- ligemeget hvad
Skikkelse det har -- have sin bestemte Organisation; det maa have en
Bestning, der kan betjene Kanonerne paa det slingrende Dk, og da
det maa have Seil som Reserve, maa det have Folk, der forstaae at
arbeide med disse. Det maa have en Chef, der forstaaer at fre det
over Sen, at bruge det mod Fjenden, at lade dets Flag med re vaie
paa fremmede Steder. Det maa have Officerer til Vagt, Navigering og
al den indvendige Tjeneste. Dampen gjr ingenlunde Alting saa jvnt
og glat -- man stiller strre Fordringer til det Skib, som har den,
og en strre Paapassenhed er under mange Forhold ndvendigere under
Damp end under Seil. Indfrelsen af Dampen har paalagt Sofficeren en
moralsk Forpligtelse mere, uden at tage nogen af hans forrige fra
ham, hans Fag er blevet mere videnskabeligt begrundet i de senere
Aar; men den Skole, hvori han skal uddannes, er og bliver Praxis.
Orlogstjenesten bliver hans vigtigste Opgave, og vi have i det
Foregaaende sgt at give et skizzeret Billede af dennes Udvikling og
viist, hvorledes Orlogsskibet er en Stat, dannet under sregne
Betingelser med eet bestemt Formaal. Lsrevet fra Alt, henviist til
sine egne Krfter, bestaaende ved sine egne Love, udfolder det i Sen
den Virksomhed, som efterhaanden drager alle de forskjellige
Elementer indenborde til sig, lrer hvert isr at gjre sin Dont og
at yde sit Bidrag til det Hele, og derfor er det vigtigt, at man
holder Orlogsskibet i Sen; thi Tjenesten lres kun tilfredsstillende

                        Ombord!




Indhold.

                                                                 Side

Udreise og Ankomst til erne....................................... 1

Togt til La Guayra og Porto Cabello (Besg i Caracas) (9de
Septbr.--29de Septbr.)............................................. 5

Ved de danske er (29de Septbr.--2den Novbr.)..................... 24

Tour til St. Kitts (St. Christophe) (2den Novbr.--9de Novbr.)..... 27

Ved de danske er (9de Novbr.--29de Decbr.)....................... 30

Togt til Santa Marta, Kingston (Jamaica), Rum Key og Havana (29de
Decbr. 1861--6te Febr. 1862)...................................... 34

Ved de danske er (6te Febr.--24de April)......................... 45

Togt til Martinique og Trinidad (24de April--9de Mai)............. 46

Ved de danske er (9de Mai--1ste Juni)............................ 57

Hjemreise. -- Oversigt............................................ 58

       *       *       *       *       *

"Ombord" (et Supplement).......................................... 85




       *       *       *       *       *


Baron Mnchhausens vidunderlige Reiser

tillands og tilvands, fortalt af ham selv. Med Lithographier.
Indb. 84 Sk.


Ved Saltsen

et Besg hos Mormonerne i Utah, af W. Chandless, oversat fra
Engelsk. hft. 1 Rd. 48 Sk.


Fr. Markham eller de unge Reisende

i Czarens Land, af W. Kingston, oversat fra Engelsk, Med
Lithographier. Indb. 1 Rd. 20 Sk.


Reiseskitser fra Syden

af H. R. hft. 1 Rd. 24 Sk.


De vaade Veie

eller Midshipman ~Neil d'Arcys~ Levnet og Bedrifter, af W. Kingston,
oversat fra Engelsk. Med Lithographier. Indb. 1 Rd. 72 Sk.


Et Aar i Grnland

af Fr. Jacobsen. Med Kort, hft. 48 Sk.

       *       *       *       *       *


En lille gudelig Smandsbog,

 oversat og med ~Tillg~ forsynet
 af
 Pastor M. Th. Wldike. Indb. 40 Sk.


                                        Fr. Wldikes Forlagsboghandel




Udkommen er:


Morgenstudier angaaende Regjeringskunsten

 af
 #Kong Frederik II. af Preussen,#
 kaldet den Store,
 ~skrevne for hans Neveu~.
 Hft. 24 Sk.


Krigen i China i 1860,

 med Beskrivelse af
 Landet og Indbyggerne,
 af #J. G. Wolseley#, oversat fra Engelsk af ~W^m. Mariboe~.
 Priis 1 Rd. 24 Sk.


Pariserskafottets Historie

 eller
 Familien Sansons Memoirer,
 udgivne af #H. Sanson#, forhen Skarpretter i Paris.

1ste og 2den Deel indeholder:

Historisk Oversigt over de forskjellige Straffemethoder -- Familien
Sansons Memoirer -- Min Families Oprindelse -- Charles Sanson de
Langval -- Forudsigelsen -- Tilflugtstedet -- Charles Sansons
Manuscript -- Ankomsten til Paris -- Madame Tiquets Proces og
Henrettelse -- Flyveskrifter under Ludvig den Fjortende -- Nicolas
Larcher -- En Rverdomstol i det 18de Aarhundrede -- Tiggeren --
Cellemares Sammensvrgelse -- Marquise de Parabre -- Laws System --
Grev Horn -- Cartouche -- Cartouches Medskyldige -- Franois Damiers
-- Lally Tollendal -- Chevalier de la Barre -- Skarpretter og
Parlamentet.

Subskription paa dette meget interessante Vrk, der vil udkomme i #c.
16 Hefter __ 20 .#, modtages i enhver Boghandel.


 En Slavindes Liv og Kamp,

 fortalt af hende selv, oversat fra Engelsk af W^m. Mariboe.

Det er en velskreven Bog, som i en Rkke Afsnit, gjennem en enkelt
Slavindes Liv, giver os en Skildring af det amerikanske Slaveri med
dets mange Afskyeligheder og viser navnlig dets srgelige Indflydelse
paa den unge Pige og den moralske Fordrvelse, hun som en Flge deraf
er udsat for.

I illustr. Papbind 1 Rd. 36 .





End of the Project Gutenberg EBook of Korvetten Heimdals Togt til de
vestindiske Farvande i Aarene 1861 & 1862, by Jacob Holm

*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK KORVETTEN HEIMDALS TOGT TIL ***

***** This file should be named 34103-8.txt or 34103-8.zip *****
This and all associated files of various formats will be found in:
        http://www.gutenberg.org/3/4/1/0/34103/

Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
public domain material made available by Google Books.


Updated editions will replace the previous one--the old editions
will be renamed.

Creating the works from public domain print editions means that no
one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
(and you!) can copy and distribute it in the United States without
permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
such as creation of derivative works, reports, performances and
research.  They may be modified and printed and given away--you may do
practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
subject to the trademark license, especially commercial
redistribution.



*** START: FULL LICENSE ***

THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK

To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
distribution of electronic works, by using or distributing this work
(or any other work associated in any way with the phrase "Project
Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
Gutenberg-tm License (available with this file or online at
http://gutenberg.net/license).


Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
electronic works

1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
and accept all the terms of this license and intellectual property
(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.

1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
used on or associated in any way with an electronic work by people who
agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
even without complying with the full terms of this agreement.  See
paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
works.  See paragraph 1.E below.

1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
collection are in the public domain in the United States.  If an
individual work is in the public domain in the United States and you are
located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
keeping this work in the same format with its attached full Project
Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.

1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
a constant state of change.  If you are outside the United States, check
the laws of your country in addition to the terms of this agreement
before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
creating derivative works based on this work or any other Project
Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
the copyright status of any work in any country outside the United
States.

1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:

1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
copied or distributed:

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.net

1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
and distributed to anyone in the United States without paying any fees
or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
1.E.9.

1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
with the permission of the copyright holder, your use and distribution
must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
permission of the copyright holder found at the beginning of this work.

1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
License terms from this work, or any files containing a part of this
work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.

1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
electronic work, or any part of this electronic work, without
prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
active links or immediate access to the full terms of the Project
Gutenberg-tm License.

1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.net),
you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
License as specified in paragraph 1.E.1.

1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.

1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
that

- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
     must be paid within 60 days following each date on which you
     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
     address specified in Section 4, "Information about donations to
     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."

- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
     License.  You must require such a user to return or
     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
     and discontinue all use of and all access to other copies of
     Project Gutenberg-tm works.

- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
     of receipt of the work.

- You comply with all other terms of this agreement for free
     distribution of Project Gutenberg-tm works.

1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
electronic work or group of works on different terms than are set
forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
Foundation as set forth in Section 3 below.

1.F.

1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
works, and the medium on which they may be stored, may contain
"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
your equipment.

1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
liability to you for damages, costs and expenses, including legal
fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
DAMAGE.

1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
written explanation to the person you received the work from.  If you
received the work on a physical medium, you must return the medium with
your written explanation.  The person or entity that provided you with
the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
refund.  If you received the work electronically, the person or entity
providing it to you may choose to give you a second opportunity to
receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
is also defective, you may demand a refund in writing without further
opportunities to fix the problem.

1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.

1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
provision of this agreement shall not void the remaining provisions.

1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
with this agreement, and any volunteers associated with the production,
promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
that arise directly or indirectly from any of the following which you do
or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.


Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm

Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
electronic works in formats readable by the widest variety of computers
including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
people in all walks of life.

Volunteers and financial support to provide volunteers with the
assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
and the Foundation web page at http://www.pglaf.org.


Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
Foundation

The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
http://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
permitted by U.S. federal laws and your state's laws.

The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
throughout numerous locations.  Its business office is located at
809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
information can be found at the Foundation's web site and official
page at http://pglaf.org

For additional contact information:
     Dr. Gregory B. Newby
     Chief Executive and Director
     gbnewby@pglaf.org


Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation

Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
spread public support and donations to carry out its mission of
increasing the number of public domain and licensed works that can be
freely distributed in machine readable form accessible by the widest
array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
status with the IRS.

The Foundation is committed to complying with the laws regulating
charities and charitable donations in all 50 states of the United
States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
with these requirements.  We do not solicit donations in locations
where we have not received written confirmation of compliance.  To
SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
particular state visit http://pglaf.org

While we cannot and do not solicit contributions from states where we
have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
against accepting unsolicited donations from donors in such states who
approach us with offers to donate.

International donations are gratefully accepted, but we cannot make
any statements concerning tax treatment of donations received from
outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.

Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
ways including including checks, online payments and credit card
donations.  To donate, please visit: http://pglaf.org/donate


Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
works.

Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm
concept of a library of electronic works that could be freely shared
with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.


Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
keep eBooks in compliance with any particular paper edition.


Most people start at our Web site which has the main PG search facility:

     http://www.gutenberg.net

This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
