Project Gutenberg's Beretning om Folke-Hiskolen i Rdding, by Christian Flor

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.net


Title: Beretning om Folke-Hiskolen i Rdding

Author: Christian Flor

Release Date: November 10, 2010 [EBook #34272]

Language: Danish

Character set encoding: ISO-8859-1

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BERETNING OM FOLKE-HISKOLEN ***




Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
public domain material made available by Google Books.





Afskriverens bemrkninger: Denne bog er oprindelig trykt med
frakturskrift; i nedenstende tekst er _ brugt til at angive
antikvaskrift, mens symbolet ~ er brugt til at angive
s p a t i e r e t tekst. Originalteksten skelner ikke mellem
stort I og J, og ved angivelse af initialer har det derfor
sjldent vret muligt at skelne. Nedenstende tekst anvender
I. i sdanne tvivlstilflde.




 Beretning
 om
 Folke-Hiskolen i Rdding

 af

 C. Flor,
 Professor.


 Med tvende Steentryk.


 Kjbenhavn.

 Trykt hos J. C. Scharling.

 1846.




Den hiagtede Comitee for Danske Underviisnings-Anstalters Fremme i
Nord-Slesvig har opfordret mig til at give en historisk Beretning om
Folke-Hiskolen i Rdding, hvorved Publikum kunde blive bekjendt med
dens nuvrende Tilstand og tidligere Skjbne. Ligesaa fuldt som jeg
erkjender min Forpligtelse til Comiteen, hvis Bistand det ene og
allene skyldes, at Hiskolen er kommen i Stand, at opfylde dette
nske, ligesaa fuldt indseer jeg Comiteens Forpligtelse til at
underrette dens Mandanter om Resultaterne af den Lreanstalts
Virksomhed, til hvis Grundlggelse og Vedligeholdelse den strste
Deel af deres Bidrag ere anvendte.

Man siger, at alt Nyt, som skal have store og vigtige Flger, har en
besvrlig Fdsel og en trang Barndom. Hvis det ogsaa omvendt kunde
siges, at det Nye, som har ualmindelige Vanskeligheder at overvinde,
altid bliver til noget Fortrinligt, saa maa Hiskolen i Rdding komme
til at bre rige og herlige Frugter; thi det varede lnge inden den
kunde komme tillive, og, saa ungt dens Liv end er, har den allerede
havt mangen Fare at bestaae. At erfare noget Niere herom, kunde
vistnok interessere Mange; men hvor megen Lyst jeg, baade af denne
Aarsag og tillige for min egen Skyld, end kunde have til i denne
Henseende at levere udfrligere Meddelelser, saa afholde dog flere
gyldige Grunde mig derfra. Den gode Sag vilde blive udsat for stor
Fare, hvis Alt, hvad der er sandt, blev sagt; jeg kan kun love, at
Alt, hvad der bliver sagt, skal vre sandt.

    Rdding Hiskole i Marts 1846.
                                                Flor.




Hiskolen i Rdding er ikke den frst paatnkte Hiskole her i
Nord-Slesvig. Allerede i Slutningen af 1841 udstedte nogle Prster og
Gaardeiere paa Vestkanten i Slesvig, i hvis Spidse Pastor Hagen i
Meolden stod, en Indbydelse til at oprette en Dansk Hiskole i
Snderjylland. Planen var meget vel anlagt, stemte i sine
Grundprinciper temmelig overeens med den for Rdding-Hiskole, vilde,
som mere lig det Sdvanlige, formodentlig lettere have fundet Indgang
hos Publikum, og maaskee havt frre Vanskeligheder at kmpe imod end
den hervrende. Dog, dette sidste er uvist; thi ogsaa dens Formaal
var Bondestandens Oplysning og Nationalitetens Opvkkelse, og disses
Fjender vilde da vel ligesaafuldt have vendt deres Vaaben imod den,
som de gjorde det mod Rdding-Hiskole. Iflge Planen vilde den
projecterede Hiskole omtrent blive det, som man sdvanlig tnker sig
ved en Middelskole, hvoraf det vistnok kunde vre saare nskeligt at
flere oprettedes omkring i Landet. Men da en anden af den
Slesvig-Danske Sags Venner, Prof. Flor, kun ventede paa en gunstig
Leilighed til at realisere en strre og mere omfattende Idee om en
national Folke-Hiskole i Nord-Slesvig, og man indsaae Umuligheden af
at faae ivrksat mere end den ene Plan, saa besluttede man ikke at
splitte Krfterne, stille den ene i Bero, og prve paa den vigtigste,
om endog vanskeligste, frst. Da derfor den Slesvigske Forening
havde dannet sig, udkastede Prof. Flor en Plan til en strre
Folke-Hiskoles Oprettelse i Nord-Slesvig og forelste den i en
Forsamling af den Slesv. Forening den 14 Aug. 1843. (Planen findes
aftrykt i Dannevirke for 19de Aug. 1843), og Foreningen besluttede
at antage sig denne Sag af al Magt. Denne Plan vandt dog ikke Bifald
hos det strre Publikum: Nogle fandt den for demokratisk, Andre
for aristokratisk, Alle for utydelig og ubestemt, og selv
Nationalitetssagens og Forfatterens niere Venner frygtede for, at
den var for chimairisk og uudfrlig i Virkeligheden. Ikke destomindre
lovede den Kjbenhavnske Comitee til danske Underviisningsanstalters
Fremme i Nord-Slesvig at ville understtte Hiskole-Sagen med et Laan
af 5000 Rbd. i 5 Aar, og en aarlig Gave af 600 Rbd. i ligesaa lang
Tid. Den Slesvigske Forening udnvnte imidlertid i en Forsamling den
17 Novb. 1843 en Comitee, bestaaende af de 3 Gaardmnd Hans Nissen,
Nis Steffensen og Laurids Skau, som i dens Navn skulde kjbe en
passende Gaard og ellers foretage alt det Forndne til Sagens Fremme.
Prof. Flor udarbeidede derfor den oprindelige Plan nrmere til et
Udkast til Indretningen af en Folke-Hiskole i Nordslesvig, (aftrykt
i Dannevirke for 20 Juli 1844), i hvilken Form den vandt en
gunstigere Bedmmelse, navnlig behagede den Kbhavnske Comitee bedre.
De tre ovennvnte Gaardmnd indgave nu i den Slesvigske Forenings
Navn en allerunderdanigst Ansgning til Hans Majestt om at maatte
oprette en Hiskole efter vedlagte Udkast. Ogsaa kjbte de i
Vinterens Lb en Gaard af Krigsassessor Kjr i Rdding By for 12,000
Rbd. Det er ofte blevet sagt, og vistnok ikke ganske uden Grund, at
denne Gaard blev betalt for dyrt og laa baade for nordligt og for
isoleret. Men de havde vigtige Grunde, hvoraf de lode sig bestemme:
Frygt for de Hindringer, som muligen kunde lgges Hiskolens fri
Udvikling i Veien af Embedsmnd, som ikke vare den Danske
Nationalitetssag gunstige, foraarsagede, at man nskede Hiskolen
anlagt i det Trninglenske, hvor man haabede at kunne formaae Hans
Majestt til at overdrage Overopsynet til Biskoppen i Ribe, hos hvem
man forudsatte et venligt Sindelag for Sagen; Gaarden laa midt
imellem st og Vest; den havde et godt Vaaningshuus, hvor to
Skolestuer og Bolig for tvende Lrere uden Vanskelighed kunde
indrettes; endelig nskede man snarest muligt, helst med Sommerens
Begyndelse, at kunne aabne Skolen. I en Forsamling den 12te Februar
1844 meddeelte de den Slesv. Forening Underretning om det afsluttede
Gaardkjb, og der udvalgtes en Direction for den tilkommende
Hiskole, bestaaende af Prof. Flor som Formand og speciel
Underviisningsdirecteur, fremdeles: Pastor Hertel i Moltrup, Pastor
Schler i Wodder, Hans Nissen, Gaardmand i Hammelev, Laurids Skau,
Gaardmand i Sommersted, Landvsenscommissair Knudsen i Forballum og
Smidt, Eier af Kjr Mlle. Disse maatte nu frst og fremmest vre
betnkte paa at skaffe det Vigtigste af Alt, en Forstander. Deres
Valg faldt paa Cand. i Theol. J. Wegener, som flere af Directionens
Medlemmer personlig havde lrt at kjende ved Skamlingsfesten, og som
opholdt sig som Huuslrer hos Provst Plesner paa Langeland, og man
aabnede Underhandlinger med ham i denne Anledning. Men netop Det, som
bragte Directionen til at foretrkke ham for enhver anden af dem, den
kunde tnke paa: hans varme og strke Flelse for Fdreland og
Nationalitet, hans klare Syn for en saadan Hiskoles Vigtighed og for
Forstanderpostens overordentlige Vanskeligheder, indgav ham mange
Betnkeligheder, ikke om han skulde opgive sin behagelige og kjre
Stilling i Provst Plesners Huus, thi det gjaldt Fdrelandets
Tjeneste, men om han vilde vre istand til at opfylde dets store
Fordringer. Han modtog omsider Tilbudet, og man var altsaa for
saavidt hjulpen, isr da ogsaa den anden Lrer blev antagen, Cand. i
Theol. Mller fra Gram, om hvem man havde al Grund til at haabe det
Bedste. Men endnu kom ingen Tilladelse fra Hans Majestt til at
oprette Skolen, og vore Modstandere truede med at det ligefrem vilde
blive os ngtet. Dette skete dog ikke, og den 17 Juni underskrev H.
M. allernaadigst Tilladelse til at oprette en Folke-Hiskole i det
nordlige Slesvig under Overtilsyn af Hr. Amtmand Conferensraad
Johannsen i Haderslev og Hr. Provst Matzen i Hygom. Det besluttedes
da, at Hiskolen skulde begynde den 1 Novbr 1844.

Der var imidlertid passeret og passerede fremdeles i Aarets Lb
Meget, som virkede lammende paa hele Nationalitetssagen, altsaa ogsaa
paa Hiskolen. Det Kgl. Patent af 29 Marts, hvorved det ngtedes de
dansktalende Slesvigere at have samme Ret i Stndersalen som de
tysktalende; den herved foranledigede Udstedelse af den saakaldte
Slesvigske Forenings Protocol-Extract af 12 Juni; det herpaa fulgte
Forbud imod den Slesvigske Forenings Sammenkomster og den vidtlftige
og dog resultatlse Undersgelse om denne Extracts Forfatterskab; den
overordentlig lange Tid, som hengik uden at den Kgl. Tilladelse til
at oprette Hiskolen kom, skjndt kort tilforn Oprettelsen af en
Slesvigholstensk Hiskole i Rendsborg hurtigen var bleven bevilget --
alt Dette og meget Andet nedslog i hi Grad de dansksindede Bnders
Mod: de troede, at naar de havde selve den allerhieste Regjering
imod sig, vilde al Modstand vre forgjves, og, med Bondestandens
naturlige Forkjrlighed for Fred og Ro, bleve de trtte og kjede af
den bestandige og frugteslse Kamp imod det antidanske Parti, trak
sig tilbage hver til Sit, og opgave at tnke paa Andet end deres egne
Personer og deres materielle Fordeel. Disse Forhold vare ikke
gunstige for Hiskolesagen, der nu for det meste maatte skytte sig
selv. Medlemmerne af Directionen, hvis Formand boede i Kiel, vare
adspredte omkring i Landet, ingen i Nrheden af Rdding, og flte kun
liden Opmuntring til at tage sig af Sagen. Da derfor Hr. Wegener den
19de October ankom til Rdding, maatte han vistnok strax fornmme, at
her skulde hans Kjrlighed til den Nord-Slesvigske Sag og Mod til at
give sig i Kampen for den, sttes paa den alleralvorligste Prve. Men
han tog sig i Forholdene som en Mand. At aabne Hiskolen til den
fastsatte 1 Novbr, derpaa var ikke at tnke; men han gjorde hvad han
formaaede, for at dette dog kunde skee snarest muligt. Imidlertid
ankom til hans store Trst ogsaa Hr. Mller, i hvem han fandt en
kjrlig og redelig Ven og en trofast og samvittighedsfuld
Medarbeider, hvad han bestandig er vedbleven at vre.

Endelig skulde Hiskolen aabnes den 7de Novbr 1844. Hvor mange
Elever der vilde komme, vidste man ikke, da kun 3 __ 6 havde meldt
sig, og da det slesvigholstenske Parti arbeidede af al Magt paa at
afholde Enhver fra at drage derhen. Til Alles Forundring indfandt sig
20 Elever fra forskjellige Egne. (I Vinterens Lb kom to til).
Foruden disses Fdre og Formyndere vare ogsaa endeel af den
Slesvigske Forenings Medlemmer tilstede. Man forsamlede sig nu i den
store Lsesal, hvor Hr. Wegener besteg Kathedret og holdt en
Indvielsestale, som satte Alle i Begeistring, og hvorved han vandt
Alles Hjerter, baade de Unges og de Gamles. Siden efter blev der
holdt Gilde, og Dagen endtes med godt Mod og gode Forhaabninger; thi
Grundstenen syntes dog nu at vre lagt til det nye aandelige
Dannevirke. Eleverne fik Logier omkring i Byen, saa godt det lod sig
gjre, flere Steder maadeligt nok. Underviisningen og velserne
begyndte, og Hr. Wegener og den anden Lrer, _Cand. theol._ Mller
sgte nu at gjre samme saa frugtbringende som muligt. Det var en
usdvanlig Opgave, de havde at lse, thi Eleverne vare saare
forskjellige baade i Alder og Evner; men det lykkedes dem over
Forventning, da de, uagtet der naturligviis toges tilbrligt Hensyn
til Elevernes hidtilvrende Stilling og Dannelse, fulgte det af
Hiskolen vedtagne Princip: at man mere maa frygte for at gjre
Foredraget for lavt og for langsomt for de bedre Hoveder, end for
hit og for fremskridende for de ringere. Hiskolen beholdt desvrre
Wegener kun et halvt Aar. Han havde i den Tid vundet Elevernes og
Forldrenes Kjrlighed, Tillid og Agtelse, og han besidder endnu
her i Nord-Slesvig disse skjnne levende Mindesmrker om sin
Virksomhed friske og usvkkede, ligesom han heller ikke kan faae
Rdding-Hiskole af sine Tanker og sit Sind, trods alle de med den
forbundne Savn og Ubehageligheder. Men det Tilbud, som uventet blev
gjort ham om et betydeligt Prstekald, troede han ikke at turde
afvise, da Erfaringen allerede havde lrt ham, at hans af Naturen
svagelige Helbred efter al Sandsynlighed ikke lnge vilde kunne holde
ud paa en saa angribende Post som denne, og da han sikkert haabede
ogsaa i sin nye Stilling at kunne vre Hiskolen til mangfoldig Gavn.

Der skulde altsaa sges en ny Forstander i den afgaaendes Sted. Man
maatte nsten ansee det for umuligt at finde Nogen, som kunde og
vilde paatage sig en Post, der gjorde store Fordringer baade i
aandelig og moralsk, ja selv i legemlig Henseende, der var fuld af
Savn og Besvrligheder, og tilbd Intet af det man kalder
Behageligheder, ja ikke engang nogen Sikkerhed for Fremtiden, kort
sagt aldeles Intet uden for Den, der flte Drift til at arbeide i
Patriotismens og Menneskekjrlighedens Tjeneste, og betragtede
Hiskoleideen som en Frugt af disse. Og om man end blandt Ungdommen
kunde haabe at finde Nogen med Begeistring nok til at trde ind i en
saa opoffrende Virksomhed, saa turde man hos den Unge ikke vente et
saa praktisk skarpt Blik og en saa seig Udholdenhed, at han ei vilde
blive forvirret af Slesvigs forviklede Forhold, eller trt af den
daglige Kamp og kjed ad de mange nedslaaende Erfaringer om den
Aarhundreder gamle Aandsundertrykkelses bedrvelige Flger. Da
besluttede Prof. Flor som Den, der flte, at han var nrmest til at
gjre Alt for at frelse Hiskolens Existens, at opgive sin Stilling i
Kiel og interimistisk at tage Ophold i Rdding og overtage
Forstanderens Functioner, for om muligt at faae Alting saavidt
ordnet, at Hiskolen kunde ansees for at have overstaaet de strste
Vanskeligheder og naaet en nogenlunde sikker Tilvrelse. Comitteen i
Kjbenhavn for Dansk Underviisnings Fremme i Slesvig, som tilfulde
indsaae Sagens Vigtighed, lovede ham at gjre Alt hvad der stod i
dens Magt for under disse Omstndigheder at opretholde det begyndte
Vrk. Han sgte derfor og erholdt af Hans Majestt allernaadigst sin
Afsked.

Imidlertid havde det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab ogsaa velvillig
antaget sig vor gode Sag og ikke alene forret os en udvalgt Samling
af landoekonomiske Skrifter samt flere Agerdyrkningsredskaber, men
ogsaa lovet os et Bidrag af 200 Rbdlr. aarlig i 3 Aar til Hjlp for
en agronomisk Lrer. Hr. Krarup, som i lngere Tid havde vret paa
Haraldslund og ved Landhuusholdningsselskabets Understttelse havde
opholdt sig nogen Tid paa Institutet i Eldena, antoges fra Mai Maaned
som Lrer ved Hiskolen, og i Sommerens Lb kom ogsaa den talentfulde
og dygtige unge Naturforsker, _Dr. phil._ Poulsen, som i Udlandet
srskilt havde beskjftiget sig med Agricultur-Chemi, som Lrer til
Rdding, for her at gjre et Forsg paa at realisere sin
Yndlingsidee: at indfre Naturvidenskaberne i Folkeoplysningen.
Hertil lovede ogsaa Selskabet til Naturlrens Udbredelse sin
Understttelse ved at skjenke os Apparater til et Belb af 200
Rbdlrs. Vrdi. Desuden havde H. M. Kongen allernaadigst skjnket
Hiskolen et fuldstndigt Gymnastik-Apparat og flere private
Fdrelandsvenner ydet Hjlp i Penge, Bger eller andre Ting.

Hiskolen var saaledes kommen i Besiddelse af den forndne Lrerkraft
og Sprgsmaalet var nu, om Eleverne havde Lyst til at blive, og om
Forldrene, tvertimod deres naturlige og vante Forestillinger, kunde
overtale sig til at undvre deres arbeidsdygtige Snner om Sommeren.
Resultatet blev, at af Vinterhalvaarets 22 Elever forbleve de 10
Sommeren over, hvilket den, der kjender Forholdene, vil ansee for en
ikke ubetydelig Seier for Hiskolen.

Efterhaanden yttrede sig nu hos Bondestandens Ungdom rundt omkring i
Landet Lyst til at besge Hiskolen; men det var umuligt for mere end
nogle Faa at erholde et nogenlunde anstndigt Logis i Rdding By,
hvortil kom, at mange Forldre frygtede for, saaledes uden nrmere
Tilsyn at overlade deres unge Snner udenfor Skoletiden ganske til
dem selv. Herved opstod den Idee hos nogle af Bnderne i den
Slesvigske Forening: at opbygge et Elevhus paa Actier, og da der
maatte iles, hvis Hiskolen endnu i Vinterhalvaaret skulde benyttes,
saa gik det lidt tumultuarisk til baade med Actiesamlingen og
Opfrelsen af Bygningen, hvoraf ingen blev ganske tilendebragt, isr
da Sommeren i saa hi Grad var ugunstig for begge disse Foretagender.
Men Fuldfrelsen af Actiesamlingen vil ikke udeblive og i Foraaret
vil Elevhuset blive fuldendt og staae som et smukt Vidne om den
Slesvigske Bondes selvstndige Kraft og opvaagnende Sands for
Oplysnings og Kundskabers Herlighed. Imidlertid blev Elevhuset,
beregnet til Bolig for 32 Elever foruden Inspecteuren, indvendig saa
vidt frdigt, at de midt i Novbr. Maaned kunde drage derind. Alle
Pladserne bleve optagne, deels af de gamle, hvoraf ingen gik bort,
deels af nyankomne; og Eleverne have, paa ganske ubetydelige
Sygdomstilflde nr, hele Vinteren befundet sig fortrffeligt i dette
deres lille Jomsborg, som de selv i Spg kalde det. At Opholdet i
Elevhuset for Eleverne selv er i hi Grad behageligt og gavnligt, saa
lnge en god Aand kan hvile over dem, lader sig ikke ngte; men da
det endnu ikke er lykkedes at ordne konomivsenet og Gaardens
Bestyrelse, ligesaa lidt som Hiskolens finantsielle Stilling i det
Hele, paa en tilfredsstillende Maade, saa ligger dette endnu som en
trykkende Byrde paa Forstanderen. Dog dette finder sig vel engang, og
vi skal ikke tillade os at besvre Publikum med Klager herover,
ligesaalidt som med en detailleret Udgiftsliste. Man vilde kun deraf
lre, hvad Enhver dog veed i Forveien, at det ikke koster saa lidt at
anlgge og vedligeholde en saadan Lreanstalt. Men hvor vigtige de
ovennvnte udvortes Forhold end ere for de Paagjldende og hvor stor
en Indflydelse de maae udve paa disse ved Udfrelsen af deres Dont,
og hvor ndvendig endog Finantsernes heldige Tilstand er til
Anstaltens Existens og Fremgang, saa er det dog ikke Fremstillingen
heraf, der kan have Interesse for det store Publikum. Dette nsker
deels i Almindelighed at vide, om Hiskolen i Rdding paa en
tilfredsstillende Maade har lst den Opgave, der nu beskjftiger saa
Mange, angaaende Folke-Hiskoler, navnlig om, hvorledes Bondestanden
kan erholde den Oplysning, han som Landets Sn og Statens Borger
savner og nsker? og deels, med srskilt Hensyn til Nordslesvigerne,
om den har formaaet at vkke og nre den danske Nationalflelse? Kan
begge disse Sprgsmaal besvares med Ja, saa har Landet og Staten
faaet fuld Vrdi for de Penge, Forsget har kostet, selv om
Rdding-Hiskole maatte gaae ind af Mangel paa Understttelse.

For at Lserne da selv kunne dmme, skal vi sge at gjre dem
bekjendte med Hiskolens Indretning og med de Resultater, den har
givet. Men vi maae dog i Forveien bede bemrket, at den endnu ikke
har existeret fulde halvandet Aar, er altsaa kun i Begyndelsen af sin
Udvikling, hvilken vi gjerne ville gjre saa naturlig som muligt, og
at den oprindelige Plan kun gav sig ud for at vre et Forsg, som vi
ei alene vare os bevidste kunde modtage Forandringer og Forbedringer,
men som ogsaa netop med Flid var anlagt saaledes, at den med
Bekvemhed kunde optage disse. Den forekom derfor, saaledes som den
lstes i Dannevirke for 20 Juli 1844, Mange at indeholde noget
Ubestemt og Svvende, der ikke behagede dem, og Virkeligheden vil
maaskee synes dem i Adskilligt ikke at svare til Udkastet. Men
Hovedsagen, den egentlige Idee, er ikke forladt; den har kun formet
sig efter Omstndighederne. I vor Fremstilling ville vi imidlertid
kun meget kort berre det, hvori vor Fremgangsmaade ei er forskjellig
fra andre Lreanstalters, og kun dvle der, hvor vi afvige fra det
Sdvanlige.

Den fastsatte Skoletid var baade i det frste og det nuvrende andet
Vinter-Halvaar fra 8 til 12 om Formiddagen og fra 2 til 5 om
Eftermiddagen; i Sommer-Halvaaret om Efterm. fra 2 til 6.

Den frste Vinter vare alle Eleverne, 20-22 samlede i een Klasse, og
vare flgende:

  1) ~N. Staal~, 17 Aar gl., Sn af Mller Staal i Thyrstrup Sogn.
  2) ~P. Skau~, 19 Aar gl., Gaardmandssn fra Sommersted.
  3) ~P. M. Srensen~, 18 Aar, Gaardmandssn fra Moltrup Sogn.
  4) ~Fr. Mller~, 17 Aar, Indsidders-Sn fra Skodborg Sogn.
  5) ~H. P. Bramsengaard~, 19 Aar, Gaardmandssn fra Vilstrup Sogn.
  6) ~J. J. Mller~, 18 Aar, Gaardmandssn fra Rdding Sogn.
  7) ~N. Windfeldt~, 18 Aar, Gaardmandssn fra Fardrup Sogn.
  8) ~S. A. Smidt~, 19 Aar, Sn af Thingmand Smidt i Haderslev.
  9) ~P. Arnkiel~, 16 Aar, Degnesn fra Thyrstrup Sogn.
 10) ~B. Refslund~, 16 Aar, Gaardmandssn fra Agerskov Sogn (kom efter
        Paaske).
 11) ~H. I. Bergholdt~, 24 Aar, Gaardmandssn fra Arrild Sogn.
 12) ~A. Lorentzen~, 20 Aar, Sn af P. H. Lorentzen i Haderslev.
 13) ~P. Raun~, 27 Aar, Teglbrnder, Indsidders Sn fra Hammelev Sogn.
 14) ~C. E. Ravn~, 17 Aar, Gaardmandssn fra sby Sogn.
 15) ~Th. Windfeldt~, 18 Aar, Gaardmandssn fra Fardrup Sogn.
 16) ~I. Boisen~, 17 Aar, Gaardmandssn fra Skrave Sogn.
 17) ~C. Lund~, 16 Aar, Gaardmandssn fra Skrave Sogn.
 18) ~N. Nissen~, 17 Aar, Gaardmandssn fra sby Sogn.
 19) ~S. Lund~, 15 Aar, Gaardmandssn fra Rdding Sogn.
 20) ~I. P. Appel~, 21 Aar, fra Agerskov Sogn.
 21) ~M. N. Mller~, 25 Aar, Snedker, fra Hjerting Sogn.
 22) ~M. Gundersen~, 22 Aar, Gaardmandssn fra Lintrup Sogn (kom ved
        Fastelavn).

Timetabellen for Ugen ld saaledes:

 Fdrelandshistorie                         4 Timer.
 Verdenshistorie                            3   "
 Geografi                                   3   "
 Forstandsvelser (moralske, psychologiske
 og statistiske Gjenstande mundtlig og
 skriftlig behandlede)                      4   "
 Dansk                                      6   "
 Tydsk                                      2   "
 Naturhistorie                              3   "
 Geometri                                   2   "
 Tegning eller Ridsning                     4   "
 Regning                                    2   "
 Gymnastik                                  4   "
 Sang (foruden Lverdag Efterm.)            2   "

Om dette Halvaar have vi kun at bemrke, at, endskjndt Eleverne i
det Hele viste al den Iver og Opmrksomhed man kunde forlange, og
mere end man kunde vente, saa var det blandt velserne isr Gymnastik
og blandt Videnskaberne isr Historie der interesserede dem, dette
sidste vel tildeels paa Grund af Hr. Wegeners store Gave til at
foredrage den paa en underholdende og lrerig Maade.

Om Sommeren kom kun een ny Elev til, H. Sdorff, 17 Aar, Sn af
Lieutenant Sdorff. Som 12te Elev kan regnes Chr. Flor, der tog Deel
i adskillige Timer. Af de gamle gik de 12 sidstnvnte bort; der
forblev altsaa kun een Klasse. Men med Lregjenstandene foregik
naturligviis endeel Forandringer, som Flge baade af Aarstiderne og
det nye Lrerpersonale.

Den frste Deel af Sommeren vare Timerne saaledes fordeelte:

om Formiddagen:

 Theoretisk Landvsen             8 Timer.
 Physik                           2   "
 Geographi                        2   "
 Historie og Statistik            6   "
 Dansk                            6   "

om Eftermiddagen:

 Arithmetik og Regning            4 Timer.
 Geometri                         2   "
 Tegning                          3   "
 Tydsk                            3   "
 Dansk                            2   "
 Gymnastik (Svmning)             4   "
 Sang foruden Lverd. Eft.        2   "

Om Eftermiddagen udtoges, naar Veiret tillod det, Eleverne skifteviis
til velser i Marken, hvortil ogsaa hrte practisk Landmaaling, hvori
Eleverne fandt stor Behag og gjorde god Fremgang. Senere, efter at
_Dr._ Poulsen var ankommen, ansattes:

 Theoretisk Landvsen             8 Timer.
 Physik                           2   "
 Geographi                        2   "
 Historie og Statistik            4   "
 Dansk                            4   "
 Arithmetik og Regning            4   "
 Geometri                         2   "
 Botanik                          4   "
 Tydsk                            4   "
 Gymnastik eller Svmning         4   "
 Sang (foruden Lverd. Eft.)      2   "

og een Eftermiddag botanisk Excursion; endelig Mark-velser for
Enkelte skifteviis, naar Veiret tillod det.

Blandt de Erfaringer i Sommer-Halvaaret, som muligen kunne have
nogen almindeligere Interesse, ville vi anfre flgende: Det eneste
Middel, som staaer til vor Raadighed, for at Eleverne kunne bade sig
og lre at svmme, er at benytte en lille Aa, som gaaer over
Hiskolens Mark, hvor den paa et Sted, omtrent 20 Al. langt, er 7-8
Al. bred, og paa sit Dybeste 2-3 Alen dyb. Ved Hjlp af denne Smule
Vand og det Svmme-Apparat, som Hs. Majestt har sknket os, fik
Hr. Mller samtlige Elever i den forlbne Sommer, trods det
ufordeelagtige Veir, lrt at svmme, hvorom de virkelig paa en
Excursion i Efteraaret overbeviste sig i Jels dybe S. En anden
Erfaring var den, at da Forstanderen meddelte Eleverne de
Forandringer, som skulde foretages med Lsetimerne, efterat _Dr._
Poulsen var ankommen, og derefter spurgte dem, hvad de syntes derom,
svarede de, at de ugjerne mistede nogen af deres historiske Timer for
Botanikens Skyld. Han sagde dem, at dette for det frste ikke kunde
undgaaes, fordi Botaniken egentlig kun kunde bibringes dem om
Sommeren, der allerede var rykket langt frem, og fordi de vare ganske
ukyndige i denne Videnskab; imidlertid vilde han om 14 Dage hre, om
de vare af samme Mening som nu. Men i denne Tid havde de allerede
faaet de botaniske Timer saa kjre, at Talen ikke mere var om at
opgive nogen af dem. En tredie ligesaa interessant Erfaring. I
Sommerens Lb gjorde Hr. Krarup i flere Uger en Reise til Jylland og
Sjlland. Derved bleve ugentlig 8 Timer frie, som altsaa skulde
fordeles blandt de andre Lrere. Da bade Eleverne, der af Prof. Flor
leilighedsviis havde lrt at udtale og forstaae et Par svenske Viser
de sang, om at han vilde overtage samtlige Timer i Hr. Krarups
Fravrelse og anvende disse til at lre dem Svensk. Dette gjorde han
og gjennemgik i den Tid hele det Tillg med Prver af Svensk
Litteratur, som findes i hans Lsebog, 2det Oplag, hvoraf Hiskolen
eier nogle Exemplarer. Senere lste han undertiden om Aftenen for dem
af Fryxells Berttelser, som de forstode saa godt og hrte paa med
saa stor Glde, at de flere Gange i Vinter have bedet ham om at
fortstte disse Forelsninger. Men Tiden har ikke vret dertil.

Indevrende Vinter-Halvaar 1845/46 er begyndt den 17de November.
Skolen besges i dette af 42 Elever. Af de 12 Sommer-Elever forblev
de 11; den ene, Arnkiel, maatte formedelst Brystsvaghed allerede
inden Sommerens Slutning drage hjem, og er endnu sengeliggende.
Flgende nye kom til:

 12) ~F. Wind~, 17 Aar, Gaardmandssn fra Arrild Sogn.
 13) ~I. Riis~, 21 Aar, Gaardmandssn fra Seem Sogn.
 14) ~P. Jacobsen~, 18 Aar, Gaardmandssn fra Tnder-Egnen.
 15) ~P. Roost~, 22 Aar, Gaardmandssn fra Meolden Sogn.
 16) ~P. L. Mller~, 17 Aar, fra Agerskov Sogn.
 17) ~Jep Chr. Wilfang~, 16 Aar, Gaardmandssn fra Aastrup Sogn.
 18) ~B. Mikkelsen~, 25 Aar, Gaardmandssn fra Vonsbk Sogn.
 19) ~H. I. Jensen~, 21 Aar, Gaardmandssn fra Vonsbk Sogn.
 20) ~I. G. Wilfang~, 20 Aar, Gaardmandssn fra Vonsbk Sogn.
 21) ~H. C. Clemmensen~, 25 Aar, Mllersn fra Henne Sogn i Jylland.
 22) ~N. Jepsen~, 21 Aar, Gaardmandssn fra Skanderup Sogn.
 23) ~C. Thomsen~, 20 Aar, Mller-Sn fra Skanderup Sogn.
 24) ~C. F. Buch~, 24 Aar, Gaardmandssn fra Skanderup Sogn.
 25) ~F. E. Anker~, 20 Aar, Gaardmandssn fra Aller Sogn.
 26) ~C. Juul~, 22 Aar, Gaardmandssn fra Aller Sogn.
 27) ~P. Johansen~, 18 Aar, Gaardmandssn fra Taps Sogn.
 28) ~M. Brorsen~, 25 Aar, Gaardmandssn fra Ballum Sogn.
 29) ~P. M. Winther~, 16 Aar, Forpagter-Sn fra Gram Sogn.
 30) ~I. A. Tonnesen~, 20 Aar, Gaardmandssn fra Vamdrup Sogn.
 31) ~I. H. Friis~, 16 Aar, Gaardmandssn fra Gammel-Haderslev Sogn.
 32) ~N. Gram~, 23 Aar, Gaardmandssn fra Ballum Sogn.
 33) ~P. Raun~, 28 Aar, Teglbrnder fra Hammelev Sogn.
 34) ~N. I. Clausen~, 17 Aar, Gaardmandssn fra Vamdrup Sogn.
 35) ~L. Poulsen~, 20 Aar, Gaardmandssn fra Hjarup Sogn.
 36) ~N. L. Nygaard~, 18 Aar, Gaardmandssn fra Taps Sogn.
 37) ~H. Boisen~, Gaardmandssn fra Rdding Sogn.
 38) ~P. I. Lund~, Gaardmandssn fra Vamdrup Sogn.
 39) ~H. Nielsen~, 28 Aar, Gaardmandssn fra Daastrup ved Roeskilde.
 40) ~M. Gundersen~, 23 Aar, Gaardmandssn fra Lintrup Sogn.
 41) ~M. N. Mller~, 26 Aar, Snedker fra Hjerting Sogn.
 42) ~I. Poulsen~, Gaardmandssn fra Hjerting Sogn.[1]

  [1] Af dem, som ikke opholde sig paa Elevhuset, hvilket kun er
  bestemt for 32, maatte H. Nielsen fra Sjlland allerede ved
  Juletider drage hjem for Svageligheds Skyld, haabende, at han til
  Sommer kunde holde det bedre ud. -- En Snedker I. C. Jensen fra
  Hygom, som i nogle Uger besgte Hiskolen, have vi ikke anfrt, da
  baade hans Profession og den lange Afstand forbd ham at vedblive
  sine Vandringer hertil.

Der var i Sommerens Lb blevet indrettet een Skolestue til; man kan
altsaa nu efter Omstndighederne have alle Eleverne samlede, (hvilket
skeer, hvor det uden Vanskelighed kan lade sig gjre), eller dele dem
i to Klasser, f. Ex. i Mathematik, Tydsk, Danske Skrivevelser,
endeel Landvsenstimer, o. s. v., idet man da hver Gang retter sig
efter, hvor de iflge deres Evner og Dulighed hre hen. I dette
Halvaar gjlde altsaa to Timetabeller, saaledes lydende:

For verste Afdeling:

 Fdrelandshistorie                       2 Timer.
 Verdenshistorie                          2   "
 Dansk Lsning                            2   "
 Danske Udarbeidelser -- Lverdag Eftermiddag
 Sproglre                                2   "
 Tydsk                                    2   "
 Mathematik (Stereometri og Arithmetik)   2   "
 Chemi                                    6   "
 Geografi og Jordbundslre                4   "
 Theoretisk Landvsen                     8   "
 Landmaaler-Tegning                       2   "
 Sang                                     2   "
 Gymnastik                                6   "

For den nederste Afdeling:

 Fdrelandshistorie                       2 Timer.
 Verdenshistorie                          2   "
 Dansk Lsning                            2   "
 Danske Skrivevelser                     3   "
 Sproglre                                2   "
 Tydsk                                    2   "
 Geometri                                 2   "
 Regning                                  1   "
 Chemi                                    6   "
 Geografi og Jordbundslre                4   "
 Theoretisk Landvsen                     8   "
 Sang                                     2   "
 Gymnastik                                6   "

Idet vi nu skulle meddele Lserne vore Betragtninger i Anledning af
indevrende Vinter-Halvaar, forudskikke vi i Almindelighed den
Bemrkning, at vi maae i hi Grad vre tilfredse med Elevernes Lyst,
Flid og Fremgang i alle Henseender, men ville ivrigt, som ovenfor
sagt, kun holde os til Det, der kan synes at kaste Lys paa de
Sprgsmaal angaaende Folkedannelse, der for Tiden bevger det store
Publicum. Vi forene derfor i vor Fremstilling Vinterens med de
tidligere gjorte Forsg og Erfaringer her paa Hiskolen.

1. ~Det er gjort til Princip ikke at tage saa meget Hensyn til de
mindre Begavede som til de bedre Hoveder, de livligere og
videbegjrligere Naturer~. Det er ikke allene den eneste Maade for
Lrerne til at vedligeholde deres aandelige Livlighed, hvis de har
nogen, men ogsaa for Staten og Landet i det Hele er det af strste
Vigtighed, at de aandelig Strkere, til hvad Stand de end hre, faae
den ~rette~ Oplysning. Paa dem kommer det dog i Grunden altid an,
hvilken Vending Tingene her i Verden skulle tage; slaae de frst
ind paa en Vei, saa flge de vrige af sig selv efter. Men
Skole-Erfaringen lrer bestandig, at de Opvaktere blive meget langt
tilbage fra Det, de kunde bringes til, naar der for meget skal tages
Hensyn til de Svagere, og at de blive kjede ad en altfor langsom
Underviisning, hvoraf Flgen hos os, hvor Oplysningen er den eneste
Fordeel af Skolegangen, ndvendigen maatte blive, at de snart gik
bort igjen. Vi vilde altsaa kun beholde de Svagere tilbage, og det er
endda et stort Sprgsmaal, om disse selv vare bedre tjente hermed.
Kunde de end, ved at vre allene, have mere Tid og Ro til at faae
lrt det Mindre og Lavere og Simplere, der nu meddeeltes, saa vilde
de savne al den Indflydelse til det aandelige Livs Vkkelse, som
dagligt Samliv med de mere Begavede udver. Man kan vre temmelig
sikker paa, at saa lnge den mindre Begavede vedbliver at besge en
saadan Lreanstalt, der egentlig er anlagt for hiere Aandskrfter
end hans, har han ogsaa virkelig Fordeel af den. Kunde Forfngelighed
end lokke ham derhen, saa vilde Kjedsommelighed og Flelsen af den
underordnede Rolle, han spiller, snart drive ham derfra igjen. Vor
Erfaring her paa Hiskolen, der jo rigtignok ikke er meget stor eller
gammel, bestyrker denne Mening. Vi have al Grund til at tvivle paa,
at det vilde staae i Lrernes Magt, om de gjorde sig nok saa megen
Umage, at bringe saa meget aandeligt Liv ind i de svagere Elever, som
skeet er (hvor ringe det endog kan vre), dersom ikke de opvaktere
Kammerater havde vret deres Omgang. Og noget Liv og Vkkelse i
Sjleevnerne er dog i Grunden det bedste Udbytte, de kunde erholde
paa en saadan Anstalt.

2. Et andet Grund-Princip her er: ~ingen Tilgangs- eller
Afgangs-Examen at holde, og overhovedet at give os saa lidt af med
Examinationer som muligt~. Da man endnu i Almindelighed staaer i den
Mening, at offentlige Examiner ere til stor Nytte, skulle vi tillade
os at forsvare det af os antagne Princip; men vi bemrke
udtrykkeligen, at Talen her kun er om ~vor~ Lreanstalt, og at vi
ikke indlade os paa Raisonnement om andre Lreanstalter, der have
andre Formaal.

Hvad ~Tilgangs-Examen~ angaaer, da indsee vi ikke, hvortil den
her paa Anstalten skulde nytte. Den kunde skaffe os nogen Kundskab
om, hvilke positive Kundskaber og Frdigheder den indmeldte
Elev besidder. Men om vi nu erfarede dette, endog med langt
strre Sikkerhed end det i Virkeligheden er muligt, saa blev
Eleverne derved jo hverken duligere eller uduligere til at
profitere af Underviisningen, og da vi dog ikke kunde forandre
Underviisningsplanen efter de forskjellige Elevers forskjellige
Kundskaber, saa vilde Flgen kun blive, at vi kunde afvise Nogle som
umodne for den. Men hvor vidt Nogen virkelig har Gavn og Fornielse
af at sidde paa Skolebnken, kan intet Menneske tilfulde bedmme uden
han selv efterat have prvet det. Vi antage, at de, som komme til
Hiskolen, nogenlunde godt kunne lse, skrive og regne. Kan de mere,
saa er det godt; men kan de ikke engang dette, saa bliver det deres
egen Sag at skaffe sig den forndne Frdighed heri (thi Hiskolen
indlader sig ikke paa at bibringe den saakaldte Brnelrdom), eller
at bre Savnet deraf. Dette Tilflde er imidlertid endnu ikke
indtruffet her, og vil vel heller ikke let indtrffe, da Enhver, som
vil optages som Elev, maa melde sig hos Forstanderen, som da gjr
opmrksom paa denne Forudstning. Ved en mundtlig Samtale, der mere
har Conversationens end Examinationens Form, kan Forstanderen ogsaa
langt bedre udforske, hvorvidt han med Nytte vil kunne tage Deel i
Underviisningen eller ikke, og i saa Henseende raade ham. Hovedsagen,
eller rettere, det Eneste, hvorpaa det kommer an, er: om han
har nogen virkelig Lyst og Trang til aandelig Oplysning. En
Tilgangs-Examen vilde altsaa ikke vre Eleverne til nogen Gavn.
Derimod have mange af dem erklret, at hvis de frst skulde have
vret examinerede, vilde Undseelse for at forraade deres Uvidenhed
have afholdt dem fra Hiskolen, og det mange af dem, der have meest
Hoved og meest Glde af Underviisningen.

~Afgangs-Examen~ have vi heller ikke. Det Vigtigste ved
Underviisningen paa vor Hiskole er ikke de positive Kundskaber og
Frdigheder, som vi sge at bibringe Eleverne, men snarere det hele
aandelige Liv, som bliver vakt og nret hos dem, saa at deres
Forstand bliver skarpere, deres Dmmekraft modnere, deres Hjerte
aabnere og dlere, at der vkkes hos dem Sands for Orden, Skjnhed og
et smagfuldt Liv, at Lyst til Beskjftigelse kan trde istedetfor den
sdvanlige Dorskhedsvane, at deres Sind og derved deres Vsen kan
blive frimodigere, deres Flelse for Kammeratskab og Fdreland blive
vakt, nret og styrket. Alt dette kan ikke godt stilles til Skue ved
en offentlig Examen. Men hvis det virkelig er tilstede, vil det efter
deres Ophold paa Hiskolen nok vise sig i deres hele Liv og Opfrsel,
og erfares Intet deraf i deres senere Liv, saa nytter det ikke, om de
ved en Afgangsexamen fra Hiskolen havde formaaet at aflgge et Slags
Vidnesbyrd derom. Derimod virker Tanken om en forestaaende offentlig
Examen i hieste Grad forstyrrende baade paa Lrere og Elever. Det er
umuligt, at Lresalen da kan forblive det rene og hellige Sted, hvor
begge ret med Lyst og Iver kunne give og modtage, kunne nyde
Sandhedens og Oplysningens herlige Frugter. Det som i mange Forhold
gjr offentlige Examiner ndvendige, naar nemlig en vis Bestilning
kun kan anbetroes Den, der er i Besiddelse af visse bestemte
Kundskaber og Frdigheder, finder ikke Sted her; og vil man have
Examiner for at erfare, hvad og hvorledes der lres paa Hiskolen,
saa er den allersikkreste Maade at overbevise sig herom den, at man
personlig tager Plads i Lresalen, hvilken altid staaer aaben for
enhver anstndig Person. -- Netop fordi det er Hiskolens Plan, ikke
at paatvinge eller at paaliste Ungdommen visse Kundskaber, Anskuelser
og Meninger, som mere vi hiere Staaende end de selv nske at de
maatte vre opfyldte af, men derimod at bibringe dem saa meget af vor
egen Oplysning, som de selv ansee for gavnligt og fornieligt, netop
derfor ansee vi det for dobbelt ndvendigt, at vi afholde os fra
ethvert Middel til at drage dem til os udenfor Oplysningens egen
Tiltrkningskraft. Paa hvilken Maade vil man ellers kunne erfare,
hvad ~Folket~ i Virkeligheden nsker og behver af aandelig
Oplysning?

Hvad endelig ~den daglige Examination i Timerne~ angaaer, da finder
denne Sted, hvor det er ndvendigt, men da det ikke er Hiskolens
Hensigt at forsikkre sig, at enhver enkelt Elev tilegner sig al den
Lrdom, der bydes, saa anvendes denne daglige Examination saa lidt
som muligt, eftersom den baade medtager megen Tid og let bliver saare
kjedelig for Eleverne. I al Fald anvendes den hellere som en
Gjentagelse af det eengang Foredragne og som en Undersgelse,
hvorvidt Eleverne i Almindelighed, ikke hver isr, have forstaaet og
opfattet de holdte Foredrag. Hvor det derimod er velser og
Frdigheder, som Eleverne skulle tilegne sig, og ikke blot Indsigter
og Oplysninger, der meddeles dem, f. Ex. ved Gymnastik, Musik,
Regning, Tegning, Landmaaling, Lse-, Skrive- og Talevelser o. s.
v., der indfinder Examinationen eller Repetitionen, hvad man vil
kalde det, sig af sig selv, tildeels ogsaa ved nogle Videnskaber, som
Mathematik og Tydsk Sprog. Men efter de historiske, geographiske,
naturvidenskabelige, landkonomiske Foredrag bruges Examination kun
undtagelsesviis, naar der er nogen srdeles Grund dertil.

3. ~Underviisningen i Naturvidenskaberne~. Den Overbeviisning, at
Naturvidenskaberne paa alle vore Underviisningsanstalter br optages
med iblandt Lregjenstandene, er efterhaanden bleven saa almindelig,
at vi ikke behve at fre noget Forsvar for, at vi have indrmmet dem
en betydelig Plads paa Rdding Hiskole. Sprgsmaalet er, hvis vi
ikke feile, kun om, hvad og hvorledes der skal foredrages. Men da
hele denne Underviisning har vret overladt til _Dr._ Poulsen, som,
saavidt vore Finantsers ngstelige Tilstand tillod det, har havt
temmelig fri Raadighed til at flge sine Anskuelser baade med Hensyn
til Underviisningsgjenstandenes Fordeling og til de ndvendigste
Indretninger og Anlg, saa have vi anmodet ham om, selv at optegne,
hvad her er skeet og med hvilket Resultat. Disse Optegnelser meddele
vi herved vore Lsere.

Den fuldstndige Mangel paa et Underviisnings-Apparat for
Naturvidenskaberne, som frst ved Udpakningen og Ordningen af mine
egne Samlinger kunde hves, anviste ~Botaniken~ den frste Plads i
den naturvidenskabelige Underviisning i Sommer-Halvaaret. Det
botaniske Studium har her til Hensigt baade i Almindelighed at aabne
iet for Naturens Skjnhed og Mangfoldighed og at skjrpe
Iagttagelsen, og med Hensyn til Landmandens sregne Tarv at gjre ham
bekjendt med Europas vigtigere Culturplanter, deres geographiske
Forhold, Natur og Anvendelse. I Begyndelsen blev, saa fattelig som
mueligt, Planternes Livsbetingelser afhandlede. Der toges ved
Underviisningen bestandig Hensyn til de oekonomisk vigtige og til de
indenlandske Planter, hvilke sidste bleve Eleverne bekjendte, deels
ved speciel at tage dem i Betragtning under Udviklingen af de
vigtigste naturlige Plantefamilier, deels paa de ugentlige Udflugter
i Omegnen. Paa disse fremhvedes isrdeleshed de forskjellige
Localiteters Characteer-Planter -- Hedernes, Mosernes, Engenes og
Skovenes sregne Vegetation, Marskegnenes Characteerplanter, de
dyrkede Steders Ukrudsplanter, Klitvegetationen o. s. v.

Underviisningen understttedes af en betydelig Axsamling af de
Europiske Cerealier, som er samlet i Udlandet og hvoraf en Deel blev
dyrket her i forrige Sommer, af trrede Samlinger af Fodervexter og
Handelsplanter, en fdrelandsk Plantesamling og af en Fresamling.

I dette Halvaar fortsattes desuden Underviisningen over Europas
Geographi, hvorom senere skal tilfies nogle Bemrkninger, og den
mechaniske Deel af Physiken, saavidt dette kunde skee uden Apparater.

I Vinterhalvaaret begyndtes Rkken af de naturvidenskabelige Foredrag
med ~Lren om de vgtlse Stoffer~. Varmelren blev paa Grund af dens
rige og interessante Anvendelse i Oekonomien og Agerbruget udfrlig
afhandlet, Lren om Lyset, Electrisitet og Magnetisme, forsaavidt
de forklare almindelige Naturphnomener og store Anvendelser i
Livet. Derpaa fulgte ~Chemien~, hvis elementaire Deel, ligesom
Impoderabilierne, oplystes ved en Mngde Forsg, der ere uundgaaelig
ndvendige i de experimentelle Naturvidenskaber og som kunne
anstilles i rig Fylde uden betydelige pekunire Offere. Ved
Underviisningen heri toges bestandig Hensyn til hjemlig Industrie
og Oekonomie og fortrinlig til Agerbruget. I den uorganiske Deel af
Chemien afhandledes tillige de Mineralier, som enten ved deres store
Anvendelse i Industrien og deres Forhold til Agerbruget eller ved
deres almindelige Forekomst i vor Jordbund kunde have Interesse for
Tilhrerne, hvorefter frst vor Jordbundslre, som udvikledes under
Danmarks Geographie, kunde blive fattelig. I den organiske Deel
af Chemien afhandles isr de Stoffer, som oplyse Plante- og
Dyre-Physiologien og som benyttes i den landoekonomiske Technologie.
Til nste Sommer vil hertil slutte sig Gjdningslren og
Plantenringen, saavelsom Dyrproductionens vigtigste Dele, oplyst ved
Chemien.

Foruden den egentlige anvendte Naturvidenskab, er ogsaa ~Geographien~
overdraget mig som Underviisningsgjenstand. I dette Halvaar tog et
nyt Cursus heri sin Begyndelse, hvori de ldre Elever nskede at
deeltage. Efter en kort og fattelig Oversigt over den mathematiske
Geographie, afhandledes Jordens Udviklingshistorie fr Menneskets
Optrden, oplyst ved en betydelig og instructiv Samling af
geognostiske Haandstykker og Forsteninger, derpaa fulgte Jordklodens
senere Forandringer og Planternes, isr de europiske Culturplanters
geographiske Forhold og Aarsagen til denne geographiske Begrndsning,
afledt af Climatologien. I den specielle Geographie blev isrdeleshed
Skandinavien udfrligt afhandlet med Hensyn til dens forhistoriske
Tid og geognostiske Beskaffenhed, Climatologie og plantegeographiske
Forhold. Danmarks Jordbundslre blev, paa Grund af dens Vigtighed for
vore Landmnd, omstndelig udviklet. I den politiske Geographie
fremhves isr de forskjellige Staters Forhold til Agerbrug og
Industrie. Saavidt muligt anskueliggjres Underviisningen ved
Relief-Kort, Speciel-Kort, Samlinger af Natur-, Industrie- og
Husflids-Gjenstande, Kobbere, o. s. v., hvorved Interessen meget
vkkes.

Til populaire Foredrag over Naturvidenskaberne ere ~Samlinger~
uundgaaelig ndvendige; jo mere Underviisningen kan understttes ved
Anskuelse af Gjenstanden eller Experimentet, desto mere lettes
Opfatningen og forhies Interessen. Det har derfor ogsaa allerede fr
det endnu var min Bestemmelse at gaae til Rdding, vret mig
magtpaaliggende at bidrage til Samlinger for Skolen. Fra Udlandet
hjemsendtes en meget fuldstndig Axsamling og en Fresamling af de
europiske Kulturplanter, som har en sregen Vrd derved, at den for
strste Delen hidrrer fra Haveinspector Metzger i Heidelberg. Det
syntes mig nskeligt, at denne Samling blev dyrket her ved Skolen, og
i Sommerens Lb blev derfor Indhegningen og Anlget af en lille
~Forsgsmark~ paabegyndt, som til den anstundende Sommer vil give et
anskueligt Overblik over Nord- og Mellem-Europas Cerealier, Foder- og
Handels-Vexter. En Samling af 45 Kartoffelvarieteter, som allerede
blev dyrket i forrige Sommer og som bleve fuldstndig uberrte af
Kartoffelsygdommen, ville til Efteraaret kunne uddeles i smaae
Partier. Foruden denne Forsgsmark udfrtes i forrige Sommer en Deel
Treplantninger og en lille ~Treskole~ anlagdes, som har til Hensigt
at bibringe Nordslesvigerne Smag for Treplantning og velse i
Frugttrernes Fordling. Et passende Sted blev udseet til Anlget af
en Humlehave, for at kunne give Eleverne Underviisning i denne
vigtige Handelsplantes Dyrkning, og Kjkkenhaven, som var aldeles
forsmt, blev omlagt og udvidet.

Disse Anlg ere vel smaae og ikke skikkede til egentlige agronomiske
Forsg; men de ville i mange Henseender tjene til at understtte
Underviisningen og vkke Smag for Havedyrkning og Trekultur.
Beliggenheden maatte, paa Grund af den ufuldstndige Markfred her i
Egnen, vlges saa nr ved Bygningen som mueligt, men derved kunde
rigtignok ikke det gunstigste Terrain erholdes, da Bygningerne ligge
meget lavt. Til at understtte Underviisningen i Physik, Chemie og
Naturhistorie, blev et lille ~Laboratorium~ indrettet i Efteraaret og
et lille tilstdende Vrelse bestemtes til Opbevaringssted for de
~naturhistoriske Samlinger~. Af saadanne er allerede i forrige Aar et
fdrelandsk Herbarium og en Samling af oekonomisk vigtige Planter
anlagt og en mineralogisk-geognostisk Samling, med srdeles Hensyn
til Skandinavien, vil, inden jeg forlader Hiskolen, blive indrettet
for samme. Af zoologiske Gjenstande mangler endnu Alt. Den
physikalske og chemiske Samling er paabegyndt ved et betydeligt
Bidrag fra Selskabet til Naturlrens Udbredelse og en Deel Apparater
fra mig. En Modelsamling af de vigtigste Agerdyrkningsredskaber og
Maskiner vilde vre i hi Grad nskelig og vil maaskee efterhaanden
ved Bidrag fra Enkelte komme sammen.

Med Hensyn til den naturvidenskabelige Underviisning i Almindelighed
maae bemrkes, at jeg ingenlunde, selv i min dristigste Forventning
om Bondestandens Modtagelighed for Naturvidenskaberne, i Begyndelsen
turde vove at give mine Foredrag den Udstrkning, som de efterhaanden
have faaet og som den stigende Videbegjrlighed og udholdende Iver
hos Eleverne ansporede mig til at give dem. Elevernes Interesse for
disse viste sig ingenlunde allene der, hvor Naturvidenskaberne oplyse
deres specielle Fag eller hvor Hensyn til Nytten for Livet var
fremherskende, men ligesaavel der, hvor kun den aandelige
Videbegjrlighed kunde sge Nring. Naturligviis kunde ikke alle med
lige Lethed flge disse Foredrag, men at de i Almindelighed blev
rigtigt opfattede og forstaaede, fik jeg uden egentlig Examination
Kundskab om, deels ved engang for alle at tillade Afbrydelse i
Foredraget ved Sprgsmaal, som ikke sjelden benyttes, deels derved at
Eleverne henvendte sig til mig om Aftenen for at faae Oplysning om
det, der ikke var bleven dem fuldkommen klart. Men uagtet Interessen
for de Dele, som ikke umiddelbart anspore ved Nyttens iemed, viste
sig strre end jeg turde vente, saa er jeg dog bleven fuldkommen
bestyrket i den Anskuelse, at man ved en Folke-Hiskole som denne, i
Almindelighed igjennem Anvendelsen br vkke og vedligeholde
Interessen og bibringe Kundskaben til Videnskaben selv, og at man,
saavidt mueligt, br hente Exemplerne fra den Kreds af Phnomener,
som er Landmanden bekjendt.

Den fuldstndige Mangel paa passende Lrebger ndte mig til, paa
Elevernes indstndige Opfordring, at dictere Hefter, hvilket vel er
meget tidsspildende, men dog ogsaa giver Leilighed til udfrligere at
udvikle og opklare mange Punkter.

Den i hi Grad opmuntrende Opmrksomhed og strkt udtalte Glde, som
de unge Mennesker af Bondestanden have viist ved ethvert Lys, som
Naturvidenskaberne i saa rigt Maal ere i Stand til at udbrede over
deres Fag; den Iver hvormed de sge Hjelpemidler til senere at
fortstte og udvide Kundskaben til dem, afgiver det bedste praktiske
Beviis for, hvor meget Underviisningen i Naturvidenskab her er paa
sin Plads. Den br aldrig mangle ved en Bondehiskole eller en
Agerdyrkningsskole, selv hvis man ved disse blot tnker sig
Agerbruget som den eneste Gjenstand for deres Virksomhed.

4. ~Underviisningen i Modersmaalet~ maae vi ogsaa srskilt omtale
med nogle Ord, da vi ansee den for at vre ligesaa vigtig som den af
Mange er forsmt og misforstaaet. Man synes ikke at indsee, at der i
Grunden slet ikke kan vre Tale om Oplysning, i det mindste ikke hos
Folket, uden igjennem Modersmaalet. Om vi end kjende noget til et
andet Sprog, saa er Modersmaalet dog ikke allene det eneste, vi
rigtig forstaae, saaledes at vi begribe og fle Betydningen af
ethvert Ord; men vi formaae ogsaa kun fuldeligen at sympathisere og
vre enige med dem, der ere vore Landsmnd og have samme aandelige
Natur som vi: kun af dem kunne vi erholde Noget, som kan blive vort
Eget, som i aandelig Forstand kan blive til Kjd og Blod i os. Det er
altsaa ikke allene det eneste Sprog, hvori vi rigtigt kunne udtrykke,
hvad der lever og bevger sig i os, Tanker eller Flelser, men ogsaa
det eneste, der kan skaffe os vor rette aandelige Nring.
Underviisningen i Modersmaalet maa derfor baade lre os at tale, lse
og skrive rigtigt. Men sdvanlig beskjeftiger man sig formeget med
det sidste, for lidet, med Lsning og slet ikke med Talen. Det er som
om man ansaae det for ligegyldigt, hvor daarligt man kom fra at tale
eller lse, naar kun Det, man satte paa Papiret, tog sig godt ud.
Dette gjr man nu vel nppe; men man beroliger sig rimeligviis ved
den Forestilling, at ethvert Menneske kan tale, og at Enhver, som har
lrt at lse, kan lse. Men denne Forestilling er falsk, hvis man
ved at tale mener: at udtrykke sig tydeligt og bestemt, og ved at
lse mener: ikke blot med inene at overfare eller med Munden
fremsige de Ord, som staae i Bogen, men tillige baade selv forstaae
Ordenes Mening (forsaavidt Indholdet ikke overstiger vore aandelige
Krfter) og oplse dem saaledes, at det bliver let for Tilhrerne at
fatte den. Naar man undtager dem, der have faaet en videnskabelig
Dannelse eller som hre til de meget dannede Kredse, saa findes en
saadan Frdighed kun enkeltviis hos den borgerlige Stand i Stderne
og sjelden; i Bondestanden paa Landet nsten aldrig. Vi kunne tale af
Erfaring; thi i Rdding Hiskole ere Elever fra mange Egne og flere
af dem ere af Naturen gode Hoveder, ja nogle endog vante til Lsning,
og dog have vi ikke havt et eneste Exempel paa, at de i Ordets
ovenfor angivne Betydning kunne lse eller tale. Naar de skulle lse
op af en Bog, falder det dem slet ikke ind, at de have Lov til at
udtale Ordene saaledes som de ere vante til at udtale dem ved
mundtlig Samtale (vi mene naturligviis ikke deres sregne
provinsielle Dialect; thi den veed Bonden saavel i Slesvig som
andensteds i Danmark godt at moderere, naar han taler med dannede
Folk) de troe, at Ordene skulle udtales niagtigt efter Bogstaverne,
og dette tager deres Opmrksomhed saa meget i Beslag, at de ikke
tnke paa Meningen, naar Stningerne ikke ere srdeles korte eller
simple. De miste saaledes mere eller mindre det Udbytte, Lsningen
skulde give dem. Og idet de ikke ere i Vane med altid at flge
Tankegangen, kan de naturligviis heller ikke lse med den rette
Betoning, d. v. s. fremhve de Ord eller Stavelser, som skal
fremhves, for at hele Stningens Betydning kan komme klart for
Dagen. Tilhrerne maae derfor ofte gaae glip af Meningen.

Det kostede i Begyndelsen ikke liden Umage, at faae deres gamle
Lsevane overvundet og bringe dem i en ny og rigtigere, tildeels
fordi baade Eleverne og endnu mere Andre hjemme fandt det
besynderligt og upassende at anvende den Tid til at lre voksne
Mennesker at lse, som efter deres Tanker burde anvendes til
Skrivevelser; men Tid efter anden begynde de at fle, at de ved at
ve sig i at lse forstaaeligt og naturligt aabne sig Adgang til
Modersmaalets Litteratur, som ellers vilde vre lukket for dem og som
dog er det rige Skatkammer for deres Dannelse og aandelige Livs
Nring. Og efterhaanden som de indsee den umaadelige Vinding, som det
er baade for dem selv og Andre, at kunne lse rigtig i Bog og lse
godt for, gaaer det heller ikke mere saa langsomt med at lre det. Ja
de Klogere begynde endog at erkjende, at det frste ndvendige
Skridt, for at de kunne lre at fre en god Stil, er velse i at lse
velskrevne Bger, og Enkelte kunne derfor ogsaa nu finde det rigtigt,
at de ikke straks, naar de komme paa Hiskolen, sttes til at
udarbeide Stile og Afhandlinger, hvilket Fordom og Forfngeligbed
sdvanlig bringe dem til at hige efter. Erfaringen her lrer, at
Flors Haandbog i den Danske Litteratur ingenlunde er dem for hi,
naar man kun, som man br, tillige benytter Bogens Indhold som Stof
til alle Slags Betragtninger og Oplysninger. Saaledes at anvende
~Lsetimerne i Modersmaalet~ til at ve dem i og vnne dem til, Intet
at lse uden at ville forstaae Meningen deraf, og i at lse det
saaledes op, at denne Mening ogsaa bliver let at forstaae for
Tilhrerne, og endelig til at dvle ved Indholdet selv, som de dog,
da Stykkerne aldrig hre til det blot videnskabelige Fag, med nogen
Hjelp maae kunne fatte, er ungtelig langt gavnligere og
interessantere, end blot at lre dem, hvad der er Subject, Prdicat
og Object, om Ordet er et Substantiv eller Adjectiv o. s. v.,
hvilket, om end ikke ganske unyttigt, i det mindste ikke for Alle kan
vre til synderlig Gavn eller Morskab.

Med velserne i at ~tale~ er det hidtil gaaet langsomt, ikke fordi
vi ansee det for mindre vigtigt, men fordi Tiden ikke har villet
strkke til og fordi der i denne Henseende allerede udrettes meget,
hvor de daglig hre gode frie Foredrag af deres Lrere og hvor
mundtlig Samtale med disse og med hverandre indbyrdes om mange
forskjellige, for dem selv vigtige og interessante, Gjenstande idelig
finder Sted.

Angaaende ~Skrive-velserne~ have vi, foruden hvad der ovenfor er
bemrket, intet Srdeles at tilfie, da vi omtrent flge samme
Methode, som de fleste andre Steder er brugelig.

5. En Ting, hvori Rdding-Hiskole ogsaa er forskjellig fra de
sdvanlige Lreanstalter er, ~at der ikke er fastsat nogen bestemt
Tid for Elevernes Ophold paa samme~. Dette medfrer vistnok
adskillige Ulemper, hvoriblandt de konomiske dog maaskee ere de
strste. Men deels stod det ikke i vor Magt at indrette det
anderledes, i det mindste i Begyndelsen, da Indretningen var
fuldkommen ny og ubekjendt, Forventningerne selv hos vore Venner kun
ubetydelige og vore Modstanderes Anstrngelser for at holde Elever
borte meget heldige, deels staae vi endnu i den Formening, at
Eleverne baade i aandelig og moralsk Henseende have bedst af, ikke at
vre tvungne til at vre her lngere end de have Lyst til. Den
oprindelige Plan er anlagt paa to Aar, saaledes at i den Tid Det
kunde blive tilendebragt, som vi havde meent at ville foredrage,
fordeelt paa fire Halvaar, hvori dog hvert Cursus skulde udgjre
noget Selvstndigt for sig. Men Erfaringen har lrt, at paa saa lang
Tid har Ingen villet binde sig, og at Eleverne hidtil kun have
indmeldt sig for et halvt Aar, ligesom det isr er Vinteren, de ville
benytte hertil. Af de 20-22, som den frste Vinter besgte Hiskolen,
gik de 12 bort om Foraaret; men de 10 havde dog faaet saa megen Lyst
til at fortstte den begyndte Uddannelse, at de bleve Sommeren over,
og disse ere samtlige forblevne her i Vinter, rigtignok med den
Bestemmelse, til Foraaret at drage herfra. Om dette nu virkelig vil
skee, ligesom og hvormange af de i sidste November ankomne Elever der
ville blive her i Sommer, vide vi endnu ikke, da de sdvanlig frst
kunne faae sig bestemt i det sidste ieblik. Skjndt det har staaet
Enhver frit for at forlade Hiskolen i Halvaarets Lb, naar han
lystede (paa hvad Maade skulde vi ogsaa holde Nogen tilbage, som
nskede at forlade os?), saa er dette dog kun skeet af To eller Tre
af dem, der ikke boede i Elevhuset, enten for Sygdoms og Svageligheds
Skyld eller fordi de, som Haandvrkere, ikke lnger kunde vre borte
fra Hjemmet.

Hvorledes det ivrigt i Fremtiden vil stille sig med denne ubestemte
Skoletid, tr vi ikke forudsige. Det var jo let at gjre til fast
Regel, at Ingen blev optagen i Elevhuset uden at han betalte for et
halvt Aar, enten han saa blev dette til Ende eller ei, og at Ingen
fik Tilladelse til at bivaane Underviisningen uden for en vis
Betaling, som Brug er alle andre Steder. Men med Hensyn til det
sidste, saa gribe vi ndig til dette Middel, fr Hiskolens
financielle Forfatning tvinger os dertil, fordi den frie Adgang til
Oplysning ene borger for, at den kommer der, hvor den egentlig hrer
hen, nemlig til Enhver, som besidder Lyst og aandelig Evne til at
modtage og bruge den. Og hvad Betalingen for et halvt Aar ad Gangen
angaaer, da ville Forholdene maaskee bringe os til at indrette
maanedsviis Ophold paa Hiskolen, da de unge Mennesker ofte have
overordentlige Vanskeligheder at overvinde for om Sommeren at erholde
Tilladelse til Opholdet paa Hiskolen, fordi Forldrene ikke kunne,
eller troe ikke at kunne undvre deres Snner paa denne Aarstid fra
Avlsbruget. Det er ogsaa vel mueligt, hvad der hverken vilde vre
unaturligt eller unskeligt, at Sommeren for flere af de unge
Mennesker selv har noget Lokkende til Hjemmet, og da Folkets, isr
Bondestandens, Vel er det eneste Maal for Hiskolen, ligesom det
allene er Menneskekjrlighed og Patriotisme der har grundlagt den,
saa kunne vi ikke nske nogen anden Bevggrund for Elevernes Ophold
paa Hiskolen end deres egen frie Drift og Erfaring om hvad der
prsteres. Hvis det ikke var Lysten, som hidtil havde holdt dem her,
saa vilde deres, i det Hele taget, ualmindelige Fremskridt i alle
Stykker ei lade sig forklare.

Man skulde vistnok troe, at det Meget, som Sommerhalvaaret kan
tilbyde fremfor Vinterhalvaaret, isr for Landmanden, maatte have
noget srdeles Tillokkende for Mennesker af den Stand; men det er
ikke Tilfldet. Uagtet vor Hiskole er et ligesaa fuldstndigt og
lrerigt Agerdyrknings-Institut som noget andet her i Landet
(angaaende Herr Krarups theoretiske og praktiske Underviisning i de
egentlige Landvsensgjenstande have vi srskilt indsendt en Beretning
til det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab), saa er det ikke denne Deel
af Underviisningen, som vore Elever stte mest Priis paa. Grunden er
vel den, at de ikke hre til Tjenesteklassen og ville ikke oplres
til at vre Avlskarle, ere ei heller Mennesker af Stand, der tnke
paa at komme til at drive Landvsenet i det Store, men ere i
Almindelighed velhavende Gaardmandssnner, der troe at besidde
tilstrkkelig Forstand paa og velse i det praktiske Landvsen, og at
de i al Fald, naar de frst her ere blevne aandelig vakte og dannede,
nok kunne forskaffe sig det Manglende selv. Er der endog noget Sandt
i denne Mening, som er temmelig rodfstet baade hos Unge og Gamle,
saa er der dog tillige meget Falsk; men derom maa Erfaringen
overbevise dem, og da vil upaatvivlelig Hiskolen ligesaa fuldt blive
besgt om Sommeren som om Vinteren.

6. Med Hensyn til ~Vedligeholdelsen af Orden og Sdelighed er
det for en Deel overladt til Eleverne selv at srge derfor~. I
Underviisningstimerne, naar Lreren er tilstede, falder Sagen saa at
sige af sig selv. Men udenfor Skoletiden opholde 32 unge Mennesker
sig i een og samme Bygning, i Elevhuset. Her er det da af strste
Vigtighed, at Enhver, saavidt mueligt kan have Fred og Ro til at
arbeide for sig selv, men tillige at de kunne have godt af hverandres
Selskab, med andre Ord, at de kunne have saa megen Fordeel og saa
liden Skade af deres Samliv som mueligt. Og skjndt Hiskolen hverken
har paataget sig eller vil paatage sig noget Ansvar for deres
Moralitet, saa flger det dog af sig selv, at den, saavidt den
formaaer, vaager over Sdelighed og at en god og anstndig Tone kan
blive herskende imellem dem. Det var derfor ndvendigt, at visse
Bestemmelser, saavel Fordringer som Forbud, bleve gjort gjeldende for
Alle. Men det var klart, at Eleverne selv maatte bedre vide, hvilke
Bestemmelser der burde tages, end Forstander og Lrere, der i ingen
Henseende befinde sig i Elevernes Stilling. For altsaa at benytte
denne Elevernes bedre Indsigt, og for tillige at tilintetgjre den
Opposition, der hos Undergivne saa ofte nsten af sig selv viser sig
imod de Foresattes Befalinger, og derimod forskaffe sig deres egen
Medvirkning til Lovenes Overholdelse, blev det overladt dem selv at
forfatte de Love, som de ansaae for ndvendige og tilstrkkelige til
at vedligeholde en god Aand og Tone imellem dem og til at sikkre
enhver af Elevhusets Beboere den forndne Ro og Fred til at kunne
arbeide paa sit Vrelse. Et saadant Udkast blev altsaa forfattet af
nogle af Eleverne, gjennemseet og approberet af Forstanderen, og
derpaa i dennes og Inspectors Overvrelse debatteret og vedtaget i en
Forsamling af samtlige Elever. Vi ville afskrive disse Love, da det
maa interessere Enhver, som vil vide niere Beskeed med Anstaltens
Vsen, at kjende dem. (See Bilaget.)

Foruden disse Love, hvis Overholdelse Eleverne selv have at srge
for, er det naturligviis en almindelig Lov, at samtlige Beboere af
Elevhuset ere forpligtede til ieblikkelig Lydighed ei allene imod
Forstanderens, men ogsaa imod Inspectorens Befalinger, hvor en af
disse skulde see sig foranlediget til at gjre Brug af sin naturlige
Politimyndighed. Men dette Tilflde er hidindtil ikke indtruffet. Det
er nu fire Maaneder at dette Samliv har fundet Sted, og i al denne
Tid har der hersket en meget god, ja vi kunne, med Hensyn til deres
Stand og Opdragelse, uden Overdrivelse sige, en smuk Tone imellem
dem. Om den Omstndighed, at Eleverne selv have udkastet de hertil
gjeldende Bestemmelser og ere pligtige til at opretholde dem, har
bidraget noget hertil, tr vi, skjndt tilbielige til at troe det,
vel ikke paastaae, da det mueligen kunde have sin Grund i andre
Omstndigheder, ligesaalidt som vi ere istand til at indestaae for,
at denne gode Tone altid vil kunne vedligeholde sig iblandt dem, men
at den hidindtil har hersket og fritaget baade Forstander og
Inspector for de Vanskeligheder og Ubehageligheder, som maatte
befrygtes i saa Henseende at vre ndvendigen knyttede til deres
Embeder, det er ganske vist, ligesom og at der i Forholdene, naar
Nyheden og Friskheden undtages, ikke ligger noget Sregent, som mere
nu end i Fremtiden kan frembringe det omtalte heldige Resultat. Thi
vi have slet ingen Grund til at antage, at de unge Mennesker, som ere
komne til Hiskolen, just ere de ypperste Hoveder og de dleste
Karakterer, som findes iblandt den Nordslesvigske Ungdom. De ere fra
saa forskjellige Egne og baade i aandelige og moralske Anlg saa
forskjellige at vi ei kunne troe, at Skjebnen hidtil har sendt os
fortrinligere Elever end den bestandig vil kunne. Men de ere i det
Hele taget unge kun lidet udviklede Mennesker, altsaa heller ikke
udviklede til det Onde. Ivrigt er det ganske interessant at lgge
Mrke til, hvorledes de have flt Uleilighederne ved deres
constitutionelle Forfatning, om vi saa maae kalde det, hvor
vanskeligt det falder dem baade at fre Scepteret og at underkaste
sig Lovene. Oftere have de havt Lyst til at forandre dem, men have
ikke kunnet blive enige. Et Par Gange har det vret et nske, at
Magten blev afgivet i Forstanderens Hnder. Men denne, som baade
fandt Indretningen gavnlig som en velse til deres tilkommende
communale og borgerlige Liv, og tillige vilde vre fri for et saadant
Regiments evige og utaknmmelige Byrder og Ansvar, sgte ved saadanne
Leiligheder kun at stille dem deres Mellemvrende i det rette
moralske og retlige Lys, og efter en lille Opmuntring af ham, deels i
Skjemt, deels i Alvor, vendte de da atter trstig tilbage til deres
Stilling som hinandens vrighed og Undergivne. Resultatet er nu
blevet, at de efterhaanden have levet sig ind i Forholdene og befinde
sig for ieblikket meget vel derved. Overholde de end ikke altid med
den strste Strenghed enhver Paragraph i deres Lovbestemmelser, saa
gjre de det dog i alle vigtigere Punkter.

~Maaden hvorpaa de udfylde deres Fritid~, d. v. s. den Tid de ikke
ere i Skolen, er overladt til dem selv. Indtil Aftensmadstiden henved
Kl. 8 have de i Almindelighed studeret, d. e. forberedt sig til den
flgende Dag, afskrevet efter Andres Hefter, efterlst hvad i Timerne
er foredraget, eller og lst i Moerskabsbger (Hiskolens Bibliothek
er ikke just daarligt, men kunde godt trnge til Hjlp), gjort
hinanden Besg, spillet Skak, eller spadseret. Efter Spisetiden til
Kl. 10 forblive Lamperne tndte i Spisesalen; det staaer da til dem
selv, om de vil blive sammen og hvormange af dem der vil blive, for
at ve sig i og more sig med Musik eller Dands eller paa lignende
Maade, eller for at lse Aviser (hvorpaa de i Almindelighed ikke ere
meget hidsige). Endeel af dem have dannet en Sangforening, og i disse
Dage er en Skydebane bleven frdig, ved hvilke velser der
naturligviis vil blive srget for den forndne Forsigtighed. Hver
anden Sndag Formiddag, naar her i Byen er sidst Gudstjeneste, har i
Vinter Forstanderen forelst dem en Prdiken, hvortil Sangforeningen
har sunget Psalmerne. Om Sndag Aften har han forelst dem af
Holbergs, hlenschlgers og Heibergs dramatiske Vrker, hvorpaa de
stte stor Priis. Fastelavns Mandag opfrte de Holbergs Stundeslse
til deres egen overordentlige Morskab. I det Hele ere de nsten altid
glade og forniede.




Bilag.

Elev-Foreningen paa Rdding Hiskole.


Foreningens Formaal.

 1. Foreningens Hovedformaal er: at vkke og vedligeholde en god
Aand og en smmelig og anstndig Tone hos Eleverne.


Foreningens Organisation.

 2. Foreningen har en Formand, en Viceformand, en Secretair og en
Kasserer. Alle disse Embedsmnd vlges med Stemmefleerhed paa
Generalforsamlinger. Formanden og Viceformanden vedblive i to
Maaneder; Secretairen og Kassereren kun i een.

 3. Formandens Forretninger ere: I) saa vidt muligt til enhver Tid
at vaage over at Foreningens Bestemmelser overholdes; II) at afgjre,
i det mindste forelbig indtil en Generalforsamling kan afsige en
endelig Dom, alle Medlemmernes Mellemvrender, vre sig Tvivl eller
Strid, naar de henvende sig til ham; III) at lede Forhandlingerne paa
Generalforsamlingerne.

 4. Secretairen skal i en dertil indrettet Protokol antegne enhver
Forseelse, som anmeldes for ham, samt vedfie den derfor lovbestemte
Pengebde. Indrmmer den Anklagede for Secretairen Klagens Rigtighed,
saa bemrkes dette strax i Protokollen; ngter han derimod, bringes
Sagen snarest muligt for Formanden. Protokollen har Formanden til
enhver Tid Ret til at forlange til Eftersyn.

 5. Kassereren indkrver ved Enden af hver Maaned de i sammes Lb
forfaldne Pengebder, og opbevarer dem i en Kasse, som Formanden til
enhver Tid kan forlange at eftersee. Ved enhver Generalforsamling
skal Kassereren vre istand til og paa Forlangende forpligtet til at
aflgge Regnskab for Kassens Behold.

 6. Kassens Behold anvendes efter Generalforsamlingens Bestemmelse
til samtlige Medlemmers Bedste.

 7. Generalforsamlingen, der har den hieste Magt, kan og br
afstte Formanden, naar han overbevises om at have vret partisk,
eller meget forsmmelig i at varetage sine Pligter; Secretairen, naar
han ngter at antegne i Protokollen nogensomhelst angiven Forseelse;
og Kassereren, naar han har vret uredelig.


Almindelige Lovbestemmelser.

 8. Da Hiskolens Elever maa nske at befordre Modersmaalets
Fordling og Vrdighed, saa vedtage vi: at vi saavel i Skolen som
udenfor samme indbyrdes ville tale vort danske Modersmaal saa reent
og rigtigt som muligt, d. v. s. saaledes som Lrerne tale det.

 9. I Skolen skal Formanden vaage over Roligheds og Ordens
Opretholdelse, og Den eller De, som ei ville efterkomme, hvad han til
denne Hensigt paabyder, skal bde 1  Cour. Protesterer Vedkommende
og kan ei heller siden enes med Formanden derom, saa bedmmes og
afgjres Sagen paa nste Generalforsamling.

 10. Angaaende Roligheds og Ordens Opretholdelse i Elevhuset
bestemmes, at der baade Morgen og Aften indtil Spisetiden skal herske
ubetinget Rolighed, saavel paa Gangen som i enhver Stue srskilt. Fra
Spisetiden om Aftenen indtil Kl. 10 kan Enhver i Spisesalen og paa
sit Vrelse more sig som han vil indenfor Anstndighedens Grndser.
Dog br Gangen blive fri for Sti og Uorden. Efter Kl. 10 indtrde
Roligheden igjen.

Den, som i den vedtagne Rolighedstid ved Nogens Sti og Larm, finder
sig forstyrret i at kunne arbeide, kan lade Vedkommende antegne hos
Secretairen. Pengebder for en saadan Rolighedsforstyrrelse er 1 
Cour.

 11. For at opretholde Orden og gode Sder ved de flles Maaltider,
har Formanden i Spisesalen under Spisetiden samme Myndighed som i
Skolestuerne. I Spisesalen, som tillige er vor almindelige
Forsamlingsvrelse, forpligte vi os til ikke at ryge Tobak.

 12. For at banlyse al uanstndig og forargelig Banden og Svrgen
fra vor Kreds, faststtes en Pengebde af   Cour. for enhver Ed,
udtalt i Spg eller Alvor, saavel i Skolen som udenfor samme.

 13. Med Hensyn til Slagsmaal saavel i som udenfor Skolen bestemmes:
at den som slaaer frste Slag, erlgger en Bde af 4 . Gjenslaget er
frit.

 14. For at have brugt rekrnkende Skjeldsord bdes 1  Cour. for
hvert. Vidner bestemme, hvorvidt slige Ord maa ansees for
rekrnkende eller ikke.

 15. Hvis Nogen, som er bleven anklaget for at have forbrudt sig mod
ovenstaaende Bestemmelser, paastaaer at vre uskyldig, og Anklageren
ikke formaaer ved Vidner at bevise sin Beskyldning, saa skal
Anklageren selv udrede den for Forseelsen fastsatte Pengebde. Dog
fritages Formanden, hvem den Pligt paahviler at opretholde Orden og
Ro i Skolestuen og under Maaltiderne, fra at erlgge den omtalte Bde
ved en saadan mulig feilagtig Beskyldning.

Saaledes eenstemmig vedtaget af samtlige Hiskolens Elever.

                                    M. Brorsen,
                                    f. T. Formand.
    I November 1845.




[Illustration: Folke-Hiskolen i Rdding.]

 No.  1    Spisesal i Elevhuset
  ,   2-7  Stuer  2 Elever
  ,   8-9    ,   , 4   ,
  ,  10-11 Inspector
  ,  12    Tjeneren
  ,  13-14 Stuer  2 Elever
  ,  15    Gang
  ,  16    Trappe til Loftet, hvor 4 Stuer  2 El.
  ,  17    Brnde og Trv

  ,  18 {  Sviin
  ,  19 {  Hns
  ,  20 {  1 Apart for Insp., 4 for Elever og Karle, 1 f. Pigerne

  ,  21 {  Ker
  ,  22 {  Heste
  ,  23 {  Selekammer
  ,  24 {  Karlekammer

  ,  25 {  Nedg. til Kjelder og Opg. til Loft
  ,  26 {  Spisekammer
  ,  27 {  Kjkken
  ,  28 {  Melkestue
  ,  29 {  Gang
  ,  30 {  Folkestue
  ,  31 {  Bryggers
  ,  32 {  Pigekammer
  ,  33 {  Huusholdersken

  ,  34    Museum
  ,  35    Laboratorium
  ,  39 og 42 Lsestuer
  ,  41    Gang
  ,  36, 37, 38, 43, 44 Forstanderen
  ,  40    Trappe til Loftet, hvor 2 Vr. til en Lrer og et Par andre do.
  ,  45-46 2 Vrelser for en Lrer
  ,  47    Redskaber
  ,  48-50 Lo og Lader
  ,  51    Vognport
  ,  52    Intenderet Gymnastikhuus og a.T..
  ,  53    Urtekjelder
  ,  54    Bagerhuus.





End of the Project Gutenberg EBook of Beretning om Folke-Hiskolen i Rdding, by 
Christian Flor

*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK BERETNING OM FOLKE-HISKOLEN ***

***** This file should be named 34272-8.txt or 34272-8.zip *****
This and all associated files of various formats will be found in:
        http://www.gutenberg.org/3/4/2/7/34272/

Produced by an anonymous volunteer from scanned images of
public domain material made available by Google Books.


Updated editions will replace the previous one--the old editions
will be renamed.

Creating the works from public domain print editions means that no
one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
(and you!) can copy and distribute it in the United States without
permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
such as creation of derivative works, reports, performances and
research.  They may be modified and printed and given away--you may do
practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
subject to the trademark license, especially commercial
redistribution.



*** START: FULL LICENSE ***

THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK

To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
distribution of electronic works, by using or distributing this work
(or any other work associated in any way with the phrase "Project
Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
Gutenberg-tm License (available with this file or online at
http://gutenberg.net/license).


Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
electronic works

1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
and accept all the terms of this license and intellectual property
(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.

1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
used on or associated in any way with an electronic work by people who
agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
even without complying with the full terms of this agreement.  See
paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
works.  See paragraph 1.E below.

1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
collection are in the public domain in the United States.  If an
individual work is in the public domain in the United States and you are
located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
keeping this work in the same format with its attached full Project
Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.

1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
a constant state of change.  If you are outside the United States, check
the laws of your country in addition to the terms of this agreement
before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
creating derivative works based on this work or any other Project
Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
the copyright status of any work in any country outside the United
States.

1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:

1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
copied or distributed:

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.net

1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
and distributed to anyone in the United States without paying any fees
or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
1.E.9.

1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
with the permission of the copyright holder, your use and distribution
must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
permission of the copyright holder found at the beginning of this work.

1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
License terms from this work, or any files containing a part of this
work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.

1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
electronic work, or any part of this electronic work, without
prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
active links or immediate access to the full terms of the Project
Gutenberg-tm License.

1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.net),
you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
License as specified in paragraph 1.E.1.

1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.

1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
that

- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
     must be paid within 60 days following each date on which you
     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
     address specified in Section 4, "Information about donations to
     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."

- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
     License.  You must require such a user to return or
     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
     and discontinue all use of and all access to other copies of
     Project Gutenberg-tm works.

- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
     of receipt of the work.

- You comply with all other terms of this agreement for free
     distribution of Project Gutenberg-tm works.

1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
electronic work or group of works on different terms than are set
forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
Foundation as set forth in Section 3 below.

1.F.

1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
works, and the medium on which they may be stored, may contain
"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
your equipment.

1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
liability to you for damages, costs and expenses, including legal
fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
DAMAGE.

1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
written explanation to the person you received the work from.  If you
received the work on a physical medium, you must return the medium with
your written explanation.  The person or entity that provided you with
the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
refund.  If you received the work electronically, the person or entity
providing it to you may choose to give you a second opportunity to
receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
is also defective, you may demand a refund in writing without further
opportunities to fix the problem.

1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS' WITH NO OTHER
WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.

1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
provision of this agreement shall not void the remaining provisions.

1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
with this agreement, and any volunteers associated with the production,
promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
that arise directly or indirectly from any of the following which you do
or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.


Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm

Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
electronic works in formats readable by the widest variety of computers
including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
people in all walks of life.

Volunteers and financial support to provide volunteers with the
assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
and the Foundation web page at http://www.pglaf.org.


Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
Foundation

The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
http://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
permitted by U.S. federal laws and your state's laws.

The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
throughout numerous locations.  Its business office is located at
809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
information can be found at the Foundation's web site and official
page at http://pglaf.org

For additional contact information:
     Dr. Gregory B. Newby
     Chief Executive and Director
     gbnewby@pglaf.org


Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation

Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
spread public support and donations to carry out its mission of
increasing the number of public domain and licensed works that can be
freely distributed in machine readable form accessible by the widest
array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
status with the IRS.

The Foundation is committed to complying with the laws regulating
charities and charitable donations in all 50 states of the United
States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
with these requirements.  We do not solicit donations in locations
where we have not received written confirmation of compliance.  To
SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
particular state visit http://pglaf.org

While we cannot and do not solicit contributions from states where we
have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
against accepting unsolicited donations from donors in such states who
approach us with offers to donate.

International donations are gratefully accepted, but we cannot make
any statements concerning tax treatment of donations received from
outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.

Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
ways including including checks, online payments and credit card
donations.  To donate, please visit: http://pglaf.org/donate


Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
works.

Professor Michael S. Hart is the originator of the Project Gutenberg-tm
concept of a library of electronic works that could be freely shared
with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.


Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
keep eBooks in compliance with any particular paper edition.


Most people start at our Web site which has the main PG search facility:

     http://www.gutenberg.net

This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
