The Project Gutenberg eBook, Fra Mindebo, by Evald Tang Kristensen


This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org





Title: Fra Mindebo
       Jyske Folkeventyr


Author: Evald Tang Kristensen



Release Date: July 14, 2014  [eBook #46278]

Language: Danish

Character set encoding: ISO-8859-1


***START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK FRA MINDEBO***


E-text prepared by the Online Distributed Proofreading Team
(http://www.pgdp.net) from page images generously made available by the
Google Books Library Project (http://books.google.com)



Note: Images of the original pages are available through
      the Google Books Library Project. See
      http://www.google.com/books?id=n6oTAAAAQAAJ


Afskriverens bemrkninger:

      benlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men den oprindelige
      stavning er for vrigt bevaret.

      Spatieret tekst i originalen er gengivet med _understreg_,
      mens formindsket tekst (fortllerens kommentarer) er gengivet med
      ~tilder~.





FRA MINDEBO.

Jyske Folkeventyr

samlede og optegnede
af

EVALD TANG KRISTENSEN.







Aarhus.
Forfatterens Forlag.
1898.




Da Forlggeren af de tre forudgaaende Samlinger af lignende
Strrelse, bestemte til at vre Julebger for Store og Smaa,
ikke lngere vilde fortstte, har jeg selv maattet paatage mig
Omkostningerne ved denne fjerde Samlings Udgivelse.

    September 1898.
                                                        E. T. K.

                 Jacob Zeuners Bogtrykkeri. Aarhus.




1. Per Vinters Skjorte.


Der var en Karl, der var i Tjeneste i Kjbenhavn, han hed Per Vinter.
Da han havde udtjent og blev permitteret, var han ikke Ejer af mere
end tre Skilling, det var alle de Penge, han havde. Alligevel var han
saa fornjet med at slippe ud af det Fngsel, at han gjorde en Vise
og gik og sang, og den begyndte saadan:

    Jeg er Ejer af trende Skilling
    og kommer aldrig til at trnge.

Naa, han gik frem ad Vejen og kom ind ad en Skov. Der mder han en
gammel Mand, og han hrer den Sang.

Saa siger han: Eftersom du er Ejer af saa mange Penge, vil du da
ikke give mig en Skilling?

Jo, siger Per, den kan du missel gjrne faa, a har nok i de to.

Han giver ham denher Skilling og bliver ved hen ad Vejen. Den gamle
Mand gaar omkring i Skoven og mder ham igjen, og saa forlanger han
atter en Skilling og faar den.

Naa, Manden gaar nok en Gang omkring og mder Per for tredje Gang.
Han gaar og synger: Jeg er Ejer af en enlig Skilling og kommer
aldrig til at trnge.

Saa kunde du gjrne give mig den Skilling.

Ja, den kan du godt faa, og den gamle Mand faar den sidste Skilling.

Saa siger han: Ja, nu har du vistnok givet mig alle dine Penge, nu
skal a gjre dig noget godt igjen, og a kan gjre dig ligesaa meget
godt, som du har gjort mig. Du kan flges med mig hjem. A har et
gammelt graat g, a vil give dig, at du skal ikke gaa imellem Huse
som hidtil, og a har en gammel Sabel, a har brugt i min Ungdom, den
vil a ogsaa give dig, og saa vil a lre dig et godt Raad. Nu er der
saadan Krig i England, for den tyrkiske Prins vil have den engelske
Konges Datter, og han vil ikke af med hende. Saa er de kommen til
at slaas om det, og Tyrkerne er saa nr, at de har belejret London.
Nu vil a, du skal tage derover og komme til at tage Del i Krigen. A
har ogsaa en gammel Sejersskjorte, som a vil give dig, den skal du
trkke i, for saa lnge du er i den, kan der ingen gjre dig nogen
Fortrd. Alt det, du slaar efter med Sabelen, det slaar du ihjel, men
du skal passe, te du slaar ikke efter andet end det, du vil drbe.
Du skal lade det gamle graa g raade sig selv og gaa, hvor det vil,
saa kommer du til England og mlder dig, at du er nys kommen af
den danske Konges Tjeneste, saa bliver du nok antagen. Men du maa
ikke glemme at forlange, at du vil passe dit g selv. Skulde det nu
trffe, at du skal komme af Sejersskjorten, saa der ingen Redning er
for dig, og du kan se, du skal slaas ihjel, saa skal du forlange,
naar de har faaet Livet af dig, at blive hakket i Finker, og dem skal
de komme i en Mantelsk og hnge den paa det gamle graa g og saa
lade den gaa, som den vil. Saa kommer den tilbage til mig igjen.

Nu havde han sat ham godt i Rette med det hele, og Per Vinter flger
saa med og faar Sagerne. Han ud og faar sadlet get og hnger
Mantelskken bag ved Sadlen, og saa lader han hende daske af. Omsider
kommer han til London, og han mlder sig ved Kongen og vil da hre
til Hjlpetropperne.

Ja, Per Vinter skulde vre velkommen, og han fik Staldplads til den
gamle graa og faar ogsaa Lov til selv at passe den.

Andendagen skal de ud imod Fjenderne. Tyrkerne var saa nr ved
London, at der kun var en Dags Rejse til dem. Saa siger Per til
Overgeneralen: Nu maa vi herhen, for her er de fleste Folk.

Nej, det kan ikke gaa an, siger han, dem kan vi ikke binde an med.

Jo, vi maa herhen, og han stter den graa i Galop og hugger
ls. For hvert Hug faldt der en 3, 4 ad Gangen, og endelig maatte
Fjenderne paa Flugt. De retirerede en 2, 3 Mil den Dag, og Per Vinter
kommer hjem til Kongen. Saa siger Generalen til ham, at det kunde
ikke gaa an at faa Per Vinter ud i Morgen igjen, for han gjorde
saadan Uorden, at de ikke fik Armeen samlet de frste Par Dage.
Sagen var, at han var bleven rd for, at Per Vinter skulde blive
Overgeneral og han selv faa hans Afsked, det var han jo fortrdt ved.

Kongen tykte, det var noget srt Snak, at n Mand skulde kunne gjre
saadan Uorden, og saa vilde han Andendags Morgen selv ud at se, om
det virkelig kunde vre Tilfldet.

Siden de kommer udenfor, saa siger Per Vinter: Ja, vi maa herhen,
hvor de fleste er.

Nej, det kunde ikke gaa an, sagde Generalen. Men Per farer jo ls og
hugger ned. Kongen staar og ser paa det, og Fjenderne flygter. Ja,
den Mand var ikke til at kassere, og Kongen stter ham til General
med det samme.

Nu bliver han ved at ture saa lnge, til de faar drevet Tyrkerne
langt hen, og saa var de i Sikkerhed for dem. Da der er gaaet nogle
Dage, saa siger Kongen: Du vil vel ikke have min Datter?

Jo, siger han, men hun vil vel ikke have mig.

Kongen syntes jo, at Per Vinter kunde nok bestyre Riget, og saa vilde
han da hellere give Datteren til ham end til den tyrkiske Prins. Naa,
saa vil han hen og hre hans Datter ad, og han sprger om det.

Jo, det vilde hun nok, og saa skal de da have hinanden. Nok er det,
de bliver ogsaa gift.

Da de saa om Bryllupsaftenen skal i Seng, saa siger hun til ham: Det
er dog en forfrdelig skiden Skjorte, du er i, og hun vil ikke ligge
ved ham i saadan en Skjorte.

Ja, den maa a ikke komme af, siger han, for hvis a faar den af,
saa er det forbi med mig, og saa fortller han hende, at det er en
Sejersskjorte, og saa lnge han var i den, saa var der ingen, der
kunde gjre ham noget.

Ja pyt, siger hun, her er da ingen, der kommer og tager den fra
dig eller gjr dig Fortrd. Nu kan du trkke af den i Nat, og saa
skal a give dig en anden, saa kan du endda trkke i den i Morgen
igjen, om du vil.

Ja ja, det kunde han da ogsaa. Hun henter en fin Skjorte, og han
trkker den anden af og lgger paa Stolen ved Siden af Sengen. Nu
trkker hun ogsaa af Klderne og vil da forestille at i Sengen til
ham, men i det samme springer der en Lem op i Gulvet, og den tyrkiske
Prins kommer op. Han var godt kjendt med hende, kan vi forstaa, og
kunde saadan komme ind til hende om Natten. Prinsen snapper Skjorten
og jager sig i den, og saa tager han Sabelen. Kjender du mig nu, Per
Vinter? siger han.

Ja, a gjr, men vil du nu ikke love mig, inden du slaar mig ihjel,
for det bliver nok Enden paa det, kan a tnke, te du hakker mig i
Finker, naar du har faaet Livet af mig, og saa kommer dem i den gamle
Mantelsk, der hnger der ude i Stalden. Den hnger du paa det gamle
graa g, der staar der inde, og saa lader du det gaa, hvorhen det
vil. Det kan da ikke gjre noget, du lover mig det.

Nej, han skulde ogsaa nok gjre det. Saa bliver Enden af det, at han
hugger Hovedet af Per og giver dernst Befaling til at hakke ham i
Finker og komme dem i Mantelskken og saa lade det gamle g gaa med
det, hvorhen det lystede.

Da de havde gjort det og ladet get gaa, saa gifter han sig med
Prinsessen og stter den gamle Konge og Dronning i et Fangetaarn, for
det de havde vret saa meget imod Giftermaalet, og saa er han nu
Konge i England.

Det var saadan om Vinteren, dether gik for sig. Saa en Aften rimmer
get uden for den gamle Mands Vinduer. Naa, siger han, nu er det
graa g herude, saa er Per nok kommen af Skjorten, siger han til
Konen. Han hen og lukker Dren op, og da staar get godt nok uden for.

Naa, saa tager han Skken og smider den paa Gulvet, og get trkker
han ind. Han ryster Skken ud paa Gulvet. Er du her, Per Vinter?

Ja, misl er a saa.

Nu er du nok kommen af Skjorten.

Ja, a er.

Da stod Per Vinter der splitterngen paa Gulvet, siden han fik det
sagt til ham. Ja, a lod mig da narre, siger han.

Ja, det kan a skjnne paa. Men a faar at hjlpe dig endnu en Gang.
Nu vil a give dig det nske, at du kan skabe dig til hons Dyr du vil,
saa faar du se, om du kan faa Skjorten igjen.

Han skabte sig saa til en Fugl og flj strags til London. Der skabte
han sig om igjen til et Menneske og gik ind til en Vrtshusholder og
bestilte Kvarter. A skal nok betale dig, men a har ingen Penge lige
for Tiden, siger han.

Saa hrer han, der skulde vre Hestemarked i London Andendagen, og
saa siger han til Vrten: Nu vil a skabe mig til en Hest, saa kan du
ride til Marked og slge mig. Men du maa forlange saa meget for mig,
at ikke enhver render til og kjber mig. Du skal bie, til Kongen
kommer, for han sprger nok, at der er kommen saadan en stor Hest til
Marked, og saa kommer han og vil se den.

Da Vrten hrer, hvad Karl det er, han har for sig, saa faar han
Kvarter, og Andendags Morgen stter han sig paa Hesten og rider en
Tur gjennem Markedet. Alle Folk vil se den Hest, for ingen havde set
n saa stor og svr fr, og det kommer i Bladene den samme Dag. Saa
rider han hjem igjen og stalder ind, for de kongelige var endnu ikke
kommen.

Lngere hen paa Dagen rider han atter en Tur over Markedet. Nu
var det strags kommen for Kongen, at ingen havde set Mage til
den Hest, og saa vil han ned og have den kjbt til en Ridehest.
Vrtshusholderen rider omkring, og det varer nu ikke lnge, inden han
kommer for det kongelige. Han forlanger saa meget for den, at ingen
anden end Kongen kan give det, og han vil ogsaa have den. Siden han
saa kommer hjem, vil han have Dronningen ud at se den svre Hest, han
har kjbt. Hun flger ogsaa ud med ad Stalden.

Naa, siger hun, det er Per Vinter, du har kjbt.

Per Vinter! ham der blev hakket i Finker.

Ja, det er det samme, det er Per Vinter. Gaa du nu hen og hent en
Slagter, at vi kan faa ham undlivet, ellers vorder det nok skidt.

Nu gik der megen Snak i Kongens Gaard om den store Hest, han havde
kjbt, og som han vilde have slagtet, og saa var der en gammel Amme,
som ogsaa hrte det. Hun havde vret der, imens Per Vinter havde
Bryllup med Prinsessen, og hun var jo nysgjerrig og gik ned ad
Stalden.

Er det dig, Per Vinter? siger hun.

Ja, det er.

Ja, nu skal du jo slagtes.

Ja, a skal saa, men du kan nok frelse mig, om du vil.

Hvordan skal det gaa til? siger hun.

Jo, idet Slagteren slaar mig for Panden, saa skal du vre til Stede.
Der vil saa stritte noget Blod hen paa dit Forklde, og det skal du
lade til, du bliver fortrdt over, og saa skal du rive Forkldet fra
dig og hytte det udenfor Kongens Sovekammervindue. Saa er a frelst
den Gang.

Slagteren kommer, og den gamle Amme kommer, og der var jo mange, der
vilde se, hvordan det gik til med at slagte den store Hest. Idet han
nu slaar Hesten for Panden, stritter der noget Blod fra Ussen hen
paa hendes Forklde, og hun river det fra og hytter det hen udenfor
Kongens Sovekammervindue.

Andendags Morgen stod der saa meget et stads Pretr udenfor Vinduet
og var groet op der om Natten, og det var fuldt af Prer. Aa, siger
Kongen, siden han kom op, sikket nydeligt Tr her er groet op i Nat.

Han lukker Slagvinduet op og vil tage en af deher Prer. Men
Dronningen raaber Allarm og siger: Vaer dig, for det er Per Vinter,
der er kommen der at staa.

Per Vinter, der er slaaet ihjel!

Ja, men faa du Bud efter en Gartner, at vi kan faa det Tr fldet og
brndt, saadan at vi kan faa en Ende paa den Per Vinter.

Den gamle Amme hrer nu, at det skal gaa for sig med at hugge det Tr
om, der er kommet op, hvor hendes Forklde laa, og hun lister sig ud
og hen til Tret. Er det dig, Per Vinter? siger hun.

Ja, det er.

Ja, nu skal du jo skoves og hugges op.

Ja, a skal, men du kan nok frelse mig endnu en Gang, om Du vil.

Hvordan skal det gaa til? siger hun.

Jo, naar du vil komme ud og se paa, hvordan han flder Tret. Saa
vil der springe en Gren hen paa dig, og den skal du tage og gaa hen
og hytte i Parken i Kongens Have, saa er a frelst den Gang.

Andendags Morgen kommer Gartneren med gse og Sav og Sager og skal
til at flde dether Tr, og denher gamle Amme er da ogsaa kommen ud
for at se, hvordan det skal gaa til. Idet Gartneren nu flder Tret,
-- der springer jo altid nogle Grene af ved saadan en Lejlighed --
saa springer der n hen paa hende, og hun var helt fortrdt over det,
lod hun, og rejser af ned til Parken og kyler den der. Det blev der
jo ingen klog paa, og saa fik de Tret brndt op.

Andendags Morgen gaar Kongen ned i Parken, og da sidder der saa meget
en yndig Vildand dernede. Havde en endda haft den, siger han, den
var endda rar at have til sin Frokost. Den var ikke svar vild, lod
det, og han siger: Naar jeg kommer af Klderne og ud at svmme, saa
tror jeg, jeg kan sejle ud og tage hende. Siden han kommer af alle
Klderne og vil til at svmme i Vandet, og griber efter Anden, saa
smutter den fra ham og i Land. Skjorten laa der jo paa det andet Tj,
for Kongen var naturligvis trukken af den ogsaa, og Anden griber i
Skjorten, og saa skaber den sig om til Per Vinter, og han trkker i
Skjorten.

Kjender du mig nu? siger han til Kongen, nu er a kommen i Skjorten
igjen.

Kongen bad ham da om at skaane hans Liv, for han vilde ikke svar
gjrne slaaes ihjel.

Ja, men saa vil a have min gamle Sabel.

Ja, den skulde han nok faa, siger Kongen, men den var jo inde paa
Slottet. De flges saa ad der ind, og han faar Sabelen. Saa tager Per
Vinter den gamle Konge og Dronning ud af Fangetaarnet og stter den
unge Konge og Dronning derind i Stedet paa den samme Plads, hvor de
andre havde siddet. Derefter giftede han sig med den gamle Amme, der
havde hjulpet ham saa godt, og saa blev han Konge i England, og den
gamle Konge og Dronning blev ved at gaa ved ham og havde det godt
ogsaa.

    Kristen Hovstrup, Taars.




2. Prinsessen i Arabien.


Der var en Konge i England, han havde tre Snner: Frederik, Kristian
og Vilhelm. Han var en svag Mand, og da han saa en Dag kom til at se
nogle Dokumenter igjennem, der var gjemte i hans Palads, fik han fat
i t, hvorpaa der stod at lse, at der var en Slags Vand i et vist
Land, og det Vand kunde kurere for alle Slags Sygdomme, det var ogsaa
godt for Kjnhed. Saa sender han strags Frederik og Kristian ud at
rejse efter det. Han paalgger dem at hente det og vre hjemme igjen,
inden to Aar var til Ende.

Men de to Aar gik, og der hrtes ingen Ting fra dem. Kongen var endnu
lige svag, og saa sprger Vilhelm en Dag: Maa jeg ikke rejse efter
Vandet?

Nej, min kjre Sn, siger Kongen, du skal blive hjemme, nu har jeg
ikke andre end dig.

Men han blev ved og fik endelig Lov. Nu rejser han fra et Landskab
til et andet, og endelig kommer han til Arabien. Her vil jeg i
Land, siger han til hans Flge, og op i Skoven at se mig om, og jeg
kommer tilbage til Skibet inden 24 Timer. Men skulde jeg komme imod
noget, saa jeg ikke kan komme til den Tid, saa tnder jeg et Blus op
af Grene, der kan vre jer til et Kjendetegn.

Han kom saa i Land og red op gjennem Skoven. Der var kun Skov og
rken til alle Sider. Endelig kommer han til en Eremit.

Hvor vil du hen? siger Eremiten, du er jo en Prins fra England.

Ja, han vilde hen at sge om noget Vand, der kunde kurere for alle
Svagheder.

Nu flger du den Sti der, og saa giver du Hesten af Sporene og lader
den rende til. Henne paa Stien staar der to Kjmper og slaar paa en
Ambolt, dem skal du lige ride forbi, der staar n ved hver sin Side,
og du skal ind imellem dem. Saa bliver du ved at ride og kommer til
en stor Kjbstad med Jrnport for. Naar du kommer igjennem den, er du
for et stort Bjrg, og der skal du ogsaa igjennem. Saa kommer du til
Stedet, hvor Vandet findes.

Han takker Eremiten for Underretningen og rider. Det gaar, ligesom
han havde sagt, men da han var kommen igjennem Bjrget, var Hesten
saa udmattet, at han maatte staa af og give den noget Brd af hans
Mantelsk. Det var paa en stor grn Plads, og da han nu kommer til
at se sig om, opdager han tre Sten, som ligger der. Paa den ene Sten
stod der med hebraiske Bogstaver: Hvem der tapper af den Sten, han
faar ganske frisk og godt Vand. Paa den anden Sten stod der: Hvem der
tapper af denne Sten, og drikker af det Vand, den skal blive frisk
og sund i alle Retninger. Saa paa den tredje Sten stod: Hvem der
tapper og drikker af denne Sten, den skal blive smuk og kjn. Da han
nu har set det, saa tapper han af den Sten og vasker hans Hest og
sig selv, og saa blev han saa kjn, som noget Menneske kunde vre.
Dernst tappede han af den anden Sten og tog noget Vand med sig i
hans Flaske. Nu vidste han jo ikke, hvor han skulde hen, og hvordan
han skulde komme tilbage, men saa rider han helt stille og kommer da
til et stort Slot, der ligger paa hjre Haand.

Der maa jeg ned og se, hvad der er, siger han til sig selv. Men
der var ingen Ting at finde forelbig. Endelig kommer han ind i et
Vrelse, hvor der staar et Bord dkket, og saa tager han sig noget at
leve af, for han var jo sulten. Derefter kommer han ind i et Kammer,
hvor der ligger en Prinsesse og sover. Men hun var ikke til at komme
til for ene Klokker, alting var helt tilbunden med dem. Han turde jo
ikke nsten rre ved nogen af dem, for at de ikke skulde give Lyd, og
hun var da ikke til at komme nr. Endelig finder han paa at trkke af
hele hans Tj, og saa optrvler han hans Skjorte i ene smaa Trvler
og omsvber saa hver Klokke med en Trvl. Nu gik han i Seng og lagde
sig ved Prinsessen, for han var meget trt. Hun sov og blev ved at
sove. Da han havde hvilt sig noget, rejste han sig og gik igjen. Da
han kaster jet hen paa Vggen, faar han at se, at der hngte et
Svrd, og der stod skrevet paa det, at det var et Svrd, der kunde
vinde i enhver Strid, naar en blot svang det, og der var en Flaske
ved Siden af Svrdet, som en skulde drikke af for at faa Krfter nok.
Han tager begge Dele med sig.

Saa siger han til sig selv: Jeg maa helst faa Brd og Vin med mig
for ikke at omkomme under Vejs. Hvem vd, hvordan det kan gaa. Han
tager saa et Brd og en Flaske Vin, da han kom ud i det Vrelse, hvor
han havde spist, og endelig rejser han af ned til Stranden. Der nede
var de allerede under Sejl, for de havde ventet den Tid, der var
fastsat. Han gjorde Tegn til dem, og Matroserne kom saa i Land for at
tage imod ham. Men da han var bleven saa kjn, kjendte de ham ikke nu
og vilde ikke tage ham med.

Da de kom ud til Kapitainen, sagde de: Det var ikke ham.

Jo, det maatte det nok vre, mente han.

Aldrig saa snart de var sejlet ud til Skibet, tndte han Ilden, og
saa tog Kapitainen i Land.

I maa tage mig med, siger Prinsen, for det er Prins Vilhelm.

Naa, saa kom han om Bord, og de sejler af og kommer til _Frankrig_.
Der sender de Bud op til Kongen, at der laa en engelsk Prins paa
Reden, om det var tilladt at komme til Taffels.

Jo, det kunde nok tillades, han skulde vre velkommen.

Saa kommer der jo ogsaa Brd paa Bordet, og de skar af det og spiste.
Saa siger den engelske Prins: Vi har noget Brd her, vi kan skjre
saa meget vi vil af det, der er endda lige meget; saadant Brd har I
ikke her.

Nej, siger de, har I det?

Ja, det har vi rigtig nok.

Vil I ikke slge det? siger den franske Konge, da han saa, hvordan
de skar af det.

Nej, vi vil ikke, men vi vil forre jer det. Men dersom der kommer
nogen og vil kjendes ved det, saa maa I udlevere det, og saa skal der
udleveres 10,000 Mand med det.

Det gaar Kongen ind paa, og saa rejser de derfra og til
_Konstantinopel_. Der sender de ogsaa Bud om, at der laa en engelsk
Prins paa Reden, og han vilde nok tage Del med dem i Taflet, om det
kunde tillades.

Jo, vrsaagod, siger Kejseren, og de kom ind og kom til at spise og
drikke.

Saa tager Prins Vilhelm en Flaske Vin, der stod paa Bordet, og
skjnkede og drak. Det er lige godt god Vin, I har her i Anopel,
men det er dog ikke saadan Vin, som vi har i England. Der har vi det
saadan, at vi kan drikke af en Flaske, saa lnge vi vil, og der er
dog lige meget Vin i Flasken.

Det var dog mrkeligt, siger Kejseren.

Ja, da kan vi godt faa saadan en Flaske Vin herop, siger Prinsen,
og han hentede den, og de drak, og der var lige meget.

Vil I ikke slge den Flaske? siger Kejseren.

Jeg vil ikke slge den, men forre den hen. Men det skal vre
paa den Maade, at kommer der nogen og kjendes ved den, saa skal I
udlevere den og 10,000 Mand til Hest med fuld Oppakning.

Saa rejser de videre og sejler ind til _Spanien_. Der beder Prinsen
ogsaa om at komme til Taffels.

Ja, det var der ikke noget i Vejen for.

Der var saadan Ufred i Landet; det var Frankrig, de havde Krig med,
og de laa saadan og djede med det, for de kunde jo ikke slaa dem.
Saa siger Prinsen: Ak, det er dog ikke noget at klage sig for. Jeg
har et Svrd, en kan vinde Sejr med, naar blot en kan svinge det.
Naar bare I har en Officer, der kan bruge Svrdet, saa kan I let
vinde Sejr med det. Der bliver kaldt n Officer frem og en anden, og
de drak af Flasken, den ene lidt og den anden mere og den tredje saa
meget, at han kunde tage Svrdet og svinge det runden omkring. Han
ud i Striden, og det varede ikke mange Dage, inden han havde slaaet
Franskmndene ned allesammen. Saa vilde Kongen kjbe det Svrd.

Nej, Prinsen vilde ikke have noget for det og forlangte det samme her
som de andre Steder. Derfra rejste han saa til _Polen_. Han mlder
sig og vil da nok have Lov til at komme til Taffels.

Ja, det var der ikke noget i Vejen for.

Som de nu sidder og spiser, siger Kongen af Polen: Var det ikke en
Prins fra England, der sidder til Bords med os?

Jo, det er.

Ja, da har vi to Prinser her, som har siddet i Fangenskab i otte
Aar.

Har I det, siger Prins Vilhelm, saa er det vel mine Brdre. De har
vret sendt ud for at skulle finde noget Vand til min Fader, for at
han kunde komme sig, men hvorfor sidder de her?

De er sat for Gjld, siger Kongen.

Naa, saa betaler han deres Gjld og lser dem ud. De kommer med ham
ud paa Flaaden, og saa skal den til at sejle hjem ad til England. Han
fortller dem nu, hvordan hans Rejse er gaaet, og at han har faaet
fat i Vandet. Saa bliver de fortrydelige paa ham og lister dem til at
faa Flaskerne fra ham og kommer Mg og Skidt i dem, men Vandet tager
de og kommer i andre Flasker.

Da de saa kommer til England, bliver der jo stor Glde paa Faderen.
Nu har jeg Vandet, Fader, siger Vilhelm, og jeg har ogsaa lst
mine Brdre. Tag nu og vask dig i det.

Naa, han vaskede, men jo lngere han toede sig, jo mere beskidt blev
han, og han sprudede og spragede. Han drak af det, men det var ene
Skidt. Saa siger de andre to: Nej, han har altid holdt dig for Nar,
her har vi det rigtige Vand, nu skal du vaske dig i det.

Naa, han vaskede, og han drak, og det gik helt fortrffeligt, kort
efter var han helt kommen sig.

Ved I hvad, Fader, siger Kristian og Frederik, den Vilhelm er et
Skarn imod jer, han skulde lgges de.

Det var Faderen enig med dem i, og han kommanderer hans Jger til
at tage ham med ud i Skoven og skyde ham og saa komme hjem med hans
Hjrte, for Faderen vilde jo ikke selv gjre det.

De gaar saa med hinanden, Skytten og saa Vilhelm. Da skyder Skytten
et Skud. Saa du noget?

Nej, siger Skytten.

Ja, jeg syntes, jeg saa en Hare.

Lidt efter skd han igjen. Saa du noget? siger Vilhelm.

Ja, jeg saa et lille Dyr, der lb.

Naa, gjorde du det. Ja, jeg vd nok, du er udsendt for at skyde mig,
men det kan du alligevel ikke bre dig til at gjre. Men nu flges
vi ad hen i Faders Dyreskov, og der skyder vi et Raadyr. Saa tager
vi Hjrtet af den, det ligner et Menneskehjrte, og det rejser du
hjem med til Kongen, men jeg rejser bort herfra og kommer ikke mere
tilbage.

Det gik Skytten ind paa, og de tog Hjrtet ud af Raadyret, og han kom
hjem med det. Prinsen rejste nu omkring i Landet og kom til sidst
ind paa Vestkysten af England. Der kom han til at tjene hos en stor
Grosserer og tjente hos ham i mange Aar.

Nu skal vi hre lidt om Prinsessen, der laa og sov. Hun vaagnede op
om Morgenen, og da saa hun, hvordan alle hele hendes Klokker var
bespndt med Regler, og hun kunde da ikke forstaa, hvordan det var
gaaet til. Slottet havde fr vret fornsket, og derfor var det, hun
laa og sov, men nu stod det i sin fulde Glands, som det fr havde
vret. Hun kunde altsaa skjnne, at der var n Ting srdeles, der
havde vret der. Nu styrer hun sit Rige en Tid lang, som fr det blev
fornsket, men saa kommer Tiden, da hun fder en Sn. Ham lader hun
oplre i det kongelige Vsen, og han bliver en 13, 14 Aar.

Saa tykte han, det var srt, han havde ingen Fader, og talte med
hende om det flere Gange.

Ja, hun kjendte ikke hans Fader, siger hun.

I Skolen lod de ham det ogsaa hre saadan af og til, at han var ugte
fdt. Endelig beslutter han sig til, han vil have hans Fader opsgt.
Han faar hans Moder til at udruste en Flaade, og nu vil han om at se,
at han kan finde ham. De sejler saa og kommer til Frankrig, lgger
sig ind der paa Reden og sender Bud op, at hun var Arabiens Dronning,
der nskede at komme til Taffels.

Saa laa dether Brd paa Bordet, og de skar allesammen af det, og der
var endda lige meget igjen. Da siger Dronningen: Det sidste jeg saa
dether Brd, var det mit.

Ja, det er forret os af en Prins i England, siger Kongen, men
vi er pligtige at udlevere det, naar nogen kjendes ved det, og saa
10,000 Mand.

Ja, Brdet brd hun sig ikke om, men Folkene vilde hun godt have. Saa
kom de sejlende til Konstantinopel, der lagde de sig paa Reden og
sendte Bud op, og saa kom de til Taffels.

De skjnkede Vin af en Flaske, og der var endda lige meget i den. Saa
sagde Dronningen: Det sidste jeg saa den Flaske, var den min.

Ja, den er forret os af en Prins fra England, sagde Kongen, men
paa den Maade, at hvis nogen kjendes ved den, saa skulde vi udlevere
den og desuden 10,000 Mand til Hest.

Flasken maa I godt beholde, sagde hun, den bryder jeg mig ikke om,
men Soldaterne vil jeg nok have.

Hun fik dem, og saa sejlede hun videre, til de kom til Spanien. Der
lgger de sig inde paa Reden, og saa sender de Bud op, at Dronningen
i Arabien laa der ude og nskede at blive budt til Taffels, om det
kunde passe dem.

Ja, det var ikke srt, hun skulde vre velkommen.

Saa blev hun og hendes Sn og Flge sat til Bords. Der hngte flere
Svrd der inde paa Vggene, og hun saa paa dem. Saa siger hun: Der
hnger et Svrd, det sidste jeg saa det, var det mit.

Var det det? siger Kongen, ja, det er bleven mig forret af en
engelsk Prins, men paa det Vilkaar, at hvis der skulde komme nogen og
kjendes ved det, saa skulde jeg udlevere det og saa desuden give ham
10,000 Mand.

Ja, Svrdet brd hun sig ikke om, men Folkene vilde hun godt have, og
saa fik hun dem jo og rejste videre.

Saa kom hun til Polen. Der kom hun ogsaa til Taffels, og saa fortalte
Kongen om den engelske Prins, der havde vret der, og om hans Brdre,
som han havde udlst af Fangenskabet. Endelig sprger han, om hun
ikke forlangte noget.

Jo, hun vilde nok have en Krigshr, og saa fik hun ogsaa der 10,000
Mand.

Endelig sejler hun til England. Hun gaar i Land og opslaar hendes
Telt i Nrheden af Hovedstaden. Saa sender hun Bud ind til Kongen, om
han havde ikke nogle Snner, der havde rejst efter Livsens Vand til
ham, for saa skulde de komme ud til hende.

Jo, der blev svaret jo, han havde to Snner, Kristian og Frederik,
og saa skal de jo ud og vise sig for hende. Frst kommer Frederik.
Hun havde belagt hele Vejen ind til Byen med rdt Skarlagen; men han
turde ikke ride paa det og red saa ved Siden af. Da staar hun og ser
paa, hvordan han kommer, og Snnen staar ved Siden af hende.

Er det min Fader? siger han.

Jeg vd det ikke, svarer hun, jeg kjender ham ikke.

Da han nu fremstiller sig, siger hun: Hvorledes har du vret, da du
var hos mig sidst?

Det kunde han ikke svare til.

Har du set mig fr? siger hun.

Nej.

Ja, saa er her en Galge, du skal hnges op i, har du en Broder?

Ja, han havde.

Saa blev der sendt Bud efter ham. Men ham gik det kort sagt lige
saadan, for han vidste heller ingen Ting og kjendte hende ikke. Han
blev altsaa ogsaa ophngt.

Nu blev der atter sendt Bud ind til Kongen, om han havde en Sn til.

Nej, han vidste i alt Fald ikke, hvor han var, og det var ogsaa n,
som ikke var til noget.

Ja, han skulde skaffe ham, ellers lagde hun Staden og Riget de.

Da hun nu havde saa stor en Krigsmagt med sig, turde han ikke staa
imod, men bad om Henstand i fjorten Dage, og saa blev der sendt Bud
ud efter ham alle Steder og opslaaet Plakater alle Vegne. Saa kommer
Grossererens Husjomfru ind en Aften og siger, om det kunde ikke vre
deres Handelsbetjent, der blev lyst efter, for der kom aldrig Brev
til ham, og han holdt sig altid for sig selv. Grossereren kalder ham
ind til sig og sprger, om det er ikke Prins Vilhelm. Saa maatte han
til at bekjende, hvem han var.

Ja, du maa uopholdelig afsted, sagde Grossereren, for der bliver
lyst efter dig.

Nu troede han jo, hans Liv havde Ende. Men det kom ikke til at gaa
saa galt til. Da han kommer til Hovedstaden, er Kongen saa glad ved
ham, for nu var det jo den eneste, han havde, da de andre var blevne
hngte i Galgen. Saa skal han ud at ride, for han skal jo ned at
fremstille sig for den fremmede Dronning. Men han gjorde sig tradsig
og vilde ikke ride derud. Anden Dagen beder hans Fader ham igjen om
at tage derud. Nej, det gik lige saadan, han vilde ikke. Endelig
tredje Dagen siger han, om de havde ikke hans gamle Mundering, han
var i, da han kom hjem. Jo, den var paa Munderingskammeret. Saa blev
den hentet, og han kom i den og kom op at ride. Saa red han derned,
te Pjalterne af Skarlagenet stod op omkring Fdderne af Hesten.
Dronningen stod uden for sit Telt og betragtede ham, og Drengen stod
ved Siden af hende.

Saa siger han: Er det ikke min Fader?

Jeg haaber det, men vd det ikke, svarte hun.

Da han nu kom frem for hende, sagde hun: Hvorledes var du, da du var
hos mig sidst?

Ligesom jeg er her med Stvler og Sporer paa.

Kjender du mig da?

Jo, jeg gjr, siger han.

Det er rigtigt, siger hun, der er din Fader, siger hun til
Snnen. Du skal med mig hjem, og vi skal have hinanden. Dine Brdre
hnger i Galgen der henne. Saa fulgtes han med hende til Arabien, og
de blev gift og lever godt der.




3. Per Degn og Prstens Moder.


Der boede en Mand her ude ved _Vind Skov_, og han hed egentlig
_Sren Tandholm_. Af og til fik han en Arvepart, men det blev ikke
kjendt paa ham, og han fik aldrig noget ud af det, for Pengene gik
gjrne overstyr for ham. Endelig havde han igjen faaet en Arvepart,
og den skulde nu anvendes til Handelen, havde han bestemt. Men han
kjendte ikke stort til dether Handelsvsen, det gjorde derimod en
Svoger, han havde nede paa _Kasted_ Mark, der hed Johan, han kjendte
Handelen til Gavns, og saa skulde de hjlpes ad. De bestemte dem saa
til at vre Gaaseprangere, og de begav dem paa Rejse ned norden for
Randers for at kjbe en Drft Gjs op.

Men da de kom til Randers, saa havde Sren Tandholm kast hans Penge
hen. Saa maatte de gaa tilbage igjen og finder dem ogsaa tt ved
Galten Prstegaard. Nu vil vi sali ikke lngere, sagde Sren, vi
har kast Pengene hen n Gang og kan gjre det igjen.

De gaar saa ind i _Galten_ Prstegaard for at spise en Bid Brd.
Prsten sprger dem om, hvad de var for nogle Handelsmnd.

Ja, vi er Gaaseprangere.

I vd vel ingen, der har fede Svin at slge, siger Prsten. I
kommer saa meget omkring.

Jo, de vidste en Kjbmand i Randers, der havde 24, og de var rigtig
fede.

Ja, det var jo rart, jeg fik det at vide, siger Prsten, og han
sender hans Avlskarl afsted til Randers for at kjbe de 6 bedste,
Kjbmanden havde.

Dem kommer han saa ogsaa med. Saa var der en gammel Prygl der nede i
Byen, de kaldte _Per Degn_, han ringede Klokken Morgen og Aften, og
ham bliver der sendt Bud efter, han skal komme og hjlpe dem at faa
dem slagtet, for han gik saadan og hjalp ved et og andet baade der og
i Byen.

Ja, siger han Prsten, det er nu godt nok, men naar vi faar nu det
mange Flsk, hvordan skal vi saa faa det saadan hngt op, at vi kan
have det i Behold.

Ja vi kan hnge det i Vavenset, siger Per Degn, for saa kan a
passe paa det, og se efter det Morgen og Aften, og saa kan I hente
der oppe ved mig, naar I vil, og har Brug for det.

Men det ene Svins Flsk beholdt de hjemme i Prstegaarden, og saa
blev de andre hngt op efter Per Degns Raad. Han var jo ikke saa
tosset, for han tog af og til en god Skank hjem og solgte til andre,
hvem der vilde kjbe af ham.

Da Prsten var bleven frdig med det Svins Flsk, saa var Per Degn
ogsaa bleven frdig med de andre fem, og for nu at komme fra det paa
en god Maade saa kravler han en Aften op paa Taget af Vavenset og
river nogle Tagsten ned. Da nu Prsten sender Bud efter det andet
Svin, for de skulde have noget mere Flsk at bruge, saa foregiver
han, at de er staallenes om Natten.

Det var rart, siger Prsten, ja, vi maa have noget mere, og saa
sender han hans Karl afsted efter 6 til af de bedste, de havde i
Randers.

De kom ogsaa, og Per Degn blev hent, den Gang de skulde slagtes, for
han skulde jo hjlpe til med dether som sdvanlig. De Svin skal
ogsaa op i Vavenset og hnge, siger Prsten, lad os se, om de kan
gaa den samme Vej.

Prsten han havde en gammel Moder, og hun var bleven noget barnet,
men havde lige godt faaet Mistanke til Per Degn, te han var noget
Skyld i, de andre var bleven vk, og saa begynder hun at sludre om,
te en kunde jo da nok tnke, det var Per Degn, der havde taget dem.
Saa giver hun Prsten ind, hvordan han har at bre sig ad. Du skal
sige, at du skal til at gre en Rejse til Kjbenhavn. Men saa skal du
stoppe mig i en stor Kiste, du har, og saa skal den ned til Per Degn
og staa, til du kommer hjem igjen fra Rejsen.

Saa blev det da saadan, te hun kom i Kisten, og Prsten havde givet
hende Brd og Kjd og Flsk og Ost med, for hun skulde jo ligge og
leve godt. Saa bliver Kisten baaren ned til Per Degns at staa, og Per
Degn han faar noget af det syvende Svin samlet hjem.

Men lige som han kommer med en god Skaldt og smider paa Bnken med
de Ord: Her er nu et godt Stykke af Prstens det syvende Svin, saa
begynder den gamle at prke op der inde i Kisten og sige: Ja, a
kunde jo nok tnke, te a behvede ikke at ligge her for at faa det at
vide; hun var som sagt noget barnet.

Men Per Degn stod netop tt ved, og han hrer, det sludrer der inde i
Kisten. Saa tager han en Hammer og Tang og vil brkke den for at se,
hvordan det hngte sammen. Da laa denher gamle Kjlling og gabte lige
op opaa ham. Per Degn bliver arrig, og han tager en Kniv og skjrer
Munden ud til begge rer paa hende, og saa tager han den strste
Plse, der var i Kisten, og stopper ned i Halsen af hende, saa han
kvler hende med det samme.

Den Gang Prsten han kommer nu hjem fra Kjbenhavn, saa vil han have
Kisten hent hjem, og det sker ogsaa. Da de lukker Kisten op, og han
ser den Elendighed, saa siger han: Aa Herregud, nu har det gamle
Skind ikke kunnet se at bjrge sig, den Plse er skreden for langt
ned i Halsen af hende og har kvold hende.

Der kommer nu Bud efter Per Degn, om han vilde ikke komme op i
Prstegaarden, Prsten han vilde snakke med ham. Hr, Peder, siger
han, kan du ikke faa min Moder besrget af Vejen en Aftenstund,
saadan og saadan er det gaaet til, og jeg er kjed af at kaste Muld
paa hende.

Jo, det kan a vel nok, siger Per Degn, og han faar hende stoppet i
en Sk, og saa rejser han af med hende. Skken kyler han i en Krog
inden Dren ved sig selv, og om Natten tager han hende og brer hende
op i Prstegaarden igjen. Nu havde de vret ved at brygge den Dag,
og saa stter han hende paa Hovedet i Ukarret (det Kar, hvori llet
staar og gjres), og gaar nok saa frit hjem igjen.

Om Morgenen, da Pigerne de kommer ud og skal se til llet, da staar
denher gamle Mo'r der, og Pigerne ind til Prsten og fortller ham
den Elendighed. Han kommer ud og ser, hvordan hun staar der, og saa
siger han: Aa Herregud, nu har hun vret trstig, og har ikke kunnet
se at bjrge sig, saa er hun plumpet i Karret. Gaa ned og hent os Per
Degn.

Han kommer, og Prsten siger til ham, aldrig snarere han ser ham:
Hun er sku kommen igjen; du kommer til at skille mig ved hende endnu
en Gang.

Ja, a kan jo nok faa hende af Vejen, siger Per Degn, men der skal
Penge til.

Dem faar han ogsaa. Saa spnder han for Prstens Vogn og tager hans
bedste Heste, og saa kjrer han til Randers med hende. Der kjrer
han op ad n Gade og ned ad en anden og kjrte, ligesom han vidste
ikke, hvad han kjrte efter. Imeldergodtid gjr han Hold uden for en
Skomagers Vinderer, og der sidder han paa Vognen og vinker og vinker
ad Skomageren, han skal komme ud.

Ja, han kommer endelig, og saa var det da, te Per vilde have Maal af
hans gamle Moder, hun skulde have et Par nye Sko nu paa hendes gamle
Alder.

Du kan vrsgod og lade hende komme af, siger Skomageren.

Nej, det kan hun ikke, du kan nok tage Maal af hende paa Vognen.

Saa maatte han ind efter hans Maal. Nu faldt det ham lidt ulejlig med
at komme til Foden og faa Maal af den. Let din Fod, siger han til
hende.

Du maa tale lidt hjt til hende, siger Per Degn, der sidder omme
paa Forsmkken, for hun er noget tunghr.

Skomageren blev vranten over det, te han kunde ikke ret komme afsted
med at faa Maal opaa Foden, og saa tager han i den og giver et
hurtigt Rip, te hun vlter ned paa Stenbroen.

Saa begynder Per Degn at huje og skrige og tage paa og siger: Nu kan
det vre, hun har brkket baade Arme og Ben, hvordan er det dog, du
staar og brer dig ad med hende! og han staar saa af og begynder at
lette ved hende.

Aa, siger han, tu hun er jo dd.

Hvis, hvis, ti stille, siger Skomageren.

Nej, a vil, som han kunde bande, ikke tie, du har jo slaaet hende
ihjel her paa Stedet.

Ti stille, siger Skomageren, a vil give dig 500 Daler, hvis du vil
tie.

Dem fik han, og saa vender han hjem efter. Der gik jo Krmmere den
Gang, og saa sidder der en Krmmer i Vejgrften og sover. Per Degn
gjr Holdt, staar af og tager Posen fra Krmmeren, gaar saa et Stykke
hen og tager Krammet ud og vrider Kjllingen i den i Stedet. Posen
stiller han op paa sin Plads igjen og saa kjrer han hjem med Heste
og Vogn.

Prsten sprger strags om, hvor hans gamle Moder er bleven af, men
Per Degn svarer blot: Ja, nu bliver hun nok henne.

Det trffet nu hverken vrre end bedre, te den Krmmer kom fra
Randers og gik efter Galten, og da han altid plejede at handle i
Prstegaarden, saa vilde han jo ogsaa derind den Gang. Pigerne fik at
se, te Krmmeren kom ude paa Vejen, og de ind og fortller Madammen
dether. Nu havde Prsten lovet hende en ny Kjole, saa fage Krmmeren
kom, og hun blev nu saa lykkelig og glad over den nye Kjole, hun
skulde have.

Aldrig saa saare han kom ind, saa siger hun: Har du smukt Kjoletj
i Dag?

Udmrket, siger Krmmeren.

Saa skal han jo til at lse op for Posen. Nu var Kjllingen spndt
saa haardt ned i den, te da han faar lst op for den, saa rkker
hun op i en Fart med denher store Mund, og Krmmeren bliver saa
forskrkket, te han render ud fra baade Pose og Kjp.

Prsten kommer jo strags til Stede, og da han faar je paa, hvordan
det har sig, saa siger han: Da er det ogsaa strngt med det gamle
Skind, nu maa de saa mnd bre hende hertil, for det hun ikke kan
gaa. Rend hen og hent Per Degn!

Hun er kommen igjen, siger Prsten, lige saa snart han kommer.

Ja, a tvivlte paa det, siger han, Pengene de slap for tidligt op.

Men vd du, hvad jeg tror, siger Prsten, jeg maa hellere tage den
gamle Flhoppe og ride min Vej, det er vist den, hun vil hjem og se
til, for den har vret i Gaarden i saa mange Aar, og hun holdt saa
meget af den, saa kan hun da blive fri for at komme tiere.

Ja, det kan godt vre, siger Per Degn.

Nu havde hun haft Fl det samme Aar, det havde Flhoppen, og saa
tager Per en gammel Bsse og fik bunden ved Siden paa Kjllingen,
og saa fik han hende sat op paa Fllet og bunden fast paa den. Den
Gang nu Prsten er kommen op at ride og kommen ud af Gaarden, saa
lser Per Degn Fllet og lader det lbe bag efter. Det lngtes jo
efter Moderen, og Moderen efter Fllet. get vil ikke vel fra Byen,
det kronniede efter Fllet, og Fllet vil hen til Moderen. Der var
saadan en Stenmur paa begge Sider af Vejen op imellem Prstegaarden
og Kirken, og der kommer Prsten til at se sig tilbage.

Uha, siger han, der kommer hun og vil skyde mig. Han basker jo
paa det gamle g, og hun lb jo, hvad hun kunde, men Fllet kunde
ligevalle lbe strkere. Da han saa kommer om ved en stor Dam, saa
var der ingen anden Udvej for ham end at ride derud, der troede
han jo ikke, hun vovede at ride ud i. Men hun lige godt bag efter
ham. Det gamle g kunde ikke holde ud at svmme med Prsten, og saa
drond de begge to. Fllet kunde ikke sandse at svmme i Land, og den
kunde da heller ikke bre den gamle, saa hun blev der ude og hele
Redeligheden blev der, og saa er den Historie forbi.

    Niels Rask, Mundelstrup.




4. Den ggelystne Prst.


Der var en Prst i _Voer_ for et hundrede Aar siden eller ogsaa to,
han var bleven saa lysten i Pandekager, og hans Kone djede saa
forfrdelig for at skaffe alle de g, han kunde spise. Saa var der en
gammel Kone, som gik noget der i Prstegaarden og hjalp til med et
og andet, og hende snakkede Prstekonen med om det og klagede hendes
Nd; hun kunde ikke tilfredsstille hendes Mand, om hun kunde ikke
hjlpe hende?

Ja, a vd det ikke, nu skal a se, hvad a kan gjre.

Om Sndagen, da Prsten var taget hen til Annexkirken, tager Konen
sig for at mde ham noget Tag, fr han kommer hjem til Prstegaarden,
og siden hun var i Nrheden af ham, saa siger hun: Aa-aa-aa, gaak,
gaak, gaak! og saa lagde hun et g i Stien. Hun gik et bitte Stykke
igjen og saa satte hun sig og sagde: Aa-aa-aa, gaak, gaak, gaak! Da
hun har rejst sig, ligger der igjen et g.

Naa, saa naaer Prsten hende: Hvad er der ved det, Marie, I klager
jer saadan? vil I ikke kjre med hjem.

Nej, a har ikke Tid, a har lovet Fruen nogle g, I skulde have til
jer Middagsmad, men a har ikke faaet dem gjort end.

Saa bliver Prsten gal i Hovedet og siger lige saa hastig til Karlen:
Kjr!

Da han kommer hjem, staar der en Pandekage paa Bordet, han skulde
have til Middag. Han farer hen og lgger til den, te det stegler
ud paa Gulvet baade Kage og Tallerken. Han vilde ikke have den
Pandekage, der var lavet af de g, den lede Kjlling havde gjort, og
fra den Tid af smagte han aldrig mere g.

    Kristen Kristoffersen, Taars.




5. Et andet Sind.


Der var en Kone, der havde tre Snner, og hun besad stor Rigdom. Saa
tilbd hun dem, at hvilken af dem der vilde lade hende begrave ved
_Troms Kirke_ i Norge, den skulde have alt det, der var efter hende.
Men saa var der ingen af de to ldste, der vilde have med det at
gjre. Den yngste af dem gav hende derimod Lfte paa det, og den Gang
hun saa ved Dden afgik, tog han det, der var, og lod hende begrave
som andre Mennesker i den samme Kirkegaard som alle andre Egnens
Folk. Saa siger Brdrene til ham, at han havde jo lovet Moderen at
faa hende begravet ved Troms Kirke, og derfor havde han faaet hendes
Midler, nu vilde de til at fre Sag med ham om Arven, for den gjorde
de Fordring paa Part i.

Ja, siger han, I faar ikke noget, for Sagen er den, at da hun var
dd, da fik hun et andet Sind.

    Jens Mark, Vogslev.




6. Moderens Formaning.


De Folk, der boede i Kjlhus i _Snderholm_, de var saa grov fattige.
Saa havde de en bitte Dreng, og da de skulde til at d, havde de ikke
noget at give ham til Arvepart. Men saa sagde hans Moder til ham: Du
skal huske paa, hver Gang Klokken ringer, at lgge dig paa dine Kn
og lse dit Fadervor, og naar du ser nogen le, saa maa du ogsaa le,
og naar nogen grder, saa skal du ogsaa grde.

Saa dde Forldrene, og nu stod han ene i Verden. Hans Fader havde
raadet ham til at hre ned til Herskabet paa _Restrup_, om han kunde
ikke faa Tjeneste der, og saa gik han derned.

Herremanden saa paa ham og sagde: Du kan jo ingen Ting bestille, men
jeg vil lige godt tage dig, da du staar alene og ingen Forldre har,
du kan da gaa render.

Herremanden havde en Datter paa den samme Alder, og de var lige
store, saa de gik da og spgte sammen. Men han huskede, hvad hans
Moder havde sagt; naar hun lo, saa lo han ogsaa, og han grd, naar
hun grd. Det traf saadan en Dag, der var nogle af Pigerne, der slog
nogle Legesager i Stykker for hende, og saa grd hun. Da grd han
lige saa strkt. Det gav Folkene paa Gaarden jo Agt paa.

Nu gik Tiden hen, til de blev voksne. Drengen han var godt lid af
Herremanden, og han var villig og knv. Men saa var der nogle, der
sagde til Manden, te der maatte vist vre Fejl ved det, Karlen gik
nok og var bleven gode Venner med hans Datter. Det kunde han ikke
lide, og han gik nu og passede dem op og kom ogsaa selv ind paa det.
Saa vil han have ham vk. Han faar i Sinde at skrive et Brev ned til
Mllerkarlen i Restrup Mlle, det var jo hans egen Mlle, og deri
stod, at Overbringeren skulde kastes paa Mllen og males ihjel, for
han vilde vre gode Venner med hans Datter. Saa sender han Drengen
afsted med det Brev, og han gaar med det en Morgen tidlig, aldrig saa
snart han var kommen op.

Han gik nu nok saa villig, men da han var kommen lige uden Porten,
saa ringer Kirkeklokken til Morgen i Snderholm Kirke. Han falder
strags ned paa sine Kn og lser sit Fadervor.

Det fik Staldkarlen at se, og han render hen og giver ham nogle gode
Lussinger: Du skulde have, din dovne Slog, du giver dig saa gode
Stunder til at forrette de render, du har faaet at gaa med.

Drengen stikker i at grde, og Karlen snapper selv Brevet og gaar
med, for han vilde gjrne gjre sig sleg for Herremanden. Den Gang
han kommer nu ud til Mllen med Brevet, og de faar det lst, saa tog
de ham og smed paa Mllen, og han blev malet ihjel med det samme.
Drengen kommer daskende lidt efter, Brev havde han jo ikke at besrge
nu, og han vd snart ikke, enten han skal gaa derhen, eller han
ikke skal. Da kommer Herremanden selv for at se, hvordan det er
gaaet, og han forundrer sig jo over at se ham. Saa sprger han ham
ud, og Drengen fortller, hvordan det er gaaet. Da han var falden
paa Kn, for det han hrte Kirkeklokken, var Staldkarlen kommen i
det samme og havde slaaet ham og taget Brevet. Herremanden skynder
sig nu ned til Mllen og hrer der, hvordan det er gaaet med Karlen.
Det bliver han jo baade rgerlig og harmet over, da Karlen var svrt
til Maade for ham, men da saa Drengen fortller ham, hvordan hans
Moder havde paalagt ham, fr hun dde, at lgge sig paa Kn, naar
Kirkeklokkerne ringede, saa kan han jo forstaa, at han er uskyldig i
det hele, og han fik endnu mere Godhed for ham. Det var, ligesom han
skulde frelses, og omsider indvilgede Herremanden ogsaa i at give ham
Datteren til gte.

    Juliane Marie Povlsdatter, Vogslev.




7. Prinsessen i Hjen.


Der var en Konge, der hed _Lind_, og han havde en Sn. Saa var der en
anden Konge, der hed _Find_, og han havde en Datter. Forvrigt var
de de bedste Venner af Verden, og det var Bestemmelsen imellem dem,
at deres Brn skulde vre et Par. Men som saa tit blev de Uvenner
omsider, og saa maatte de unge hverken se eller hre hinanden. For at
nu hans Datter ikke skulde faa Prinsen, lod Kong Lind en Hj udhule,
og der inde lod han lave en Bygning til Datteren, og saa blev hun
sat derned, og der blev givet hende Mad med til syv Aar. Naar de var
omme, kunde hun vel ikke huske Prinsen mere, mente han. Saa blev
Hjen muret til, og ingen vidste nu af hende at sige. Kong Finds Sn
rejste al Verdens Steder og sgte, men fandt ikke Prinsessen.

Det blev vrre med Uenigheden imellem de gamle, og til sidst kom de
i Krig med hinanden. I den Krig faldt de begge to, og da der ingen
Arving var at finde til det ene Rige, blev Kong Finds Sn Arving
til dem begge; der var jo ingen til at gjre ham Kong Linds Rige
stridigt, og saa lagde han dem sammen til t. Han blev ved at lede
efter Prinsessen, men saa opgav han Haabet og rejste ud og fandt sig
en anden Brud. Han lidde hende rigtignok ikke ret, men nu skulde han
jo have sig en Kone. Saa var de syv Aar til Ende, og Pigen der nede i
Hjen havde ingen Ting at leve af. I Frstningen havde hendes Fader
ladet noget gaa ned igjennem et bitte Hul til hende, men det var hrt
op, og nu led hun Mangel. Saa vidste hun ikke, hvad hun skulde gribe
til, Hjen var groet efter, og hun tnkte da paa at grave sig ud med
hendes Hnder for at komme ud paa en Maade. Det var et mjsommeligt
Arbejde, men endelig fik hun da saa meget Hul, at hun kunde rkke en
Haand ud. Lige i det samme hngte der en Flagermus paa en Busk, og
den fik hun fat i og vrikkede Hovedet af den og drak dens Blod, for
hun var frdig at forsmgte. Kroppen trak hun helt ind til sig og tog
saa Skindet af, spiste Kjdet, men gjemte Skindet til siden. Da hun
nu havde gjort det, fik hun Krfter til at arbejde videre og fik
omsider brkket saa meget Hul, at hun kom ud af Hjen.

Nu stod hun og saa sig om og vidste ikke, hvor hun skulde hen.
Hun saa efter Hjemmet, men der stod kun nogle Mure tilbage, for
under Krigen var der bleven stukken Ild paa Slottet, og saa
var det brndt af. Nu samlede hun hendes Sager ud af Hjen, og
Skindet af Flagermusen spilede hun ud paa nogle Pinde der udenfor.
Derpaa vandrede hun derfra ud i Verden. Hun gik lige forbi hendes
Barndomshjem, og saa blev hun ved at gaa, indtil hun fik je paa
Finds Slot. Det vilde hun nok se for at skjnne, hvorledes det stod
til der. Da var de ved at lave til Bryllup paa Slottet, og hun gaar
ind og tilbyder sin Tjeneste.

Ja, de sprger jo om, hvad hun kunde bestille, hun kunde vel ikke
noget, mente de. En af Kkkenpigerne tog Ordet og sagde, at de kunde
nok bruge hende i deher Dage, da de havde saa travlt. Ja, saa blev
hun der og gik og gjorde, hvad hun kunde.

Hun gik nu og spurgte ud, og saa hrte hun, at Prinsen havde ledt
efter hende i de mange Aar og frst nu bestemt sig til at tage en
Brud, saa han maatte nok holde af hende endnu. Hun vilde da se at
finde en Lejlighed til at give sig til Kjende for ham.

Nu kom Bryllupsdagen. Det traf hverken vrre eller bedre, end at
Bruden skulde have en Lille, og det maatte Brudgommen jo ikke vide.
Hun havde smaa Hnder og Fdder, og saa var hun kommen efter, at den
nye Pige havde dem lige saa smaa. Der kom da Bud ned til hende fra
Bruden Aftenen fr, at hun skulde endelig komme op, hun vilde snakke
med hende. Hun kommer ogsaa, og Meningen af det var da, at Pigen
skulde kldes paa som Brud, for det var saa nr paa med den anden, at
hun ikke ret vel kunde tage afsted. Hun fik Brudeklderne at prve,
og alt passede grumme vel til hende, baade Sko og Klder og det hele.
Aftalen blev nu gjort imellem dem, og hun maatte aflgge Ed paa, at
hun ikke skulde sige et Ord til ham, for at han ikke skulde mrke,
der var en Fejl i Rsten. Hun skulde vre slret tt til og saadan
fres ned i Kirken, og naar hun kom tilbage, saa skulde hun ind og
aflevere det hele igjen.

Da de nu skulde afsted paa selve Bryllupsdagen, var hun altsaa
paakldt i Brudens Sted, og saa blev hendes gamle Ridehest frt frem
for Dren, som hun havde haft at ride paa der hjemme, og den var
abildgraa. I det hun nu kommer uden for og skal til at paa den, siger
hun: Buk, Blak, du har tilforn for mig baade nejet og skrabt. Saa
faldt den paa Kn med Forbenene, saa hun kunde staa op, for den var
afrettet til at ride paa, og den kjendte hendes Rst og var vant til
at gjre, hvad hun sagde.

Brudgommen blev forbavset og kunde ikke forstaa dether. Han sprger
hende om, hvad det var, hun sagde, men hun svarte ham aldrig et Ord.

Saa rider de og kommer forbi Kong Linds Slot. I det samme siger hun:
Her har tilforn vret drukken baade Mjd og Vin, her roder nu baade
Hns og Svin. Han holder an igjen og sprger om, hvad det var, hun
sagde, men hun svarte ikke.

Det var da helt forunderligt, tykte han, og nu holdt han sig ved
Siden af hende, til de kom forbi Hjen, som hun havde siddet i. Da
siger hun: Var det ikke for min store Nd, had' det ej blevet din
Dd. Det var jo Flagermusen, hun mente, og dens Skind hngte der
endnu og kunde sees fra Vejen.

Han sprger atter, men hun svarer ikke. Saa kommer de til Kirken
og blev viet. Han stter en Ring paa hendes Finger og tager hende
i det samme ved Haanden og siger, at hun skulde her for Guds Alter
love ham, at hun skulde levere ham den Ring, naar han forlangte den.
Dertil maatte hun svare ja. Nu rider de hjem ad, men paa Vejen falder
der aldrig et Ord.

Saa tidlig de kommer hjem, bliver hun kaldt ind for den anden, der
laa i Sengen og var syg, og hun skulde gjre hende Rede for al Ting.
Hun sprger jo frst, om hun havde ikke snakket.

Nej, hun havde ikke, men blot sagt ja til, at hun vilde levere ham
Ringen selv.

Den skal du fly mig, siger hun.

Nej, det vilde hun ikke, for det havde hun lovet bestemt.

Ja, saa fik det vre til Aften, men saa skulde hun af med den. Sagen
var, at det blev mldt, at Kongen vilde komme ind for at snakke med
hende, for det var blevet sagt for ham, at hun var upasselig, siden
hun havde vret i Kirke.

Saa vilde hun lige godt ikke have ham derind, men vilde staa op og
klde sig paa, og saa komme ind i Salen til ham. Hun gjr det ogsaa,
og de kommer til Bords.

Da de nu kommer til at sidde, saa siger han: Hvad var det, du sagde
til den graa Hest, da vi skulde til at til Kirke?

Jeg sagde ingen Ting, svarte hun.

Jo, du sagde noget til den, og den faldt paa Kn.

Ja, saa maa jeg ud til min Trnelille, for hun har alle mine Ord i
Gjemme i Dag.

Hun gik ogsaa ud i Kjkkenet til hende og var saa forbitret, kaldte
hende til Side og sagde, at hun havde jo dristet sig til at tale med
ham.

Nej, hun havde blot talt med Hesten og sagt til den: Buk, Blak, du
har tilforn for mig baade nejet og skrabt.

Saa gaar Prinsessen ind og fortller ham det.

Han svarer: Det var da srt, det vkker saa gamle Minder hos mig,
hvordan er du kommen efter at sige det?

Ja, det var da saadan kommen hende for.

Nu tror hun, alt er godt, og spiser videre. Men saa siger han: Hvad
var det, du sagde, da vi kom forbi Kong Linds Slot?

Jeg sagde ingen Ting.

Jo vist gjorde du, du skal sige mig det.

Ja, saa maa jeg ud til min Trnelille, for hun har alle mine Ord i
Gjemme.

Da hun nu kommer ud og faar hende kaldt til Side, skjlder hun dygtig
ud og er helt forbitret. Du har jo sagt noget til ham, siger hun.

Nej, hun havde ikke, det var til sig selv, hun havde sagt det.

Ja, saa siger hun, hvad det er, og Bruden kommer ind og fortller
ham, at hun havde sagt: Her har tilforn vret drukken baade Mjd og
Vin, her roder nu baade Hns og Svin.

Han siger: Det vkker sre Minder hos mig, og sad og spekulerede
paa, hvordan hun havde faaet de Ord i Munden.

Nu troede hun, det hele var i Orden, men saa sagde han igjen: Hvad
var det, du sagde, da vi red forbi Hjen, og vi saa Flagermuseskindet
udspilet paa Pindene?

Ja, det havde hun glemt, hun kunde ikke mindes, hun havde sagt noget.

Jo, jeg vil have det at vide.

Ja, saa maa jeg ud til min Trnelille, hun har alle mine Ord i
Gjemme.

Hun er yderlig forbitret, da hun kommer ud til hende og skjnder paa
hende, fordi hun atter har sagt noget til ham ved Hjen.

Nej, jeg sagde blot saadan for mig selv: Var det ikke for min store
Nd, had' det ej blevet din Dd.

Naa, saa gaar hun ind og fortller ham det. Han blev endnu mere
forbavset og kunde ikke spekulere ud, hvordan de Ord var falden hende
i Munden.

Derefter bliver Taffelet hvet, og nu er alting i god Behold. Om
Aftenen, da de skal ind i Brudekammeret, siger han, om hun vilde nu
give ham den Ring, hun havde faaet i Kirken i Dag.

Ja, den havde hun glemt at faa med sig derind.

Hvordan kunde du dog glemme den? siger han, jeg bad dig jo om at
give mig den, naar jeg forlangte den, og hvad kunde saa bevge dig
til at lgge den fra dig i Dag? Du maa give mig den.

Ja, nu skulde hun hen til hendes Trnelille, for hun havde alle
hendes Sager i Gjemme. Hun gaar ud og er saa forbitret paa Pigen.
Meningen var jo til Slutning, at hun vilde have Ringen.

Nej, jeg vil selv overlevere den i hans Haand, for det har jeg
svoret for Guds Alter.

Bruden skjldte ud, og hun gav gode Ord, men lige nr kom hun.
Omsider blev de enige om, at Pigen skulde gaa ind i Kammeret lige bag
efter Bruden og tage om hende og saa give ham Ringen i Haanden, ilag
Bruden slukkede Lyset.

Som sagt saa gjort, og de gaar. Pigen kommer bag efter og lister
saa stille, hun kan, og saa rkker hun Haanden ud og skal give ham
Ringen. Har du den? siger han til hende.

Ja, jeg har, og han rkker ud og vil tage den, men i Stedet for
at tage fat paa Ringen saa tager han Haanden og holder ved den, og
saa rykker han til og faar hende trukket frem. Nu viser det sig, at
der er to, og da griber han fat i hende og gjr Allarm. Da der saa
kommer Lys, ser han, at det er hans gamle Brud, han er viet til, han
kan nok kjende hende, og saa bliver den anden jaget bort med Skam og
Skjndsel. Saa blev der Glde i Gaarde, og siden lever de godt med
hinanden.

    Johanne Svendsdatter, .-Brnderslev.




8. Mit Ophold paa det fornskede Slot.


Min Fader var en gammel Husmand, der boede ude ved _Hurup_, og han
drev det meget med Fiskeri. A var med ham ude hver Morgen og Aften
at rgte Bundgarnet, for han var en fattig Mand og havde ikke andre
til at hjlpe sig. Det var en Morgen tidlig, vi var ude at rgte, da
kommer der et Fartj, som er sort over det hele, og Sejl og alting
var sort, og det styrede lige ind imod Garnet. Saa siger min Fader:
Lg da Aarerne til og lad os komme fra det, for de styrer jo lige
ind imod os.

A lagde jo ogsaa til, men vi var ikke komne fra Garnet, inden de var
helt inde paa os. De holder saa an og siger: Vrsgod, vil I ikke om
Bord?

Jo, vi turde jo ikke sige nej, og vi kommer op. Da kommer Kapitainen
hen til min Fader og siger: Er det din Sn?

Ja, det er, siger han.

Vil du ikke slge ham?

Nej, det vil a rigtignok ikke, siger han, for ham kan a ikke
undvre, a er en fattig Mand og kan ikke holde Karl.

Aa, siger Kapitainen, naar du faar en god Betaling, saa slger du
ham nok, a vil give to hundrede Rigsdaler for ham.

Nej, siger han.

A vil give tre hundrede Rigsdaler.

Saa gaar a hen til min Fader og siger: Tag de 300 og lad ham faa
mig, dem Penge kan I have godt af.

Kapitainen lovede, a skulde faa det godt, ilag a var ved ham, og saa
blev de akkorderet om det, og min Fader fik Pengene. A kom saa med
Skibet, og det varede ikke mere en 1, 2, 3, 4, 5, saa kom vi til en
Bro, og det var saa mrkt, te a kunde hverken hre eller se. Saa
siger Kapitainen: Nu gaar du her i Land.

A maatte fle mig frem op langs noget Plankevrk, og Kapitainen sagde
mig ikke nogen Besked om, hvor a skulde hen. Naa, a gaar jo og stager
og stavrer omkring og kommer endelig til en stor Port. Den staar
aaben, og a gaar derind og kommer frst ind i t Vrelse og saa i et
andet, og der var ingen Ting at opdage. Endelig kommer a ind i et
Vrelse, hvor der var dkket Bord, og a var sulten, saa a var godt
tilfreds med det. Endelig er a mt og gaar ind i et andet Vrelse,
hvor der er to opredte Senge. Der gaar a i den ene, men det var mig
ikke muligt at falde i Svn, for det var jo en sr Omstndighed, a
var i. Omsider hrer a n Dr gaa op og saa en anden i, og der blev
saadan Maaslen. Saa kommer der et Fruentimmer ind til mig og klder
sig af og lgger sig i Sengen ved mig. Om Morgenen, da a vaagner,
ligger der et pnt St Klder paa Stolen i Stedet for mine gamle
Pjalter, og dem trak a uden videre i, der var jo ikke andre. Saa
gik a og saa mig om paa Slottet nste Dag, og det bliver Aften, og
Kvindfolket kom den Nat igjen. Hun sagde ikke noget, og a gjorde
heller ikke, og det bliver atter Morgen. Varm Spise fik a hver Dag og
ellers alt, hvad a behvede.

Saa tredje Aften bestemmer a mig lige vel til at sprge hende til.
Hvad er det for et Fruentimmer, her ligger? siger a.

Ja, hun var en Prinsesse, der var fornsket, og hun maatte aldrig se
Lys, men maatte godt have et Karlmenneske til Selskab.

Naa, ja det var jo godt nok, og a var der i halvtredje Aar. Hun var
god ved mig, og a havde ingen Nd, og vi blev da saadan ret godt
kjendt med hinanden. Saa en Aften siger a, a vilde saa forfrdelig
gjrne hjem og se til mine gamle Forldre.

Det kan du og faa Lov til, siger hun, du kan gaa ned til Broen i
Morgen, saa ligger Skibet der, og du sejler hjem og maa blive vk i
tre Dage. Skibet bliver liggende og venter dig, men saa snart det
lsner det frste Skud, saa skal du gjre dig frdig til at gaa. Naar
det andet Skud bliver lsnet, skal du vre ved Stranden, og ved det
tredje Skud skal du vre paa Skibet, ellers kommer du ikke tilbage.

Om Morgenen, a vaagnede, da laa der et St meget pnere Klder paa
Stolen, og der laa en Pung med mange Penge i. A trkker i Stadsen
og tager Pungen, og saa rejser a af ned til Skibet. Saa snart a er
kommen om Bord, saa sejler vi og kommer i Land i Hurup.

Skipperen siger til mig, da a gik fra Borde: Nu maa du vide, at du
siger dine Forldre Farvel, naar du hrer det frste Skud, og at du
er ved Stranden, naar du hrer det andet, saadan at du kan vre om
Bord, naar det tredje Skud bliver lsnet, for saa sejler vi.

Naa, a kom hjem og kunde knap kjende det, for min Fader havde faaet
Huset bygget op for de 300 Daler, og nu var det snart at se til som
en hel Gaard. De var saa glade ved at se mig igjen, men det fik en
anden Lyd, inden Udenden kom, og det maa a mi Sandhed lide under i
deher Dage. De er jo nysgjerrige og sprger mig ud, og a fortller
jo, te a har det godt, men a kan aldrig faa hende at se. Hun er
vist kjn, siger a, men vi maa aldrig have Lys paa Slottet og hun
kommer ikke, inden det er mrkt. Saa gav min Moder mig nogle Vger,
a skulde trimle imellem Fingrene, naar hun laa i Sengen ved mig, og
saa tnde Lys for at faa hende at se.

Tredjedagen kom saa det frste Skud, og a sagde Farvel. Da det andet
kom, sad a i Baaden og sejlede ud til Skibet, og da saa det tredje
kom, var a om Bord. Nu sejlede a tilbage, og saa kom a i min gamle
Stilling. Der var Mad nok til mig, og a kom i Seng, og hun kom og
lagde sig. Endelig falder hun i Svn, for a kan vel tnke, hun var
trt, hun sad vel sagtens inde om Dagen og skulde lske en Trold.
A tnder saa Lys og sidder og betragter hende paa alle Maader. Da
falder en varm Tlledrip ned paa hendes Bryst, og saa vaagner hun og
siger: Du har jo tndt Lys, og jeg sagde dig endda, der maatte ikke
komme Lys til mig, nu kan du ikke vre her lngere.

Lyset bliver slukket, og a ligger og spekulerer. Endelig falder a i
Svn, og om Morgenen, a vaagner, da ligger mine gamle Pjalter der, og
a maa jo i dem, men a djede med det. Saa kommer a ind til Bordet,
men nej, der var ingen Mad. Saa maa a ud og kommer ned til Broen, men
der var intet Skib. A stak mig ud ved Plankevrket, og saa kommer a
ud i noget Udrken og Skidt og gik der og vankede. Det var den mest
de Tid, a har haft i mine Dage.

Da a har gaaet saadan en to, tre Dage, kommer a til et Sted, hvor
en Hund, en Falk og en Lve stod og sloges om en gammel Krikke, der
var gaaet i Blde der ude. A gik forbi og skottede efter dem. Men de
havde set mig, og saa stod de og snakkede sammen. Lven siger: Det
var slemt, den Person ikke delte det imellem os.

A kan hente ham, siger Hunden.

Han render hen og kalder paa mig, og a troede jo straks, de vilde
splitte mig ad.

Han giver mig saa et Pons i Ryggen og siger: Kom tilbage!

Hvad skal det blive til? tnker a ved mig selv, men a maa jo med og
sjokker efter ham som et fortabt Faar.

Da a er kommen derhen, siger Lven: Hr, du kunde dele det Krikke
viselig imellem os, saa vi skal ikke staa og slaas om det.

Ja, a vidste jo ikke, hvad a skulde, og havde ikke noget at dele med.
Saa fornemmer a i min Bukselomme og faar fat i en stor rusten Kniv,
a havde haft til at bde Garnene med, den havde jo ligget der lnge
nu, og begynder at flske i dether Krikkekjd. Nogle Stumper smider
a til Hunden, og Kropstykket og Benene faar Lven, og Hovedet faar
Falken. De tykte, det var godt delt, og a dasker videre.

Saa siger Lven: Det var skidt, den Dreng fik ikke en Belnning.

A skal snart hente ham, siger Hunden.

Han kommer og giver mig igjen et Std i Enden: Kom med tilbage,
siger han.

A var ikke svar glad ved det, men a maatte jo med. Nu er a mi
Sandhed frdig for min Livstid, tnker a ved mig selv.

Du skal have en Belnning, siger de til mig, men vi har ingen
Geldter. A vil nske, siger Lven, du kan blive 15 Gange saa
strk, som a er, og kan gjre dig til en Lve, naar du vil. Hunden
siger: A vil nske, du kan blive 15 Gange saa hurtig til at lbe
som a, og gjre dig til en Hund, naar du vil. Falken siger: A vil
nske, du kan komme til at flyve 15 Gange saa langt i t Trk og 15
Gange saa udholdende som a, og gjre dig til en Falk, naar du vil.

A tnkte jo, det var noget Sludder, de stod der og vrvlede op, og
a dasker videre; men det var en odlet Gang der i den Udrken. Aa,
Herregud, kunde a nu have blevet en Falk og saa fljet over til
Slottet. Straks saa fik a Vinger og blev til en Falk, og saa flj
a hen over Skoven og Slotshaven. Da saa a, hun sad der godt nok og
lskede en Trold.

Saa lagde hun Mrke til mig og sagde: Aa se, der sidder da en dejlig
Fugl, maa a ikke have Lov til at bre den ind paa Slottet.

Jo--o, det fik hun da Lov til.

Hun tager mig og brer mig ind.

Saa nsker a: Gid a havde nu vret Jens igjen, og straks saa var a
Menneske.

Naa, det er dig, siger hun, da hun ser, hvem det er, men du maa
ikke vre her.

Hun bar mig ud, og a maatte sidde paa Grene igjen.

Anden Dagen bar hun mig atter ind i Fugleskikkelse, og a gjorde mig
til Menneske. Naa, er det dig igjen, men du maa ikke vre her paa
nogen mulig Maade for Trolden.

Hvad bestaar egentlig den Trolds Styrke af? siger a.

Det vidste hun ikke, men skulde nok faa det at vide af ham. Du maa
ikke vre her paa Slottet, det vd du nok, og saa bar hun mig ud
igjen som en Falk, og a sad paa Grene til Dagen efter.

Da havde hun faaet det at vide. I Arabien var et Bjrg, og der var en
Drage i det; inden i den var der en Rv, og inde i den var en Falk,
og inde i den et g, og hvis n kunde faa det g og slaa lige midt i
hans Pande, saa var han dd, men det var umuligt at faa det g, det
vidste hun godt.

A vil lige godt prve det, siger a, for a vidste, a havde en Styrke
15 Gange saa stor som en Lve. Saa laa a paa Slottet den Nat, og
nste Morgen laa der lige godt pne Klder og Penge til, men ingen
Ting andet. A skabte mig i Falk og flj til Arabien.

Det varede en 14 Dage, og da a kom der til Kongeslottet, saa mldte
a mig som Hjorde og vilde nok have Plads, og a fik det ogsaa. Dagen
efter skal a ud med Faarene. Dragen skulde have syv fede Faar hver
Dag, og ham, der hidtil havde vret Hjorde, han kom med de syv Faar
ud til mig. Saa siger a: Hvor skal du hen med dem?

Dem skal Dragen have.

Aa, driv du hjem med dem igjen, siger a, og det gjr han.

Saa kommer Dragen og vil have hans Faar.

Nej, du kan godt nre dig til i Morgen, siger a, saa kan du faa
fjorten. Og det maatte han lade sig besige med.

Anden Dagen kommer a atter ud, og saa kommer den anden drivende med
de 14 Faar. Hvor skal du hen med dem?

Dem skal Dragen have.

Driv du kun hjem igjen, siger a.

Saa kom Dragen, og han var sulten, men a sagde: Du kommer til at bie
til i Morgen, saa skal du faa 21.

Ja, det maatte han finde sig i.

Tredje Dagen kommer han drivende med de 21 Faar. Hvor skal du hen
med dem? siger a.

Det er til Dragen.

Han skal ingen have.

Saa kommer Dragen og er saa gal.

Vil du have nogen Faar, siger a, saa kom herud.

Saa skaber a mig til Lve, og Dragen faldt an paa mig, og saa blev
der en stor Kamp. Endelig bliver han udmattet, og a blev ogsaa. Han
sagde: Ak havde a endda haft en Drik koldt Vand, saa skulde a have
revet dig ihjel! og saa siger a: Havde a haft en Flaske Vin af
Kongens allerbedste Vin, saa skulde a snart have gjort det af med
dig. Tjeneren, der var dreven der ud med Faarene, han hrte, hvad a
sagde, og lb hjem efter Vinen og slog den i Halsen af mig. Saa rev
a Dragen ihjel.

Nu blev der saadan Glde i Kongens Gaard, for nu var de fri for at
give de Faar til Dragen, og Kongen vilde haft mig til at faa hans
Datter. Men a vilde ikke. A var der i 14 Dage, og der blev gjort stor
Stads af mig, men saa flj a tilbage til Slottet, der var fornsket.
A lgger mig i Sengen, og Prinsessen hun kommer.

Naa, du har saa vret i Arabien, siger hun.

Ja a har.

Det er forfrdelig, saa skidt tilpas Trolden har vret i de sidste
otte Dage, siger hun, a kan ikke vide, hvad han fejler.

Nste Morgen gaar a ud i Haven og ser mig om. Endelig kommer a saa
vidt, te a faar je paa Trolden og Raad til at slaa ham gget i
Panden. Saa var han dd med det samme.

Nu var Slottet frelst, og det hele var frelst, og saa vilde
Prinsessen nok have mig til Mand. Men Araberne var fortrydelige over,
te a saadan var rmt fra dem, og de vilde saa fre Krig paa os. A
gaar i Spidsen bestandig, for a var jo svrt forvoven, og saa var der
en Fstning, a stod i, den tog de, og a blev taget til Fange og blev
lagt i Bast og Baand. Endelig blev a lst ud af en Officer og sendt
her hjem til Danmark, og siden har a ikke set noget til Slottet
eller Prinsessen.

    Teglbrnder Jens Kristensen, Gl.-Trudsholm.




9. Kikkert, Taske og Hest.


Der var en Hjvremand, der passede alt Kret for en Kjbstad, og
saa havde han en Sn til at hjlpe ham. Folkene i Byen drev dem ud
til ham, og han tog saa imod dem, som Skik var i forrige Tider. Saa
snakkede Folk med denher Dreng om, te de tykte, det var noget skidt
noget, han gik saadan, han lrte jo ikke at bestille noget og blev
aldrig andet end Hjvredreng. Endelig beslutter han sig til at ville
rejse fra Faderen og ud i Verden.

A vil ikke vre her lngere, a vil ud og se mig om, siger han til
ham.

Jammen det er galt, a kan ikke passe Kret ene, saa kommer a til at
give mit Kald op, og saa har a ikke noget at fortjene.

Ja, det var nu det samme, nu i Morgen rejser a, siger Drengen, og
det blev ogsaa saadan. Han tog Afsked med Faderen og rejste.

Han gik et langt St og traf ikke at faa Arbejde. Endelig en Dag
kommer han ind i saadan en forfrdelig stor Afrk med Bjrge og Dale
og Buske og Krat. Der trffer han n, som gaar og vogter Faar i den
Trgi. Han sprger ham om, hvad han tog sig for.

Det kan du jo se, siger han, a gaar og passer mine Faar.

Hvad er dit Navn? siger Drengen.

A har intet videre Navn, end a kaldes Bjrgmanden; men hvad er du
for en n?

Ja, han var en Dreng, der rejste om at faa Arbejde.

Saa kan a bruge dig, siger Bjrgmanden.

Drengen spurgte, om det var ikke for strngt.

Nej, det kan du nok komme over, du skal blot spise og drikke og leve
godt og ingen Ting bestille.

Ja, saa vilde han ogsaa tage imod Pladsen, og han kommer med
Bjrgmanden hen til en Hule, der var ned i et stort Bjrg. Her er
min Bolig, siger han, og de kommer ind.

Der var en gammel Kjlling der inde, det var Bjrgmandens Moder, og
hende siger han til: Nu har a fanget n, der skal sttes ind og
fedes, og naar han saa er bleven fed nok, skal han slagtes og spises.

Det kunde vre godt nok, tykte hun, og saa blev Drengen lukt ind i et
lille Rum, og han faar ikke andet at de end sd Mlk og Hvedebrd og
Nddekjrner. Bjrgmanden kom af og til ind og flte paa ham, om han
tog sig noget.

Saa en Aften hrer han Bjrgmanden sige til hans Moder: Er han ikke
fed nok nu?

Jo, han kan ikke blive federe, siger hun.

Saa skal han slagtes i Morgen; kan du saa slagte ham? Men det kan
vel blive strngt nok for dig, for han er vel dygtig strk.

Jo, siger hun den gamle, det kommer a nok over, for a tykkes, han
lader saa villig og from, a kommer nok afsted med at slagte ham.

Naar du saa faar ham slagtet, saa tager du et Stykke af ham og
steger i Panden og stter i Kakkelovnskrogen, til a kommer hjem i
Aften.

Ja, det skulde hun nok.

Da Kjllingen kommer ind til Drengen om Morgenen, siger hun: Ja, i
Dag skal du slagtes.

Det lod han til at finde sig godt nok i.

Vil du nu vre villig at komme afsted med?

Jo, det skal a nok vre, siger han.

Ja, kom saa ud, vi maa helst faa Ende paa det.

Han gaar ogsaa godvillig med hende.

Lg nu dit Hoved ned paa denher Blok.

Jammen du maa helst vise mig, hvordan a skal lgge det. Lg nu dit
Hoved frst.

Saa tager han ksen og hugger til, saa var Kjllingen kappet af. Han
river et Stykke ud af hende og faar stegt i Panden og stter det hen
i Kakkelovnskrogen, men Kroppen faar han slbt ind i Sengen og stter
Hovedet til Kroppen og dkker det hele pnt til. Da det var nu til
Side, saa render han hans Vej.

Da Bjrgmanden kommer hjem om Aftenen, ser han hen til den gamle og
siger: Aa, den gamle Stakkel, nu er hun gaaet til Ro, ja, hun har
haft en strng Dag. Saa gaar han hen og tager Stegen, og spiser
ogsaa noget af den, for han tykte, det smagte helt godt.

Endelig gaar han hen til Sengen og vil have Ord med hende, men
hun svarer ikke. Han tager Dynen til Side og rusker i hende, da
falder Hovedet fra Puden og ned paa Gulvet. Saa kan det nok vre,
Bjrgmanden blev gal. Nej, se nu til den skammelige Dreng, der har
han nu narret den gamle og faaet Livet af hende, og saa er det din
egen Moder, du har spist af. Drengen var han nu saa meget gal paa
og gik og bandede over ham: Kunde a endda faa fat paa den Kngt,
men nu er han jo rendt hans Vej. Ja, hvis a kan faa fat i ham tiere,
saa skal han saadan blive belnnet. Naa, saa fik han jo hans Moder
begravet, og saa gik han ene og snagede omkring.

Saa skal vi hre lidt om Drengen. Han gaar saa lnge, til han kommer
til en Kjbstad, hvor Kongen boede. Der faar han Hestestalden spurgt
op, og saa lader han sig mlde ved Staldmesteren, om han ikke kunde
faa Arbejde der.

Jo, han svarte: Naar du opfrer dig vel, kan du faa Plads som
Stalddreng.

Saa var han der et St, og Staldmesteren var godt tilfreds med ham.
Endelig beslutter han sig til at ophie ham, for han tykte, at
Stalddrengen var for god til at gaa der i Stalden, og saa gaar han
ind for Kongen og mlder, at der var kommen saadan en Dreng rejsende
og havde sgt Tjeneste, og han havde taget ham til Staldtjeneste. Der
opfrte han sig saa dejlig, at han tykte, den Dreng skulde vre noget
andet.

Lad ham komme ind, jeg vil se ham, siger Kongen.

Du skal ind, for at Kongen kan se dig, sagde Staldmesteren.

Hvad vil han mig?

Ikke andet end godt, gaa du kuns.

Da han saa kommer frem for Kongen, siger han: Jeg hrer, at du er
saadan en flink Dreng i Stalden, saa jeg har besluttet at ophje dig.
Du maa da hellere komme ind og hjlpe dem ude i Kkkenet.

Altsaa bliver han Kokkedreng og var der inde et St. Da mlder
Kkkenmesteren for Kongen, at det var saadan en flink Dreng, han var
snart for god til at vre i den Stilling, Kongen skulde stte ham
lidt hjere op.

Jeg maa da hellere tage ham og stte ham ind i mit Raad, sagde
Kongen.

Men det fortrd de andre af Kongens Tjenere paa, og til sidst
snakkede de om at faa ham fordreven, for han blev mere og mere gjv
med Kongen, og de var rd for, han skulde blive den ypperste. Saa
gaar de til en gammel Minister og siger: Du er gammel og klog, kan
du ikke opfinde et Raad til at faa ham vk? Du kunde jo tnke noget
op, som er umuligt for ham at skaffe, saa skal vi nok faa ham vk.

Saa gik han og studerede. Endelig en Dag siger han: Ja, nu vd a,
hvad a vil sige. Han har sagt, hvor der er en _Guldkikkert_, som han
kan skaffe, og naar en ser i den, kan en se over hele Verden, og
ingen Ting kan da vre skjult for n, hverken over Jorden eller under
Jorden.

Ja, det er ham umuligt at skaffe, lad ham kuns komme frem for
Kongen.

Ministeren gaar saa ind og fortller: saadan og saadan havde han sagt.

Det var da en dejlig Ting at faa, siger Kongen, lad ham komme ind,
saadan en Kikkert maa vi have.

Saa gaar de ud til Drengen og siger: Du skal ind til Kongen.

Ja, han kommer ogsaa ind.

Har du sagt, at du kan skaffe en Guldkikkert, som en kan se i over
hele Verden, og ingen Ting kan vre skjult hverken over Jorden eller
under Jorden?

Nej, det har a aldrig tnkt, langt mindre sagt.

Jo, du maa have sagt det, ellers kunde de jo ikke have kommet og
fortalt mig det, og derfor skal du skaffe den, ellers skal du miste
dit Liv.

Saa kunde han gaa med det, og han gaar ned ad Gaden og har ikke mere
Glde end til sig selv. Da kommer han forbi et lille Hus, og der
kommer en gammel Kone ud af. A tykkes, du ser saa nedslagen ud,
siger Konen, hvad er der ved det med dig?

Ja, det kunde ikke nytte, han sagde hende det, for det kunde hun ikke
raade ham i.

Ja, det kunde endda vre, siger hun, a har raadet mange, og de har
befundet dem vel ved det. Kom ind og fortl mig, hvad det er.

Naa ja, saa gaar han ogsaa med ind og fortller saadan og saadan, det
var jo en Misundelse fra hans Medtjeneres Side, mente han.

Ja, den Guldkikkert kan du nok skaffe, for den findes ved den
Bjrgmand, du var ved, den Gang du skulde slagtes, og den staar paa
en lille Hylde over hans Hoved. Men du skal vre der bestemt, naar
Klokken slaar 12, for imellem 12 og 1 da sover han, men du maa vre
ganske listelig for ikke at vkke ham. Drag du kun af, Vejen kjender
du, og a skal nok vre til Rede og hjlpe dig i Land med det, men du
kan ikke se mig. Du vil komme i mere Forlegenhed siden, men kom kun
til mig med, hvad du mangler, a skal nok hjlpe dig. Har du aldrig
hrt Snak om en Heks?

Jo, a har, siger han.

Ja, a er saadan en n, a er tillige med en Mesterheks.

Saa gik han, og kom lykkelig hen til Bjrgmandens til Kl. 12, og
han fik godt nok fat i Guldkikkerten, der stod paa Hylden over
Bjrgmandens Hoved. Saa rejste han af hjem ad og kom op til Kongen
med den, og det var saa meget dejligt. Kongen skulde straks ud at se
i den, og han kikker over hele Verden, saa ingen Ting var skjult for
ham. Nu var Kongen saa meget godt tilfreds med ham.

Saa skulde deher Skalke til at studere paa noget igjen, for det fik
de ham ikke fordreven med. De gik til den gamle Minister, og han
gik nogle Dage og spekulerede. Saa kom han: Vd I nu, hvad a har
spekuleret ud? Nu vil a fortlle Kongen, te han har sagt, han vidste
af en _Guldtaske_ at sige, naar en slaar paa den ene Ende, saa kommer
det ene Regiment Soldater ud efter det andet, og det kan de blive ved
med, saa lnge det skal vre. Naar en saa ikke vil have flere, saa
skal en slaa paa den anden Ende, saa gaar de ind i Tasken igjen.

Ja, det var da saa meget en grum n, siger de, det maa vi have
fortalt for Kongen.

Da han hrer det, siger han: Den maa jeg have, og han sender Bud
efter Drengen. Da han kommer ind for Kongen, sprger han jo, om han
har sagt saadan og saadan.

Nej, han havde ikke, og det kunde han aldrig finde paa.

Jo, naar du kan skaffe det ene, saa kan du ogsaa skaffe det andet,
du sagde lige saadan, da der var Tale om Kikkerten, men du kom jo
lige godt med den, og naar du nu ikke kommer med Tasken, skal du
miste Livet.

Saa gaar Drengen med det og sger ned til den gamle Heks.

Hvad er der nu ved det? siger hun.

Ja, Kongen havde da sagt saadan og saadan, og det var der da ingen
Raad til at skaffe.

Jo, du kan nok faa den, men det vil blive vanskeligt. Den Taske det
er netop Bjrgmandens Hovedpude. Du skal vre der som forrige Gang
bestemt Kl. 12, og du maa vre ganske listelig, men a skal nok vre
der og hjlpe dig det, a kan.

Naa, det gaar dem lykkelig og vel, og han faar Tasken og kommer op
med den til Kongen.

Ja, vi skal ud i Gaarden og have den prvet, siger han, vi maa se,
om det er sandt, at Krigsfolkene ogsaa vil komme.

Saa gaar de ud i Gaarden, og han flyer Kongen Tasken. Han slaar, og
de kommer ud, det ene Regiment efter det andet, og Gaarden blev helt
fuld af Mennesker, baade Kavalleri og Artilleri. Det var da saa
meget en herlig Ting, tykte Kongen.

Men kan de nu komme derind igjen?

Ja, det skal vi prve.

Han slaar paa den anden Ende, og saa stimler de ind lige saa strkt.

Nej, siger Kongen, det er en uundvrlig Ting at have saadan n,
og nu blev han meget mere gjv med ham.

Saa skulde deher Skalke til at spekulere igjen, og de gik til
Ministeren, om han kunde spekulere noget mere ud. Saa gik der nogle
Dage. Da kommer han og siger: Vd I nu, hvad a har tnkt op?

Nej.

Nu vil a sige, han har sagt, te han vd, hvor der er en _Hest med en
Guldbjlde ved hver Haartave_, og naar n rider paa den Hest, saa kan
en hre den til Verdens Ende.

Det kommer nu ind for Kongen, og han bliver da kaldt ind for ham.
Har du sagt, at du kan skaffe en Hest med en Guldbjlde ved hver
Haartave? og saadan og saadan. Den Hest maa jeg have.

Nej, det havde han ikke sagt, og det var ham umuligt at skaffe saadan
en Hest.

Jo, det kan du nok, og du har ogsaa sagt det. Hvis du ikke skaffer
Hesten, saa skal du miste dit Liv.

Saa gaar han med det, og han sger ned til den gamle Heks igjen.

Hvad er der nu ved det? siger hun.

Ja, nu har de fundet paa noget andet, nu har de bildt Kongen ind,
te a kan skaffe en Hest med en Bjlde ved hver Haartave, og naar en
rider paa den, saa kan en hre den til Verdens Ende.

Ja, den Hest kan du nok faa, den staar inde i Bjrgmandens Stald,
men det vil ikke blive nemt at faa den ud i den korte Tid, der vil
blive Travle. Nu skal vi have en hel Del Bomuld med os, for der maa
ikke vre en eneste Bjlde aaben, de skal allesammen stoppes med
Bomuld, for saa snart Hesten rrer sig, saa klinger alle Bjlderne,
og saa er Bjrgmanden vaagen. Da er vi ovre det hele.

Naa, de kommer ogsaa derhen, og Heksen flger med og hjlper. Der var
mange Bjlder at stoppe, men de fik dem dog stoppet inden Kl. 1, og
saa fik de Hesten ud og kom lykkelig og vel hjem med den. Saa siger
Heksen: Nu skal vi have alle Bomuldstotterne tagen ud, og saa rider
du ind i Staden og op til Slottet i fuld Galop, saa det kan rigtig
bjldre. Det er den gamle Minister, der har voldt dig al den Fortrd
af Misundelse, men nu kan han ikke finde paa mere, og saa er du fri.
Nu skal du forlange, at Kongen skal lade ham hnge. Men lad mig nu
se, du taler ingen Mennesker til om, at her bor en Heks, for ellers
kommer a nok om ad dig og gjr dig et Puds for det.

Naa, saa takker han hende for Hjlpen, og saa rider han op gjennem
Staden til Slottet, te det klingrede, og alle Folk strmmede da
saadan sammen fra alle Gaderne for at hre dether. Der var jo ikke
det mindste at se af Hesten saa nsten andet end Guld for alle deher
Guldbjlder. Nu maatte han udbede sig af Kongen alt hvad han vilde.
Saa siger han: For det frste udbeder a mig, te den gamle Minister
skal hnges.

Hvorfor skal han det? siger Kongen.

Jo, han er ondskabsfuld, han har sat efter mig hele Tiden, siden a
kom her, men det lykkedes ham ikke.

Nej, det kunde ikke ske, sagde Kongen, han elskede ham saa hjt.

Ja, det kan godt vre, siger han, men sker det ikke, saa er alle
de tre Sager mit, som a er kommen med.

Ja, det faar du ikke med det gode, siger Kongen.

Saa vil a have det med det onde. A skal nok se, a faar fat paa
Tasken, og saa slaar a alle mine Krigsfolk ud, saa kan Kongen komme
med hele hans Krigsstyrke, saa vil vi prve det med hverandre.

Nu vidste Kongen jo godt, at han kunde gjre, hvad han sagde; han
havde taget Tasken fra Bjrgmanden og kunde vel ogsaa nok tage den
fra ham, og saa siger han: Nej, lad os nu ikke drive det saa vidt,
jeg er bange for, du faar Magten paa en Maade alligevel. Nu skal vi
vre gode Venner og saa lade alt det andet vre glemt. Har du Lyst
til det, maa du faa Prinsessen og hele Riget.

Jo, det tykte han ogsaa godt nok om, det Tilbud vilde han ikke lade
gaa fra sig.

Lav de saa havde haft Bryllup, og alting var i Orden, saa siger han,
at han vilde hjem og se til hans gamle Forldre. Prinsessen spurgte,
om hun maatte komme med.

Ja, det maa du godt, siger han, men de er fattige.

Det var det samme, hun vilde gjrne se dem. Saa rejser de hjem til de
gamle. De blev saa forundrede ved at se alle de kongelige Folk, der
saadan kom kjrende, og kunde jo ikke forstaa, hvad det var. Men saa
fortller han jo, te han var deres Sn og havde saadan affenseret, te
han nu var bleven Konge der og der. Saa siger Prinsessen: Lad os nu
tage de gamle Forldre med os, de skal ikke vre her, og vi har nok
til dem.

Naa ja, tykkes du det, saa er det og med min Villie.

Ja, saa kan du nu lgge din Hjvrestok ned, siger han til Faderen,
og saa gjorde han det, og de tog med dem hjem. De gamle fik fine
Klder og fik en pn Lejlighed at bo i, og saa lever de der og lider
allesammen godt med hverandre.

    Niels Hansen Li, Vejen.




10. Den forskudte Dronning.


Der var et Sted, hvor de var ved at kjre Mg ud om Foraaret, og
Konen var gammel og havde tre voksne Brn, to Piger og en Sn.
Den ene af Pigerne skulde giftes, men saa vilde Moderen bestemme,
hvor mange Brn hun skulde have. De havde netop faaet kjbt nogle
Kullerfisk, og hun tager en Kuller og skjrer den i tre Stykker,
og saa gjr hun hendes Kunster med dem. Hoved- og Halestykket
skulde vre Piger, og Mellemstykket en Dreng, og nu var det jo
Bestemmelsen, at Datteren skulde have de Stykker at spise. Men uden
at Konen lagde Mrke til det, kom Tjenestekarlen ind, det var ham,
der kjrte Mg, og han var sulten og saa deher Stykker Fisk, der var
lavet saa pnt til. Han tykte, de saa godt ud, og saa snap han det
mindste Stykke, det var jo Halestykket, og spiste det. Konen tnkte,
at Datteren havde taget det, eftersom Bestemmelsen var, og saa blev
der ikke mere ud af det for det frste.

Der gaar en Tid hen, men saa bliver Karlen saa fr, og han kunde da
ikke begribe, hvordan det havde sig. Endelig kommer han i Tanker om,
at han maatte da vre med Brn, og vil da en Dag gaa hen og se, om
han kan komme over det paa en Maade. Han kommer til en Lind og lgger
sig der under for at hvile sig. Da bliver han forlst og faar et
lille Pigebarn. Derefter rejser han sig og gaar hans Vej, saa faar
det at blive til, hvad det kan, med Barnet. Da er der en Fugl, som
kaldes _Gan_, den flyver ned og tager Barnet op i sin Rede til sig.
I den samme Tid var Kongen ude paa Jagt, og havde Lakajer og Skytter
og Jagthunde med sig. Han var en ganske ung Konge, kuns atten Aar,
og de andre var ridende, men selv var han kjrende i en Karet. Saa
rendte Hundene hen til Tret, som Fuglen var i, og de gnislede og peb
og vilde ikke derfra. Han kaldte, men de smut derhen igjen. Saa siger
han til Tjenerne, de skulde se efter, hvad der var i det Tr, for n
Ting Mrkelighed maatte der vre.

Ja, han kunde ikke vel gaa derop.

Men Kongen vilde ikke lade sig besige med det, og han befaler ham at
gjre det.

Saa maa han derop. Da laa der et Pigebarn i en Rede.

Tag det med dig herned! raabte Kongen.

Ja, han kunde ikke.

Det skal du, og du skal svare til, det kommer velbeholden ned.

Saa kommer han med Barnet, og Kongen tager det og sidder med det paa
Skjdet der inde i Vognen.

Han kommer hjem til Moderen og forlanger, at hun skal opfostre ham
det Barn. Hun vokser op og bliver saa smuk, og da hun er voksen, vil
han gte hende. Det var Moderen saa meget imod, da de ikke vidste,
hvor hun var fra. Men Kongen svarte, at han var lige glad, han vilde
nu have hende, og det var ham lige meget, enten det var hende med
eller imod.

Dertil svarer Moderen: Ja, saa skulde hun lave saadan et Bad for ham,
te han aldrig skulde glemme det.

De holder altsaa Bryllup, og det varer i 18 Dage; men Moderen var
saa gal, te hun var ved at gaa af hendes gode Skind og i Hundens.
Nu var Kongen hjemme ved hans unge Dronning i to Aar, og hun bliver
frugtsommelig. Da sker det, at der kommer Krig paa, og Kongen maa
med. I det Lag han er henne, gjr hans Dronning Barsel og faar
et skjnt Drengebarn. Den gamle Dronning tager og brkker et Ben
i Stykker paa det, lgger ham derefter i en Begkiste, hun har
faaet lavet til det samme, og saa ud paa Havet med den. Da Kongen
kommer hjem fra Krigen, begynder hans Moder at fortlle op om, hvor
forskrkkelig den unge Dronning havde vret. Hun havde saadan banket
hende og vret saa ond imod hende, og nu havde hun da ogsaa gjort
Barsel og faaet en Dreng. Men ham havde hun brkket Benene paa og
taget Livet af omsider. Kongen sagde ingen Ting til det, men var god
nok ved hans Dronning lige godt.

Han var nu hjemme i to Aar til, og da kom der atter Krig paa, saa
han skal afsted igjen. Hans Dronning var igjen frugtsommelig og gjr
Barsel, i Lag han var henne. Den gamle Dronning tager og brkker den
ene Arm paa det Barn, og saa lgger hun det i en Begkiste og stter
den ud paa Havet. Da Kongen bliver ventet hjem, tager hans Moder ud
imod ham og taler nok saa venlig til ham.

Saa viser hun ham hendes Hnder, og han ser, der er snart ikke Hud
paa dem. Se, saa ilde har hun tilredt mig og handlet med mig, sagde
Dronningen. Jeg har nok sagt dig, hvad Spgelse hun er, men du har
aldrig villet tro mig. Vi vd jo ikke, hvad hun stammer fra, og saa
meget er vist, hun er ikke vrd at have. Nu har hun faaet det andet
Barn, og det brkkede hun Armene paa, og til sidst fik hun det da af
med Livet.

Kongen sagde ingen Ting, men gik ud til hans Dronning og blev ved at
holde lige meget af hende.

Nu var han hjemme igjen i to Aar, og da bliver Dronningen atter
frugtsommelig. Saa kommer der Krig paa for tredje Gang, og Kongen
maa afsted. Lav han er borte, gjr Dronningen Barsel og faar et kjnt
Drengebarn. Kongens Moder kratter jnene ud paa det, og lgger det
saa i en Begkiste, som hun stter ud paa Havet. Da Kongen kommer hjem
igjen, drager hans Moder ud imod ham og fortller, at hans Kone havde
vret saa ond og saa ond imod hende. Her kunde han se, hvordan hun
havde kradset Neglene af hendes Fingre, og hvordan hun havde faaet
store Huller i Ansigtet. Det havde hans Kone gjort alt sammen. Nu
havde hun ogsaa gjort Barsel og frst kradset jnene ud paa Barnet
og derefter taget det helt af med Livet. Dersom hun nu ikke kommer
vk, sagde hun, saa kan jeg heller ikke vre her, det er ikke til
at holde ud.

Hun flger saa med ind paa Slottet, for at han ikke skal glemme det.
Han gaar nu ind til hans Kone og sprger hende, om det er sandt, hvad
hans Moder har sagt. Nej, det var ikke, og hun fortller, hvordan
Moderen har taget Barnet, saa hun ikke vidste, hvad det blev til. Men
nu lod det til, han troede Moderen bedst, for han sagde, at nu fik
hun at rejse hendes Vej.

Ja, naar det ikke kunde blive anderledes, saa vilde hun ogsaa godt
rejse. Han vilde give hende 400 Daler i Rejsepenge og en Karet og
Kusk og Tjener, og saa rejste hun af med det.

Den Gang hun kjrte ud af Kongens Port, da grd hun saa forfrdelig,
for hun var jo saa harmet og elendig, og trrede sig med hendes
Lommeklde, saa det var helt gjennembldt.

Hen paa Eftermiddagen siger Kusken: Hvor skal vi lgge os ind i Nat?

Hun svarer: Vi skal have Nattely under den Stjrne, der sidder lige
i ster.

Naa, saa kjrer han efter den, og de kommer dertil, lige fr det blev
mrkt. De hrer efter, om de kan faa Herberg. Der bliver svart ja, og
de faar fra, og saa kommer de ind og faar noget at spise.

Som de nu sidder ved Bordet, siger Dronningen, om de kan ingen
ventyrer fortlle.

Nej, ikke noget videre, siger de, men de tnkte nok, hun kunde, der
havde rejst saa meget.

Ja, det kunde hun just ikke, men hun kunde give dem saadan en lille
Tilsprgen, og om de kunde forklare hende det, vilde hun give dem 200
Daler og en Karet med Kusk og Tjener. Men kunde de ikke, skulde de
give hende lige saa meget. Det Forslag fik de ikke at fortryde paa.

Nej, de nskede nok at hre hendes Sprgsmaal.

Saa siger hun: En Karl var min Moder, en Lind mig kldde, og en Gan
mig fdde, og en Konge fjst' mig, og det gik mig altsammen ilde af
Hnde.

De spekulerede og spekulerede og blev ved at sidde og spekulere, til
Klokken var tolv om Natten. Saa maatte de give dem tabt, og hun fik
de 200 Daler og Karet og Kusk og Tjener.

Den Gang hun gik ud og skulde rejse videre, saa hun, der sad en bitte
Dreng ved Siden af Kakkelovnen og sad og skrev. Han var halt, og hun
sprger saa, om det var deres egen.

Ja tu, det var det da nok paa en Maade og endda ikke.

Hvordan det kunde da vre? siger hun.

Ja, vi har fundet ham ved Siden af Havet i en Begkiste, der var
dreven i Land, og hans ene Ben var brkket. Det kunde vi ikke faa
lgt, for Saaret var for gammelt, og derfor er han saa halt.

Saa sprger hun, om hun maatte tage ham, i Fald hun kunde kurere ham.

Ja, det maatte hun med Glde og alt Gode.

Saa vilde hun prve paa det. Hun tager hendes Lommeklde frem og
vrider en Drop af det og lader falde paa Benet. Da kom det sig og
blev lige saa lige, som det aldrig havde vret brkket, og hun tager
ham saa med sig.

De kjrte igjen den nste Dag, og hen paa Eftermiddagen sprger
Kusken om, hvor de skal lgge sig ind i Nat.

Ja, under den Stjrne, der vendte lige i Snder.

De kjrer og kommer dertil saadan i Mrkningen. Det Sted var dobbelt
saa stort som det, de var i sidste Nat. Saa sprger de jo, om de
kunde faa Losi.

Jo, de havde Plads nok, og de fremmede kommer ind og faar noget at
spise.

Saa, som de nu sidder ved Bordet, sprger hun efter, om de kunde
ingen ventyrer fortlle.

Nej, ikke saadan videre, svarer de, men hun maatte vist kunne
fortlle, der havde rejst saa meget.

Ja, det kunde hun just ikke, men hun kunde give dem saadan en lille
Tilsprgen, og om de kunde forklare hende det, vilde hun give dem 200
Daler og en Karet med fire for, samt Kusk og Tjener. Men kunde de
ikke, skulde de give hende lige saa meget. Det var kun et Forslag,
hun vilde gjre dem.

Ja, det vilde de godt gaa ind paa, og de nskede nok at hre hendes
Sprgsmaal.

Saa siger hun: En Karl var min Moder, en Lind mig kldde, og en Gan
mig fdde, og en Konge fjst' mig, og det gik mig altsammen ilde af
Hnde.

Nej, det kunde de ikke finde ud af, de spekulerede endda til Midnat,
nej, saa vilde de hellere give de Ting.

Om Morgenen, de skal kjre videre, sidder der en bitte Dreng ved
Siden af Kakkelovnen med saadan en daarlig Arm.

Om det var deres egen? siger hun.

Nej, det var det just ikke, og saa var det dog paa en Maade, for de
havde fundet ham ved Stranden i en Begkurv.

Hvad der gik af hans Arm?

Ja, den var brkket, den Gang de fandt ham, og de kunde ikke faa den
kureret.

Saa sprger hun, om hun maatte faa ham, naar hun kunde kurere ham.

Ja, siger de, naar han kunde faa det saa godt, vilde de nok vre
skilt ved ham.

Saa tog hun Drengen og vred igjen en Drop af Lommekldet og lod falde
paa Armen. Da kom han sig og kom saa med hende.

Hen paa Eftermiddagen sprger Kusken om, hvor de skal vre i Nat.

Ja, han kunde kjre til den Stjrne, som vendte lige i Vester.

Ud paa Aftenen kom de til en Gaard, og den var dobbelt saa stor som
den sidste. Nu havde hun jo tre Kareter med hendes egen, og Kusk og
Tjener til dem alle tre. De hrer efter, om de kan faa Natteherberg.

Jo, det kunde de godt faa, og saa faar de fra og kommer ind og faar
noget at spise.

Som de nu sidder ved Bordet, siger hun, om de kunde ingen ventyrer
fortlle.

Nej, ikke saadan videre, men de tnkte nok, hun kunde, der havde
rejst saa meget.

Ja, det kunde hun just ikke, men hun kunde give dem saadan en lille
Tilsprgen, og om de kunde svare hende paa den, vilde hun give dem
200 Daler og en Karet med fire for og Kusk og Tjener, men kunde de
ikke, skulde de give hende lige saa meget, de maatte ikke fortryde
paa, at hun saa bad om lige saa meget igjen.

Nej, det var ikke srt, Forslaget var godt nok, og de vilde gjrne
hre hendes Sprgsmaal.

Saa siger hun: En Karl var min Moder, en Lind mig kldde, og en Gan
mig fdde, og en Konge fjst' mig, og det gik mig altsammen ilde af
Hnde.

De spekulerede og blev ved med det til Midnat, og saa var det forbi,
nu maatte de give hende, hvad hun skulde have.

Om Morgenen, da hun skulde rejse videre, sad der en bitte Dreng i
Vuggen og var blind, og hun sprger, om det var deres.

Ja, paa en Maade, men i Grunden ikke, for de havde fundet ham nede
ved Stranden, han var dreven i Land i en Begkiste, og begge hans
jne var krattet ud og hngte langt nede paa Kinderne af ham. De
havde nok sat dem ind, men han kunde ikke se med dem.

Saa sprger hun, om hun maatte ikke tage ham, i Fald hun kunde gjre
ham seende igjen.

Jo, det var ikke srt, de kunde ikke levere ham til nogen bedre.

Hun havde endnu saa meget af Taarerne i hendes Lommeklde, at hun
kunde vride nogle Dropper i jnene af ham, og den Gang hun fik det
gjort, saa kunde Drengen se. Saa tog hun ham med, og nu havde hun
alle hendes tre Brn, og de var friske og raske.

Hvor skal vi nu kjre hen? siger Kusken.

Ja, du skal kjre lige tilbage igjen og ind i Kongens Gaard.

Det gjr han, og Kongen kommer selv ud og tager imod dem. Da han ser
alle de Kareter, nu var der jo fire i alt, og faar hans Dronning og
Brn at se ogsaa, bliver han saa glad, at han kan ikke styre sig, men
tager efter hende med alle Hnder og lfter hende af Vognen og faar
hende ind.

Men hun siger nej, hun vil ikke ind, undtagen han vil gjre ved hans
Moder saadan, som hun havde gjort ved hendes Brn.

Nu fortalte hun, hvordan den gamle Dronning havde baaret sig ad, og
han siger, at det vilde han nok, for hun havde ikke fortjent bedre.
Saa siger han til en gammel Rgter, han havde, at han skulde gaa
ind og lgge Reb paa og saa slbe hende i det ned til Havet. Nu
bliver den gamle Dronning klog paa, at det var den unge Dronning, der
var kommen, og hun vil da ud og tage imod hende, men saa springer
Rgteren til og lgger en Rendesnre omkring Halsen af hende og
slber saa af med hende. Nu skulde han jo brkke hendes Ben og Arme
og kratte jnene ud paa hende, naar hun kom derned, og det gjorde han
ogsaa. Til sidst skd han hende ud i Havet, og saa kravlede hun op
paa en stor Sten der ude, og naar der kommer nogle Sfolk der forbi,
saa sidder hun og haajer og vinker ad dem, de skal komme og tage
hende med, men det gjr de jo ikke, og hun bliver siddende og sidder
der endnu. Den unge Dronning derimod tager ind til Kongen igjen, hun
viser ham Brnene, og han er glad ved at se dem, og saa lever de nok
saa fornjet sammen, og der skal vre af den Kongefamilie endnu.

    Larsine Kristine Jens-Kristiansdatter, Kvissel.




11. De tre Lrdomme.


Der var en Mand, der havde tre Dtre. Saa en Dag kom der en Mand
kjrende i en fin Karet med fire for og vilde bejle til n af
Dtrene. Han kunde faa hvad for n han vilde have af dem, og Enden
paa det blev, at han fik den ldste, som hed _Maren_. Saa tog han
hende med sig hjem, hun satte sig ved Siden af ham i Kareten, og de
kjrte. Nste Aar kom der en Bejler igjen, og han fik den nste, som
hed _Karen_. Akkurat lige saadan gik det med den tredje, der hed
_Mette_, og nu var de altsaa forsrgede til Hobe. En skjnne Dag
vilde den gamle hen og se til hans Dtre, og han kommer saa til den
frste. Da var det en Bjrgmand, hun var bleven gift med.

Hun var jo glad ved at se hendes Fader, og han skulde da have noget
til Fden. Svigersnnen siger saa til Konen, om de skulde nu ikke
have Bygsuppe. Han gik ud i Laden og lb Panden imod en Stolpe, te
Blodet sprang ud af ham, og Konen skulde da holde et Fad under. Saa
lavede hun Bygsuppe af det Blod. Den gamle Mand tykte, det var en
skjn Maade at lave Bygsuppe paa, og han vilde nok selv prve den
Kunst.

Saa vilde han hen til den anden. Da han kom der, skulde de have kogt
Fisk til Middag. Han sagde til Konen om at komme med et Dejtrug, og
saa sejlede han ud i en Dam, der var tt ved. Konen var med, og saa
spurgte han hende, om hans jne var rde.

Nej, og han fiskede videre. Saa sprger han anden Gang og endelig
tredje Gang. Da siger hun ja, og saa dukker han ned og kommer op med
Favnen fuld af Fisk. Det lsser han i Truget, og saa sejler han til
Land. De fik nu Fisk at spise, og den gamle Mand tykte, det var en
herlig Kunst.

Endelig rejser han hen til den tredje Datter. Han kommer lige i
Mrkningen, og de skal have Lys tndt. Den unge Mand sagde til hans
Kone om at hente en Gld. Den holdt han Fingrene til, og saa holdt
han dem i Vejret, da var der tre Lys.

Det var ogsaa en skjn Maade, tykte den gamle.

Endelig rejser han hjem igjen, og saa fortller han Konen, at han
havde lrt noget godt ved Dtrene. Nu vil vi have Bygsuppe i Dag,
siger han.

Hun gjr Kors for sig og siger: Hvor vil vi faa Bygsuppe fra, det er
alt for fint til os.

Ja, tag nu et Fad og flg med ud i Laden, siger han.

Saa render han Panden imod en Stolpe, men det blev ikke til andet, da
han rendte Bus, end at han fik en dygtig Bule og kom til at ligge i
Sengen en Tid.

Da han var kommen sig, vilde han, de skulde have Fisk til Middag.

Ja, hvor skal vi faa det fra? siger Konen.

Det bliver min Sag, skaf mig Dejtruget ned.

Saa brer de det ud i Mddingspytten, og han stiller saa der.

Er mine jne rde? siger han.

Nej.

Han sprger atter om det.

Aa, Sludder, dine jne er ikke mere rde, end de var fr.

Du skal sige ja, naar a sprger om det igjen.

Saa sprger han for tredje Gang, og hun siger: Ja, nu er de rde.
Han dukker da ned i Pytten, men kommer op uden Fisk. Det var han
gnaven over.

Da det blev Aften, vilde de til at have Lys tndt. Hvorhen skal vi
faa det Lys fra? siger Konen.

Lad mig kuns om det, siger han, hent mig en Gld.

Saa stak han tre Fingre til Glden.

Hvorfor gjr du det? siger Konen.

Jo, for saadan gjorde min Svigersn.

Jammen du er jo ingen Bjrgmand.

Han jager nu Fingrene til Glden, men griber dem til sig igjen.
Kanske det er den fejle Haand, siger han, og prver saa med den
ogsaa. Men det var lige nr, han fik Fingrene brndt og maatte ligge
i Sengen en Tid.

Hvad vil du befatte dig med saadanne Kunster for? siger hun Konen.

Jo, saadan gjorde min Svigersn, ham Bjrgmanden.

Jammen du er jo ingen Bjrgmand.

Nok er det, han fik ikke andet end Skam for al hans Lrdom.

    Mette Sofie Larsen, Bindslev.




12. Rven paa Fangst.


En Kone boede i Nrheden af en Skov, og hun havde en Hund, der stod
bunden ved Huset, og saa en Kat. En Dag hun skulde til Kjbstad,
sagde hun til Katten: Kan du nu passe godt paa de Plser, der hnger
i Skorstenen, at Rven ikke skal tage dem.

Jo, det skulde den nok, og den sprang op paa Skorstenen og sad og
kikkede paa Plserne, som hngte der oppe. Da den havde siddet lidt,
saa tnkte den ved sig selv: Det kan da ikke gjre noget, a lugter
til dem. Den strkker sig saa langt, at den lige kan snuse til
dem, men idet den saa rrer ved dem, saa falder den ene ned. Rven
er lige i det samme ved Dren, og den springer til og snapper den.
Katten bliver forskrkket over dether, og hvad den faar at gjre, den
ud og faar Hunden lst, og han stter jo efter Rven og naaer ham
lige i det jeblik, da han springer ind i hans Hule, saa han altsaa
blot faar snust til Halen af ham. Rven blev saa forskrkket over den
Fare, han havde vret i, at han blev siddende i Hulen i tre Dage og
turde ikke komme op.

Endelig kunde han ikke holde det ud lngere, men maatte op for at faa
noget til Fden. Da han kommer ind i Skoven, trffer han et gammelt
Flg, der gaar med sit Fl. God Dag, siger Rven, i Dag skal
enten dit Fl d, heller ogsaa a skal.

Ja, siger det gamle g, det er ikke saa farlig en Sag. Mit Fl det
maa du godt faa, hvis du lige bare vil gjre mig en Tjeneste frst.

Ja, hvad det da var? siger Rven.

Ja, a har traadt en Torn ind i min ene Bagfod, dersom du vil trkke
den ud, maa du faa Fllet.

Naa, det gamle g letter Foden, og Rven skal til at se efter, om han
kan opdage, hvor den sidder. Men allerbedst, som han staar og kikker,
saa giver hun et Hvin og sparker ham for Panden, saa han triller
langt hen i Skoven. Han maa altsaa gaa hans Vej med en slunken Mave
og er helt flov ved at komme saadan afsted.

Da han kommer noget lngere ind i Skoven, da mder han der en So, der
gik med en hel Flok smaa Grise. Saa siger Rven: God Dag, enten skal
du d, heller a skal, heller a vil ha' din' smaa Grise.

Mine smaa Grise maa du gjrne faa, siger Soen, men frst maa du
gjre mig den Tjeneste at bide i mit hjre re, ilav a synger en
Salme.

Ja, det vilde Rven da nok. Han snapper i ret paa Soen og bider godt
fast. Hun giver sig til at skrige af fuld Hals, og alle Svin i Skoven
de stimler sammen om at komme hende til Hjlp, og de havde nr dt
Rven, saa det var med Nd og Nppe, han slap derfra med Livet.

Rven havde intet faaet at de endnu, og han var nr ved at omkomme
af Sult. Saa tnker han ved sig selv: Nu vil a gaa ned til Stranden
og se, om a kan finde nogle dde Fisk, de kan da hverken slaa eller
bide mig ihjel. Da han nu gaar derned, mder han en Faareflok, og
den gamle Vdder han kommer et langt Stykke bag efter, for han kunde
ikke flge med.

Da Rven faar je paa ham, saa tnker han: Ham kunde a maaske faa
Bugt med. Efter at han nu frst har sagt Goddag, saa siger han:
Enten skal du d, heller ogsaa a skal.

Haa--aa, siger Vdderen a vil gjrne d, a er saa gammel og stiv
og kan ikke flge med Faarene lngere. Hvis du nu vil gaa hen og
stte din Ende mod den Knold der, og saa gabe lige saa hjt du kan,
saa vil a lbe lige levende ind i dig.

Ja, Rven han stter sig jo og spiler hans Gab op, og Vdderen han
tager Rend til, ligesom han skulde til at bukkes med n. Saa kommer
der et vldig stort B--, og saa farer han lige ind i Gabet paa
Rven og splitter ham ad, saa Rven var dd med det samme.

Men da Konen kom hjem fra Kjbstaden og fik at hre, hvordan Katten
havde passet paa Huset, saa blev hun fornrmet paa den, og den fik
aldrig mere Lov til at have Opsigt med det.

    Lrer Jrgen Nielsen, Romme.
    (Efter Sognefoged Rasmus Kristensen, Ut).




13. Den dristige Skrdder.


Der boede en Skrdder ved Navn _Rasmus_, og en Smed, der hed _Mads_,
i n og samme By. Skrdderen gik paa en Krykke og var meget stolt,
som Skrdderne jo gjrne er. Nu var det meget Skik i den By, at Folk
samledes om Aftenen ved Smeden og drftede Dagens Tildragelser, og
saa sad de jo og fortalte et og andet der, og der faldt ogsaa af og
til mange store Ord. Saa var det en Aften, den ene gjorde sig til af,
at han var saa dristig, og den anden var meget mere dristig. De var
da kort sagt dristige til Hobe og fortalte meget om, hvad Karle de
var. Smeden turde gaa op om Natten og slaa tre Slag paa Kirkedren
med hans Hammer, og Skrdderen sagde: det regnede han for ingen Ting,
det var n af hans mindste Kunster, han turde tage hans Saks og gaa
op i Kirken ved Midnatstid og give tre Klip i Alterdugen, uden at det
skulde gjre ham noget.

Der sad en Tjenestekarl inde imellem dem, det var saadan en lun
Broder, og han tnkte: Da skal a se, om a kan ikke kurere goden
Skrdder, og saa trkker han sig saa tilbage og rejser af hen til
Skrdderens Hus.

Det blev nu bestemt i Forsamlingen, at Smeden og Skrdderen skulde
gjre deres Vovestykker Aftenen efter, og saa gik hver til sit.

Da Skrdderen kom hjem, skulde han til at have noget at spise, han
kommer humpende paa hans Krykker og stter sig til Bords. Han levede
meget af llebrd, og hans Potte stod altid paa Bordet. Saa tager
han fat paa Skeen og begynder at lange til dether llebrd. Men
lige som han nu putter Skeen ned i Potten, giver den et Hop, og saa
bliver Skrdderen jo lidt varm om rerne. Han langer nok en Gang til
den, men den hopper igjen. Skrdderen er nu helt forskrkket, men
prver dog tredje Gang, da hopper den helt hen til Vinduet. Karlen
havde nemlig gjemt sig udenfor og havde faaet en Strikke anbragt paa
Potten, saa det var ham, der fik den til at hoppe, hver Gang han gav
et Ryk. Nu smider Skrdderen baade Ske og det hele, og saa snapper
han Krykkerne og humper hen til Smeden, der var lige ved at gaa i
Seng. Det spgte i hans Hus, sagde han, og han kunde ikke vre i det.

Du kommer til at flge med mig hjem, siger han, og se, hvordan det
forholder sig.

Ja, det er vist ikke saa farligt, siger Smeden, te a behver at
flge med dig, du var saa meget Karl i Aften fr.

Men nok er det, Smeden maa med hjem. Men de kunde ingen Ting opdage,
og alting var roligt.

Ja, du husker jo nok, siger Smeden, da han vil til at gaa, te det
er i Morgen Aften, vi skal til at op til Kirken.

Jo, det husker a nok, det skal vre en smal Sag for mig at gjre
det.

De gaar nu hver til sit og kommer i Seng, men da begynder det igjen
med et forfrdeligt Spektakel ved Skrdderens. Da havde Karlen lavet
en Rumlepotte, og det var med den, han gjorde Spektaklet. Skrdderen
turde ikke vre i Sengen, og han turde heller ikke gaa af den. Til
sidst blev det ham dog for galt, han kunde og turde ikke blive
der, snapper Klderne under Armen og springer, som han er, om til
Nabogaarden, hvor Manden hed Hans.

Den Gang han kommer i Porten, saa kommer Karlen: Hvad, er det dig,
Rasmus Skrdder! hvordan er det, du kommer her?

Ja, han klager sig saa ynkelig, om han maatte da ikke ligge ved ham
til Dag, det var saa og saa galt der hjemme med Spgeri, og han turde
da ikke ligge der.

Nej, a har aldrig haft saadan en Halvandenben til at ligge ved mig,
du kan gaa ind til Hans og faa en Seng at ligge i.

Ja, han maa jo til det, og de var ogsaa saa naadige at lukke ham ind,
og han faar en Seng, han kan ligge i til Dag.

Saa skulde Skrdderen have hans Davre om Morgenen, inden han gik
hjem, og som han sidder og der den, skal han jo til at fortlle hans
Hndelser om Natten. Karlen sad helt rolig og hrte paa det.

Naa, saa gaar Tiden hen, og det bliver Aften. Da mder Skrdderen
ved Smeden igjen, og de rejser af op til Kirken. Smeden gaar ind ad
Vaabenhuset og slaar hans tre Slag paa Dren, og Skrdderen staar
bagved. Da lukker Smeden Dren op og lader Skrdderen gaa ind, og
derefter smkker han Dren i med saadant Knald, at det rystede hele
Kirken. Skrdderen glemte helt baade Alterdug og Saks, for han
besvimede og var helt bevidstls, da de kom ind til ham, saa de
maatte bre ham hjem.

    Skrdder Kristen Srensen, Lime.




14. Snedkerens Hvn.


Der boede en Snedker i en vis By, og han var ikke meget gudfrygtig
af sig, hvorfor han aldrig gik i Kirke, og desaarsag fik han tit
en lille Irettesttelse af Prsten. Det holdt Snedkeren ikke af,
hvorfor han ved Lejlighed sgte at hvne sig paa ham. En Sndag, mens
Folk sad i Kirken, da gik han op i Vaabenhuset og ombyttede alle
Kvindfolkenes Trsko -- det var nemlig den Gang Skik, at Kvindfolkene
satte deres Trsko i Vaabenhuset, frend de gik ind i Kirken --
saadan at der ikke var et eneste lige Par. Den Gang de kom saa ud af
Kirken, blev der jo en syndig Forvirring, inden enhver fandt sine.
Degnen, der havde staaet og hrt paa Striden en Tid, blev tilsidst
utaalmodig og smed alle Trskoene uden for Kirken, saa kunde enhver
der lede sine op.

En anden Gang gik Snedkeren over Kirkegaarden og saa to af Prstens
Kalve gaa der inde. Han fik fat i den ene og frte den hen til
Kirkeklokken, som hngte i et Stillads ude paa Kirkegaarden, og
bandt Klokkestrngen til Kalvens Hale. Saa gik han sin Vej og lod den
staa. Det var sent om Aftenen, og lidt efter, da nogle kom gaaende
der forbi, hrte de Klokken klemte, og hver Gang den gav et Slag, gav
den saadan en underlig Lyd i Tilgift. Naar Kalven vilde lbe, kom den
til at trkke i Klokkestrngen, og saa gav det et Klemt, men straks
efter trak Klokken den tilbage, og den sagde: B! De Vejfarende lb
nu hen til Prsten og fortalte ham, at Kirkeklokken var i Gang, og
hver Gang den havde givet et Slag, kom der saadan en underlig Lyd.
Prsten var gaaet i Seng, men kom nu op og fik en Del Folk med sig op
paa Kirkegaarden for at se, hvad det kunde vre. Da saa de, at det
var Prstens Kalv, der var bunden der. Prsten anede straks, at det
var Snedkeren, der havde vret paa Spil.

En anden Gang, da Snedkeren kom over Kirkegaarden, fik han Prstens
So lokket hen til Kirkedren og lukkede den inde i Kirken. Derefter
gik han hen og kaldte paa Prsten og sagde, at han endelig maatte
komme op, for der var Spgeri i Kirken. Prsten kom i Klderne og fik
fat i en hel Del bevbnede Folk med forskjellige Redskaber, for han
skulde jo op og mane dether Spgeri ned. Da de kom til Kirkedren,
var der ingen, der vilde lukke op og gaa frst ind. Endelig blev
det bestemt, at Degnen skulde lukke op, og Prsten skulde saa holde
sig tt bag ved ham. Men idet han nu aabner Dren, springer Soen ud
imellem Benene paa ham og farer afsted med ham. Degnen troede, det
var den Slemme selv, og raabte til Prsten: Faawal, Faae, m tow
han da. Soen lb hjem med Degnen og lagde ham paa Prstens Mdding.

Nu havde Prsten jo igjen Mening om, at det var Snedkeren, der var
paa Spil, og han satte ham atter i Rette for hans Skarnsstykker. Saa
tnkte han: Nu maa a se at hvne mig, saa det kan batte noget. Der
laa en Mlle i Pastoratet, og han vidste, at Prsten tit kom i Besg
der. Der laa et Gangbrt over Aaen, og det skulde Prsten gaa over
paa, naar han skulde ned til Mllen. Saa en Vinterdag havde Snedkeren
faaet opspurgt, at Prsten vilde i Besg, og han gaar da ned og saver
Plene over, som Brttet var lagt paa, men dog ikke helt, saa de lige
kunde holde sig. Derefter gaar han hen bag et Tr og skjuler sig der
for nu at blive Vidne til, hvordan det vilde gaa, naar Prsten kom.
Han tnkte ingen Ting paa og spaserede midt ud paa Brttet, men da
skred det ud i Aaen, og Prsten sad i Vand lige til Halsen og kunde
ikke redde sig selv op. Da Snedkeren nu havde faaet ham anbragt der,
kom han gaaende ad Vejen der forbi, ligesom tilfldigt, og udbrd: I
men kjre Hr. Pastor, hvordan er det dog, I sidder i det. Nu skal a
skynde mig og lbe ind i Mllen og hente Hjlp, saadan at vi kan faa
jer op. Da han kom ind i Mllen, talte han dog ingen Ting om. Konen
bd ham sidde ned og faa en Bid Mad, og da han var frdig med det,
sagde han til hende: A skal love for, vor Prst han sidder godt i
det.

Hvordan det? siger hun.

Jo, da a kom gaaende med Vejen, da sad han ude i Aaen lige efter
Halsen. Nu fik Konen travlt og fik Folk sendt ud at hjlpe Prsten
op. Frst nu syntes Snedkeren, han havde faaet Hvn nok for alle de
Irettesttelser, Prsten havde givet ham.

Snedkeren kom til sidst galt af Sted. Han var gaaet ud for at se
paa, hvordan Rakkerne flaaede en Hest, og da de saa var frdige med
at tage Skindet af, tog de og slog det over Hovedet paa Snedkeren.
Fra den Tid maatte han finde sig i at blive regnet med til Rakkernes
Lag. Det burde nu ogsaa hvnes, og da Rakkerne, der ogsaa var
Skorstensfejere, en bestemt Dag skulde hen at rense Skorstenene paa
en nrliggende Herregaard, og han fik det at vide, gik han derhen
efter at have anskaffet sig et Pund Krudt. Da n af dem var kommen op
i en Skorsten og nsten igjennem den, satte han Fyr til og hvistede
saa Skorstensfejeren oven ud af den, saa han faldt ned i Graven, der
var uden om Gaarden. Saadan gik han omkring til alle Skorstenene og
fik efterhaanden gjort ved dem allesammen, saa de fik en god Dukkert
hver.

    Sognefoged Rasmus Kristensen, Ut.




15. Rverslottet.


En Konge havde tre Snner, og den ene af dem skulde vre Konge efter
ham, men den anden skulde have en stor Arvepart. Saa vilde han ud i
Verden at se sig om, og han sagde, at han rejste for at trffe hans
Lykke. Men han rejste vidt omkring og lod ikke til at kunne trffe
den. En Formiddag kom han forbi et Slot, hvorpaa der stod med store
Bogstaver: Drager du ind, er du ulykkelig, og drager du forbi, er du
endnu mere ulykkelig. Saa beslutter han sig til at drage ind. Han
red paa et Mulsel, og da han kom indenfor Porten, kom der en stor
rdskjgget Person og tog hans sel, og en anden rdskjgget Karl tog
i ham selv og hyt ham ind for Hunden, ilag en tredje lukkede Porten
for ham. Han formodede saa, de tre var Brdre, men de gjorde ikke
noget hyggeligt Indtryk paa ham. De bd ham nu ind, og saa skulde han
have noget at spise. Han fik Mad, og en Pige kom og vartede op ved
Bordet. Saa da det var til Side, siger han, at nu maatte han helst se
efter at komme afsted igjen.

Nej, han skulde vente at faa Middagsmad, de skulde have Suppe.

Ja, saa biede han saa lnge. Men den Suppe lidd han ikke godt, for
den var lavet paa ene Menneskefingre, der var skilt ad i hvert Led.
Nu tykte han endnu mindre om at vre der, men de blev ved at holde
ham ved Snak, til det blev Aften, og saa maatte han lige godt til at
blive der Natten over.

Han faar Aftensmad, og saa siger den ldste af Karlene: Du kan godt
faa et Kammer for dig selv at ligge i, og det kan du lukke af.

Ja, det var godt nok, siger han.

Men han maatte intet Lys tage med sig. De frer ham derind, og saa
kan han gaa i Seng, naar han vil. Nu gaar han og fler omkring, og
saa stder han paa nogle dde Menneskekroppe. De hngte paa en Bjlke
der inde fra den ene Ende af den til den anden. Han tager n af dem
og lgger i Sengen med Natlue paa, og saa tager han en hel Del af de
andre ned og smider sammen i en Dynge, kravler op paa den og slaar
tre Fjl op i Loftet. Derefter gaar han op og lgger sig der oppe en
lidt.

Saa kom Rverne ind i Kammeret, og Mesteren for dem havde en Knippel,
som han giver ham, der laa i Sengen, et Skrald med og sagde: Der
har du den, for det jeg tog dit sel. Saa giver han Knippelen til
den anden Rver, og han slog til ham i Sengen og sagde: Den skal
du have, for det jeg hyt dig ind for Hunden. Saa fik den tredje
Knippelen, og han gav det tredje Skrald med de Ord: Den skal du
have, for det jeg lukkede dig ind. Nu skulde Pigen til at slaa, men
hun kunde ikke. Ja, saa kan jeg, sagde Mesteren.

Da de nu var gaaet ud af Kammeret, kom Prinsen i Tanker om, at han
vilde ikke vre der til Dag, om der var Raad til. Han fler omkring
paa Loftet og finder et Tov, og saa hnger han det fast i Vinduet og
lader det gaa ned til Jorden. Det kunde nok naa, og han kommer saa
ned i Tovet. Det var tt ved Aaen, og nu svmmer han over den. Da
stod han i en Ellebusk og var helt drivvaad. Men Rverne havde dog
mrket Uraad, og de kommer ogsaa ned til Aaen. Mesteren siger, at han
var nok rendt langs med Aaen, men de andre mente, at han var svmmet
over til den anden Side. De fik dog ikke Mesteren til at tro det, og
saa gik de ind igjen, uden at der blev gjort videre Undersgelse.

Da Prinsen nu ikke mrkede dem lngere, forsgte han paa at komme
langs med Aaen, og det varer saa ikke lnge, inden han stder paa
et andet Slot. Der boede en Konge, for i de Tider var der mange
Smaakonger. Han mldte sig nu ved Staldmesteren om Morgenen og vilde
have Tjeneste. Han bliver ogsaa antaget som Stalddreng, da den, de
hidtil havde haft, var bleven syg.

Nu skulde han hver Morgen vande Hestene ved Aaen, og det var tt
ved det Sted, hvor Rverne ogsaa vandede deres. Da kunde han se
hans sel og var vis paa, at han fik det aldrig mere. Derover grd
han. Det lagde Staldmesteren Mrke til, og han gik op til Kongen og
mldte om den Dreng, der saadan grd hver eneste Morgen. Saa bliver
Drengen selv frt derop og bliver forhrt. Nu fortller han hele
Omstndigheden for Kongen og alt det hele, hvordan det var gaaet ham
der paa Rverslottet.

Det kan jeg ikke forstaa, siger Kongen, de Folk der er mine bedste
Venner. Men hvordan mener du, det kan bevises, hvad du her har
fortalt?

Det var nemt at bevise, siger Prinsen, for jeg kan klde mig ud som
en Tiggerkjlling og kan gaa derover med en Kurv paa Armen, og saa
gaar du imidlertid derover paa et lille Besg og ser, hvordan det
gaar mig.

Ja, det gik Kongen ind paa. Tiggerkjllingen kom saa og bankede paa,
og den ene rdskjggede Karl kom og lukkede op, men huggede den
straks i igjen, da han saa, hvem det var.

Hvad gjr du det for? siger Kongen, der var kommen frst ind og var
bleven vel modtagen.

Aa, det var ikke andet end en Tiggerkjlling.

Lad hende komme ind, siger Kongen, hende kan vi faa mange Nyheder
af.

Vd du noget nyt? siger Kongen.

Ja, det er ikke saa meget gammelt, siger hun, det sidste jeg var
her, mist jeg mit sel.

Saa har du vret her fr, siger Kongen.

Ja, og det er Rvere, der bor her.

Hvad siger du! kan du bevise det?

Ja, jeg kan, og saa begynder Rverne at vise Kongen omkring, for
det forlangte han. Men saa var der et Kammer, de ikke kom ind i.

Hvad er det for t? siger Kongen.

Det er et Rustkammer.

Nej, det er netop det villeste Bevis for, at vi er i en Rverrede,
siger Prinsen.

De gaar saa derind, og da faar de de dde Kroppe at se, for det var
netop det Vrelse, han havde ligget i. I er jo Rvere, siger Kongen
og er helt ivrig, og han griber med det samme hans Sabel og hugger
Hovedet af Mesterrveren, te det snurrede. Prinsen griber ogsaa hans
Sabel og hugger Hovedet af den anden og den tredje.

Hvad skal vi nu gjre ved Pigen? siger Kongen.

Hende skal jeg gte, siger Prinsen, for hun har intet ondt
bedrevet og vilde ikke slaa til mig med Knippelen.

Saa vil jeg skjnke dig Slottet her at bo i.

Kongens Folk maatte nu over at hjlpe dem at faa alle de Lig
begravet, og saa blev der ordentlig ryddet op der inde. Der fandtes
saadan Rigdom, at det var helt umaadeligt, og den skulde Prinsen
ogsaa have. Saa holdt han Bryllup med Pigen i otte Ntter og Dage, og
saa levede de i mange mange Aar paa det Slot og holdt godt Venskab
med Kongen.

    Jens Gudesen, Siem.




16. Flugten fra Trolden.


Der var en Mand, som havde mange Brn og djede med at forsrge dem.
Saa sagde den ldste, at han vilde ud i Verden at forsge hans Lykke.
Da han kommer ud paa Vejen, kommer han i Mde med en Mand, der siger:
Hvor vil du hen, min Dreng?

Ja, han vilde hen og se, om han kunde faa sig en Tjeneste.

Saa kan du komme til at tjene mig.

Ja, lige saa vel dig som en anden.

Saa siger Manden: Din Bestilling skal vre at moge under en Bl
og saa fodre ham og en Hest. Hesten ham skal du give Hakkelse for
Bagdelen og Ild i Krybben, men Bllen ham kan du give for Nsen som
et andet Hved.

Drengen flger nu med ham hjem, og saa viser han ham omkring. Da han
har faaet det at se, gaar Manden ud igjen, og Drengen gaar nu og ser
paa Arbejdet. Han kunde ikke forstaa, hvordan han skulde faa alt det
Mog ud, saa meget som der var, og han gav sig straks i Lag med det.
Manden havde forbudt ham at komme snden for Huset, der var noget,
han ikke maatte se, og da han nu havde moget i flere Dage, og det
nsten ikke kunde blive kjendt, saa tnkte han paa at rmme derfra,
for der var jo ingen Udvej til at udfre hans Bestilling, tykte han.

Men hvad mon der er snden for Huset? tnkte han, det vil a dog
have at se, inden a render.

Han lister sig da derom, og saa ligger der to store Hunde, og der
sidder en Jomfru og spinder.

Drengen bliver rd for Hundene og hummer sig noget tilbage. Kom du
kuns nrmere, siger Jomfruen, og snak med mig. Hvant er du kommen
her?

Ja, han fortller jo, hvordan det er gaaet til, og hvad han skal
udfre.

Det kan du slet ikke gjre noget ved, siger hun, men vil du vre
tro, skal a hjlpe dig.

Ja, det vilde han da.

Saa stter hun de to Hunde hen at moge, og det varer kun et jeblik,
saa er det Arbejde frdigt. Saa siger hun igjen: Nu skal du gaa
hen og fodre Hesten med Hakkelse for Nsen og Ild for Enden og saa
fodre Bllen, som du plejer. Saa gaar du ind og finder et Fyrjrn og
en Kjmmekam, og der ligger ogsaa en lille Gren, du skal have med,
for de tre Dele kan vre dig til stor Nytte, og dem putter du i din
Lomme. Saa vil vi flygte begge to, men du maa bruge dig, for nu er
det Tiden. Du lgger Bidsel og Saddel paa Hesten og trkker saa den
ud.

Han skynder sig ogsaa alt det han kan og finder Delene og trkker
Hesten ud. De stter dem saa begge to op og rider. Da de havde redet
en bitte Krumme, saa siger Jomfruen: Se dig tilbage, om du fornemmer
ingen Ting til.

Nej, han mrkede ikke noget.

Et Std efter siger hun det samme igjen. Mrker du ikke noget endnu?

Jo, nu kommer Trolden.

Pas saa paa, naar han kommer saa nr, at han vil tage efter Halen af
Hesten, at du tager og smider den Kjmmekam bag over dig.

Han smed den ogsaa, og da blev der en Sandbanke bag ved dem saa stor
og saa lang.

Det var prgtigt, siger Trolden vredt, det skal du ikke have gjort
for intet. Han tilbage og henter den blaa Bl, og den skraber sig
saa gjennem Sandbanken.

Saa siger Jomfruen til ham igjen, at han skal se tilbage.

Ja, nu er han lige bagved os.

Saa skal du smide Fyrstaalet bagved dig.

Da han havde gjort det, var der den strste Ild, saa Trolden paa
ingen Maade kunde komme igjennem den. Det skal du ikke have gjort
for intet, siger Trolden, men det er der ingen Fare ved, og han
hentede den blaa Bl, og den pissede i Ilden og slukkede den. Saa
kng Trolden igjennem som ingen Ting.

Mrker du ikke noget? siger Jomfruen.

Nej, siger han, og Hesten lb af al Kraft.

Mrker du endnu ikke noget? siger hun et Std efter.

Jo, nu kan a hre ham, nu er han ikke langt henne.

Pas nu paa at smide den Gren, naar han tager efter Halen af Hesten.

Da han saa gjorde det og var kommen nr nok, smed Drengen Grenen ned
for ham, og da blev der den strste Skov, der var saa tt og stor, te
Trolden kunde aldeles ikke komme igjennem. Nu skulde han hjem efter
den blaa Bl, og han var jo arrig.

Nu gjlder det om, at vi kan redde os, siger Jomfruen, vi har ikke
langt til Kristenjord, men det varer heller ikke lnge, inden han
kommer igjen.

Ja ja, siger Trolden, da han kom til Skoven, a skal nok tage jer,
og han var gal i Hovedet. Han kommer snart igjennem, for Bllen kunde
gjre ryddeligt, hvor den kom.

Mrker du ikke noget? siger Jomfruen til Drengen.

Nej, siger han, og Hesten lb af al Magt.

Lidt efter siger hun igjen: Mrker du ikke noget endnu?

Jo, a tykkes, a hrer ham.

Det bliver ikke mere, end vi kan redde os, siger Jomfruen. Saa
kommer de for en Grft, og der springer Hesten over. Da kom den paa
Kristenjord, og saa var de frelst, for der kunde Trolden ikke komme.
Men han var saa nr, at han rykkede en Lok Haar af Halen paa Hesten,
og saa siger han: Havde du ikke vret hos mig saa lnge, saa havde
du ikke kunnet gjre mig det Spil.

Nu stod de af Hesten og lagde dem lige saa trtte og faldt snart i
Svn. Da de vaagnede igjen og kom til dem selv, sagde Jomfruen: Nu
skal du hugge Hovedet af Hesten og stte til hans R..

Nej, det kunde han ikke gjre, sagde Drengen, for det den havde vret
dem saa tro.

Jo, du skal gjre det, ellers hugger jeg dig ihjel, siger Jomfruen.

Saa gjorde han det, og nu blev Hesten til det pneste Mandfolk, en
kunde se for sine jne. Det var en Prins, og han og Jomfruen var
Sskende. Saa rejste de hjem til det Land, hvor de var fra, og Kongen
deres Fader tog imod dem med stor Glde. Trolden havde stjaalet dem
fra ham for flere Aar siden, og saa havde han fortroldet Snnen til
en Hest. Nu blev Drengen gift med Ssteren, for det hun vilde have
ham, han havde jo dog frelst dem, og saa fik Prinsen Riget at raade
over efter hans Faders Dd.

    Niels Kr. Jensen, Fredbjrg.




17. Jomfru Nggel.


Et Sted var der en Bro, som Folk ikke kunde komme over uden en Time
fr Solen stod op, og en Time efter at den var gaaet ned, for ellers
kom der en Trold eller Bjrgmand op underneden Broen og tog dem, der
kom og frdedes paa den.

Saa var der et Par Folk, som havde en Sn, og han var ude at tjene.
En Gang vilde de hen at besge ham og skulde over den Bro. Manden
havde nok hrt, hvordan det forholdt sig der, men brd sig ikke om
den gamle Snak, sagde han, og saa blev de for silde paa Frde og kom
til Broen, efter at Solen var gaaet ned. Da han kom midt paa Broen,
stod Hestene stille, og han kunde ikke piske dem af Stedet. Der kom
nu en Trold op til dem og spurgte dem, hvad de holdt der efter.

Ja, Hestene vilde ikke gaa lngere, siger han.

Da kan jeg hjlpe dig, dersom du vil give mig det, der sidder nst
ved din Kones Bryst.

Det kan a sagt gjre, siger Manden, riv et Stykke af din Srk og
smid ned til ham, siger han til Konen.

Hun gjr det, men Stykket kom straks op igjen.

Da skulde en vel ikke tro, det var ligefrem et Stykke Kjd, siger
Manden, men saadan maa det vre.

Konen krympede sig ved det, men de kunde ikke blive holdende der. Hun
skar et Stykke af og smed ned, men det kom ogsaa op igjen. Saa vidste
de ikke, hvad de skulde; nu fik Trolden selv at sige dem, hvad det
var.

Ja, det var hendes Foster, han vilde have, siger han, og det var en
Dreng. Naar han var tolv Aar gammel, skulde de sende ham hen til
denher Bro.

Det lovede de straks, for Manden troede ikke, det fik noget at
betyde, og aldrig saa snart han havde sagt ja til det, saa kunde de
kjre. De kom hjem, og en Tid efter fdte Konen en Dreng. Nu kunde de
nok forstaa, at det fik noget at betyde.

Da han blev tolv Aar, sendte de ham et Sted hen med en lille Bylt
under Armen, saadan te han kunde komme over Broen.

Da han kom midt paa den, sank han ned og blev ved at synke lnge,
indtil han kom til en grn Sti, og den fulgte han, til han kom til
et lille Hus. Der gik han saa ned. I Kakkelovnskrogen sad en gammel
Heks, han havde aldrig set saa grim en gammel Kjlling, og ved Bordet
sad en bitte Pige, han havde aldrig set saa kjn en bitte Pige. Hende
tykte han straks saa godt om, og hun hed _Venete_. Han fik noget at
spise, og saa skulde han i Seng.

Da han var kommen til Ro, hrte han nok, Bjrgmanden kom hjem, og
han kom ind til ham om Morgenen, lav han laa i Sengen, og sagde: Nu
skal du staa op. Her er en Greb og en Skovl, du skal gaa ud og moge
vor Faaresti, og den skal vre ren inden i Aften, a kommer hjem. Der
havde vret 100 Faar i den i 100 Aar, uden at den havde vret moget,
og dersom den ikke var i Stand til Aften, saa skulde han af med Livet.

Saa gik Bjrgmanden sin Vej, og Drengen tog Skovl og Greb og
begyndte, men lige straks satte han sig paa Drtrinet og grd, for
han kunde jo forstaa, det Arbejde kunde han ikke udfre. Som han nu
sad der, kom den lille Pige hen til ham og spurgte, hvad han grd for.

Saa fortller han, hvad det var. Der kom en Mand ind til mig og
sagde, a skulde moge Faarestien inden Aften, og hvis a ikke blev
frdig, skulde a miste mit Liv. Men a kan jo godt forstaa, a kan
umulig blive frdig, for Stien har ikke vret moget i hundrede Aar,
og a er saa kjed af at komme af med Livet.

Vil du vre mig tro og aldrig forlade mig, saa skal a nok hjlpe
dig, siger Venete, og saa tager hun Greben og begynder at moge. Da
hun havde arbejdet en lille Tid, var alting, som det skulde vre, og
i god Orden, da Bjrgmanden kom hjem.

Han spurgte straks, om Faarestien var moget.

Hun siger ja, og da han nu fik at se, det var sandt, saa siger han:
Den slog dig ikke under ret, der har lrt dig det.

Nste Morgen kom han hen til Sengen med en Hammer og en Sav og en Fil
og sagde: Her er nogle smaa Pinde, og dem skal du bygge en Lade af i
Dag. Den skal vre saa lang og saa vid, og den skal vre frdig inden
Aften, og har du den ikke bygget, naar a kommer hjem, skal du d.

Han satte sig og grd ligesom Dagen fr, og Venete kom igjen hen til
ham og sagde: Hvad er der nu ved det med dig?

Ja, saa fortalte han, te han skulde bygge en Lade af de Pinde, og det
kunde han jo ikke.

Vil du vre mig tro og aldrig forlade mig, sagde hun, saa skal a
hjlpe dig.

Det lovede han, og saa tog hun Haandvrkstjet og huggede og savede
en lille Tid, og straks stod Laden fiks og frdig.

Da Bjrgmanden kom hjem, sagde han: A kan se, Laden staar der, og
den har ikke slaaet dig under re, der har lrt dig det.

De kom saa i Seng, og nste Morgen kom Bjrgmanden igjen ind til
Drengens Seng og sagde: Her er et sort Faar, og det skal du vaske
hvidt. Hvis du ikke gjr det, inden a kommer hjem, saa skal du af
med Livet.

Naa, han gav sig til at vaske paa Faaret, men det kunde lidt nytte,
Dyret blev ved at vre lige sort, og saa satte han sig og grd. Saa
kom Venete og hjalp ham ligesom forhen, og han lovede at vre hende
tro og aldrig forlade hende.

Nu skal vi afsted i Nat, siger hun, vi kan ikke vre her lngere,
for det er ikke alene dig, men ogsaa mig, der skal d, a er kommen
her til paa en lignende Maade, men a har vret her saa lnge, te a
har lrt nogle af deres Kunster. Nu flygter vi, saa snart Bjrgmanden
er kommen hjem, og naar du nu vil vre mig tro, som du har lovet mig,
saa skal a nok hjlpe dig.

Da Bjrgmanden kom hjem, gik han straks hen til Faaret og saa efter,
om det var bleven hvidt. Har du selv gjort det? siger han til
Drengen.

Ja, han havde.

Hm hm, den har ikke slaaet dig under re, der har lrt dig det.

Saa gik Bjrgmanden ind, og de kom i Seng allesammen. Men de unge
sov jo ikke. Saa rejste Venete sig og skrev paa Ildstedet: Svit svat
svie, svar, naar hun taler. Paa Kjkkendren skrev hun ligesaadan, og
til sidst paa Sengestokken. Saa rendte de. Da de var komne noget hen,
sagde hun: A tr ikke se tilbage, men det skal du gjre, ogsaa lige
saa tit, for at se, om de ikke kommer efter os.

Noget ud paa Natten vaagnede Bjrgkjllingen og sagde: Jeg drmmer,
jeg drmmer.

Hvad drmmer du? siger Bjrgmanden.

Jeg drmmer, te Venete er rendt bort med Kngten.

Kald paa hende da, siger Bjrgmanden.

Saa kaldte hun: Venete!

Ja, Mo'r! svarede det paa Skorstenen.

Der kan du hre, jeg kunde nok vide, Venete var her; lad mig nu have
Ro.

Hun ligger lidt igjen, saa siger hun: Jeg drmmer, jeg drmmer.

Han vaagner og siger: Hvad drmmer du?

Jeg drmmer, te Venete er rendt vk med Kngten.

Saa bliver han halvt ond, for hun havde jo spurgt, og Pigen havde
svaret, men han siger jo alligevel: Kald paa hende da.

Hun siger: Venete! og det svarer: Ja, Mo'r! paa Kjkkendren.

Lad mig nu have Ro til at sove, siger han.

De falder da hen lidt igjen. Lidt efter begynder hun at klage sig
over den Drmmen ligesom forhen. Da bliver han helt rasende og siger:
Saa kan du jo kalde paa hende da.

Hun raaber: Venete!

Ja, Mo'r, jeg er her jo, sagde det lige ved dem. Der kan du hre,
hun er her, siger Bjrgmanden arrig. Saa varer det atter en lille
Tid, da begynder Bjrgkjllingen igjen at vrimpe og siger: Jeg
drmmer, jeg drmmer. Da blev han for Alvor vred og vilde banke
hende. Nu vil jeg kalde, siger han, saa skal du se, hun er her
godt nok. Venete! raaber han, men det svarer ikke.

Nu kan det nok vre, de kom af Sengen i en Fart, og saa satte de
efter dem.

Drengen saa sig jvnlig tilbage, og saa siger han: Nu er de lige tt
i Hlene paa os.

Dertil svarte Venete: Nu gjr a mig til en _Dam_, og saa skal du
vre en _And_, der sejler i Dammen.

Saa kommer Bjrgmanden og hans Kone til Dammen. Der er hun, der er
han! Men de kunde ikke komme til ham.

Saa render vi hjem efter vort Asketrug og sejler ud efter ham.

Da saa Bjrgfolkene var rejst, gjorde Venete sig til Menneske igjen,
og de rendte det de kunde videre frem. Han saa sig tilbage: Saa, nu
er de her igjen.

Saa gjr a mig til et _Tr_, og du skal vre en _Rose_, der sidder
i Toppen.

Da Bjrgfolkene kom til Tret, siger de: Der sidder Rosen oppe i
Tret. Nu maa a hjem efter min Saks, og klippe den af med.

Saa lb de tilbage igjen, og straks var Venete og Knsen igjen
Mennesker og lb videre. Han saa tilbage og sagde: Nu er de her
straks igjen med Saksen.

Ja, saa gjr a mig til en _Kirke_, og saa skal du vre en _Ugle_,
der sidder oppe i Glamhullet. Da Bjrgfolkene kom til Kirken, blev
de saa fnysende vrede og flj imod Kirken, saa de flj ud til alle
Sider som smaa Flintesten, og det er dem, vi har i deher Dage at
skjre Fdderne paa.

Naa, saa var Venete og Knsen dem kvit. Saa siger hun: Nu skal du
ikke kalde mig Venete lngere nu skal du kalde mig _Jomfru Nggel_,
og saa skal du love mig, du aldrig vil kysse nogen, for hvis du gjr
det, saa glemmer du mig.

Det lovede han, og saa gik hun hen ved Siden af en Mose, hvor hendes
Forldre boede, men han gik hjem til hans Faders og Moders Gaard.
Da han nu kom hjem, saa kjendte hans Moder ham straks, og hun vilde
kysse ham, for hun blev saa hjrtelig glad ved ham. Men han skubbede
hende til Side og vilde ikke kysse hende. Han talte ikke om, hvorfor
han saadan bar sig ad, men da han var kommen i Seng og falden i Svn,
gik Moderen hen og kyssede ham. Da han saa vaagnede, kunde han ikke
huske Jomfru Nggel lngere.

Saa kom han op paa Herregaarden og fik en Forvalterplads. Nu
rygtedes det, at den Pige der i Mosehuset hun var kommen hjem til
hendes Moder, og hun var saa kjn. Saa vilde Frstekarlen der paa
Herregaarden ned og tale med denher unge Pige om Aftenen. De sad og
talte sammen hele Aftenen, og da han havde rejst sig og gjorde sig
frdig til at gaa hjem, sagde han: A kunde for Resten gjrne faa Tid
til at sidde lidt her endnu, om ogsaa det er over Sengetid.

Det maa du godt, sagde hun, men saa skal du gaa ud og stte
Stangen for Yderdren.

Ja, det var nemt at gjre. Han gaar ud og tager Stangen og stter for
Dren.

Lige i det samme siger hun: Der kan du staa ved den, og den ved dig
til i Morgen, Solen kommer.

Saa blev han staaende til Dag. Da han kom hjem, spurgte de ham,
hvordan han havde haft det.

Ja, saa udmrket, siger han.

Nste Aften saa vilde Andenkarlen ned at prve det, og de sad og
snakkede til Sengeaften. Han vilde ogsaa blive der lidt endnu.

Ja, det maa du godt, siger hun, men saa skal du tage Ildtangen og
en Trv og gaa ud og lgge Ilden her ude.

Ja, det var han villig til, og saa stod han jo og makkede og makkede
og kunde ikke faa Ilden lagt.

Saa sagde hun: Der kan du staa ved den og den ved dig til i Morgen,
Solen kommer.

Han blev staaende, og da han kom, spurgte de ham, hvordan det var der
nede i Mosehuset.

Aa, det var saa udmrket morsomt, og saa vilde Tredjekarlen derned
den tredje Aften. Da det var bleven Sengeaften, skulde han jo til at
hjem, men vilde nok blive der lidt endnu.

Ja, det kunde han gjrne, men her har a en bitte Kalv, kan du gaa ud
og faa den ind frst.

Ja, det var han villig til.

Men den var tvre og ikke saa nem at komme afsted med. Nu kan du
blive staaende ved den og den ved dig, til i Morgen, Solen kommer.
Hun havde sagt, han skulde have i Kalvens Hale, og saa skulde den nok
selv vise Vej, og han havde ogsaa faaet fat i Halen. Saa lb den med
ham, og han lb efter den til om Morgenen, Solen kom, saa kunde han
gaa hjem.

Imidlertid var Forvalteren bleven forlovet med Datteren der paa
Herregaarden, og saa skulde Brylluppet vre. Der kom tre Vogne til at
kjre til Kirken, og hver af de tre Karle kom til at kjre n. Da de
saa kjrte over Mosen hen til Kirken, saa gik Stjrtenavlen itu paa
den forreste Vogn. Saa siger Kusken, det var jo Frstekarlen: A tror
bestemt, den unge Pige i Mosehuset hun har en Stang, der kan passe,
maa a ikke gaa hen og laane den?

Jo, det maatte han jo gjrne, og han laante saa Stangen til hendes
Yderdr. Den passede akkurat.

Saa kjrte de lidt igjen, da gik Seltrerne itu paa den nste Vogn.
Saa siger Andenkarlen: Derhenne i det bitte Hus der har de en
Ildklemme, a er vis paa, den kan akkurat passe; om han maatte ikke
lbe hen og laane den?

Jo, det maatte han gjrne, og han fik den ogsaa.

Den passede akkurat, og saa kjrte de lidt igjen. Saa styrtede den
ene Hest. Det er vel saa srt at faa den for, siger Tredjekarlen,
men der henne i det Hus har de en Kalv, den er a vis paa, Tjet kan
passe til, og den kan trkke og er god til at rende? maa a ikke gaa
hen og laane den?

Jo, og han kommer derhen og vil laane Kalven. Ja, det kan du godt,
siger Jomfruen, men saa vil a med til Brylluppet, og vil ogsaa sidde
ved Brudebordet. Naar I kommer tilbage, skal I holde og tage mig med.

Han kom saa med Kalven, og den kom for og kunde godt trkke. De kom
nu til Kirken uden videre Uheld, og da de kjrte hjem, holdt de uden
for Mosehuset, og hun kom med. Saa skulde de til Bordet at spise. Da
de skulde have Eftermaden, tog hun en Slvdaase op af hendes Lomme
og tog to Hvedekjrner af den og lagde paa hendes Tallerken. Saa kom
der en hvid Due ind ad Vinduet og flj hen og tog begge Kjrner. Saa
siger Jomfru Nggel: Glem nu ikke din lille Mage, ligesom Knsen han
glemte Jomfru Nggel.

Da hun sagde det Ord og nvnede hendes Navn, saa blev han saa
underlig, for nu kunde han huske hende. Hvordan kan det vre, a har
glemt dig? siger han, a kyssede ingen, da a kom hjem.

Nej, du vilde ikke kysse mig, siger hans Moder saa, men a kyssede
dig, da du var falden i Svn.

Saa siger han: Ja, hvad der er sket her i Dag, det skal vi have
gjort om igjen. Hun hrer mig til, og a hrer hende til, og saa
fortalte de deres Livs Hndelser der over Borde. Havde hun ikke
vret, siger Knsen til sidst, saa havde a ikke vret i Live her i
Dag. Forbindelsen blev nu hvet med Herremandens Datter, og saa drak
Knsen Bryllup med Jomfru Nggel bag efter, og de lever saa godt.

    Ane Katrine Brtelsen, Lomborg.




18. De gode Hjlpere.


En Mand havde tre Snner, og de hed _Povl_ og _Per_ og _Esben
Naasvis_. Nu var han meget fattig og kunde ikke evne at holde dem
hjemme lngere, end til de blev konfirmerede, og da Povl var den
ldste, saa skulde han frst ud at tjene. Faderen gav ham mange gode
Formaninger med paa Vejen, og saa rejste han af, men meget forknyt
var han. Saa kommer han om ved et stort Kongeslot, og der gaar Kongen
udenfor.

Hvor skal du til at hen, min Sn? siger Kongen.

Ja, a skal hen og vre mig om en Tjeneste.

Saa sprger Kongen, om han ikke vil tjene ham.

Jo, det vil a godt.

Naa, saa skulde han med ham ind, og Kongen stter ham da for, han
skal gjre et Skib, der kunde gaa baade paa Land og paa Vand, og
naar du kan gjre det, saa skal du have min Datter og det halve
Kongerige, men hvis du ikke kan, saa skal der skjres en l baade af
din Bug og af din Bag, og saa stres Salt og hede Emmer i.

Naa, saa skulde han til at ud i Skoven og faa sig noget Tr. Han faar
en Madpose lavet til, og saa gaar han, og han begynder at save og
hugger og tumler. Da han saadan har arbejdet en Tid, stter han sig
paa en Trrod og lser for Madposen. Da kommer der en gammel fattig
Mand til ham, og det var ingen anden end Vorherre. Han sagde: Vil du
ikke give mig en Meldmad med dig eller blot et bitte halvt Stykke,
for jeg er saa sulten.

Nej, a kan ikke undvre noget, for a har saa meget at bestille, a
skal have et Skib gjort, der kan gaa baade paa Land og Vand, og hvis
a ikke faar det lavet, saa er der sat mig saa haard en Straf for.

Den gamle Mand bd endda til at ville arbejde med, hvis han kunde
faa et bitte Stykke Mad, men Povl sagde: Nej, saadan en gammel Mand
ser ikke ud til at kunne arbejde. Han fik altsaa ikke noget, og den
gamle maatte gaa igjen. Men saa varede det ikke lnge, inden hans
Madpose slap op, og han fik intet Skib frdigt. Straffen blev saa
udfrt paa ham, som Kongen havde bestemt, og saa kunde han rejse med
det.

Ja, saa blev Per konfirmeret, og saa skulde han ud i Verden. Ham gik
det akkurat lige saadan som den anden, og han fik ogsaa en l skaaren
af sin Bug og sin Bag, og saa blev der stret Salt og hede Emmer i.

Saa kom Turen til Esben Naasvis, nu var han bleven konfirmeret.
Faderen var saa bange for ham, da han drog afsted, og gav ham saa
meget gode Formaninger med paa Vejen. Han rejste med et frit Mod og
sagde, at han skulde nok skikke sig godt i Verden.

Da han kom om ved Kongeslottet, stod Kongen udenfor, og saa siger
han: hvad han rejste efter?

Ja, han vilde da helst have sig en Tjeneste.

Saa tilbd Kongen ham at blive, og han skulde ogsaa til at bygge
Skibet, hvis han kunde det, skulde han have hans Datter og det hele
Kongerige.

Esben Naasvis tnkte mest paa Datteren, for hende havde han set og
funden stor Behag i, men Riget brd han sig ikke stort om. Han kunde
ogsaa snart forstaa, at han behagede hende. Saa skulde han til at
ud i Skoven, og hun havde en rigtig god Madpose til ham og nskede
ham Velsignelse paa Rejsen, for hun vilde gjrne, det skulde gaa ham
godt. Saa rejste han af.

Nu havde han ikke nnnet til at spise synderlig hjemme ved Faderen,
og han var sulten og satte sig straks til at lse for Madposen. Da
kommer den gamle fattige Mand ogsaa til ham. Om han maatte ikke faa
et bitte Stykke med?

Jo, a har en stor Madpose, sagde Esben, den kan nok slaa til til
os begge.

Saa spiste de begge to med god Appetit, og da det var til Side,
hjalp den gamle ham at arbejde. Det var Esben godt tilpas med, for
han havde taget sig et Arbejde paa, som han ikke kjendte det mindste
til; han var saa ung og havde aldrig givet sig af med at vre
Skibstmmermand. Naar Esben forhuggede noget, saa var den gamle til
Rede og rettede det. Det varede ikke lnge, inden Skibet var frdigt,
og de saa nu efter at faa Ende paa Madposen. Saa siger den gamle:
Naar du sejler nu hjem, kommer du nok til nogle paa Vejen, som du
kan bruge og maa tage med.

Ja, saa sagde han den gamle Farvel og rejste af. Lidt efter kommer
han omkring ved n, der staar og nager i et Kjdben. Hvad staar du
og nager der i det Ben for?

Jo, for a kan aldrig faa Kjd nok, siger han.

Kom du saa og sid paa med mig.

Lngere hen kom han til n, der stod og sugede i en ltap. Hvad
staar du og suger i den Tap for?

Det gjr a, for a kan aldrig faa l nok.

Kom saa og sid op med mig.

Da han nu var kommen op, sejlede de videre. Saa kom de til n, der
stod med hans ene Fod i hans Haand. Hvad staar du der med din Fod i
din Haand for?

Jo, for a kan rende til Verdens Ende fra en halv Time fr Solen gaar
ned, og til den er nede, og endda komme tilbage, fr den er helt
nede.

Kom du saa og sid op.

Lngere henne kom han til n, der stod og bankede i Jorden med en
stor Ndde. Hvad staar du der og banker i Jorden for?

A kan banke saadan, de kan hre det til Verdens Ende.

Kom du og sid paa med mig.

Endelig kom han til n, der laa og luttede hen ad Jorden med et Par
lange rer. Hvad ligger du der og lutter efter? siger Esben.

Jo, a kan hre hvert Ord, der bliver sagt, helt til Verdens Ende.

Kom du og sid paa med mig.

Saa sejlede han, til han kom ind paa Slottet, og Skibet gik lige godt
over Bakker som over Dale, og over Land som Vand. Saa gaar han ind
og mlder sig for Kongen, at nu var han der med Skibet. Kongen og
Dronningen og Datteren kom nu ud og skulde se paa det Skib, og det
gik lige godt over alt. Saa blev der Sorg paa Kongen, nu skulde han
jo til at miste hans Kongerige. Men saa finder han paa at forhale
Tiden for Brylluppet og stte ham noget for, som han ikke kunde
udfre, og maaske komme af med Livet ved, saa var han skilt ved ham.

Frst stter han ham til at spise tolv Tnder Kjd paa n Gang.
Efter det strnge Arbejde er du bleven alt for mager, siger han,
du skal have lidt at styrke dig paa.

Han faar saa Kjdet og rejser af med det hen til det bitte Hus, hvor
han havde de Folk, han havde faaet op med at sejle. Da han var kommen
sejlende til Slottet, satte han dem nemlig ind i et bitte Hus og
forseglede Dren, for at han kunde have dem der, naar han skulde have
godt af dem. Han taler saa til den, der aldrig kunde faa Kjd nok, og
beder ham hjlpe sig, for han begyndte at vente efter Bryllupsdagen.

Jo, det var han saa meget villig til, og de andre vilde ogsaa godt
hjlpe ham. Det var nogle gode Hjlpere, han der havde faaet, for den
frste Mand han spiste en Tnde Kjd lige saa hastig, som alle de
andre var om n.

Det varede nu ikke mange Dage, inden det Kjd var fortret. Saa gaar
han op paa Slottet og mlder, at nu var han frdig med det. Saa siger
Kongen: Du er ikke fed nok endnu. Nu skal du frst drikke 12 Tnder
godt l, inden du skal have Bryllup.

Han rejser af med llet ned til det bitte Hus og beder ham, der var
saa god til drikke, om at hjlpe sig. Han var villig nok til det, og
de andre hjalp til, og saa varede det kun nogle faa Dage, inden det
var til Side.

Saa mldte han sig igjen ved Kongen. Ja, det var godt nok, men Kongen
havde nu faaet noget mere spekuleret ud.

Nu skulde han gaa til Verdens Ende og hente en Kjedel Tevand, der
skulde bruges til Brylluppet, og det skulde han komme tilbage med,
inden Solen gik ned, ellers fik han ikke Datteren. Da var Solen ikke
uden en halv Time i Vejret.

Nu begyndte Esben at blive forknyt med sig selv. Men han kom jo i
Tanker om ham, der var saa god til at rende, og saa skyndte han sig
hen til det bitte Hus og forklarede ham Sagens Lejlighed. Den Gang
han fik Besked, afsted lod han kl. Naar Solen ikke er uden en halv
Time i Vejret, saa kan den jo snart skke. Tiden gik, og den halve
Time var snart omme, og der var ingen Ting at se endnu. Da beder han
ham, der var saa god til at banke, om han vilde ikke have bunket,
for at den anden skulde strbe at lbe og komme igjen, da det var nu
nrved Tiden. Jo, han banker, men der kommer ingen. Saa beder han
Lutteren, om han vilde nu ikke have lagt sig ned og luttet efter,
om Renderen var kommen til Verdens Ende, for Solen var da saa lidt
i Vejret, og det var ikke fri, han var noget ngstelig nu. Jo, han
lgger sig og siger: Han har vret der og faaet Tevandet, og det
varer ikke mange Minutter, inden vi har ham. Imens de snakkede om
ham, saa havde de ham ogsaa paa Pletten, og Esben Naasvis var glad og
skyndte sig afsted med Tevandet op til Kongen.

Saa var alt godt, og nu blev Brylluppet holdt, Kongen kunde indse, at
han ikke kunde faa nogen villere Svigersn. Der blev saa travlt med
at lave paa det Gilde og byde sammen til det, og a blev ogsaa bjen.
De forret mig en Boksnse og en Papirsforkel og et Par Glassko, og
saa bad de mig, om a vilde ikke gaa dem til Haande paa Bryllupsdagen.
A har nu altid vret saa villig og gik og hjalp med at vende Stegene
og rre i Potter og Pander. Men saa vilde Ilden brnde vel strkt, og
de bad da, om a vilde ikke rende ud og hente et Par vaade Trv, at
det skulde ikke brnde slet saa strkt. Da a stod og vendte Stegene,
da breddes min Boksnse, og da a fik de vaade Trv i mit Forkel, saa
gik det i Stykker. Da a saa gik og stampede i Stenbroen, gik mine
Glassko i Stykker. Se saa var det til Side med alle de Dele, a var
bleven forret. Snip snap snude, nu er mit Emter ude.

    Marie Frederikke Schnevoigt, Tindbk.




19. Hesten Blank.


For omtrent en 50 Aar siden levede der en Konge i Spanien, han var
Enkemand, og saa blev han gift og fik en ung Hustru. En Dag gik hun
ude i Skoven at forlyste sig, og da blev hun pludselig henreven af en
Heks. Kongen havde saa en Karl, der tjente ham, og han lod hans Ord
lyde med, at det ikke var umuligt at tilvejebringe Dronningen. Nogle
Dage efter blev Kongens Sn ogsaa henreven af en Heks, det var n,
han havde med den frste Kone. Saa lod Karlen hans Ord lyde med, at
han ogsaa kunde skaffe ham imod at faa en god Betaling. Hvorpaa det
Rygte kommer for Kongen, og han skikker Bud til Karlen, han skulde
komme ind, Kongen vilde snakke med ham.

Karlen kommer ogsaa ind, og Kongen sprger ham: Mon det virkelig
passer, at du har sagt, du kan skaffe min Kone og min Sn til Veje
igjen?

Han siger ja, det troede han nok, han kunde, men han vilde have otte
Dages Respit og hre sig for, hvor Heksen hun boede. Saa bliver han
lige godt lidt forskrkket for sig selv, han kunde nok indse, det var
vel meget, han havde taget sig paa. Saa gik han en Dag ude i Skoven
og grd.

I samme Lag kommer der en Heks til ham, og den siger: Hvad grder du
for, min Sn?

Ja, han fortalte hende hele Omstndigheden fra frst til sidst.

Nu skal du gaa tilbage til Kongen, siger hun, og forlange tolv
tusend Rigsdaler, for Vejen er lang og besvrlig. Du skal ogsaa
forlange tolv Spnd Heste og en Kusk til hvert Spnd. Dernst
forlanger du tolv Ker eller Stude, og de skal slagtes og hugges
i Stykker og Stumper, i Fjerdinger og Halvfjerdinger, ligesom du
kan. Skindene skal vre paa den ene Vogn, og dem maa du ikke rre
undervejs, dem skal du have med til Afstedet. Heksen hun bor snden
for Solen og norden for Vinden og vesten for det babyloniske Taarn,
og naar du saa kommer paa en halv Mil nr hendes Hjem, saa udviser
hun Ulve, Bjrne og alle glubendes Dyr for at fange og fortre dig,
men saa skal du have det Kjd at smide ud, saa de kan have det at
ro dem ved i Sted for dig. Naar du saa kommer til Heksen, og du
forlanger Dronningen og Snnen, saa vil hun frst se, om du kan nogen
Ting fra den sorte Skole. Saa omvandler hun Prinsen til en Hest, og
du skal da finde ham imellem 25 andre Heste. Men du skal ikke tage
nogen af de pne Heste, du skal tage den allergrimmeste, der er,
for det er Snnen. Saa omvandler hun Dronningen til en Hvedekage,
og hende skal du finde imellem en hel Del andre. Du tager blot den
midterste, og saa tager du din Kniv og forestiller, ligesom du vil
skjre Kagen over. Saa giver hun sig til Kjende, og du har da fundet
dem begge to.

Nu lader vi det bero ved det, og saa lader vi det komme tilbage igjen
til Kongen. Karlen kommer saa ind til ham og siger, at nu vil han
begive sig paa Rejsen, men den er lang og besvrlig, og han maa have
tolv tusend Daler i Rejsepenge, og saa maa han have tolv Spnd Heste
og en Karl og Kusk for hvert Spnd. Dernst skal jeg have tolv Ker
eller Stude, lige meget hvilke det er.

Alle disse Dele faar han, og saa slagter han Studene og hugger dem i
Stumper, lgger dem og Huderne paa Vognen og kommer til Kjren. Han
fortstter Rejsen i lang Tid. De kjrer og kjrer den evige Kjren,
men omsider kommer de til de Dyr, der var sendt ud for at fange ham.
Nu skulde Hestene lbe alt hvad de kunde, og han og Karlene vilde
smide ud af Kjdet. De glubende Dyr var der i hundredevis, og han bad
Karlene smide ud af Vognene saa strkt som de kunde, det ene Stykke
efter det andet. Siden han nu kommer over den halve Mil, saa kjrer
han i Fred og Ro, og omsider naaer han da til Heksens Bopl.

Han bad om at komme hende ved Tale. Hun kom ogsaa straks, og han
spurgte, om det var muligt, hun vilde udlevere den Dronning og den
Kongesn med det gode, ellers skulde han stte hende en Ring i Nsen,
hun kunde ikke rode af sig i tre Aar.

Hun svarte, te hun vilde ikke lige straks, han skulde tjene dem
frst. Nu omvandler jeg Snnen til en Hest, og saa finder du ham
allerfrst, hvorpaa hun udviste ham 25 smukke Heste i Stalden, og
saa skulde han gjtte, hvilken af dem der var Snnen.

Han staar og ser lidt paa dem. Saadanne smukke Heste, som her er,
siger han, dem kan jeg ikke bruge, for kommer jeg paa Ryggen af dem,
saa frend jeg vd, saa rider jeg paa Papir. Men her staar et gammelt
graat Mulsel, det maa jeg have.

Det passer rigtig, siger hun, for det var netop Snnen. Jeg vil
endnu en Gang se, om du har lrt noget i den sorte Skole.

Det mente han nok.

Nu i Morgen omvandler jeg Dronningen til et Hvedebrd, og saa maa du
gjtte, hvilket det er.

Dagen efter bliver der stilt saa mange Hvedebrd an for ham, te
det var rasendes, og nu skulde han gjtte, hvilket af dem der var
Dronningen. Jeg vil tage nrmest for Haanden, svarer han, jeg
tager den midterste Kage, hvorpaa han tog hans Lommekniv og vilde
skjre den over.

Saa siger Dronningen: Skjr mig ikke, for her er jeg.

Nu har han altsaa fundet hende. Men saa siger Heksen: Jeg har endnu
en Ting, jeg vil prve dig med, om du har lrt noget ordentlig i den
sorte Skole. Der gaar en vild Hest ude i Skoven. Kan du fange den,
saa faar du Dronningen og Mulselet med dig hjem.

Nu var gode Raad dyre. Nste Morgen gaar Karlen ned i Stalden til
Mulselet og siger til det: Dersom du nu var Kongens Sn, saa skulde
du give mig et godt Raad, men da du er et Mulsel, saa kan du jo
ikke.

selet svarer ham og siger: Det kan jeg. Du skal grave et Hul ude
i Skoven lige saa stort, som jeg er, og der skal du stte mig i.
Saa skal du tage alle de Huder, som du har med dig, og dem skal du
lgge ovenpaa mig. Saa skal du kjbe tolv Tnder Hesteskosm og str
ovenpaa Huderne, og endelig lidt Muld ovenpaa. Men naar du har put
mig i Graven, saa tager du Bidselet af mig, og det skal du staa med
tt ved Graven og ringle med. Den vilde Hest vil da komme lige saa
rasendes og slaa Fdderne ned over Hullet. Men for at den ikke skal
trde mig ihjel, er det du lgger Huderne og Smmene ovenpaa. Saa
staar den ganske stille, og saa kan du lgge Bidselet paa den. Du kan
da komme op paa den, og saa rider du paa den hen til Heksen. Du skal
blive ved at lade mig vre et Mulsel, indtil vi kommer hjem. Saa
skal du nok faa Besked paa, hvorledes du kan frelse mig, saa jeg kan
blive en Kongesn igjen.

Han gjorde, som Mulselet havde sagt, gravede Hullet og satte den
ned i det. Dernst lagde han alle Huderne ovenpaa Ryggen af det, og
saa strede han Hesteskosmmene ovenpaa igjen og endelig lidt Muld
for at dkke det hele. Men Bidselet havde han jo taget af, og saa
stod han tt ved Hullet og ringlede med det. Da kom Hesten farende,
den hed _Blank_ og var saa rasende, at den kunde hres en Mil vk.
Som han nu stod der allerbedst, var Hesten der, den kom i saadan
Galop og stod med en Fart helt stille paa Mulselets Ryg. Men den var
sukken igjennem alle Smmene og stod paa de bare Huder. Saa lagde han
Bidselet paa Blank og satte sig op paa den. Men i Forvejen havde han
lejet Folk til at kaste Mulselet op igjen.

Saa red han, og selet gik bag efter som et Fl. Nu kom han tilbage
til Heksen og spurgte hende, om hun havde mere at stte ham for, for
nu med det frste vilde han stte hende noget for.

Nej, svarte hun, jeg tr ikke have mere med dig at bestille, for
du er langt klogere end jeg; den Hest har jeg aldrig kunnet fange.

Altsaa er han nu frdig til Hjemrejsen, hvorpaa han kjber sig 24
Stude, og dem slagter han. Huderne solgte han, for dem havde han
ingen Brug for, men Kjdet beholdt han, og det hug han i Smaastumper,
for nu vidste han af Erfaring, at Vejen var lang og meget farlig. Da
han kom til Grndserne, hvor de Uhyrer opholdt sig, saa straks han
betraad Pladsen, saa havde han dem i hundrede- og tusendvis, Ulve
og Bjrne og glubende Dyr. Han kjrte rask til og befalede Karlene
at smide ud saa strkt de kunde. De smed t Stykke efter et andet,
saa lnge der var noget tilbage, men da det hele var smidt ud, og
de endnu havde et lille Stykke Vej tilbage, raabte han til de andre
Kuske, at de skulde slippe Heste og Vogne og komme hen paa hans Vogn
og kjre med ham. De kom ogsaa og kjrte paa den ene Vogn, og Ulvene
og Bjrnene tog til Takke med Hestene, der blev tilbage. Paa den
Maade reddede de dem da godt over Grndsen, og saa kjrte de hjem.

Da de kom i Kongens Skov, saa vilde de hvile dem en lille Tid, og
Karlen og Dronningen de lagde dem ved Siden af hinanden; men han tog
hans Svrd og lagde det imellem sig og Dronningen. I den samme Tid
kom der en Rejsendes forbi, og han kjendte Dronningen og Karlen. Saa
lb han straks op til Kongen og fortalte, at han havde set dem ligge
til Hobe ude i Skoven. Kongen gik straks ud i Skoven med ham, der
havde set dem. De laa og sov lige godt. Saa vkker Kongen Karlen og
siger til ham: Det var min Mening at slaa dig ihjel, men da jeg ser,
at du har lagt dit Svrd imellem jer, og at du altsaa er uskyldig,
vil jeg spare dit Liv. Jeg ser nok, at du har skaffet min Dronning
til Veje, men hvor er min Sn?

Den skal jeg skaffe dig i Morgen, siger Karlen.

Saa tog Kongen sin Dronning ved Armen og rejste hjem.

Om Morgenen efter siger Mulselet til Karlen: Du skal nu skjre mit
Hoved af og vende det om, saa det kommer til at vende til modsat
Side, og saa stte det til igjen.

Han skar ogsaa Hovedet af og vendte det omkring, saa Munden kom til
at sidde tilbage, og saa snart han havde sat den til Kroppen, saa
stod der den dejligste Kongesn, nogen har set, hvorpaa Karlen rejste
op med ham til Kongen og spurgte ham, om det ikke var hans Sn.

Jo, svarte Kongen, det er netop ham, og nu skal du faa alt, hvad
du begjrer, for din Ulejlighed.

Siden lever de i Flor og Herlighed, og Kongen og Dronningen holdt
Bryllup paany med stor Glde.

    Roland Peder Andreassen, Slotved Fattiggaard.




20. Dug, Faar og Klle.


Der var to Brdre et Sted, den ene var rigtig fattig, og den anden
var rig. Den fattige Mand havde Kone og mange Brn, og han trngte
ikke sjlden til Hjlp. Hans Broder maatte jo tit hjlpe ham i en
snver Vending, men han var ogsaa slem til at benytte sig af ham og
sende Bud til ham om at komme og hjlpe sig med et og andet. Naar han
saa var frdig til at tage hjem om Aftenen, sagde de der oppe: ja, nu
skulde han have saa mange Tak, og det var den Betaling, han fik. Det
kunde de ikke vel leve af, og Konen blev isr noget kjed af at hre
det alle Tider.

En Dag kom der Bud, at han skulde komme og hjlpe dem at slagte en
stor So, og saa siger hun til Manden: Du skal ikke saadan gaa for
ene Tak; naar du er frdig og skal afsted, skal du sige, om du ikke
maa faa Svinehovedet til Jul.

Det faar a vel ikke, siger han, men a kan jo sagt sige det.

Nu gik det saadan, at de sagde Tak, ligesom de plejede, og saa sagde
han det om Svinehovedet.

Ja, tu tag det saa og rejs til Helvede med det, sagde Broderen.

Den Gang han kommer hjem, bliver Konen saa glad. Der kan du se, det
hjalp, nu har vi noget til Jul.

Ja, hvad kan det hjlpe, a skal jo til Helvede med det.

Konen tykte, det var rent galt, at han skulde tde en Dag med den
Tur, og maaske n Dag ikke kunde gjre det. Men Manden vilde afsted.

Han kommer saa afsted tidlig om Morgenen.

Da han nu kommer nsten derned til Helvede, stod der en gammel Mand
og savede Brnde. Han sagde: Hvor skal du hen med det Svinehoved?

Ja, saa fortalte han, te han skulde til Helvede med det, hans Broder
havde sendt ham derned.

Ja, du skal ikke kere dig efter, hvad din Broder siger. Naar du nu
kommer ind, sprger Ham selv dig vel om, hvad du skal have for det
Svinehoved. Saa skal du svare, te det har du ikke tnkt paa at faa
noget for, men du vil gjrne have den gamle skidne _Dug_, der ligger
uden for Dren. Naar du saa faar den og siger: Bred Dug, staar der
de fineste Retter paa den, og saa kan du leve lige saa godt som de
kongelige.

Naa, saa kom han ind til Ham selv, og han spurgte ham om, hvad han
skulde have for Svinehovedet.

Det kan a vel ikke faa noget for, siger han, men a vil gjrne have
den gamle skidne Dug, der ligger uden for Dren.

Ja tu, saa tag den, men den har ellers ikke slaaet dig paa Mund, der
har lrt dig det.

Saa rejste han af hjem ad med hans Dug. Han kom om ved en stor Gaard,
og der boede en rig Kone. Hende gik han ind til og sad og hvilte sig
lidt. Saa sprger Konen ham om, hvor langt han havde vret henne.

Ja, han havde vret i Helvede.

Hvordan kan det vre, du gaar med den gamle skidne Dug?

Ja, saa fortller han, hvordan han havde faaet den.

Aa, det var da en rar Dug. Det bliver for sildig for dig, bitte
Mand, at komme til dit Hjem i Aften, du kan godt blive her og komme
til at ligge i vort Gjstekammer.

Det sagde han Tak for, han kunde ogsaa nok indse, det vilde blive for
sildig at komme hjem. Hun bevrter ham nu godt, og saa flger hun
ham til Sengs. Han var saa forsigtig at tage Dugen med, og han lagde
den ved Fdderne af Sengen. Den Gang han var falden i Svn, saa kom
Vrtinden listende ind med en anden skiden Dug, og den lagde hun i
Steden for den, han havde.

Om Morgenen, da han kom op, blev han godt bevrtet igjen, og saa
rejste han af med hans Dug. Paa Vejen kom han om ved et Fald pne
grnne Agre, og han breder Dugen og vil til at holde Maaltid. Men
den laa lige saa slatte, og der vilde ikke til at komme Mad paa den.
Da han nu mrker, at den Dug ingen Ting duer til, saa vender han om
og gaar tilbage.

Saa kommer han igjen om ved den Mand, der stod og savede Brnde. Det
hjalp ikke med den Dug, siger han, der blev ingen Mad sat paa den.

Saa har du vist ladet dig narre. Men du kan jo gaa ind til Ham selv
og faa den byttet. Naar du kommer ind, saa sprger han: hvad du skal
have for den Dug. Saa skal du sige, at du kan vel ikke faa noget for
den, men vil da gjrne have det _sorte Faar_, der staar bunden inde
i Stuen et Stykke fra Dren. Naar du vrider i Halen af det Faar, saa
gjr den Penge, lige saa mange du nsker, og den bliver ved, saa
lnge du vrider.

Naa, saa kommer han ind og siger, at han vil gjrne af med Dugen.

Hvad skal du have for den? siger Ham selv.

Ja, a kan vel ikke faa noget for den, men a vilde da gjrne have det
sorte Faar, der staar bunden her inde.

Tu tag det, men den har ikke slaaet dig paa Mund, der har lrt dig
det.

Han rejste nu derfra med det sorte Faar.

Paa Hjemvejen kom han forbi den samme Gaard. Han tykte, at det var
bedst at hvile sig lidt, og tnkte ogsaa paa at blive der om Natten.

Konen kom nok saa sleg imod ham og sagde: A tykker, du kommer med et
sort Faar, har du faaet det for Dugen.

Ja, a har.

Det var da srt, du vilde gjre den Handel.

Jo, det var ikke srt, for det Faar kan gjre Penge, og den bliver
ved det, saa lnge en vrider den i Halen.

Aa, det bliver for sildig for dig at komme hjem i Aften, du kan godt
ligge i vort Gjstekammer i Nat.

Ja, det var saa meget godt, og da han gik i Seng, bandt han Faaret
ved Sengestolpen og bestemte sig til, at han vilde passe ret godt
paa det. Men han var trt og faldt snart i Svn. Vrtinden kom saa
listende ind paa Hosefdder med et andet sort Faar og byttede dem om.

Da han kom op om Morgenen, fik han noget at leve af, og saa drog han
af hjem ad med hans Faar. Da han var kommen et Stykke hen, vilde han
til at prve Faaret. Han begyndte at vride i Halen, men det blev med
hende som med andre Faar og ikke et Haar bedre.

Det kunde ikke hjlpe at komme hjem med det, kunde han nok forstaa,
og saa giver han sig paa Vej tilbage til Helvede. Da han nu kommer
til Manden, siger han: Naa, du har nok ladet dig narre igjen.

Ja, han havde prvet det, og det kunde ikke gjre Penge.

Naar du nu kommer ned til Ham selv, og han sprger som sdvanlig,
hvad du skal have for det Faar, saa skal du sige, at det har du ikke
tnkt at faa noget for, men du vil gjrne have den _Klle_, der staar
i en Krog der inde. Naar du siger: Spring, Klle! saa slaar den
alle dine Uvenner ihjel, og den hjlper dig til at faa de andre Ting
igjen.

Naa, saa kommer han ind og tilbyder Faaret. Ham selv sprger om, hvad
han skal have for det.

Ja, a har ikke tnkt paa at faa noget for det, men a vilde gjrne
have den Klle, der staar henne i den Krog.

Den kan du godt faa, men den har ikke slaaet dig paa Munden, der har
givet dig det ind.

Han faar Kllen og rejser af. Paa Hjemvejen kommer han til Gaarden og
gaar ind. Hvad, a tykkes, du har faaet en Klle, siger hun, hvad
vil du have den til?

Ja, den er vel til at slaa med som andre Kller, siger han, for han
var jo bleven klogere nu.

Saa snakkede hun jo om, at han kunde godt blive der og ligge i
deres Gjstekammer. Det var han ogsaa godt tilfreds med. Da han var
kommen i Seng, lod han til at vre trngende til at sove, og han laa
stille hen, som om han sov fast. Da kommer Konen listende og vil
tage den. Men saa siger han: Spring, Klle! og nu begynder den at
gjennemtrske hende saa forfrdelig. Hun jamrer sig og siger, te hvis
han vilde holde op med det, vilde hun give ham baade Faar og Dug
igjen, som hun havde taget, og aldrig narre ham mere. Ja, saa sagde
han: Stat, Klle! og nu holdt den op.

Han fik nu alle hans tre Ting og drager af med dem. Da han var kommen
til de pne grnne Agre, satte han sig og lagde Dugen ned i Grsset.
Aldrig saa snart han nu sagde: Bred Dug, saa stod der de dejligste
Retter, og han sad som ved et kongeligt Taffel.

I det samme kom der nogle fine nogle kjrende. Nej, sikken Bonde der
sidder, siger de, og sikken Levemaade han sidder med. Der staar n
af Vognen og gaar hen til ham. Da sidder du og har det godt, siger
han, det var dog en dejlig Mad.

Ja, da kunde han vise ham mere endnu, og saa begynder han at vride
Faaret i Halen. Den gjr nu Penge alt det den kan, og dem, der sad i
Vognen, de blev saa begjrlige, at de sprang ned og begyndte at samle
i Vognen. Saa siger han til Kllen: Spring, Klle! og nu begyndte
den at slaa ls paa dem. Den slog frst den ene og saa den anden
ihjel, og de havde jo faaet Pengene lsset op, saa han behvede blot
at tage Faaret og Dugen med, og saa kjrte han hjem med Heste og Vogn
til hans fattige Kone.

Da hun og Brnene saa ham, blev de svrt glade. De kom ind og fik
Dugen bredt, og saa spiste de; ja, Brnene havde aldrig faaet saadan
Levemaade, de var som fdte paany.

Konen spurgte saa, om det Faar ogsaa var deres.

Ja, det var, og nu vilde han vise dem, hvad det duede til. Et af
Brnene skulde lbe over til den rige Broder og laane en Skjppe. Han
kom med den, og den var noget aaben i Lugerne. Saa vred han Faaret i
Halen, og Skjppen blev fuld af Guldpenge. Da de hldte dem af, var
der kommet en Skilling til at sidde inde imellem Staverne, men han
vilde ikke pilke efter den, og saa bar de Skjppen hjem.

Da den rige Mand saa den, sagde han: Har I nu saa mange Penge, at I
maaler dem i en Skjppe?

Ja, de gjorde.

Hvor har I faaet dem fra?

I Helvede, svarte Drengen.

Den rige Mand vilde nu over at se, om det var sandt. Han sprger om
de havde faaet alt det for Svinehovedet.

Ja, de havde.

Da havde han lige slagtet en gammel Galt, og saa vilde han afsted
med det Hoved derned. Han kommer ogsaa til Gang og trffer godt nok
Manden, der stod og savede Brnde.

Hvor vil du hen? siger han.

Det har a ikke glemt, siger den rige Mand, han gav et kort Svar.

Da han nu kommer ind til den Slemme med Hovedet, sprger han ham,
hvad han skal have for det. Ja, han vilde have en Dug, der kunde
dkke sig selv, og saa et Faar, der kunde gjre Penge, og saa en
Klle.

Naa, det er dig, der har narret mig mine Sager fra, saa skal du da
og ske en Ulykke. Han tog ham med ind i et Kammer, og der stod en
blodig Hugknot og et Kar Blod. Nu hug han Hovedet af ham, og saadan
Ende tog det med den rige Mand. Men de andre fattige Folk de lever
fremdeles godt der hjemme.

    Marie Frederikke Schnevoigt, Tindbk.




21. Kjllingens gode Raad.


En svr fornem Herre var gift, men saa dde Konen fra ham, og han
sad Enkemand en Tid. Saa friede han til en anden stor Herremands
Datter, men hun vilde ikke have ham og sagde nej. Faderen vilde, at
hun skulde have ham, for det han var saa rig, og han truede med, at
hun skulde ingen Ting arve efter ham, hvis hun ikke vilde have ham.
Saa siger hun: Ja man gjr meget for Mads Skyld, sagde Jomfruen, hun
skulde sove hos Herremanden, og saa blev hun jo tvungen til det, og
fik saa Gilde med ham.

Men hun skulde altid hre det Sprog: Ja, man maa gjre meget for
Mads Skyld, og slem var han ved hende. Saa trffer det en Dag, der
var Selskab, at han siger det flere Gange, og alle Gjsterne hrte
det: Ja, man maa gjre meget for Mads Skyld, sagde Jomfruen, hun
skulde sove hos Herremanden. Hun tog sig det saa nr, at hun gik ud
i Kjkkenet og stod og grd.

Saa kommer der en gammel Kjlling ind i det samme og vil tigge.
Herregud, Madam, hvant er det, hun saadan grder for, hun er saa rig
og har nok, og saadan gammel Stakkel som mig har ingen Ting andt end
det, a kan tigge.

Jammen du kan have meget bedre end jeg, siger Herremandens Kone.

Maa a da sprge om Aarsagen til, at I saadan srger.

Det kan du ingen Ting gjre ved, siger hun igjen.

Ja, en kan jo aldrig vide, hvad saadan en gammel Kjlling kan
udrette. Sig mig det.

Ja, saa fortalte hun, hvordan hun skulde hre det alle Tider.

Aa, det har ingen Nd, siger Kjllingen, det er der gode Raad for,
giv dig kuns tilfreds.

Saa var Herremanden og hans Gjster taget ud paa Jagt, og det blev
taaget og Aften. Han kom helt fra de andre, og som han har redet et
stort Stykke, bliver han et Lys vaer. Han rider efter det og kommer
til et bitte Hus. Der sprger han, om de kunde ikke vise ham Vej.

Nej, siger der en gammel Kjlling, a kan lidt gaa og slet ikke
rende. Men han kan blive her, til det bliver Dag, og han kan se.

Ja, det var han nok ndt til, siger han, han kunde ingen Steder
finde. Hun var saa fedtet og saa beskidt, denher gamle Kjlling, te
han holdt ikke af at blive, og han var rigtig saa led ved hende. Men
som sagt, han var ndt til at give sig til Taals.

Som han nu sidder der, bliver han saa meget pinendes trstig. Saa
siger han, om hun kunde ikke give ham en Taar at drikke, blot en Taar
Vand.

Jo, du kan saamnd, siger hun, og hun gaar hen og kommer tilbage
med et bitte Krus, der var saadan et Skaad i den ene Side af. Han
tnker saa ved sig selv, han vil drikke af det Skaad, for paa det
Sted drak Kjllingen vel ikke af Kruset.

Men da han saa havde drukket, siger hun: Aa Herregud, Snlil, tu du
kunde nu endda passe at drikke af det Skaad, som a har alle Tider
drukket af. Derfor er Skaaret netop blevet der. Det er saa min
Sandten baade mit Drikkekrus og mit Pissekrus.

Det var en rar Forklaring den at hre paa.

Da det blev hen imod Dag, saadan han kunde komme derfra, saa han
efter at komme afsted, og glad var han ved at komme fra den gamle
slemme fedtede Kjlling.

Da han var henfaer, rejser Kjllingen ogsaa af, og hun kommer hen til
Herregaarden igjen og beder Goddag, for det var jo netop hende, der
havde vret der fr. Hr nu, Madam, siger hun, naar jer Mand nu
lader jer hre det igjen, saa skal I svare og sige: Ja, man maa gjre
meget for Trsts Skyld, sagde Herremanden, han drak af Kjllingen
hendes Drikkekrus og Pissekrus.

Madammen takker Kjllingen for det, og hun gaar.

Saa staar det hen, til der bliver Selskab igjen, da kommer
Herremanden som sdvanlig med sit: Man gjr meget for Mads Skyld,
sagde Jomfruen, hun skulde sove hos Herremanden. Saa tager hun Ordet
og siger: Ja saa mnd, man gjr ogsaa meget for Trsts Skyld, sagde
Herremanden, han drak af Kjllingen hendes Drikkekrus og Pissekrus,
og saa gik hun ud i Kjkkenet.

Han sad og lydde noget paa dether, og saa gaar han ud i Kjkkenet til
hende og siger: Hvad var det te du sagde?

Det vd du vel bedst selv, for du har vel erfaret det.

Med det samme siger han: Vil du love mig aldrig at lade mig det
hre mere, saa skal a heller aldrig lade dig det hre mere. Siden
levede de ordentlig sammen.

    Niels Kr. Jensen, Fredbjrg.




22. Rven, der blev narret.


Gaarden _Hjortns_, der nu er Fste til Brglum, har i sin Tid kun
vret et lille Hus. Der boede for mange Aar siden i Fristrup en
Arbejdsmand, der hed _Kristen Helledi_. En Dag gik han ned for at
fiske i Aaen der snden for, og saa fangede han en _Slvfisk_. Den
tager han med sig hjem. I det han nu gaar forbi en lille Hytte, som
Hyrderne brugte at sidde i om Sommeren, naar det var godt Vejr, eller
naar de vilde vre Skygge -- de havde nemlig mange Stude paa Gaarden
den Gang, og dem skulde han jo passe -- da kommer der en Trold ud af
Hytten, og han ser Slvfisken og sprger ham, om han vil slge den.

Ja, det kunde han godt; hvad vil du give? siger han.

A vil give dig en _Hne_, der lgger et g for hvert Skridt, den
tager.

Det var ikke saa gal en Handel, tykte Krn Helledi, og han faar
Hnen, og den anden faar Fisken.

Det var nu om Sndagen, dether passerede, og om Mandagen, da Kristen
skulde til Hove paa Brglum, fik han saa meget ggemad med sig,
baade kogte g og ggekage, for Hnen havde lagt en dygtig Mngde g
allerede, og Kristens Brn havde ogsaa faaet dem, de kunde de. Der
boede en Rv i Bakken ovenfor Fristrup og sten for Klosteret, og han
sad i hans Dr og saa, hvordan deher Brn de lb uden for og var saa
fornjede. Saa gik han ned til Konen og sagde: Hvordan kan det vre,
dine Brn er saa godt tilpas i Dag?

Jo, siger hun, det er ikke saa srt, for vor Faaer han var i Gaar
ude paa Fiskefangst, og saa fangede han en Slvfisk; den byt han
vk og fik en Hne for, der lgger et g for hvert Trin, den tager,
derfor har vi faaet saa mange g, og dem kan Brnene godt lide.

Det var rart, siger Rven, kunde jeg ikke laane den Hne lidt, jeg
skulde have Fremmede n af Dagene.

Jo, det kan du godt, siger hun, nu har vi allerede en hel Del g,
men du maa bringe os den snart igjen.

Det lovede han, og saa rejste han af med Hnen.

Da Manden kom hjem om Aftenen, skjndte han paa Konen, for det hun
saadan havde skilt sig ved den. Sndagen efter vil han atter ud paa
Fangst i Klostergrft, og da er han saa heldig at fange en _Fisk med
Guldhale_. I det han nu gaar tilbage og kommer forbi den bitte Hytte,
saa kommer Trolden ud igjen og vil bytte med ham. Nu vil han give ham
en _Gris_, for hvert Trin den tog, faldt der en Side Flsk fra den,
og den Handel vilde Kristen nok gjre.

Nu fik de Flsk nok der hjemme, og Dagen efter fik han dygtig med
Flsk med sig paa Kloster til Hove. Rven laa udenfor sin Dr og
saa, hvordan Kristen Helledis Brn lb uden for Huset og var saa
fornjede og muntre. Saa gik han ned til Konen og spurgte hende om,
hvordan det havde sig. Hun fortller ham, hvordan en Gris de havde
faaet, og han vil gjrne laane den af hende, saa skulde han nok snart
komme tilbage med det hele.

Da Krn Helledi kommer hjem og savner Grisen, maa Konen jo fortlle
ham, hvordan det er gaaet, og han gaar saa og spekulerer lidt paa,
hvordan han skal nu bre sig ad med Rven. Der var ikke andet at
gjre, tykte han, end at gaa op og grave Rven ud, og det kunde han
jo og sagtens gjre, men saa var han bange for, den skulde bide Hnen
og Grisen ihjel, inden han fik Hold i det. Saa en Sndag Morgen tager
han Spaden paa Nakken, og gaar ster ud igjennem Fristrup By op sten
for Bakken, som Klosteret ligger paa, og saa gjennem Brglum By, til
han staar lige nord for Rvens Bolig. Da lister han sig stille op
over Bakken og kommer lige oven for Rvens Dr. Den laa lige uden for
og slikkede Solskin, og saa jager Kristen Helledi til med Spaden og
stikker den ned mellem Dren og Rven, saa den kan ikke smutte ind
igjen, men maa lbe sin Vej. Nu giver han sig til at grave sig ind i
Bakken og finder Sagerne. Han tager baade Hnen og Grisen med hjem og
har det nu godt.

Ejeren paa Klosteret fandt paa en Tid efter, at han skulde til
Hjortns at bo, og saa byggede han sig der et Hus, for i de Tider
kunde Herren jo jage Hovbnderne, hvorhen de vilde. Han begyndte at
dyrke op af Heden, og der var nok af den, saa det til sidst blev til
en stor Gaard. Det er fra den Mand, jeg stammer.

    Lrer Hjortns, Brensted.




23. Det fundne Barn.


Der var en Prst, som havde meget for Vane at gaa ud paa Kirkegaarden
om Aftenen, og Prstegaarden laa tt ved Kirken, som den gjr saa
mange Steder. Men hans Kone var ikke saa meget godt fornjet med
dette her, de levede ellers rart sammen og havde det saa godt, men
den Nattegang var hun ikke glad ved. Saa trffer det en Aften, da
han atter er paa Vej til Kirkegaarden, at han hrer n staa og kaste
med en Spade der ude. Hvad mon det skal betyde? tnkte han ved sig
selv, og gaar saa hen for at se efter, hvordan det forholder sig, og
hvem det er; men Personen mrker, at der kommer n, og saa render den
sin Vej.

Prsten gaar hen til Stedet og finder, at der er kastet et lille Hul,
og der staar en lille bitte Ligkiste ved Hullet. Han bliver saa sr
ved det Syn, men bliver endnu mere forundret, da han faar Laaget op,
for det var ikke smkket anderledes paa, end at det magelig kunde
tages af. Der laa nemlig et levende Barn i Kisten. Prsten grunder
over, hvordan det skal forstaaes, og tnker, at det maa vre en
Fejltagelse; men her var ikke Tid til lang Grunden, altsaa tager han
Barnet med sig hjem for det frste. Nu holdt han ikke af at aabenbare
det for hans Kone, da han nok skjnnede, det var bedst, at den Sag
gik af i Stilhed, og saa kom han heldigvis i Tanker om, at der boede
en Kone ude paa Heden, som havde tjent ham, og hendes Mand var for
nylig dd, men hun havde et lille spdt Barn, der laa ved Brystet,
og saa kunde han maaske faa hende til at fde dether op ogsaa. Han
gaar saa derud den samme Nat, banker paa Dren og faar Konen i Tale.
Ja, saadan og saadan forhavde det sig, her var et lille Barn, som han
havde fundet ude paa Kirkegaarden, og nu havde han tnkt sig, at hun
kunde tage imod det for gode Ord og Betaling. Men det gjaldt jo om
at holde det hemmelig, og derfor maatte hun helst sige, at der var
kommet en Pige fra en Kjbstad til hende med det. Pigen var kommen
galt afsted og skulde nok betale for Barnets Opdragelse, men det
skulde vre dulgt.

Konen lovede at tage sig af Barnet, og det blev Prsten glad over,
han tog ned i hans Lomme og flyede hende nogle Penge, og saa var den
Sag afgjort. Men Barnet havde saadan nogle kostbare Klder paa sig,
og dem beslutter de, at hun skal tage af og gjemme, og saa klde det
op som et fattigt Barn. Da den Aftale var gjort, og alting var til
Side, gik Prsten hjem, og nu var det blevet Dag.

Da han kom ind, sad Konen og drak Kaffe og spiste Frokost. Men hvor
har du dog vret den heleste Nat? Ja, han vidste det snart ikke, han
var gaaet ud i Marken i Aftes og var gaaet omkring saadan i Tanker,
og saa var Tiden svunden hen for ham, saa han snart ikke vidste, hvor
den var bleven af. Saa fik han en Kop Kaffe at varme sig paa, for han
var baade forfrssen og slle og svnig, og da Konen var saa venlig
imod ham, vilde han ogsaa lyde hende i at gaa hen at sove.

Nu gik Prsten tit ud til det Kvindfolk paa Heden for at fly hende
Penge og se til Barnet og hre til, hvad Folk sagde, og saadan, og de
Besg kunde hans Kone ikke ret forstaa sig paa, hun var ikke saa fri
for at vre noget srgende over det, men turde heller ikke sprge ham
om noget. Da en Tid faar gaaet, og Drengen er bleven stor, fortller
han hende noget om denher Pige fra Kjbstaden, der havde sat et Barn
af ved Konen paa Heden, og de havde jo selv kun en lille Pige, saa
han vilde, at de skulde tage Drengen til dem, det kunde ikke gjre
dem det mindste, og det var en stor Almisse at gjre imod Barnet.
Konen sagde ja, og saa kom Drengen i Prstegaarden, men Prsten
gjemte det Tj af Barnets.

Drengen blev lrt godt op og kom som voksen til en Herregaard der i
Sognet for at vre Skytte. En Dag sagde Prstekonen, at hun syntes,
det var srt, der kom ikke nogen Frier til deres Datter.

Aa, siger Prsten, det kan ogsaa vre det samme, for hun er
forlovet.

Er hun forlovet? siger Konen, da har jeg aldrig mrket til noget,
sig mig endelig, hvem det er.

Ja, det var den lille Fyr, der nu var Skytte.

Aa, hvad kan det hjlpe, vi kan ikke give vor Datter noget, og han
har heller ikke noget.

Det skal du aldrig bekymre dig om, siger han, vi havde jo heller
ikke noget, da vi kom sammen.

En Dag kom Forvalteren paa Herregaarden kjrende til Prstegaarden
med Herremandsenken i Besg. Som de nu sad og snakkede, sagde hun, at
hendes rende da egentlig var at faa Prsten til at hjlpe sig med at
stte nogle Papirer op. Nu var hun hen paa Alderen og havde haft saa
megen Sorg, derfor mente hun, det var paa Tiden at faa bestemt, hvem
der skulde arve hende, og nu vilde hun da have Forvalteren det hele
tilskrevet, for han var hendes Mands Broder og havde vret hos hende
i mange Aar.

Saa vilde Prsten vide, hvad srdeles Sorg hun da havde haft.

Ja, han vidste jo nok, at hendes Mand var dd, og saa en Maaned efter
fdte hun noget til Verden, som var saadan en Waanfar, det havde
Forvalteren sagt, og han havde srget for at faa det af Vejen.

Da har jeg intet saadant Barn kastet Muld paa, siger Prsten.

Nej, det vidste hun nok, Forvalteren havde sagt, at hun kunde ikke
taale at faa det at se, og derfor havde han kastet det hen i al
Stilhed paa Kirkegaarden, og hun troede ham jo godt nok, for det var
hendes Mands Broder.

Ja, det var ingen Waanfar, siger Prsten, og saa render han ind
efter hans Kirkebog og slaar op i den; der kunde hun se, at det var
et levende Barn, der var fdt paa den Tid og fundet paa Kirkegaarden.

Om han kunde gjre noget Bevis for, at det var hendes? siger hun.

Ja, det tnker jeg, og saa springer han ind efter det kostbare Tj,
som Barnet havde paa sig: om hun kunde kjende det?

Ja, siger hun, det kan jeg kjende, for jeg har vdt det med mine
grdende Taarer, ilav min Mand dde, da sad jeg og syede paa det. Men
hvor er Barnet?

Ja, for jeblikket vidste han det ikke, det kunde vre muligt, han
kunde vre i Prstegaarden, for det var ikke saa sjlden, han kom
der. Prsten render nu ud i Haven og trffer ham godt nok der ude,
han og Datteren gik og spaserede med hinanden. Saa kommer han ind med
ham og siger, at her var hendes Sn. De farer i hinandens Favn, og
hendes Kinder, der fr var bleghvide, blev nu blusrde, og der blev
stor Glde. Saa blev Forvalteren kaldt ind, og Enken sagde, at han
skulde pakke sig jeblikkelig, hun vilde ikke mere se ham for sine
jne, for hun kunde jo godt forstaa, hvifor han havde saadan baaret
sig ad.

Den Gang alt det var nu gaaet for sig, fik Prstekonen frst Sagens
Sammenhng at vide. Hun tager da Ordet og fortller om, hvor tit hun
havde vret srgmodig og nedslagen, for det hendes Mand havde gaaet
ud til den Kone, og nu vilde hun ikke lngere dlge den Sorg, hun
saadan havde haft, for nu var det hele jo blevet vendt om til Glde.
Da Besget var endt, kjrte Snnen hjem med Moderen i Steden for
Forvalteren, og nu skulde han ikke vre Skytte lngere. Om en Tid
bliver han saa gift med Prstens Datter, og paa den Maade fik hun et
bedre Gifte, end Prstekonen havde tnkt, for de blev straks Ejere af
Herregaarden og levede godt med hinanden.

    Ane Sofie Lavridsdatter, ster-Bording.




24. Det glemte Lsen.


En Mand gik inde i Skoven med en Sk og vilde samle Spaan. Da
han havde faaet nogle i den, hrte han under Jorden i en Hj tt
ved Siden af sig en Stemme, der sagde: Bjrgehimmel, luk op!
Saa aabnede Hjen sig, og en lille skjgget Pusling kom ud og
gik lngere ind i Skoven. Lidt efter gik Manden hen til Hjen og
sagde lige saadan, som han havde hrt: Bjrgehimmel, luk op! Jo,
ganske rigtig, saa aabnede Hjen sig, og han gik ind og fandt saa
mange Guld- og Slvgjenstande. Saa gaar han ud igjen, hlder den
Smule Spaaner af Skken, som han har samlet, og kommer saa meget
Guld og Slv i den, han kan bre. Dernst gaar han ud og siger:
Bjrgehimmel, luk i! Da lukkede Hjen sig, og han gik ud.

Saa kunde han ikke bare sig for at fortlle en anden fattig Mand,
hvordan han var kommen afsted, og han vilde da prve, om han kunde
gjre lige saa god en Trfning. Altsaa tager han en Sk og gaar ud
til den samme Hj. Da han har ventet noget, er han ogsaa heldig nok
til at hre Bjrgmanden inde i Hjen sige: Bjrgehimmel, luk op! og
da han nu er gaaet ud, kommer Manden med sin Sk, men for at ingen
skulde overraske ham, mens han var der inde, saa var det frste, han
gjorde, at sige: Bjrgehimmel, luk i! Nu fyldte han saa meget i
Skken, som han kunde omtrent bre, og saa skulde han jo til at ud
igjen, men han havde glemt, hvad han skulde sige, og da Bjrgmanden
kom tilbage igjen, stod han bag ved Dren og sagde: Bjrge, bjrge,
bjrge! mere kunde han ikke huske.

Saa sagde Bjrgmanden: Naa, det er dig, der har vret her og har
stjaalet mit Guld og mit Slv, da skal du aldrig komme til at stjle
hverken fra mig eller nogen mere. Saa slog han ham ihjel.

    P. Andersen Bjerregaard, Brandstrup.




25. De tre nsker.


Den Gang Vorherre og Sankt Peder de vandrede paa Jorden, da var
de en Gang blevne baade sultne og trstige. Saa kom de ind til en
gammel Kone og bad om en Krumme at de og drikke; og hun gav dem
ogsaa det bedste, hun havde, det var jo ikke saa meget, for hun havde
det fattigt og tarveligt. Da de skulde saa gaa igjen, siger de, at
de havde ikke noget at give hende for det, men hun maatte faa tre
nsker. De tnkte nu, hun vilde bede om Guds Rige for det frste, men
det tnkte Konen ikke paa.

Hun vidste nu aldrig, hvad hun skulde finde paa at bede om. Endelig
kom hun i Tanker om, at hun havde noget Hr, der var saa stakket at
spinde, og saa nsker hun, at det maa blive langt. Dernst havde hun
noget Brndsel, der var saa slemt at faa i Stykker, og saa nsker
hun, at hvad hun slog paa, det maatte straks gaa i Snder. Endelig
mindedes hun, at hun havde saa langt at gaa efter Vand, og saa
nskede hun, at de to sorte Kander, hun havde at hente Vand i, de
maatte selv kunne daske til Kjelden efter Vand og blive fyldt, naar
hun sagde til dem, at de skulde gaa.

Naa, saa havde hun jo hendes tre nsker. Saa vilde hun til at prve
dem, og frst skulde det saa prves med Kanderne. Deher to sorte
nogle pikkede ogsaa af, og hun tykte jo, det saa saa morsomt, og
i det samme rkker hun Hnderne i Vejret, saadan i hendes Glde,
og slaar saa ned med dem paa hendes Laar. De gaar jeblikkelig i
Stykker, og hun falder om paa Stedet, hvor hun staar, og kan hverken
stde eller gaa. Som hun nu laa der, blev hun saa elendig i Sind, og
hendes Nse blev snattet. Saa vilde hun snyde den med Fingrene og
trre det af paa hendes Skjrt, men da bliver Nsen saa lang, og hun
rykker den helt derom. Saadan gik det hende med hendes nsker, og hun
ligger der nok den Dag i Dag.

    Byriel Jensen, Grynderup.




26. Det strke l.


To fattige Folk kom sammen og fik en Hedeparcel ind til en Landevej.
Saa siger Konen til Manden: Skulde vi ikke have lidt ludsalg,
saadan vi kunde tjene et Par Skilling?

Jo, han tykte godt nok om det, og saa kjbte han tre Oksehoveder,
og hun bryggede tre Slags l af n Skjppe Malt. Den ene kaldte hun
Rusendal, den anden Mellemspir og den tredje Slyk-atter.

Saa en Dag kommer der en Rejsendes ad Vejen og kommer ind og vil
kjbe et Glas l. Da var Konen ene inde, og hun siger jo, hvad for l
han vil have.

Ja, saa forlanger han et Glas Mellemspir. Det smagte jo ikke af andet
end Vand, og han bliver saa gal, te han slaar Glasset imod Gulvet og
render ud af Dren uden at betale. Konen gaar saa ud til Manden og
siger, te deres l var meget for strk, for der var kommen n ind og
havde faaet af Mellemspir, og han blev saa rusendes, at han lb ud af
Dren og slog Glasset i Gulvet; de kom til at have noget mere Vand i
llet.

Saa kjbte han tre Oksehoveder til, og saa fik de seks Tnder l. Men
nu vilde ingen kjbe det, og de havde da nok deres hele Levetid.

    Niels Kr. Graversen, Karsbk, Lem.




27. Syner i Spejlet.


Der var en forfrdelig klog Mand en Gang, og han kunde spaa noget
ogsaa. Saa boede der en anden gammel Mand en lang Vej derfra, og
alle hans Sskende var dde, han var endda den ldste af dem. Han
beslutter sig da til at ville rejse hen til den kloge Mand for at faa
at vide af ham, hvorfor han var bleven saa gammel mere end alle hans
Brdre og Sstre, de havde endda vret saa mange.

Da han nu gaar hen ad Landevejen, faar han je paa en Bivej, der
kom og stak til, og der kommer et Fruentimmer gaaende med den. Hun
kommer ind paa Landevejen og gaar ved den ene Side af den, men han
gaar ved den anden Side. Saa gaar han over til hende og siger: Hvor
vil du hen, min Pige?

Hvad kommer det jer ved, siger hun saa spids.

Aa nej, saa mnd gjr det ikke, siger han, men da vi gaar ad n
Vej, tykkes a, vi kunde gaa og snakke.

Ja, hun brd sig ikke meget om Snak, siger hun.

Saa kunde det ogsaa vre, mente han. De gaar en lidt, derher to, og
siger aldrig et Ord. Saa kommer der en Stikvej igjen, og der skrider
et Menneske hen ad den, han var en af de sorte. Da han naaer dem,
siger han: Hvor vil I to hen?

Ja, siger Manden, a vilde hen til en klog Mand, der bor her i
Nrheden, og have at vide, hvorfor a er bleven saa gammel, nu er alle
mine Sskende dde, og a var endda den ldste af dem. Hvor vil du
hen? siger den gamle til den sorte.

Ja, han vilde ogsaa hen til den Mand og have at vide, hvorfor han var
bleven saa sort mere end andre Folk.

Saa kommer Pigen til Mlet og siger: Ja tu, da vilde a og hen til
den samme Mand og have at vide, hvorfor a er bleven saa tyk mere end
andre Fruentimmer. ~(Dette siges meget knibsk).~

Naa, ja saa fulgtes de ad, men de naaede ikke dertil inden om
Aftenen, og da kunde de ingen Ting faa at vide af Manden, de maatte
blive der til nste Morgen. Saa da det blev Dag, taler han til den
gamle Mand og siger: Vil du komme her ind!

Ja, han kom ind i en stor pn Stue, og der var et forfrdelig stort
Spejl, der kunde naa fra Gulvet og til Loftet.

Nu skal du staa forved det Spejl, siger han, og se, hvad der
foregaar i det.

Ja, det skulde han nok.

Saa gaar han bag ved Spejlet, det gjr Spaamanden, og saa kommer der
fire store strke Arbejdskarle der inde i Spejlet slbende og brende
med noget Tr, og det giver de dem til at arbejde paa og hugger det
til, saa der omsider bliver rejst en Galge af det. Den Gang Galgen er
rejst, saa er der en Krog i Hammeren, og der gjr de et Stykke Reb
fast med et Snreje paa, saadan at det hngte ned fra Krogen, og saa
satte de en trebenet Stol neden under og gik deres Vej. Paa Stedet,
de var gaaede, saa kom der et retten pnt ungt Menneske og sprang
op paa Trebenet og slog Lkken om Halsen. Dernst sparkede han til
Trebenet, og saa hngte han. Saa kommer den kloge Mand ind ad Stuen
til ham igjen og siger: Hvad saa du nu i Spejlet?

Aa, Herre Gud! der saa a et ynkeligt Syn, a saa fire strke Karle
rejse en Galge der inde og binde et Stykke Reb op i den, og paa
Stedet, de var gaaede, kom der et ret kjnt ungt Menneske og hngte
sig.

Ja, siger den kloge Mand, det skulde du have gjort for ti Aar
siden, saa havde du ikke blevet saa gammel.

Aa, Herre Gud! kunde I ikke sige mig andet, saa maatte a hellere
have blevet hjemme, a vil hellere vente i ti Aar, end a vil tage mig
saadan noget for.

Saa kommer Pigen ind i Stuen, og nu skulde hun se, hvad der foregik
i Spejlet. Manden gik bag ved det, og saa viste der sig en stor grn
Mark midt i Spejlet og noget Krat ved den ene Side, og noget Skov
ved den anden. Saa kommer der en Jger gaaende, og han havde en Flok
Hunde med sig. De rejser en Hare der paa den grnne Mark, og som de
nu lber og snvser efter den, saa faar de den jaget ind i Krattet,
og da de kommer der ind, saa jager de den ud og hen ad Skoven og faar
den atter ud paa den grnne Mark, og saa atter ind i Skoven, men der
blev den henne for dem.

Saa kommer den kloge Mand ind til hende og siger: Naa, min Pige,
hvad saa du der inde?

Aa, Skidt! a saa ikke andet end noget Narrestreger og noget Pjank,
a saa en dejlig grn Mark med Skov paa den ene Side og Krat paa den
anden. Saa kom der en Jger gaaende med hans Hunde, og de rejste en
Hare, som de frst jog ind i Krattet, og siden jog de den over ad
Skoven, derfra ud paa den grnne Mark og saa atter ind i Skoven; der
blev den henne.

Fik de den saa ikke? sagde den gamle.

Nej, de gjorde ikke.

Naa, lige saa rd som den Hare var for Hundene, lige saa rd skulde
du have vret for Karlene.

Ja, Skidt, siger hun, kunde I ikke sige mig andet, det vidste a
selv. ~(Siges meget spodsk).~

Ja, naar du vidste det selv, saa var det unyttigt for dig at have
rejst her hen og sat dine Penge til.

Ja, saa vil a sige jer Farvel, a skal ikke komme til jer mere.

Saa var det ... ja, hvem var det nu, den tredje var? ~siger
Fortlleren henvendt til dem, der sidder og lytter til hans
Fortlling.~ -- Det var den sorte! ~siger Tilhrerne.~ Naa, ham
kan du puste i Enden, til han bliver hvid, ~siger Fortlleren og
giver Tilhrerne en lang Nse.~

    Peder Stald, Holstebro.




28. Prstens Lig.


Der var en Mller et Sted, som havde saadan en pn Kone. Saa havde
han mrket, at Prsten havde faaet Snaagger til at gaa om til hende,
og han siger da en Aften, som de sad og spiste deres Nadver, at han
vilde ad By om anden Dagen; og Karlen skulde have hans Ridehoppe
fodret og sadlet til Klokken fire om Morgenen.

Hvor vil du da hen? siger Konen.

Ja, han vilde hen at besge hans Svoger, som boede mange Mil henne.

Det er da srt, at du ikke har snakket om den Tur fr, siger Konen,
nu skal vi til at slagte i Morgen og har saa ondt ved at undvre
dig.

Ja, han havde da helt glemt at sige det, men Rejsen kunde ikke
opsttes, og han skulde i hvert Fald afsted, hun maatte ikke vente
ham hjem de frste to tre Dage.

Nste Morgen rejser han ogsaa, og den samme Dag faar Konen Bud hen
til Prsten, at hendes Mand var bortrejst og kom ikke hjem fr om et
Par Dage. Straks var Prsten til rede og kommer om til Konen, men de
havde jo deres Slagten for. Konen trster ham imidlertid med, at de
snart er frdige, og han kan vre saa god at stte sig ind i Stuen
paa en Stol imens. Naa, Prsten gaar ind og stter sig paa en Stol
forved den aabne Kakkelovn, men det varer for lnge, og han falder
i Svn. Som han nu sidder der og snorksover, og hlder bag over paa
Stolen, imens alle Folkene er inde i en Sidestue ved deher Kjdvrker
og gjr det i Stand, saa kommer Manden hjem, og efter at have bundet
Ridehoppen uden Gaarden lister han hen til Dagligstuevinduet og ser
Prsten, og der stod en Gryde Tlle ved Ilden og kogte. Altsaa gaar
han lige saa stille ind og tager en Skaalfuld af denher koghede Tlle
og hlder i Halsen af Prsten. Da det er nu gjort, saa han ud af
Dren og ud til Ridehoppen, og saa i fuld Galop om for Dren.

Saa raaber Mllerkonen ind i Dagligstuen: Prst, nu kommer Mlleren,
nu kommer min Mand! men han sov lige stiv. Mlleren kommer jo ind,
og han beder God-aften og Velkommen, men Prsten svarer ikke, som
rimeligt kunde vre. Saa gaar han ind i Sidestuen til Folkene, og
Konen tager godt imod ham, og hun faar en Pande Flsk paa Ilden, at
han kan faa en lkker Bid til Nadver. Saa er det han siger: Hvordan
kommer det sig, te Prsten er her i Aften?

Han er saa mnd kommen her ned og vilde sidde og holde Snak med
dig, siger Konen, og a bad ham om at stte sig ned, men ved det du
ikke er hjemme, saa er han siddet og falden i Svn.

I det samme havde hun Maden frdig, og saa skulde de til at spise.
Som de nu er ved at stte dem til Bords, siger Konen: Da tal til
Prsten og lad ham komme ind og faa noget med!

Men Pigen kunde ikke faa ham vaagen, og saa skulde Mlleren selv hen
og tale. Han vltede Stolen med ham, men kunde lige godt ikke faa ham
vaagen, og saa lod han ham ligge og gik ind og spiste det, han vilde.
Da det var nu besrget, siger han: A maa vel hellere bre Prsten
hjem, det er ikke vrd at have ham til at sidde her, og saa tager
han ham paa Nakken og rejser af.

En lidt derfra boede en Skomager, og han og Svenden var endnu oppe,
de sad og syede, og Mesteren var ved at slaa Pinde i Stvlehle.
Mlleren havde stillet sig op imod Vinduet med Prsten, saadan at han
vendte Ansigtet lige ind i Stuen, og saa kom han i Tanker om at lade
ham staa der og gaar saa hjem igjen.

Saa siger Svenden: Mester, der staar Prsten ude.

Ti stille, jeg ser ham nok! og dermed slaar han lige ud af Vinduet
med Hammeren og slaar ham for Panden, te han vltede baglnds over.
Saa tager Svenden Ordet, da de havde siddet lidt, og siger: Han
bliver liggende.

Det hrer Skomagerkonen, og hun stikker i at tude og jamre,
at hendes Mand havde slaaet Prsten ihjel, og nu blev de helt
ulykkelige. Det var ogsaa en srgelig Ting, at du skulde gjre dig
gal for det, det kunde jo da ikke hindre os noget, om ogsaa Prsten
stod op til vort Vindue.

Saa siger Svenden: Har du ikke en stor Sk? saa skal a nok hjlpe
dig af med den Elendighed.

Jo, han havde n, der kunde tage tolv Skjpper, og saa faar han den
dde Prst i den og render af med ham ud fra Byen. Det frs noget den
samme Nat, og der kommer han daskende nr efter to Tyve, som havde
vret henne at stjle, og hver lb med en Side Flsk i deres Sk. Saa
mrkede de jo, han kom nrere og nrere, og han raaber dem an: Kan
I ikke vente efter mig, I Tyvepak!

De bliver da saa fornumne, te de smed deres Skke og rendte hen og
puttede dem et Sted. Da Svenden kom til Stedet, lgger han hans Sk
og tager den ene af deres, og saa han hjem ad igjen, nu var han skilt
ved Prsten.

Da han nu kommer tilbage, siger Konen: Blev du ham ledig?

Ja, a byttede ham hen og fik en Side Flsk for ham.

Da Gud ha' Lov! siger Konen, en Side Flsk er god at have til
Vinter, vi har ikke noget ellers til Brdet.

Ja, han tykte ogsaa, den var vrd at tage, og derfor gjorde han den
Handel, og de var alle sammen saa meget godt fornjede med det.

Da nu de her to Tyve havde siddet lidt og kukkeluret, og al Ting
blev ved at vre roligt, gaar de tilbage igjen og finder godt nok
begge deres Skke, de laa der begge to, ligesom de var skiltes ved
dem, og saa tager de hver sin og lister af hjem. De sad begge to
til Leje i t Hus, og saa gik jo hver Mand ind til sin Kone med sin
Sk. Ved det de nu faar lst op for deres Skke, finder den ene Tyv
Prsten i hans Pose, og han havde ikke agtet andet, end at det var
en Side Flsk, han gik med, men jeblikkelig flyver han jo ind til
den anden Mand og siger, hvordan det forhar sig, og han kan nu paa
ingen Maade forstaa, hvordan Prsten er kommen i hans Pose. Men han
maa jo selv have puttet ham i. Ja, et underligt Spil var det nu,
hvordan den Prst kunde komme til at staa inde imellem den Gaardmands
Flskesider. Men nu var det om, hvordan de skulde blive ham ledig
igjen, og de bliver da ens om, at de vilde prve at blive skilt ved
ham henne paa det samme Sted, hvor de havde faaet ham. Der hngte
meget Kjd og Flsk i det Kammer, og saa kunde de sagtens faa Prsten
stukken ind imellem det. Men nu blev det jo for silde den Nat at
komme afsted med ham, og saa maatte de vente til Aftenen efter.

De havde brkket en nedre Vg ned og var gaaet ind af, og den var
ikke muret op endnu, da de kom slbende med ham. Men uheldigvis havde
Manden sat en Karl til Vagt der inden for med en Bulkse i Haanden,
og ham tnkte de ikke paa, saa det havde nr gaaet dem galt. Det kom
dem nok noget underligt for med den Vg, der endnu var i den samme
Stilling. Den ene turde nu ikke gaa ind frst, og den anden turde
heller ikke. Saa bliver de ens om at putte Prsten ind frst, og da
Karlen, der stod Vagt, hrer, at der er nogen i Hullet, saa slaar
han til med Bulksen, og de andre, der var uden for, dem tog Pokker
ved. Saa raaber han ind til Manden, at nu havde han slaaet n, og den
havde vist faaet det, den havde godt af, for han hrte ikke noget til
den. De kommer jo saa med Lys i Haanden og trkker Personen ind, og
da er det Prsten.

Kan nu nogen tro paa et eneste Menneske, siger de, siden Prsten
ogsaa har vret ude paa Professionen, han er vor nste Nabo, og vi
vd, han trnger ikke til det. Saa er det jo ogsaa ham, der stjal
vort Flsk sidste Nat, siden han kjender Vejen og kommer i Nat igjen.

Men nu var de jo lige godt kjede af, at de havde slaaet ham ihjel,
og de maa til at finde paa et andet Raad. Prsten havde en lille
Kariol at kjre til Sogne i og saa en blind Hest, og der skikker de
Bud om til Prstegaarden, at Prsten var inde hos dem og vilde kjre
ad By, saa de skulde skynde dem at sende Kjretjet derom. De stter
nu Prsten paa Vognen og viser den blinde Hest paa Vejen efter Vejle
te'n. Den bliver ved ind ad Landevejen og kommer til Vejle saadan op
ad Formiddagen, som der havde vret Marked i Byen Dagen fr. Deher
Vesterbo-Pottemnd havde sat deres Potter uden for Fortovet og havde
endnu ikke faaet dem samlet ind, og saa kjrer Prsten frst igjennem
n Mands Potter, og der nst ved holdt en gammel Kone.

Saa siger hun: Da vd a, Faa'r er ikke gal, Faa'r vil vel ikke
kjre os vore Kar i Stykker! Men han kjrte lige godt ind i hendes
ogsaa.

Saa bliver denher gamle Kone noget ivrig og springer hen og lgger
ham n ved Hovedet, te han vltede baglnds ned af Agestolen. Naa,
Prsten blev jo samlet op, og der samledes Folk til, og Enden paa det
blev, at Konen kom i Forhr. Der var Vidner nok paa, at hun havde
ikke givet ham andet end en Lussing med den bare Haand, og Hjernerne
var endda slaaet ud af Hovedet paa ham, saa han maatte have faaet
hans Dd ved at falde haardt med Hovedet ned imod Brostenene eller
Karrene. Men det var jo egentlig blot et Uheld, og Kjllingen kom
ikke i saa svr megen Ulejlighed for det. Prsten blev jordet i
Vejle, og der blev holdt en pn lille Auktion over hans Befordring.

Se, saadan kan det gaa, naar en besger en anden Mands Kone.

    Povl Madsen, Gadbjrg.




29. Den kloge Dronning.


Der var en ung Konge i sterrig, der var ugift. Nu bilder han sig
selv ind, at han var et af de kjnneste unge Mennesker, der var til,
og saa bestemte han med sig selv, at han vilde ikke giftes, uden
han kunde faa et Fruentimmer, der var lige saa kjn som han, og saa
skulde hun tillige med vre klog og dygtig i Musik. Han siger saa til
n af hans Ministre, at han skulde rejse ud i Landet og opsge ham et
Kvindfolk til Dronning, der var saadan, som han nskede det, og ven
han kunde finde n med de Dyder, saa skulde han faa hans Ulejlighed
godt betalt. Ministeren rejser nu ogsaa paa det Vilkaar.

Han kommer saa en Aften til en Skov, og der ser han et Lys lige
udenfor Skovkanten. Han var naturligvis ridende, og saa rider han
derhen, binder Hesten og gaar ind. Der sidder en gammelagtig Mand og
Kone i Stuen, og saa beder han Godaften. Da han nu har sat sig ned,
hrer han saadan en fortrffelig Musik inde i en anden Stue, han
havde aldrig hrt Magen til Musik.

Det er dog dejligt at hre paa, siger han til denher gamle Mand.

Ja, det er vor Datter, siger han, hun sidder og forlyster sig
saadan lidt i Mrkningen.

Naa, saa sprger han, om han kunde ikke blive der om Natten, det var
mrkt udenfor, og Vejen var ham ubekjendt.

Jo, siger han den gamle, naar han vil vre tilfreds med
Lejligheden, som den kan blive, men a kan jo nok se, han er en fornem
Herre.

Jo, det vilde han gjrne vre tilfreds med, og han tager til Takke.
Saa faar de Hesten ind, og han faar lidt at leve af. Det var et Par
galante gamle Folk, og de gjorde det for ham, saa godt de kunde.

Saa siger han, om det kunde ikke vre ham tilladt at gaa ind i den
anden Stue og staa og hre paa Musikken en lidt.

Jo, han kommer ogsaa derind, men hun sidder og passer hendes. Han ser
paa hende og er straks enig med sig selv om, at det er den skjnneste
Jomfru, han nogensinde har set. Mon du skulde ikke her trffe det,
du leder efter? siger han til sig selv. Da han kommer ind igjen til
den gamle, siger han: Det er et dejligt Fruentimmer, jer Datter, hun
ser overmaade godt ud.

Ja saa mnd, siger den gamle, hun ser ud, som Folk er flest.

Hun er vist nok ogsaa klog, siger Ministeren.

Ja, de skal vre godt lrt, der kan binde hende i Sprgsmaal, siger
Faderen, det har hidtil ingen gjort.

Naa, saa bliver der ikke snakket mere om det, og de kommer til
Sengs. Nste Morgen, da han er kommen op, tager han Afsked og rejser
jeblikkelig hjem til Kongen.

Nu tror a nok, a har truffet det, a skulde, siger han til ham, det
er en Kvinde, som er saa over Maade skjn, og hun er ogsaa udmrket
til Musik, for det har a hrt.

Naa, det var saa de to Dele, siger Kongen, men saa var det
Klogskaben.

Ja, hendes Fader sagde, at den skulde vre godt lrt, der kunde
binde hende i Sprgsmaal.

Det skal prves, siger Kongen, og saa skriver han et Brev til
hende, lgger et Kvintin Bomuld inden i det, og beder hende lave ham
en Undertrje og et Par Underbukser af det Bomuld. Kunde hun gjre
det, saa vilde han gte hende. Det Brev bliver saa sendt over til
hende.

Hvad er der ved det? siger Faderen.

Ja, saadan og saadan, Kongen havde skrevet til hende, at han vilde
have hende til Dronning, hvis hun kunde arbejde det Bomuld til Trje
og Underbukser.

Det kan du jo ikke, siger Faderen.

Saa gaar hun ud i Haven og skjrer en Pind af Lngelse som en Finger.
Den lgger hun inden i et Brev til Kongen og skriver, at hvis han
kan lave hende Spinderok og Garnvindel af det Stykke Tr, saa kunde
hun og skaffe det andet. Da Kongen lser det, siger han: Ja, hun er
klog, for det ene kan ikke lade sig gjre, og det andet kan heller
ikke. Hun skal bedre prves af. Saa skriver han til hende igjen, at
hun skal komme over at besge ham; men hun skulde hverken komme Nat
heller Dag, heller Midnat heller Middag, hverken maatte hun komme
ridende, kjrende heller gangende, ikke heller vre i Klder heller
naagen.

Da det Brev nu kommer over til hende, siger Faderen: Naa, hvad
skriver han nu?

Ja, dether er strngt, siger hun, a maa hverken komme ved Nat
heller Dag, og hverken kjrende heller ridende heller gangende.

Det kan jo ikke lade sig gjre.

Ja, vi maa finde paa Raad, nu skal du flge med mig, og vi har en
gammel Vdder, den tager du med dig, og saa skal vi vre der, i Lag
Solen gaar ned. Da spnder du Vdderen for mig, og saa slber den
mig op paa Slottet. A tager et Fiskegarn om mig, og saa er a da ikke
naagen.

Naa, de kommer saa op for Slotsdren, og Kongen kommer ud og tager
imod hende. Nu kommer a, ligesom a skulde, siger hun.

Du har vundet, siger han, nu beder jeg dig komme indenfor.

Hun bliver saa fint paakldt og ser nu saa grum ud. Der bliver saa
anrettet til Brylluppet.

Da de nu er frdige med det, siger han: Du er klog, det vd jeg, men
nu vil jeg sige dig n Ting. I hvad Dom og Raad jeg giver ud, maa du
ingen Ting sige til det, for ellers skal du rejse. Det gik hun ind
paa.

Der gik nu en lngere Tid hen, men saa trffer det en Gang, at der
kommer to Bnder kjrende til Stads, og den ene havde en Flhoppe
for og den anden en Hest. Om Natten, da de var paa Hjemvejen, kommer
de til et Vrtshus og kjrer ind i Stalden, og der foler den Mands
Hoppe. Men da de kom ud til Befordringen, havde Fllet arbejdet sig
hen og laa bag ved den anden Mands Hest. De kommer nu op at trttes
om Fllet, den ene vilde tilegne sig det, og den anden vilde ogsaa.

Mit g har folet, og saa er det mit, siger den ene.

Fllet er mit, sagde den anden, for det stod bag ved min Hest.

Det kan jo ikke vre tnkeligt, at Hesten har faaet et Fl.

Ja, det er det samme, a tilegner mig nu Fllet.

Vi vil op til Kongen og have Sagen fremlagt for ham, sagde saa den
anden.

De gaar saa op til Kongen. Vi er komne i Trde, sagde de, og beder
Kongen dmme os imellem.

Hvad er det da? siger han.

Vi lagde Vognlag sammen, for vi skulde til Kjbstad i Gaar; men da
vi saa var kommen paa Hjemvejen i Aftes og kjrte ind i en Krostald,
der fik det ene af vore Bster et Fl. Han siger, at det er hans, og
a siger det er mit, for da vi kom ud til dem, da stod Fllet ved min
Hest.

Ja, siger Kongen, hvor Fllet ligger, den ejer det.

Naa, saa tager han Fllet og beholder det. Men den anden Mand kunde
ikke give det af sit Hoved, og der var jo endda for Resten ingen Raad
nu, da Kongen havde dmt. Saa gaar han om til Dronningen en Dag, da
Kongen ikke var hjemme, og hende fortller han hele Redeligheden.

Ja, siger hun, jeg kunde jo nok sige dig et Raad, men du maa ikke
sige, det er mig, der har givet dig det, for saa skal jeg rejse vk.

Nej, det skulde han da heller ikke.

Nu gaar du ud paa Landevejen i Morgen tidlig og har to Mand med dig.
Der kommer Kongen saa kjrende. Saa skal du have et Fiskegarn spndt
tvrs over Landevejen og gaar og pluser der foran Garnet. Naar Kongen
ser det, siger han: I tossede Folk, tror I, I kan fange Fisk paa den
trre Landevej. Saa skal du tage til Orde og svare: Det kan ikke vre
mere umuligt, end at en Hest kan faa et Fl.

Saa rejser Manden af med det, og han brer sig ad, som Dronningen har
sagt. Kongen kommer og faar dether Svar, og saa bliver han vred og
siger til Kusken: Vend straks om og kjr hjem. Saa gaar han ind
til Dronningen. Hvad har du nu lavet, siger han, jeg fik et snrt
Svar af en Mand her ude paa Vejen, og det er kommet fra dig.

Nej, hun havde ingen Ting sagt.

Saa gaar der Bud ud efter Bondemanden, og han kommer ind. Kongen
siger saa til ham: Det Svar, du gav mig, har du ikke taget af dig
selv. Her staar et ladt Gevr, og her staar en lille Pose med saa
meget som et Fjerdingkar Guldstykker. Nu kan du raade dig selv, hvad
du vil helst, enten have det, der er i Posen, eller det, der er i
Gevret, og du maa have et Kvarter at betnke dig i. Naar det er
omme, maa du sige mig, hvem der har lrt dig det Svar.

Da Tiden var omme, var han jo i en grov Betryk, men han maa til at
sige, at det havde Dronningen sagt.

Naa, saa kan han tage Posen. Fllet er nu dit, og saa er det vel
godt. Derefter gaar Kongen ind til Dronningen, og han siger: Ja, nu
skal du jo rejse, for du har blandet dig i mine Sager.

Det er og det samme, siger hun, saa skal jeg rejse i Morgen, men
maa jeg da ikke i Aften faa et Gjstebud holdt med mine Venner til
Afsked?

Jo, det vilde han da ikke ngte hende.

Der blev nu mange budt sammen, og Kongen skulde da ogsaa komme til
Stede. Saa fremtog hun tre Mnd og bad dem i al Stilhed om at faa
Kongen beruset. Da de indbudne saa sad ved Maaltidet, sagde hun til
ham: Maa jeg tage med ud af Slottet det, jeg holder mest af?

Jo, den Bn vilde han ikke ngte hende.

Saa fortstter de med Lystigheden, og Mndene gjr deres Bedste, saa
Kongen bliver drukken. Da det bliver hen ad Morgenstunden, siger hun
til dem, at de skal lgge Kongen ud i hendes Karet, og saa stter hun
sig ogsaa op og kjrer nu hjem til hendes Faders lille Hus ved Skoven.

Endelig vaagner Kongen. Hvor er jeg? siger han, han kunde ikke
straks finde sig til Rette i de simple Vrelser. Du er her ved mig,
siger Dronningen, og jeg er hjemme hos mine Forldre. Det var dig,
jeg nskede mig ud af Slottet, for du er den, jeg holder mest af.

Du er mig for klog, sagde Kongen, du er klogere end jeg. Flg
med mig hjem igjen, og saa kunde vi for den Sags Skyld gjrne bytte
Klder, og du blive Konge og antage Regjeringen, for det er du mest
skikket til. For Fremtiden skal vi nok leve godt sammen, for nu skal
du dmme i Sagerne, naar jeg ikke kan finde ud af dem. Saa blev det
saadan, og hun blev ved at vre Dronning.

    Niels Hansen Li, Vejen.




Efterskrift.


Sandsynligvis vil denne lille Samling ventyr vre den sidste af
den Slags, jeg udgiver. Om der overhovedet bliver udgivet flere af
mine ventyr, tr jeg ingen Mening have om. Fra alle Sider optaarner
Hindringerne sig om mig. Indtgterne ved mit Bogsalg bliver stadig
mindre, og Udgifterne strre -- det er endog gaaet saa vidt nu, at
jeg er bleven sat i Bygningsafgift paa Grundlag af de mange uafsatte
Bger, jeg ligger inde med. Nu er jeg heller ikke lngere ung, og kan
derfor ikke personlig virke nok for Udbredelsen af Bgerne.

Denne Bog er lagt til Rette efter samme Plan som de tidligere tre:
der er givet lidt af alt, baade det alvorlige og det skjmtende, det
mere sandsynlige og det helt ud ventyrlige. For Resten kan Indholdet
tale for sig selv. Billeder har jeg maattet give Afkald paa,
uagtet jeg ret meget nskede at have et Par med ligesom tidligere.
Meddelerne staar i Regelen anfrte under hver Historie, men meddeles
dog her i Samling for en Oversigts Skyld.

 Tmrer Kristian Hovstrup, Taars. 1.
 Teglbrnder Jens Kristensen, Gl.-Trudsholm. 2, 8.
 Brndgraver Niels Rask, Mundelstrup. 3.
 Skrdder Kristen Kristoffersen, Taars. 4.
 Husmand Jens Mark, Vogslev. 5.
 Aftgtskone Juliane Marie Povlsdatter, Vogslev. 6.
 Madam Johanne Svendsdatter, .-Brnderslev. 7.
 Husmand Niels Hansen Li, Vejen. 9, 29.
 Aftgtskone Larsine Kristine Jens-Kristiansdatter, Kvissel. 10.
 Kone Mette Sofie Larsen, Bindslev. 11.
 Sognefoged Rasmus Kristensen, Ut. 12, 14.
 Skrdder Kristen Srensen, Lime i Salling. 13.
 Indsidder Jens Gudesen, Siem. 15.
 Aftgtsmand Niels Kristian Jensen, Fredbjrg. 16, 21.
 Madam Ane Katrine Brtelsen, Lomborg. 17.
 Indsidderske Marie Fred. Schnevoigt, Tindbk v. Randers. 18, 20.
 Almisselem Roland Peder Andreassen, Slotved v. Sindal. 19.
 Lrer Hjortns, Brensted. 22.
 Spindekone Ane Sofie Lavridsdatter, .-Bording. 23.
 Aftgtsm. P. Andersen Bjerregaard, Brandstrup v. Rdkjr. 24.
 Gaardmand Byriel Jensen, Grynderup, Fars. 25.
 Husmand Niels Krist. Graversen, Lem v. Ringkjbing. 26.
 Husejer Peder Stald, Holstebro. 27.
 Aftgtsmand Povl Madsen, Gadbjrg. 28.




Indholdsliste.


                                              Side
  1. Per Vinters Skjorte                         2
  2. Prinsessen i Arabien                       12
  3. Per Degn og Prstens Moder                 24
  4. Den ggelystne Prst                       32
  5. Et andet Sind                              33
  6. Moderens Formaning                         34
  7. Prinsessen i Hjen                         36
  8. Mit Ophold paa det fornskede Slot         44
  9. Kikkert, Taske og Hest                     53
 10. Den forskudte Dronning                     64
 11. De tre Lrdomme                            74
 12. Rven paa Fangst                           77
 13. Den dristige Skrdder                      80
 14. Snedkerens Hvn                            83
 15. Rverslottet                               86
 16. Flugten fra Trolden                        91
 17. Jomfru Nggel                              95
 18. De gode Hjlpere                          105
 19. Hesten Blank                              112
 20. Dug, Faar og Klle                        119
 21. Kjllingens gode Raad                     127
 22. Rven, der blev narret                    130
 23. Det fundne Barn                           133
 24. Det glemte Lsen                          138
 25. De tre nsker                             139
 26. Det strke l                             140
 27. Syner i Spejlet                           141
 28. Prstens Lig                              145
 29. Den kloge Dronning                        151
     Efterskrift                               158



***END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK FRA MINDEBO***


******* This file should be named 46278-8.txt or 46278-8.zip *******


This and all associated files of various formats will be found in:
http://www.gutenberg.org/dirs/4/6/2/7/46278



Updated editions will replace the previous one--the old editions
will be renamed.

Creating the works from public domain print editions means that no
one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
(and you!) can copy and distribute it in the United States without
permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
such as creation of derivative works, reports, performances and
research.  They may be modified and printed and given away--you may do
practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
subject to the trademark license, especially commercial
redistribution.



*** START: FULL LICENSE ***

THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK

To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
distribution of electronic works, by using or distributing this work
(or any other work associated in any way with the phrase "Project
Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
Gutenberg-tm License available with this file or online at
  www.gutenberg.org/license.


Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
electronic works

1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
and accept all the terms of this license and intellectual property
(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.

1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
used on or associated in any way with an electronic work by people who
agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
even without complying with the full terms of this agreement.  See
paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
works.  See paragraph 1.E below.

1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
collection are in the public domain in the United States.  If an
individual work is in the public domain in the United States and you are
located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
keeping this work in the same format with its attached full Project
Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.

1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
a constant state of change.  If you are outside the United States, check
the laws of your country in addition to the terms of this agreement
before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
creating derivative works based on this work or any other Project
Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
the copyright status of any work in any country outside the United
States.

1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:

1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
copied or distributed:

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org

1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
and distributed to anyone in the United States without paying any fees
or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
1.E.9.

1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
with the permission of the copyright holder, your use and distribution
must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
permission of the copyright holder found at the beginning of this work.

1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
License terms from this work, or any files containing a part of this
work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.

1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
electronic work, or any part of this electronic work, without
prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
active links or immediate access to the full terms of the Project
Gutenberg-tm License.

1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
License as specified in paragraph 1.E.1.

1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.

1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
that

- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
     must be paid within 60 days following each date on which you
     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
     address specified in Section 4, "Information about donations to
     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."

- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
     License.  You must require such a user to return or
     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
     and discontinue all use of and all access to other copies of
     Project Gutenberg-tm works.

- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
     of receipt of the work.

- You comply with all other terms of this agreement for free
     distribution of Project Gutenberg-tm works.

1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
electronic work or group of works on different terms than are set
forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
Foundation as set forth in Section 3 below.

1.F.

1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
works, and the medium on which they may be stored, may contain
"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
your equipment.

1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
liability to you for damages, costs and expenses, including legal
fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
DAMAGE.

1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
written explanation to the person you received the work from.  If you
received the work on a physical medium, you must return the medium with
your written explanation.  The person or entity that provided you with
the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
refund.  If you received the work electronically, the person or entity
providing it to you may choose to give you a second opportunity to
receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
is also defective, you may demand a refund in writing without further
opportunities to fix the problem.

1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER
WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.

1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
provision of this agreement shall not void the remaining provisions.

1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
with this agreement, and any volunteers associated with the production,
promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
that arise directly or indirectly from any of the following which you do
or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.


Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm

Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
electronic works in formats readable by the widest variety of computers
including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
people in all walks of life.

Volunteers and financial support to provide volunteers with the
assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
and the Foundation information page at www.gutenberg.org


Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
Foundation

The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
number is 64-6221541.  Contributions to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
permitted by U.S. federal laws and your state's laws.

The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
throughout numerous locations.  Its business office is located at 809
North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887.  Email
contact links and up to date contact information can be found at the
Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact

For additional contact information:
     Dr. Gregory B. Newby
     Chief Executive and Director
     gbnewby@pglaf.org

Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation

Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
spread public support and donations to carry out its mission of
increasing the number of public domain and licensed works that can be
freely distributed in machine readable form accessible by the widest
array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
status with the IRS.

The Foundation is committed to complying with the laws regulating
charities and charitable donations in all 50 states of the United
States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
with these requirements.  We do not solicit donations in locations
where we have not received written confirmation of compliance.  To
SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
particular state visit www.gutenberg.org/donate

While we cannot and do not solicit contributions from states where we
have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
against accepting unsolicited donations from donors in such states who
approach us with offers to donate.

International donations are gratefully accepted, but we cannot make
any statements concerning tax treatment of donations received from
outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.

Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
ways including checks, online payments and credit card donations.
To donate, please visit:  www.gutenberg.org/donate


Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
works.

Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
concept of a library of electronic works that could be freely shared
with anyone.  For forty years, he produced and distributed Project
Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.

Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
keep eBooks in compliance with any particular paper edition.

Most people start at our Web site which has the main PG search facility:

     www.gutenberg.org

This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
